Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.



Relaterede dokumenter
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Sortedamskolens ressourcecenter

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Tema Beskrivelse Tegn

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Inklusionsstrategi

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Sammenhængende Børnepolitik

SAMARBEJDSMODEL. Den gode overgang fra dagtilbud til skole for børn med særlige behov

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

TVIS SKOLE HANDLEPLANER FOR SORG-KRISESITUATIONER

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Ny visitationsmodel. Skoleudvalgsmødet den

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

1. Sorgpolitik og sorgplan

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

Sorg-Plan. Valhøj Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af trivsel

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Skovvangskolens. Specialcenter

Sorg- krisehandleplan. - når vi mister

Trivselsplan for Sebber Landsbyordning

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

OmSorgs-Plan Skovboskolen

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Fælles indsatsområder

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Citater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år

Workshop Behovstilpassede ydelser skoler og PPR. Ressourcer og ydelser

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Styrket Tværfagligt Samarbejde

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Filstedvej 16, 9000 Aalborg, telefon Centerklasserne

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Sorg-Plan. Valhøj Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Procedure for udsættelse af skolestart i Jammerbugt kommune

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Inklusion i Solrød. Emne: Handleplan inklusion. Til: Børn og ungeområdet. Dato:

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Transkript:

Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1

Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan lære mere ved at være en del af et fællesskab. Dette blev fastslået med ændringen af folkeskoleloven i 2012. Inklusion stiller nye krav til skolen, og på Ferslev Skole arbejder vi med at udvikle undervisningen, så den tager udgangspunkt i børnenes forskelligheder og giver dem mulighed for at udvikle sig både fagligt og socialt. Vi arbejder med udvikling af læringsmiljøet, så det tilgodeser alle elever. I den individuelle tilgang til børnene, vil der i perioder være behov for at vise nogle børn særlig opmærksomhed. Denne folder er udarbejdet af repræsentanter for forældre, medarbejdere og ledelse og beskriver, hvilke muligheder, der er for børn og forældre, når barnet har behov for ekstra fokus. Folderen vil løbende blive revideret, og ny udgave vil fremover findes på skolens hjemmeside. Faglige vanskeligheder Hvad gør skolen, hvis dit barn får faglige vanskeligheder? Klasselæreren informerer hjemmet om barnets faglige vanskeligheder. Årgangsteamet udarbejder en analyse af de faglige vanskeligheder. Forældrene indkaldes til ABC møde 1, hvor forskellige samarbejdspartnere deltager (klasselæreren, evt. inklusionsvejleder, PPR 2 ) Problematikken forelægges Forældrenes viden om barnet inddrages Der opstilles individuelle faglige mål for eleven 1 ABC møde: her deltager skolens psykolog, koordinator for skolens kompetencecenter, årgangsteamet og forældre se www.ferlevskole.dk - folder om ABC møde. 2 PPR: Pædagogisk-psykologisk rådgivning 2

Der udarbejdes mål for den kommende periode Opfølgningsmøde aftales gerne indenfor en måned Det tætte skole-hjem samarbejde opretholdes, og klasselæreren er i løbende kontakt med forældrene i perioden På opfølgningsmøde vurderes og evt. justeres og nytænkes indsatsen. Hvis indsatsen ikke har den forventede effekt indkaldes til nyt ABC møde Elevens vanskeligheder drøftes med skolens psykolog / specialundervisningskonsulent Det videre forløb fastlægges Eventuelle nye mål og indsatser udarbejdes Der er mulighed for at lave indstilling til PPR med henblik på at inddrage flere samarbejdspartnere/fagfolk I sjældne tilfælde, hvor det skønnes, at eleven ikke profiterer af skolens undervisningstilbud hverken fagligt eller socialt, kan et andet undervisningstilbud komme på tale. Dette sker udelukkende i samarbejde med PPR. Hvad sker der i klassen? Årgangsteamet gør sig pædagogiske overvejelser over, hvordan undervisningen kan struktureres, således alle elever får det bedst mulige udbytte af undervisningen. Her kan inddrages inklusionsvejleder og kompetencecenter. 3

IT indtænkes i undervisningens tilrettelæggelse og mulighed for specielle it værktøjer til elever med faglige vanskeligheder vurderes. Årgangsteamet har fokus på klasseledelse og anvender varierede og differentierede materialer og undervisningsmetoder. I klassen er der åbenhed om elevernes forskellige kompetencer og dermed de individuelle tilgange, som er nødvendige. Hvad sker der for klassens forældre? Gennem et tæt skole/hjem samarbejde orienteres forældrene om de pædagogiske tanker, ideer og begrundelser, der ligger til grund for undervisningen og dens organisering. Forældre til børn med svære faglige vanskeligheder opfordres til åbenhed i forhold til de øvrige forældre. Forældrerådet og lærere omkring klassen arbejder inkluderende, så alle oplever sig som en del af fællesskabet For en vellykket inklusion kræves åbenhed og forståelse for alle elevers individuelle kompetencer og behov. Gennem indsigt, forståelse og accept kan den samlede forældregruppe bidrage til alle elevers trivsel i klassen. Ingen forældre må stå tilbage med en fornemmelse af, at deres børn mister noget, fordi andre elever i perioder har behov for øget opmærksomhed og hjælp. Den gode klasse er et velegnet forum til drøftelse af alle elevers trivsel. 4

Sociale og personlige vanskeligheder Hvad gør skolen, hvis dit barn får sociale eller personlige vanskeligheder? Klasselæreren informerer hjemmet om barnets vanskeligheder. Årgangsteamet udarbejder en samlet vurdering af elevens personlige og sociale status i skole og DUS. Her rettes opmærksomhed på faktorer, der fastholder eleven i den vanskelige situation, elevens almene situation (søvn, mad og evt. særlige forhold i hjemmet) og fysiske forhold (syn, hørelse m.m.). Skolens ledelse inddrages af årgangsteamet med henblik på at vurdere hvilke fora, der er relevant: trivselshøring 3, trivselsforum 4 eller ABC møde. Forældrene indkaldes til møde, hvor forskellige samarbejdspartnere deltager (klasselæreren, trivselsperson, evt. inklusionsvejleder, PPR) Problematikken forelægges Forældrenes viden om barnet inddrages, da forældrene er værdifulde medspillere Der skitseres mulige tiltag i form af handlinger dels i skole/dus og dels i hjemmet. Der opstilles individuelle mål for eleven. Opfølgningsmøde aftales gerne indenfor en måned. Det tætte skole-hjem samarbejde opretholdes, og klasselæreren er i løbende kontakt med forældrene i perioden. 3 Trivseslhøring: møde mellem elev, forældre, klasselærer, trivselsperson og skoleleder 4 Trivseslforum: møde med deltagelse af socialrådgiver, skolepsykolog, sundhedsplejerske, trivselsperson, forældre og skoleleder. Faste møder se www.ferslevskole.dk 5

På opfølgningsmøde vurderes og evt. justeres og nytænkes indsatsen. Det tætte samarbejde med hjemmet fortsættes og er af afgørende betydning for forløbet. Hvis indsatsen ikke har den forventede effekt indkaldes til nyt møde PPR kan inddrages Det videre forløb fastlægges. Her kan indhentes sparring fra andre fagpersoner / grupper. 5 I sjældne tilfælde, hvor det skønnes, at eleven ikke profiterer af skolens undervisningstilbud enten fagligt eller socialt kan et andet undervisningstilbud komme på tale. Dette sker udelukkende i samarbejde med PPR 5 F.eks. inklusionsteam fra PPR relaterer sig til diagnosegrupper. 6

Hvad sker der i klassen? Der afholdes jævnlige børnemøder samt sociale tiltag i DUS. Årgangsteamet arbejder med forhold, som har udgangspunkt i klassens sociale liv. I de fleste tilfælde arbejdes der målrettet med åbenhed omkring elevens trivsel i klassen Samtlige elever og forældre har et medansvar for fællesskabsfølelse og skal dermed bidrage positiv hertil. Klasserådet og årgangsteamet arbejder støttende for læringsmiljøet, idet klassens sociale liv kan bidrage til den enkelte elevs trivsel. Trivselsperson eller inklusionsvejleder kan med fordel inddrages i arbejdet med klassen. Der kan sættes ekstra ressourcer ind f.eks. i frikvartererne bl.a. i forhold til voksenstyrede aktiviteter. Hvad sker der for klassens forældre? Gennem et tæt skole/hjem samarbejde orienteres forældrene om de pædagogiske indsatser, der er iværksat. Indsatserne forklares og begrundes. Skolen opfordrer til åbenhed omkring børn med personlige og / eller sociale vanskeligheder. Gennem gensidig forståelse og accept kan den samlede forældregruppe bidrage til alle elevers trivsel i klassen. Klasserådet indkalder til Den gode klasse møder efter behov. Skolen opfordrer til vidensdeling blandt forældrene, hvis der er forældre med særlig viden, erfaring eller indsigt på et givent område. 7

Klasserådet opfordres til at iværksætte aktiviteter både for børn og voksne, som kan fremme alle elevers trivsel. Sådan gør vi! Denne handleplan er en udmøntning af skolens inklusionspolitik, som findes på www.ferslevskole.dk Spørgsmål kan rettes til skolens kontor på tlf. 9637 6220 8