Indikerer cobas c-systemer, hvor reagenserne kan anvendes Ordreinformation Roche/Hitachi cobas c-systemer cobas c 501 100 tests Kat.nr. 04469658 190 System-ID 07 6743 3 C.f.a.s.PUC(5x1ml) Kat.nr. 03121305 122 Kode 489 Precinorm PUC (4 x 3 ml) Kat.nr. 03121313 122 Kode 240 Precipath PUC (4 x 3 ml) Kat.nr. 03121291 122 Kode 241 Precinorm Protein (3 x 1 ml) Kat.nr. 10557897 122 Kode 302 Precipath Protein (3 x 1 ml) Kat.nr. 11333127 122 Kode 303 NaCl Diluent 9 (50 ml) Kat.nr. 04489357 190 System-ID 07 6869 3 Dansk Systeminformation ALBU2: ACN 253: Albumin i urin ALBS2: ACN 128: Albumin i serum ALBC2: ACN 412: Albumin i Anvendelse In vitro analyse til kvantitativ bestemmelse af albumin i human urin serum, plasma og (albumin-/serumratio) på Roche/Hitachi cobas c-systemer. Resumé 1,2,3,4,5,6,7,8,9,10 Albumin er et ikke-glykosyleret protein med en molekylvægt på 66.000 daltons. Det syntetiseres i leverens parenkymceller med en hastighed på 14 g/dag. Mængdemæssigt er albumin normalt den vigtigste proteinkomponent (> 50) i plasma, og urin. En lille, men abnorm udskillelse af albumin i urin kaldes mikroalbuminuri. Mikroalbuminuri kan skyldes glomerulære (f.eks. på grund af diabetisk mikroangiopati, hypertension, mindre glomerulære læsioner), tubulære (reabsorptionshæmning) eller postrenale årsager. Albumin er desuden et markørprotein for forskellige former for proteinuri. Ved selektiv glomerulær proteinuri udskilles 100-3000 mg albumin/g kreatinin i urinen. Ikke-selektiv glomerulær proteinuri er karakteriseret ved forøget udskillelse af proteiner med høj molekylvægt (IgG mere end 10 af albuminværdien). Prærenal proteinuri identificeres ved en diskrepans mellem albumin og totalprotein (albumin udgør mindre end 30 med samtidig stigning i totalprotein). Samtidig stigning i albumin og mikroproteiner ses ved glomerulotubulær proteinuri, som opstår på grund af overbelastning af den tubulære reabsorption ved glomerulopati (f.eks. nefrotisk syndrom), kombineret glomerulær tubulointerstitiel nefropati eller ved nyresvigt efter diabetisk nefropati eller andre årsager (overflow proteinuri). Albumin har to primære funktioner i plasma: Opretholdelse af blodets kolloidosmotiske tryk (80 på grund af albumin i plasma) og transport. Det er det vigtigste transportprotein for stoffer med lav vandopløselighed (f.eks. frie fede syrer, bilirubin, metalioner, hormoner og lægemidler). Reducerede albuminkoncentrationer skyldes hyperhydrering, nedsat hepatocellulær syntese, udskillelsesforstyrrelser i det intravaskulære rum, abnorm fordeling mellem det intravaskulære og ekstravaskulære rum, katabolisme og tab af albumin, akutfasereaktioner og kongenit analbuminæmi. Forstyrrelser i blodhjernebarrieren kan kvantificeres sikkert ved hjælp af albumin-/serumratio. Forhøjede albuminratioer indikerer en forstyrrelse i blodhjernebarrieren. Ved samtidig bestemmelse af IgG i og serum under hensyntagen til de individuelle albuminratioer er det muligt at differentiere mellem IgG fra blodet og CNS-syntetiseret immunglobulin. IgG dominerer ved multipel sklerose, kronisk HIV encephalitis, neurosyphilis og herpes simplex encephalitis. Der findes en række metoder til bestemmelse af albumin, f.eks. radial immundiffusion, nefelometri og turbidimetri. Analyseprincip 1 Immunturbidimetrisk analyse. Anti-albumin antistoffer reagerer med antigen i prøven og danner antigen/antistofkomplekser, som efter agglutination måles turbidimetrisk. Reagenser - arbejdsopløsninger R1 TRIS buffer: 50 mmol/l, ph 8,0; PEG: 4,2; EDTA: 2,0 mmol/l; konserveringsmiddel R2 Polyklonale anti-humanalbumin-antistoffer (får): afhængig af titer; TRIS buffer: 100 mmol/l, ph 7,2, konserveringsmiddel R3 Reagens til kontrol for antigen excess. Albumin i fortyndet serum (human); NaCl: 150 mmol/l; fosfatbuffer: 50 mmol/l, ph 7,0, konserveringsmiddel Forholdsregler og advarsler Til in vitro-diagnostisk brug. Udvis de normale forholdsregler, som kræves ved håndtering af alle laboratoriereagenser. Leverandørbrugsanvisning kan rekvireres. Bortskaffelse af alt affaldsmateriale skal ske i overensstemmelse med lokale retningslinjer. Alt humant materiale bør betragtes som potentielt infektiøst. Alle produkter, som er fremstillet af humant blod, er udelukkende fremstillet af blod fra donorer, som er blevet testet individuelt og fundet værende fri for HBsAg og antistoffer mod H og HIV. De anvendte analysemetoder er godkendt af FDA eller opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF, bilag II, liste A. Da ingen analysemetode imidlertid kan udelukke risikoen for potentiel infektion med absolut sikkerhed, skal materialet behandles med samme forsigtighed som patientprøver. I tilfælde af eksponering skal direktiverne fra de ansvarlige sundhedsmyndigheder følges. 11,12 Reagenshåndtering Klar til brug. Opbevaring og holdbarhed Holdbarhed ved 2-8 C: I brug og kølet på instrumentet: NaCl Diluent 9 Holdbarhed ved 2-8 C: I brug og kølet på instrumentet: Se udløbsdatoen på etiketten på cobas c-pakningen. 12 uger Se udløbsdatoen på etiketten på cobas c-pakningen. 12 uger Prøvetagning og -forberedelse Benyt kun egnede prøvetagningsrør til prøvetagning og -forberedelse. Kun de nedennævnte prøvematerialer er testet og fundet acceptable.. Serum. Plasma: Li-heparin eller K 2 -EDTA-plasma.. De angivne prøvetyper blev testet med et udvalg af prøvetagningsrør, som var kommercielt tilgængelige på testtidspunktet, dvs. at ikke alle tilgængelige rør fra alle producenter blev testet. Prøvetagningssystemer fra forskellige producenter kan indeholde forskellige materialer, som kan påvirke testresultaterne i visse tilfælde. Hvis prøver analyseres i primærrør (prøvetagningssystemer), skal instruktionerne fra producenten af disse rør følges. Centrifugér prøver indeholdende udfældninger før udførelse af analysen. 2006-09, V 2 Dansk 1 / 5 cobas c-systemer
Holdbarhed: 13 op til 3 dage ved 2-8 C 6 måneder ved (-15) - (-25) C uendeligt ved -70 C Serum, plasma Holdbarhed: 14 10 uger ved 15-25 C 5 måneder ved 2-8 C 4 måneder ved (-15) - (-25) C Spontanurin, døgnurin eller 2. morgenurin. Holdbarhed: 14 7 dage ved 15-25 C 1 måned ved 2-8 C 6 måneder ved (-15) - (-25) C Centrifugér urinprøverne i 10 min. ved 800 g. Leverede materialer Se venligst afsnittet "Reagenser - arbejdsopløsninger" m.h.t. reagenser. Nødvendige (men ikke inkluderede) materialer Se afsnittet Ordreinformation. Destilleret vand Almindeligt laboratorieudstyr Analyse Hvis analysen skal udføres optimalt, skal anvisningerne for det aktuelle analyseinstrument følges. Se venligst den aktuelle brugermanual for instrumentspecifikke analyseinstruktioner. Performance af applikationer, der ikke er valideret af Roche, kan ikke garanteres og må defineres af brugeren. Applikation til urin R3 6 µl 20 µl Normal 6,0 µl Mindre 6,0 µl 15 µl 150 µl Større 12 µl Applikation til serum og plasma Normal 2,0 µl 2,1 µl 175 µl Mindre 2,0 µl 1,7 µl 180 µl Større 4,0 µl 2,1 µl 175 µl Applikation til R3 6µl 20µl Normal 6,0 µl 10 µl 110 µl Mindre 3 µl 5 µl 180 µl Større 12 µl 10 µl 110 µl Kalibrering Kalibratorer S1: H 2 O S2-6: C.f.a.s. PUC Multiplicér den lotspecifikke C.f.a.s. PUC kalibratorværdi med de nedenfor nævnte faktorer for at bestemme standardkoncentrationerne til 6-punkts-kalibreringskurven: S2: 0,0138 S5: 0,467 S3: 0,0228 S6: 1,00 S4: 0,0450 Kalibreringsmetode RCM Kalibreringshyppighed Fuld kalibrering - efter skift af reagenslot - og som krævet ifølge kvalitetskontrolprocedurerne Sporbarhed: Denne metode er standardiseret over for referencematerialet fra IRMM (Institute for Reference Materials and Measurements) BCR470/CRM470 (RPPHS - Reference Preparation for Proteins in Human Serum). 15 Kvalitetskontrol Anvend det kontrolmateriale, der er angivet i afsnittet Ordreinformation, til kvalitetskontrol. Derudover kan andre egnede kontrolmaterialer anvendes. Anvend Precinorm PUC og Precipath PUC til kvalitetskontrol som angivet ovenfor. Derudover kan andre egnede kontrolmaterialer anvendes. Anvend ufortyndet Precinorm Protein og Precipath Protein til kvalitetskontrol som angivet ovenfor. Derudover kan andre egnede kontrolmaterialer anvendes. Anvend det ovennævnte ufortyndede Precipath PUC til kvalitetskontrol. Derudover kan andre egnede kontrolmaterialer anvendes. Kontrolintervallerne og -grænserne bør tilpasses det enkelte laboratoriums individuelle krav. De opnåede værdier skal ligge inden for de definerede grænser. Hvert laboratorium bør etablere egne korrektionsprocedurer, som skal anvendes, hvis en værdi ligger uden for grænserne. Beregning Roche/Hitachi cobas c-systemer beregner automatisk analytkoncentrationen i hver prøve. Omregningsfaktorer: x 100 = mg/dl x 15,2 = µmol/l x 0,1 = mg/dl x 0,0152 = µmol/l cobas c-systemer 2 / 5 2006-09, V 2 Dansk
Beregningen anvender et ratiodiagram inklusive hyperboliske funktioner som differentiallinjer i henhold til Reiber og Felgenhauer. Resultaterne fra bestemmelsen af IgG og albumin i og serum (IgG- og albuminratio) 16 plottes ind. 1. Referenceområde. 2. Funktionelle forstyrrelser i blodhjernebarrieren uden lokal IgG-syntese. 3. Funktionelle forstyrrelser i blodhjernebarrieren med samtidig IgG-syntese i CNS. 4. IgG-syntese i CNS uden funktionelle forstyrrelser i blodhjernebarrieren. 5. Erfaringen viser, at der ikke forefindes værdier i dette område (dvs. værdier her skyldes fejl i forbindelse med blodprøvetagning eller analytiske fejl). Generelt set ligger tilfælde, der ikke er associeret med lokal IgG-syntese i CNS, under den tykke linje (hyperbolisk funktion). Procentværdierne viser, hvilken procentdel af det totale IgG i (minimum) der stammer fra CNS ved de statistisk definerede 0 differentiallinjer. Begrænsninger - interferens 17 Kriterium: Genfinding inden for ± 10 af initial værdi ved en albuminkoncentration på 20 (0,30 µmol/l, 2 mg/dl). Icterus: Ingen signifikant interferens op til et I-indeks på 50 for konjugeret og ukonjugeret bilirubin (bilirubinkoncentration (konjugeret) på ca. 855 µmol/l (50 mg/dl)). Hæmolyse: Ingen signifikant interferens op til et H-indeks på 400 (hæmoglobinkoncentration på ca. 248 µmol/l (400 mg/dl)). Ingen interferens fra acetone 60 mmol/l, ammoniakklorid 0,11 mol/l, calcium 40 mmol/l, kreatinin 0,18 mol/l, γ-globulin 500, glukose 0,19 mol/l, carbamid 0,8 mol/l, urinsyre 5,95 mmol/l og urobilinogen 378 µmol/l. Lægemidler: Der sås ikke interferens ved anvendelse af almindelige lægemiddelpaneler. 18 På grund af reagens R3 til kontrol for antigen excess vil der ikke forekomme nogen umarkeret high dose hook-effekt op til en albuminkoncentration på 40.000 (608 µmol/l). Kriterium: Genfinding inden for ± 10 af initial værdi ved en albuminkoncentration på 35 (532 µmol/l, 3500 mg/dl). Icterus: Ingen signifikant interferens op til et I-indeks på 60 for konjugeret bilirubin og ukonjugeret bilirubin (bilirubinkoncentration (konjugeret og ukonjugeret) på ca. 1026 µmol/l (60 mg/dl)). Hæmolyse: Ingen signifikant interferens op til et H-indeks på 1000 (hæmoglobinkoncentration på ca. 621 µmol/l (1000 mg/dl)). Lipæmi (Intralipid): Ingen signifikant interferens op til et L-indeks på 1500. Der er dårlig korrelation mellem L-indekset (relaterer til turbiditet) og triglyceridkoncentrationen. Reumafaktorer 1200 IU/ml giver ingen interferens. Lægemidler: Der sås ikke interferens ved anvendelse af almindelige lægemiddelpaneler. 18 I meget sjældne tilfælde kan gammopati, især type IgM (Waldenströms makroglobulinæmi), give unøjagtige resultater. Kriterium: Genfinding inden for ± 10 af initial værdi ved en albuminkoncentration på 240 (3,65 µmol/l, 24 mg/dl). Hæmolyse: Ingen signifikant interferens op til et H-indeks på 1000 (hæmoglobinkoncentration på ca. 620 µmol/l (1000 mg/dl)). På grund af reagens R3 til kontrol for antigen excess vil der ikke forekomme nogen umarkeret high dose hook-effekt op til en albuminkoncentration på 30.000 (456 µmol/l, 3000 mg/dl). Til diagnostiske formål skal resultaterne altid sammenholdes med patientens anamnese, kliniske undersøgelser og andre resultater. Specielle krav til vask Bestemmelsen af visse analytter interfererer med denne analyse og kræver derfor en speciel vaskeprocedure. Se metodebladet til NaOHD/SMS/Multiclean og brugermanualen for yderligere information. Måleområde 3-400 (0,05-6,08 µmol/l, 0,3-40 mg/dl) 3-4.400 (0,05-66,9 µmol/l, 0,3-440 mg/dl) 3 (0,05 µmol/l, 0,3 mg/dl) over den laveste standard (standard 1 + 3, intra-seriel præcision, n = 21). Serum, plasma 3-101 (46-1540 µmol/l, 300-10.100 mg/dl) 3-128 (46-1944 µmol/l, 300-12.800 mg/dl) 3 (46 µmol/l, 300 mg/dl) over den laveste standard (standard 1 + 3, intra-seriel præcision, n = 21). 36-4800 (0,55-73,0 µmol/l, 3,6-480 mg/dl) 36-29.760 (0,55-453 µmol/l, 3,6-2976 mg/dl) 36 (0,55 µmol/l, 3,6 mg/dl) over den laveste standard (standard 1 + 3, intra-seriel præcision, n = 21). Referenceintervaller Anden morgenurin: 5 Voksne: Børn (3-5 år): 19 Døgnurin: 20 < 20 mg albumin/g kreatinin eller < 2,26 g (34,35 µmol) albumin/mol kreatinin < 20 (0,304 µmol/l, 2 mg/dl) albumin < 37 mg albumin/g kreatinin < 20 (0,304 µmol/l, 2 mg/dl) < 30 mg/døgn (0,456 µmol/døgn) 21 35-52 (532-790 µmol/l, 3500-5200 ) Albumin-/serumratio (Q ALB x10 3 ) Voksne: 6 op til 15 år 5,0 x 10 3 op til 40 år 6,5 x 10 3 op til 60 år 8,0 x 10 3 Hvert laboratorium bør undersøge, om referenceintervallerne kan overføres til egne patientgrupper, og om nødvendigt fastsætte egne referenceintervaller. 2006-09, V 2 Dansk 3 / 5 cobas c-systemer
Testspecifikke performance data Repræsentative performance data på instrumenterne angives nedenfor. Resultaterne kan variere fra laboratorium til laboratorium. Præcision Reproducerbarhed er fastsat ved hjælp af humane prøver og kontroller i en intern protokol (intra-seriel n = 21, total n = 63). Følgende resultater blev opnået: Precinorm PUC 30,7 (0,47, 3,07) 0,2 (0,004, 0,02) 0,8 Precipath PUC 108 (1,64, 10,8) 1 (0,01, 0,1) 0,7 Humanurin1 14,3 (0,22, 1,43) 0,2 (0,003, 0,02) 1,6 Humanurin2 252 (3,83, 25,2) 4 (0,06, 0,4) 1,6 Precinorm PUC 31,2 (0,47, 3,12) 0,5 (0,01, 0,05) 1,7 Precipath PUC 105 (1,60, 10,5) 1 (0,02, 0,1) 1,2 Humanurin3 13,6 (0,21, 1,36) 0,4 (0,01, 0,04) 2,8 Humanurin4 60,6 (0,91, 6,06) 1,4 (0,02, 0,14) 2,3 Precinorm Protein 39,9 (606, 3990) 0,5 (8, 50) 1,2 Precipath Protein 66,6 (1012, 6660) 1,4 (21, 140) 2,1 Humant serum 1 27,6 (420, 2760) 0,4 (5, 40) 1,3 Humant serum 2 62,5 (950, 6250) 0,9 (14, 90) 1,5 Precinorm Protein 42,3 (643, 4230) 0,9 (14, 90) 2,0 Precipath Protein 70,5 (1072, 7050) 1,6 (24, 160) 2,2 Humant serum 3 7,78 (118, 778) 0,74 (11, 74) 9,5 Humant serum 4 36,2 (550, 3620) 0,7 (11, 70) 2,1 Precipath PUC 99,2 (1,51, 9,92) 1,4 (0,02, 0,14) 1,4 Human 1 174 (2,64, 17,4) 3 (0,05, 0,3) 1,7 Human 2 383 (5,82, 38,3) 4 (0,06, 0,4) 1,0 C.f.a.s. PUC 454 (6,90, 45,4) 4 (0,06, 0,4) 0,8 Precipath PUC 91,0 (1,38, 9,1) 2,9 (0,04, 0,29) 3,2 Kontrol niveau 2 389 (5,91, 38,9) 7 (0,11, 0,7) 1,7 Human 3 166 (2,53, 16,6) 4 (0,06, 0,4) 2,3 Human 4 366 (5,56, 36,6) 5 (0,07, 0,5) 1,3 Metodesammenligning Albuminværdier i humane serum-, plasma-, urin- og -prøver fundet på et Roche/Hitachi cobas c 501 analyseinstrument (y) blev sammenlignet med værdier fundet med det samme reagens på et Roche/Hitachi 917 analyseinstrument (x). Prøveantal (n) = 76 y = 1,023x - 1,40 y = 1,022x - 3,19 τ =0,927 r=0,995 Prøvekoncentrationerne lå mellem 5,5 og 270 (0,08 og 4,10 µmol/l, 0,55 og 27 mg/dl). Prøveantal (n) = 90 y = 1,021x - 1,12 y = 1,022x - 1,18 τ = 0,950 r = 0,994 Prøvekoncentrationerne lå mellem 13,2 og 53,0 (201 og 806 µmol/l, 1320 og 5300 mg/dl). Prøveantal (n) = 83 y = 1,044x - 7,92 y = 1,040x - 7,19 τ = 0,977 r = 1,000 Prøvekoncentrationerne lå mellem 68 og 2.130 (1,03 og 32,4 µmol/l, 6,8 og 213 mg/dl). Referencer 1. Multicenter study of Albumin in urine and β-n-acetyl-glucosaminidase (β-nag) in urine. Workshop Munich, November 29-30, 1990. Wien klin Wschr. 1991:103, Supplement 189:1-64. 2. Greiling H, Gressner AM, eds. Lehrbuch der Klinischen Chemie und Pathobiochemie, 3 rd ed. Stuttgart/New York: Schattauer, 1995: 223-224,749-750. 3. Rothschild MA, Oratz M, Schreiber SS. Serum albumin. Hepatology 1988;8:385-401. 4. Schaufelberger H, Caduff F, Engler F et al. Evaluation eines Streifentests (Micral-Test) zur semiquantitativen Erfassung der Mikroalbuminurie in der Praxis. Schweiz med Wschr 1992;122: 576-581. 5. Hofmann W, Guder WG. A diagnostic program for quantitative analysis of proteinurea. J Clin Chem Clin Biochem 1989;27:589-600. 6. Reiber H. External Quality Assessment in Clinical Neurochemistry: Survey of Analysis for Cerebrospinal Fluid (CSF) Proteins based on CSF/Serum Quotients. Clin Chem 1995;41:256-263. 7. Reiber H, Felgenhauer K. Protein transfer of the blood cerebrospinal fluid barrier and the quantitation of the humoral immune response within the central nervous system. Clin Chim Acta 1987;163:319. 8. Reiber H. Die diagnostische Bedeutung neuroimmunologischer Reaktionsmuster im Liquor cerebrospinalis. Lab med 1995;19:444-462. 9. Zimmermann K, Marr U, Linke E. Liquordiagnostik. mta 1996;11:258-260. 10. Reiber H. Flow rate of cerebrospinal fluid (CSF) a concept common to normal blood-csf barrier function and to dysfunction in neurological diseases. J Neurol Sci 1994;122:189-203. 11. Occupational Safety and Health Standards: Bloodborne pathogens. (29 CFR Part 1910.1030). Federal Register. July 1, 2001;17:260-273. 12. Rådsdirektiv 2000/54/EØF. EF-Tidende nr. L 262 af 17/10/2000. 13. Tietz NW, ed. Clinical Guide to Laboratory Tests, 3 rd ed. Philadelphia, Pa: WB Saunders Company 1995:24. 14. Use of Anticoagulants in Diagnostic Laboratory Investigations. WHO Publication WHO/DIL/LAB/99.1 Rev.2. 2002. cobas c-systemer 4 / 5 2006-09, V 2 Dansk
15. Baudner S, Bienvenu J, Blirup-Jensen S, Carlstrom A, Johnson AM, Milford-Ward A, Ritchie R, Svendsen PJ, Whicher JT. The Certification of a Matrix Reference Material for Immunochemical Measurement of 14 Human Serum Proteins, CRM470, Report EUR 15243 EN, 1993:1-186. 16. Reiber H. The hyperbolic function: a mathematical solution of the protein flux/csf flow model for blood-csf barrier function. J Neurol Sci 1994;126:243-245. 17. Glick MR, Ryder KW, Jackson SA. Graphical Comparisons of Interferences in Clinical Chemistry Instrumentation. Clin Chem 1986;32:470-474. 18. Report on the Symposium Drug effects in clinical chemistry methods, Breuer J, Eur J Clin Chem Clin Biochem 1996;34:385-386. 19. Hubbuch A. Results of a multicenter study of provisional reference ranges for albumin in urine of children and adults. Roche publication. 20. Hasslacher CH. Akt Endokrin Stoffw 1989;10:60-63. 21. Dati F, Schumann G, Thomas L, et al. Consensus of a group of professional societies and diagnostic companies on guidelines for interim reference ranges for 14 proteins in serum based on the standardization against the IFCC/BCR/CAP reference material (CRM 470). Eur J Clin Chem Clin Biochem 34;517-520:1996. 22. Bablok W et al. A General Regression Procedure for Method Transformation. J Clin Chem Clin Biochem 1988;26:783-790. Væsentlige tilføjelser eller ændringer er vist ved en streg i margenen. 2006 Roche Diagnostics. Roche Diagnostics GmbH, D-68298 Mannheim 2006-09, V 2 Dansk 5 / 5 cobas c-systemer