PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE AF UNGE PIGER I BYUDVIKLINGEN DET AKTIVE BYRUM

INDHOLD Forord SIDE 1 Anbefalinger til dialog og inddragelse SIDE 2 Hvem er de unge piger? SIDE 3 Samarbejdspartnere SIDE 4 Kommunikation SIDE 5 Hvordan gøres pigerne interesserede i projektet? SIDE 6 Metoder til ideudvikling SIDE 7 Fastholdelse af pigerne i projektet SIDE 8 Hvad siger pigerne selv? SIDE 9 Sådan gjorde vi SIDE 10

FORORD I foråret 2013 gennemførte Helsingør, Allerød, Hillerød, Furesø, Køge, Halsnæs og Gribskov Kommune parallelle dialog- og inddragelsesforløb med piger i alderen 13-17 år. Formålet var at undersøge, hvordan piger i denne aldersgruppe bruger deres by og hvilke ønsker, de har til den. Unge piger er ikke den typiske målgruppe at inddrage, når nye byudviklingsprojekter skal kvalificeres. Pigerne og unge i det hele taget - møder sjældent op til de traditionelle borgermøder, og det kræver ofte andre metoder, samarbejdspartnere og kommunikationsveje at engagere og fastholde denne gruppe. Materialet er udarbejdet af By X for KulturMetropolØresund By X inddrager børn og unge i konkrete byudviklingsprojekter I projektet DET AKTIVE BYRUM tager kommunerne udgangspunkt i konkrete steder og faciliteter i byerne, og inddrager på forskellig vis kunstnere og designere til at igangsætte den kreative proces med de unge piger. På side 19 kan du læse mere om den enkelte kommunes projekt. De lokale tovholdere har undervejs reflekteret over erfaringer og udfordringer i at skabe dialog med pigerne i logbogsform. Disse logbøger er samlet i dette lille dialogværktøj og kan forhåbentlig være en hjælp for andre kommuner til at inddrage unge piger i byudviklingen og dermed bidrage til at skabe en mangfoldig by. God læselyst SIDE 1

ANBEFALINGER TIL DIALOG OG INDDRAGELSE På baggrund af erfaringer fra kommunerne i DET AKTIVE BYRUM kommer her en række anbefalinger og gode råd til dialog og inddragelse af unge piger i byudviklingen. 10 anbefalinger til inddragelse og dialog: Gør dig klart hvilken målgruppe du henvender dig til der er forskel på at være 14 år og 17 år. Skab kontakt til pigerne gennem de institutioner og aktører, som i forvejen har kontakt med dem. Sæt god tid af til rekrutteringsfasen. Det kræver tid, ressourcer og koordinering at skabe kontakt til pigerne. Skab kontakt med pigerne gennem personer, de kender i forvejen. Brug personlig kontakt, SMS eller telefonisk kontakt, for at sikre at pigerne får de relevante informationer og bliver holdt til ilden. Facebook er for uforpligtende, når det handler om fremmøde. Brug tid på at tydeliggøre projektets formål overfor pigerne og beskriv hvilken rolle de forventes at have. Samarbejd med aktører (fx designere, kunstnere, sportsinstruktører), der har arbejdet med børn og unge tidligere, og som kan være rollemodel for pigerne. Skab en fast kerne af piger, der møder op gennem hele forløbet, da dette er med til at skabe fremdrift i projektet. Skab korte projektforløb med få og lange møder, da det gør det nemmere at fastholde pigernes interesse. Skab gode rammer for det sociale samvær hele vejen i projektforløbet. Server fx kage og saft så pigerne føler sig værdsat. De enkelte anbefalinger vil blive uddybet i de efterfølgende afsnit SIDE 2

HVEM ER DE UNGE PIGER? At være pige på 13 år er noget andet end at være pige på 15 eller for den sags skyld 17 år - særligt ifølge pigerne selv. Dette gør sig gældende både i forhold til interesser og mobilitet. Interviews med pigerne viser imidlertid, at visse ønsker går igen hos piger i begge ender af aldersspektret: Ønsker om mødesteder med mulighed for ophold med veninderne, steder med liv og steder, der ligger tæt på de steder, hvor de i forvejen opholder sig. Mange af de unge piger bruger en stor del af deres tid i byen. Her mødes de med veninder, shopper og går på café. De passer typisk sig selv og indtager rollen som tilskuere til det liv, der udfolder sig i byens rum, men giver udtryk for at de mangler steder, der opfylder deres ønsker og behov. Inddragelsen af unge piger kræver at man gør sig klart, hvilken målgruppe, det aktuelle projekt henvender sig til. Bliver målgruppen for bred, er der risiko for at hverken de 13-14 årige eller de 16-17 årige kan se sig selv i projektet. De ældste piger er oftest sværest at engagere, og det kan blive endnu sværere hvis der er for mange yngre piger på projektet. Unge piger er måske nok en svært tilgængelig målgruppe, men får de først lov at folde sig ud på egne præmisser, kan de i høj grad bidrage til at sætte et spændende og anderledes præg på byen. Der deltog mange i workshoppen, men kun få piger i aldersgruppen (Furesø Kommune) SIDE 3

SAMARBEJDSPARTNERE Et godt samarbejde med kommunale institutioner, foreninger og andre aktører, der i forvejen har kontakt til de unge piger, er afgørende for en succesfuld inddragelse. Pædagoger, lærere og trænere i kommunens klubber, skoler og foreninger er uundværlige kontaktpersoner til målgruppen, fordi de har den daglige kontakt og fortrolighed med pigerne og kan være behjælpelig med kontaktoplysninger, fototilladelser mm. Disse kontaktpersoner ved desuden ofte, hvilke piger der kan være interesserede i at deltage i projektet, og formidle viden om projektet til pigerne. Rekruttering af de unge piger kræver tid, ressourcer og koordineringsarbejde og derfor er det vigtigt at afstemme forventninger og ressourcer med samarbejdsparterne. Både i rekrutteringsprocessen og i gennemførelsen af projektet er det en fordel, at de eventuelle, eksterne samarbejdspartnere - kunstnere, arkitekter, proceskonsulenter mm. - har arbejdet med unge før. Fremmødet af pigerne skyldes udelukkende kontaktpersonernes engagement og direkte kontakt til pigerne. Hvis ikke der er en voksen der kender dem, og kan prikke til dem, så dukker de ikke op (Køge Kommune) SIDE 4

KOMMUNIKATION Kommunikationen med de unge piger tager tid og etableres bedst gennem en personlig kontakt til pigerne. Hvis invitationen kommer fra en person eller gruppe, pigerne ikke kender, er det en stor overvindelse for pigerne at møde op, og tilsvarende let for dem ikke at deltage. Er det en pædagog eller træner, som opfordrer pigerne til at deltage, giver det mere mod og større tryghed. Udover det personlige møde er SMS og telefonisk kontakt den bedste måde at få kontakt til de unge piger på. Det er tidskrævende, men en effektiv måde at sikre, at pigerne får den nødvendige information. Desuden er det en god kommunikationsvej til at sikre opfølgning og holde pigerne fast i projektet. Digitale medier er en stor del af pigernes hverdag og en nem måde at nå ud til mange. Men for målgruppen er sociale medier som Facebook alt for uforpligtende, og det er ikke lykkedes for nogen af de deltagende kommuner at skabe kontakt eller starte en debat gennem en Facebookgruppe. Annoncering i de lokale aviser rammer ikke de unge piger direkte, men til gengæld er det en måde at gøre pigernes forældre opmærksomme på projektet, hvilket kan være med til at skubbe til pigerne og skabe større tryghed. Den primære kontakt til pigerne har været via mobiltelefoner. De fleste af pigerne har en Facebook profil, men har ikke været særlig interesserede i at bruge den (Helsingør Kommune) SIDE 5

HVORDAN GØRES PIGERNE INTERESSEREDE I PROJEKTET? Skal der skabes interesse for projektet blandt pigerne, er det vigtigt de kan se sig selv i det. Pigerne må ikke være i tvivl om, at projektet henvender sig til deres målgruppe. Tvivl om projektets formål og hvilken rolle, de som deltagere skal spille, kan have en meget negativ indflydelse på modet og lysten til at møde op. Har pigerne en klar idé om projektets omfang og indhold, er det lettere for dem at opfordre veninder til at deltage, hvilket kan være en afgørende faktor for deres egen deltagelse. Det er en fordel hvis nogle af de samarbejdspartnere, der deltager i projektet kan fungere som rollemodel. Er der tale om et designprojekt vil det for eksempel være oplagt at tiltrække designinteresserede piger, ved at give dem mulighed for at arbejde sammen med en rigtig designer. Der har sikkert siddet et par enkelte piger, som godt ville have været med, men de har ikke kunne lokke deres veninder med, så de er blevet hjemme i stedet for at tage alene af sted (Hillerød kommune) SIDE 6

METODER TIL IDEUDVIKLING Uanset hvilket byudviklingsprojekt de unge piger skal inddrages i, kræver det gode, metodiske overvejelser. Som hos de fleste andre målgrupper kan det være svært at få unge piger til at reflektere over, hvad der kan gøre byen bedre for dem. Ofte er pigerne ikke vant til at blive spurgt om deres mening og de har aldrig tænkt over, at byen kan være anderledes end den er. I forbindelse med projektet Det aktive byrum blev der afprøvet to forskellige metoder til at få pigerne i tale: DROPDOWN Ved brug af DROPDOWN konceptet, opstilles et midlertidigt byrumselement centralt i byen. Denne placering giver anledning til observationer af målgruppen og en en uformel snak om, hvilke elementer og aktiviteter de ønsker i deres by. Konceptet giver her pigerne et konkret udgangspunkt for at tale om faciliteter som fx en midlertidig parkourbane eller en mobil thepavillon. Metoden er en god kick-starter til at skabe nysgerrighed og få flere til at tænke over byens indretning. Udfordringen er, at pigerne har svært ved at forholde sig til andet end den konkrete facilitet, hvilket kan bremse kreativiteten. DESIGN GENNEM DIALOG En anden benyttet metode er, at invitere pigerne med ind i en designproces af et nyt byrumselement til et udvalgt sted i byen, for at få deres ideer og ønsker. Metoden er tids- og ressourcekrævende, men giver mulighed for en dybdegående, kreativ dialog, der får pigerne til at tænke ud af boksen. Udfordringen er at få det sat i gang. Indled derfor forløbet med at vise pigerne billeder af anderledes byrumsmøbler eller tage dem med ud på opdagelse i byen og bede dem sætte ord på forskellige kvaliteter ved steder og aktiviteter. Det virker som om vores opstillede elementet har skabt nysgerrighed og har fået flere til at tænke over byens indretning (Gribskov Kommune) SIDE 7

FASTHOLDELSE AF PIGERNE I PROJEKTET Uanset om der er tale om drenge eller piger, kan unge generelt være svære at fastholde i projekter over længere tid. Der er mange ting i hverdagen, der forstyrrer, og det kræver opfølgning og kontinuerlig kontakt at få pigerne til at møde op hver gang. Det er en stor styrke for projektet, hvis det lykkes at skabe en fast kerne af piger, der sørger for fremdrift i projektet, så de ikke skal starte forfra hver gang. Pigerne har haft lyst til at bruge tid sammen om deres projekt og der er opstået nye venskaber, de er stolte af at være del af projektet (Halsnæs Kommune) Pigerne foretrækker ofte korte forløb. Det kan derfor være en fordel at samle møderne, så hver enkelt aktivitet eller møde varer længere, men at pigerne skal møde op færre gange. En vigtig faktor for at fastholde pigerne i projektet er, at der er opsat nogle gode og hyggelige rammer for det sociale samvær, og at det er tydeligt, hvad der skal ske i projektet. De fleste af pigerne vil rigtig gerne vide, hvad de kan forvente, når de møder op: Hvad skal de lave, hvem kommer ellers, er det de samme voksne som sidste gang, osv. Er der skabt gode rammer for det sociale samvær, kan projektet skabe nye venskaber og give pigerne mulighed for at indtage nye roller, hvilket er en vigtig faktor for at få dem til at komme tilbage. Desuden kan glæden og stoltheden ved at være med til at skabe noget sammen være meget motiverende. Man kan med fordel indgå et samarbejde med en udannelsesinstitution om at lade forløbet indgå som en del af undervisningen. Fremgangsmåden kræver ressourcer til forhandling og koordinering med uddannelsessteder og lærere, og giver ikke den samme dynamik som et åbent projekt. Til gengæld er der et sikkert fremmøde og bedre muligheder for fastholdelse. SIDE 8

HVAD SIGER PIGERNE SELV? Pigerne, som deltog i projektet DET AKTIVE BYRUM, blev alle bedt om at svare på, hvad der var vigtigt for dem, hvis de skulle deltage i et projekt til forbedring af deres by. (Alle blev bedt om at sætte 3 krydser) 76% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Projektet skal være sammen med nogen jeg kender. 49% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Projektet må ikke tage for meget af min tid. 47% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Der skal være et konkret resultat. 33% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Der må ikke være for mange møder. 27% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Projektet må ikke strække sig over for lang en periode. 24% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Jeg skal have tid til at fordybe mig. 20% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Min ide skal nemt kunne blive til noget. 20% af de adspurgte piger satte et kryds ved: Jeg skal have ansvar og medindflydelse. (I alt deltog 55 piger mellem 13-16 år) SIDE 9

SÅDAN GJORDE VI For at skabe dialog med de unge piger har kommunerne valgt at benytte enten DROPDOWN eller DESIGN GENNEM DIALOG. (se side 13) HILLERØD Dialogprojektet i Hillerød var et samarbejde mellem kommunen, Biblioteket, Klaverfabrikken og Ungdomsskolen. Formålet her var at skabe dialog med de unge piger om to udvalgte byrum. I samarbejde med designeren Ulla Aude fra Bureau Detours designede og byggede de 5 deltagende piger en vogn med bænke og musikafspiller, der kan stå i de to føromtalte byrum og ellers flyttes rundt i byen af piger. HALSNÆS I samarbejde med Kulturhuset Gjethuset inviterede Halsnæs Kommune kunstneren Christian Elovara Dinesen fra Ultra Grøn til at afholde en række workshops for de 11 deltagende piger. Formålet var at få pigerne til at tænke over forskellige anvendelser af byrum og resultatet blev et pigeopholdssted, bygget i genbrugsmaterialer. GRIBSKOV Installationen blev opstillet en uge i gågaden i Helsinge. Installationen TEA WITH A VIEW af Anja Franke er en lille tepavillon, i hvilken man ved hjælp af et solcelleanlæg kan koge vand og servere te. Formålet med pavillonen var at fange de forbipasserende pigers interesse og på baggrund af kunstværket få en dialog om, hvad pigerne kunne tænke sig i byen. Den indsamlede viden tænkes også anvendt i forbindelse med fremtidige initiativer om forskønnelse af byen. HELSINGØR Med udgangspunkt i Helsingørs nye Multipark har en gruppe på 13 piger samarbejdet med designeren Ulla Aude fra Bureau Detours. Her har de over 4 workshops skabt et mobilt hyggerum i form af en gammel cirkusvogn, der er blevet indrettet af pigerne til piger. Projektet er realiseret i et samarbejde mellem kommunen og den lokale fritidsklub Villa Fem. FURESØ I Furesø har kommunen brugt DET AKTIVE BYRUM til at kvalificere kommunens nyprojekterede streetsportanlæg. I samarbejde med den lokale gymnastikforening har kommunen over to omgange opstillet en midlertidig streetsportbane, hænge-ud faciliteter og en kaffevogn i en lokal bypark. Dette dialogkoncept blev brugt til at få pigerne i tale om hvordan streetsportbanen i højere grad kan imødekomme deres behov. KØGE I samarbejde med Køge Billedskole, Tapperiet og Køge Produktionsskole inviterede Køge Kommune til dialog med byens piger om hvilke byrumselementer, de mangler i byen. I løbet af tre workshops arbejdede otte piger med at designe, skitsere og bygge modeller af deres ideer. Elever fra Produktionsskolen har efterfølgende bygget de bedste ideer i jern, glas og metal. Modellerne udstilles på Køge Torv. ALLERØD Allerød Kommune har indgået som sparringspartner i projektet og bidraget til videndeling og inspiration i processen. SIDE 10

Kulturmetropol.dk Projektet DET AKTIVE BYRUM er en del af Kulturmetropol Øresund - en kulturaftale mellem 26 kommuner, Kulturminsteriet og Region Hovedstaden, der løber i perioden 2012-15 Se mere på: www.kulturmetropol.dk