Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Relaterede dokumenter
Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014

Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo januar 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Følgende sager behandles på mødet

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Det lokale beskæftigelsesråd

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter Egentlige tillægsbevillinger Berigtigelser af refusionsopgørelse for

ÅBEN BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2012

Referat fra LBR møde den 12. november 2012 kl i Jobcenter Struer

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobservice

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Bilag til budgetopfølgningen pr. januar 2013 for arbejdsmarkedsudvalget

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

BESLUTNINGSPROTOKOL. John Saaby Jensen (A), formand Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V), næstformand Jytte Dalgaard (F)

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

Arbejdsmarkedsudvalget - arbejdsplan for 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Halvårsregnskab 2014 for arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning 3 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Udvalget for erhverv og beskæftigelse

Korr. Budget. Opr. Budget. Øvrig udvalgsramme % Ungdommens uddannelsesvejledning

Beskæftigelsesudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2011/2012

Statistik for Jobcenter Aalborg

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Referat. Lokalt beskæftigelsesråd (LBR)

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Statistik for Jobcenter Aalborg

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Statistik for Jobcenter Aalborg

1. Budgetbemærkninger på Arbejdsmarkedsudvalgets område

- serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet R 12 i 13 Opr. Omp.

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Statistik for Jobcenter Aalborg

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

DAGSORDEN. Tom Bytoft (A) (Formand) Bjarne Pedersen (V) (Næstformand) Helle Thomsen (A) Peter Bo Vagn Jensen (A) Inger K.

Status på økonomi pr Korr. budget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Budgetopfølgning 2 Økonomiudvalget /overførselsområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2013

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Det Lokale Beskæftigelsesråd BESLUTNINGSPROTOKOL

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Status på Jobcenter Aalborgs indsats for langtidsledige

Indarbejdede ændringer Nr. Funktion Økonomiudvalget Udvalgets beslutning BO BO BO Drift - overførselsområdet BF

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Mødelokale 2, rådhuset Dialogmøde med Syddjurs kl i Gæstekantinen på Rådhuset i Grenaa.

Samlet set forventes et mindreforbrug i forhold til det korrigerede budget på 1,4 mio. kr.

Arbejdsmarkedsudvalget arbejdsplan for 2011/2012

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

2. Forventet regnskab - serviceudgifter Service- Udvalg / Aktivitet. - heraf modpost på andre udvalg -2-2 Udvalget ekskl. modposter

Statistik for Jobcenter Aalborg

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Personer på særlig uddannelsesydelse

Møde 11. oktober 2010 kl. 13:00 i Jobcenter

Det lokale beskæftigelsesråd

Budgetopfølgning 1 Økonomiudvalget /overførselsområdet

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Dagsorden for Beskæftigelsesudvalgets møde den 10. oktober 2012 kl. 14:00 i Lokale SDP Jobcenteret V. Boulevard Aars

Aktiveringsstrategi 2011

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

REFERAT ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL. Dialogmøde med Handicaprådet kl i Rådssalen.

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Budgetopfølgning pr for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug , ,524 29,1

Transkript:

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Tangkærcentret Sygehusvej 50, Ørsted Dato: Onsdag den 18. september 2013 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:25 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) Fraværende: Norddjurs Kommune

Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på virksomhedscenter Tangkærcentret...1 2. Status på forsikrede ledige...2 3. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo august 2013...3 4. Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2013...5 5. Budgetbemærkninger til budget 2014 og overslagsårene 2015-2017...13 6. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2014...14 7. Forslag til erhvervspolitik 2013-2016...16 8. Forslag til vision, målgruppe og hovedstrategier for den reviderede integrationspolitik...19 9. Aktuelle nøgletal...21 10. Nyt fra LBR...23 11. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2013...24 12. Gensidig orientering...25 13. Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen...26 Bilagsoversigt...27 Norddjurs Kommune

1. Besøg på virksomhedscenter Tangkærcentret 15.20.00.G01 13/17127 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget skal besøge virksomhedscenter Tangkærcentret i Ørsted. Der vil være en rundvisning på centret og oplæg ved mentorerne Allan Pedersen og Conny V. Blenker. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at oplægget tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog oplægget til efterretning. 1

2. Status på forsikrede ledige 15.20.00.G01 13/17114 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Seniorleder Alice Krog fra Jobcenter Norddjurs vil give en orientering om mål og indsatser på området for forsikrede ledige. Der vil blive orienteret om: Akutpakken Uddannelsesydelse Langtidsledighed Indsatsen for forsikrede ledige Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser er medtaget i budget. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 2

3. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo august 2013 00.30.10.S00 13/650 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 10,3 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo august viser, at der forventes et mindreforbrug på 10,3 mio. kr. ekskl. overførte midler. Det overførte merforbrug fra 2012 på 0,2 mio. kr. forventes finansieret af et mindreforbrug på andre områder i 2013. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften ekskl. overførte midler skyldes primært, at: o o o reform af førtidspension og fleksjob har virkning i 2013, hvilket skønnes at give mindreudgifter. Endvidere medfører overdragelse af førtidspensionsområdet til Udbetaling Danmark en ekstraordinær mindreudgift i 2013. Derudover forventes afledte merudgifter til ressourceforløb, fleksjob samt til kontanthjælp og sygedagpenge. I andet halvår 2013 har førtidspensionister mulighed for at skifte fra gammel til ny ordning, hvilket skønnes at give merudgifter for 3,1 mio. kr. halveringen af dagpengeperioden betyder færre på ledige på dagpenge, men flere på kontanthjælp og uddannelsesydelse. der forventes en nedgang i antallet af sygedagpengesager. 3

o der forventes en stor nettotilgang til seniorjobordningen på 45 personer. Den samlede bestand i 2013 vil udgøre 23 helårspersoner mere end oprindeligt budgetteret. Opmærksomhedspunkter Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob, løntilskud til ledige samt lønudgifter til ansatte i seniorjob. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. Afhængigt af konjunkturudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2013 ændres i de kommende opfølgninger. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 515,0 504,8-10,3 Overførte driftsmidler -0,2-0,2 0,0 Drift i alt 514,9 504,6-10,3 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU bilag til budgetopfølgning aug. 2013 120298/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 4

4. Opfølgning på politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2013 00.30.14.G01 13/1401 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I budget 2013 indgår en række politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer på arbejdsmarkedsudvalgets område. Nedenfor følger en beskrivelse af de enkelte punkter samt opfølgning herpå. Større andel sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde (O202) Beskrivelse: Styrket indsats for at få sygedagpengemodtagere delvist tilbage i arbejde. Formålet er at fremme arbejdsfastholdelsen for sygemeldte samt opnå en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Andelen af delvist sygemeldte øges med 4 pct. til en andel på 16 pct. Dette svarer til at ca. 24 sygedagpenge forløb ændres fra sygemelding på fuldtid til deltid. Indsats: Fastholdelsesindsatsen både i forhold til offentlige og private virksomheder er optimeret ved, at der er afsat ressourcer til fastholdelseskonsulent, som har fokus på dette område. Indsatsen skal medvirke til, at flere sygemeldte har en tilknytning til deres arbejdsplads i sygdomsperioden. Status: Der anvendes nøgletal fra jobindsats, som opgøres månedlig dog med nogen forsinkelse. Opgørelse for 2012 viser en gennemsnitlig andel af delvist raskmeldte på 11,6 pct. Fra januar til juli 2013 har andelen været 11,1 pct., svarende til gennemsnitligt 118 delvise raskmeldinger pr. måned. 5

Flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats styrkes gennem etablering af jobrotationsprojekter i Norddjurs Kommune. Jobrotation indebærer at ansatte sendes på efteruddannelse og erstattes af ledige vikarer i uddannelsesperioden. Indsatsen indebærer etablering af 20 fuldtidsvikarstillinger med jobrotationsydelse årligt svarende til en beregnet afledt besparelse på forsørgelsesudgifterne (a-dagpenge) på 2,8 mio. kr. årligt. En yderligere satsning på jobrotation skal ses i sammenhæng med en styrkelse af jobrotationsordningen i forbindelse med akutpakken samt aftale om finanslov for 2013. Det betyder, at hvis den afledte besparelse til forsørgelse skal opnås, så skal indsatsen ligge udover det antal jobrotationspladser, som en gennemsnitlig kommune forventes at iværksætte. På baggrund af finanslov 2013 kan der ud fra Norddjurs Kommunes befolkningsandel beregnes et forventet antal på 8,9 fuldtidsvikarstillinger i 2013. Den samlede indsats i 2013 forventes dermed at udgøre i alt 28,9 stillinger. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. På den baggrund er alle chefer i Norddjurs Kommunes lederforum blevet orienteret om mulighederne ved jobrotation. Beskæftigelsesregion Midtjylland stod for orienteringen. Dette er sket for at skærpe fokus i hele organisationen. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers, som LBR har bevilliget 0,1 mio. kr. Endvidere har der været dialog med de faglige organisationer og en række virksomheder om muligheden for at gøre brug af jobrotationsordningen. Der vil løbende blive fulgt op jobrotationsforløb og udvalget vil blive orienteret. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse pr. medio august af antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. 6

Jobrotation med jobrotationsydelse i Norddjurs Kommune Status medio aug. 2013 Antal helårspersoner 2013 Iværksat (bevilget): Kommunale projekter 0,0 Enkeltpladsrotation 21,1 = I alt iværksat 21,1 Planlagte: Kommunale projekter 17,4 Enkeltpladsrotation 0,4 = I alt planlagt 17,8 = I alt iværksat + planlagt 38,9 I 2013 er der pr. medio august bevilget jobrotation med jobrotationsydelse svarende til 21,1 helårspersoner. Disse 21 rotationsforløb er etableret hos private arbejdsgivere, mens 17 forløb er etableret i en offentlig institution primært i Norddjurs Kommune. Derudover er der planlagt forløb svarende til 17,8 helårspersoner hvoraf hovedparten omfatter kommunale jobrotationsprojekter, som forventes iværksat i efteråret 2013. Disse projekter er flerårige og forventes at løbe ind i 2014 og 2015. Mentorkorps til unge (P206) Beskrivelse: Der oprettes et mentorkorps til fastholdelse af (udsatte) unge i uddannelse eller arbejde. Indsatsen målrettes primært kontanthjælpsmodtagere i match 2. Det er forudsat, at der anvendes mentorstøtte svarende til et årsværk og at ordningen vil være udgiftsneutral såfremt 4 af 35 kontanthjælpsmodtagere fastholdes i ordinær uddannelse pr. år. Indsats: Sammen med UU Djursland, Ungdomsskolen og erhvervsskolerne og Jobcentret er det besluttet at videreføre pilotprojektet vedr. anvendelse af mentorer. Det betyder, at den organisation, hvor det vil give bedst mening at stille en mentor til rådighed for den unge, således at frafald kan undgås. 7

Status: I efteråret 2012 har mentorstøtteordningen medført, at 9 unge er blevet fastholdt i uddannelse. I første kvartal 2013 er der ydet mentorstøtte til 3 unge under uddannelse, hvoraf alle fortsat er i uddannelse. Der er pt. ingen igangværende forløb. Øget indsats overfor ledige, der risikerer at miste dagpengeretten (hensigtserklæring) Beskrivelse: En række ledige risikerer at miste dagpengeretten fra årsskiftet 2013 og fremefter. Jobcentret vil målrettet anvende den ekstraordinære indsats fra regeringens AKUTpakke til at sikre så mange som muligt en vej til job (den håndholdte indsats). Desuden vil Norddjurs Kommune i samarbejde med arbejdsløshedskasserne hjælpe med at vikarjobs, jobåbninger og sæsonarbejde tilbydes ledige, der risikerer at miste dagpengeretten. Der skal sættes øget fokus på anvendelse af jobrotation og på arbejdsmarkedsudvalgets budget skal der findes 1 mio. kr., der anvendes til betaling for opkvalificering og kompetenceudvikling. Beløbet målrettes ledige, der har stor risiko for at miste dagpengeretten. Derudover opfordres ledige til at indgå i uddannelser, herunder SU-berettigede uddannelser af mindst 18 mdr. varighed, hvilket giver adgang til dagpenge efter dimittendsatsen. Indsats: Dagpengemodtagere, der står til at miste dagpengene i første halvår af 2013, er omfattet af akutpakken. Det indebærer: Jobhjælp hos et særligt jobberedskab i a-kasserne og jobcentrene Ret til et intensivt jobformidlingsforløb med en personlig jobformidler Ret til opkvalificeringsjob Ret til hurtigt at få bevilget virksomhedspraktik eller job med løntilskud Bedre mulighed for at få et vikarjob via jobrotationsordningen Mulighed for at søge akutjob. Endvidere har dagpengemodtagere, der har opbrugt deres ret til dagpenge og som er overgået til at være selvforsørgende en række rettigheder og muligheder for indsats efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. 8

Jobcentret har iværksat en række initiativer i forbindelse med akutpakken. Der er et tæt samarbejde med a-kasserne omkring de ledige udfaldstruede både i forhold til en virksomhedsrettet indsats, uddannelse, coaching og jobformidler. Endvidere skal indsatsen ses i sammenhæng med flere jobrotationsprojekter i kommunen (P205). Status: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne følger løbende op på indsatsen som følge af akutpakken samt aftalen om akutjob. Statusopgørelse pr. uge 26 fra Beskæftigelsesregion Midtjylland viser, at: 375 udfaldstruede dagpengemodtagere har modtaget et akutbrev 13 personer fortsat i målgruppen 89 personer er eller har været på uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret og som modtager den særlige uddannelsesydelse Der er opslået 217 akutjobs i Norddjurs Kommune, heraf udgør akutjobs i den private sektor 33,2 pct. Der er i perioden januar til juli anvendt 4,1 mio. kr. brutto til uddannelsesydelse samt køb af uddannelsestilbud til ledige, der har mistet dagpengene. Opgørelsen vedr. AKUT-pakken ophører pr. 1. juli 2013. Kommunale løntilskudsstillinger (hensigtserklæring) Beskrivelse: Den virksomhedsrettede indsats anvendes i dag til at supplere den kommunale indsats på en række serviceområder. Løntilskudsjobs skal anvendes i overensstemmelse med det fastsatte forhold mellem ordinært ansatte og ledige i aktivering. Indsats: Løntilskudsstillinger kan med dette udgangspunkt anvendes til at få udført opgaver, der ellers ikke ville blive udført, f.eks. renholdelse af kommunale arealer og dermed reducere anvendelsen af pesticider. Derudover indeholder den virksomhedsrettede indsats muligheden for virksomhedspraktik. 9

Der udmeldes en kvote for ansættelse med løntilskud pr. kommune. I 2013 er kvoten for Norddjurs Kommune 136 helårspersoner, som kan ansættes i kommunalt løntilskud. Status: Jobindsats giver mulighed for at følge op på den virksomhedsrettede indsats i Norddjurs Kommune. I perioden januar til juli 2013 har antallet af forsikrede ledige i virksomhedsrettet aktivering udgjort 172 fuldtidspersoner svarende til en andel på 65 pct. af alle aktiverede. For kontanthjælpsmodtagere har 103 fuldtidspersoner været i virksomhedsrettet aktivering med en andel på 62 pct. For forsikrede ledige har der primært været tale om ansættelse med løntilskud svarende til 134 fuldtidspersoner, mens kontanthjælpsmodtagere primært har været aktiveret i virksomhedspraktik svarende til 93 fuldtidspersoner. Seniorjob (hensigtserklæring) Beskrivelse: Norddjurs Kommune ser seniorjobordningen som en positiv mulighed, der sikrer ledige med mindre end 5 år til efterlønsalderen et godt job. Samtidig kan ansatte i seniorjob bidrage til at styrke kommunens service på områder, hvor de har kvalifikationer at bidrage med. Seniorjobordningen søges målrettet områder, hvor der er behov for et højere serviceniveau, f.eks. det grønne område. Men også på ældreområdet søges seniorjobordningen målrettet til at give bedre service til især de svageste ældre. Indsats: Med baggrund i akutpakken har regeringen givet mulighed for at flere ledige, som er født i perioden 1. juli 1955 til 31. december 1957 kan være opfattet af seniorordningen. Jobcentret samarbejder med kommunens HR-afdelingen om at finde arbejdspladser til seniorjobberne. Status: Opgørelse pr. primo september viser en større tilgang til seniorjobordningen i Norddjurs Kommune i 2013 end budgetteret. 10

Tilgangen skyldes en kombination af afkortning af dagpengeperioden samt ny lovgivning. Fra og med 2013 er dagpengeperioden blevet halveret til 2 år, hvilket betyder at forholdsvis flere end hidtil er berettiget til et seniorjob. Overgangsordningen indebærer, at retten til seniorjob bevares for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1957, og hvis dagpengeperiode er udløbet eller vil udløbe i perioden fra den 1. januar 2012 til og med den 30. juni 2013. Disse personer ville under de hidtidige regler ikke være berettigede til seniorjob, da tilbagetrækningsreformen gradvist øger efterløns- og pensionsalderen. De nævnte ordninger medfører en større tilgang til ordningen primo 2013. Ved årsskiftet 2012-2013 var der 7 personer ansat i seniorjob i Norddjurs Kommune. Opgørelse fra primo september viser, at der fra januar til juni er ansat yderligere 43 nye i seniorjob, mens 10 personer er ophørt. Der er pr. primo september i alt 40 personer ansat i seniorjob. Derudover har 12 personer med ret til seniorjob ansøgt. Antal person i seniorjob skøn for hele 2013 2013 Bestand primo (pers) 7 Tilgang 60 Afgang -15 Netto til-/afgang 45 Bestand ultimo (pers) 52 Helårspersoner 36 Det skønnes, at den samlede tilgang i 2013 vil udgøre 60 personer. Samtidig forventes en afgang på 15 personer. Nettotilgangen i 2013 skønnes dermed at udgøre 45 personer. Den samlede bestand i 2013 vurderes at udgøre 36 helårspersoner. Udvikling af landsbyer, turisme: destination Djursland og kontanthjælpsmodtagere (2012 hensigtserklæring) 11

Beskrivelse: For at understøtte turisme og turistattraktionerne har der siden januar 2013 været et samarbejde mellem udviklingsafdelingen og Jobcentret, således at der har været flere personer i virksomhedspraktik og løntilskud på Gl. Estrup, Fjordcentret og Stenvad Mosebrug. Status: Fjordcentret, Gl. Estrup og Stenvad Mosebrug har i foråret løbende haft tilknyttet ledige. De ledige har enten været i praktik (ca. 2-3 personer hvert sted) eller løntilskud (ca. 1-2 personer hvert sted). Økonomiske konsekvenser Der er i budget 2013 indregnet en besparelse på forsørgelsesudgifterne. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 12

5. Budgetbemærkninger til budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 00.30.00.S00 13/641 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde den 14. august 2013 behandlede udvalget 1. udkast til arbejdsmarkedsudvalgets budgetbemærkninger for det tekniske budget 2014-2017. Administrationen har arbejdet videre med en nærmere beskrivelse af budgetforudsætningerne, således at det samlede forslag til budgetbemærkninger på arbejdsmarkedsudvalgets område nu kan drøftes. Budgetbemærkningerne vil blive eftersendt. De endelige budgetbemærkninger udarbejdes i overensstemmelse med det vedtagne budget. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er beskrevet i det tekniske budget. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetbemærkninger på arbejdsmarkedsudvalgets område drøftes. Bilag: 1 Åben AU budgetbemærkninger.pdf 122739/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget drøftede budgetbemærkningerne. 13

6. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2014 15.00.15.G01 13/7563 Åben sag Sagsgang: AU, KB Sagsfremstilling Beskæftigelsesplan 2014 har været i høring i LBR og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra LO/FTF og har på den baggrund indarbejdet følgende: Under Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse er det tilføjet, at der er opmærksomhed på at anvende forberedende voksenundervisning (FVU) for at unge kan påbegynde en uddannelse, lige som det er tilføjet, at i 2014 tilstræbes at udvide antallet af partnerskabsaftaler, så flere unge får en praktikplads og kan færdiggøre deres uddannelse. Under Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder er tilføjet, at LBR og Norddjurs Kommune i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd vil arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forventes på sigt at kunne give flere kompetencer og jobmuligheder for den enkelte unge. Under afsnit 5.2 Det lokale beskæftigelsesråd, LBR er tilføjet, at Jobcenter Norddjurs vil i samarbejde med LBR løbende drøfte indsatser og mål med henblik på optimering af indsatsen. LBR har godkendt vedlagte Beskæftigelsesplan 2014, hvor ovennævnte ændringer er indarbejdet. Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Midtjylland samt Danske Handicaporganisationer (DH), Norddjurs har ikke givet anledning til ændringer i Beskæftigelsesplan 2014 Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Beskæftigelsesplan 2014 med henblik på godkendelse. Beskæftigelsesplan 2014 videresendes til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. 14

Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budget 2014, som godkendes i kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2013. Budget i Beskæftigelsesplan 2014 svarer til budgetforslaget til 1. behandlingen af budget 2014. Eventuelle ændringer i forbindelse med 2. behandling af budgettet vil efterfølgende blive indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2014. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at Beskæftigelsesplan 2014 godkendes. Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan 2014 - godkendt af LBR.pdf 120608/13 2 Åben Høringssvar til Beskæftigelsesplan 2014 fra Beskæftigelsesregion 114379/13 Midtjylland.pdf 3 Åben LO-FTF høringssvar til Beskæftigelsesplan 2014.pdf 117038/13 4 Åben Kommentarer fra DH-Norddjurs vedr. Beskæftigelsesplan 2014.pdf 120430/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget godkender Beskæftigelsesplan 2014 og videresender til endelige godkendelse i kommunalbestyrelsen. 15

7. Forslag til erhvervspolitik 2013-2016 24.00.00.P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har medio 2012 igangsat en proces i forbindelse med revidering af erhvervspolitikken for Norddjurs Kommune. I processen har Norddjurs Erhvervspanel drøftet revisionen af erhvervspolitikken og give konkrete forslag til denne og LB-Analyse har bidraget med fakta og baggrundsmateriale. Formålet med erhvervspolitikken er at sætte rammerne for den erhvervspolitiske indsats i de kommende år og bygger på tre sæt kilder: Analyse af data, fakta og oplysninger fra eksisterende rapporter og materialer. Workshop og dialog med erhvervslivets parter, dels i regi af Norddjurs Erhvervspanel og dels på åben workshop. Rådgivning: Faglig vurdering af de muligheder, forslag og handlingsalternativer fremkommet i processen. Erhvervspolitikkens målsætninger tager udgangspunkt i Norddjurs Kommunes udviklingsstrategi, hvor hovedsporerne for den erhvervspolitiske indsats er lagt. Erhvervspolitikken præciserer hovedsporerne og skal følges op af en treårige handlingsplan med konkrete mål. Erhvervspolitikken er opdelt i en række afsnit: Erhvervsstrukturen i Norddjurs Kommune Det erhvervsmæssige udgangspunkt rummer både udfordringer og muligheder for den fortsatte udvikling i Norddjurs kommune. Det Østjyske bybånd giver adgang til højtuddannet arbejdskraft, uddannelsesmuligheder og muligheder for synergi med virksomheder i vækst samtidig med en fortsat fokusering på lokale virksomheders vilkår og muligheder. 16

Specialisering indenfor en række brancher giver fremtidsmuligheder, såfremt denne udvikling kan fastholdes. Erhvervsmæssige fokusområde Fokusområderne tager udgangspunkt i de styrker og muligheder, der findes i Norddjurs Kommune. Fokusområderne er erhvervsområder, hvor Norddjurs har en stærk position. Det er også erhvervsmæssige styrker, hvor der er en positiv udvikling i gang, der rummer muligheder for fremtiden. Det gælder indenfor energi og miljø, turisme, transport og fødevarer. De erhvervspolitiske fyrtårne Et afgørende element i erhvervspolitikken er at sikre, at alle virksomheder i Norddjurs Kommune har gode vilkår for at udvikle sig. Det kan gøres ved at have tilstrækkelige og rigtigt beliggende erhvervsarealer i forhold til udviklingsmuligheder, en god og sammenhængende infrastruktur, sammenhængende og fleksibel erhvervsservice, veluddannet arbejdskraft og adgang til basal og specialiseret vejledning af høj kvalitet. Derudover har erhvervspolitikken særlig fokus på at understøtte den positive udvikling på Grenaa Havn, omkring Havets Hus samt at landdistrikternes erhvervsudviklingspotentiale bliver realiseret. Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling til kultur- og udviklingsudvalget den 26-08-2013 Udviklingsdirektøren indstiller, at erhvervspolitikken sendes i høring hos de stående udvalg og i erhvervs- og arbejdsmarkedets organisationer på Djursland. Beslutning i kultur- og udviklingsudvalget den 26-08-2013 Indstillingen tiltrædes med de faldne bemærkninger. 17

Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at 1. forslaget til erhvervspolitik drøftes 2. det besluttes, om arbejdsmarkedsudvalget ønsker at udarbejde et høringssvar Bilag: 1 Åben 6. udkast til forslag til erhvervspolitik.pdf 118793/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget ønsker, at der tilføjes afsnit og tekst i erhvervspolitikken om arbejdskraften, herunder infrastruktur og uddannelse samt samarbejdet med Jobcenteret om understøttelse af de særlige erhvervsmæssige fokusområder. Arbejdsmarkedsudvalget beder forvaltningen om at udarbejde et forslag til høring, hvori ovenstående indgår. Forslaget godkendes af arbejdsmarkedsudvalget, så det kan fremsendes inden høringsfristens deadline. 18

8. Forslag til vision, målgruppe og hovedstrategier for den reviderede integrationspolitik 00.10.00.P22 13/1711 Åben sag Sagsgang: AU/BUU/VPU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 21. maj 2013 kommissorium for arbejdet med en ny integrationspolitik. Det fremgår af kommissoriet, at arbejdsmarkedsudvalget, voksenog plejeudvalget samt børne- og ungdomsudvalget skal behandle forslag til vision og strategier for den nye integrationspolitik samt forslag til målgruppeafgrænsning, inden det endelige forslag til en integrationspolitik udarbejdes. Den 10. juni 2013 blev der afholdt et dialogmøde, hvor en bred kreds af interessenter drøftede vision, hovedstrategier og målgruppe for en integrationspolitik. På baggrund af dialogmødet har en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra integrationsrådet, borgerservice og arbejdsmarkedsafdelingen, socialområdet, skole- og dagtilbudsområdet og myndighedsafdelingen udarbejdet forslag til en overordnet vision. Desuden er der foretaget en målgruppeafgrænsning, og der er fastlagt fire hovedstrategier. De enkelte strategier vil efterfølgende blive beskrevet og uddybet yderligere, ligesom der vil blive udarbejdet særlige indsatsområder, der skal sættes fokus på i integrationsarbejdet. I forslaget lægges der op til, at Norddjurs Kommunes overordnede vision på integrationsområdet bliver: At flygtninge og indvandrere hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Forslag til vision, målgruppe og hovedstrategier er vedlagt som bilag. I henhold til det vedtagne kommissorium skal forslag til integrationspolitik forelægges for kommunalbestyrelsen i maj 2014. 19

Økonomiske konsekvenser Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at forslag til vision, målgruppe og hovedstrategier godkendes. Bilag: 1 Åben Forslag til vision, målgruppe og hovedstrategier efter styregruppemøde 110815/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget godkendte forslaget til vision, målgruppe og hovedstrategier. 20

9. Aktuelle nøgletal 00.30.14.G01 13/1207 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der bl.a. belyser udviklingen i antallet af borgere i Norddjurs Kommune, der modtager følgende ydelser: A-dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalideringsydelse Fleksjob og ledighedsydelse Fleksydelse Førtidspension Akutpakke Unges uddannelsesvalg De aktuelle nøgletal er vedlagt som bilag. Desuden har Beskæftigelsesregion Midtjylland udarbejdet aktuelle ledighedstal. De aktuelle ledighedstal er vedlagt som bilag. Beskæftigelsesregion Midtjylland har udarbejdet måltal for den enkelte kommunes opfyldelse af mål i beskæftigelsesplanen 2013 og den aktuelle status på akutpakke. Bilag vedr. måltal og akutpakke er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. 21

Bilag: 1 Åben AU nøgletal september 2013 119937/13 2 Åben Ledighedstal juli 2013 fra Region Midtjylland.pdf 116492/13 3 Åben Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. Norddjurs juli 2013 120324/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 22

10. Nyt fra LBR 15.23.00.G01 13/1208 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra LBR. Arbejdsmarkedsstyrelsen har pr. brev af den 28. august 2013 meddelt, at der gives en supplerende bevilling på 0,1 mio. kr. i 2013 til LBR i Norddjurs Kommune til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer. Det betyder, at det samlede budget for 2013 er på 0,5 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Den supplerende bevilling betyder, at der kan igangsættes flere initiativer i 2013. Alternativt kan der overføres budgetmidler til 2014, hvor den ordinære bevilling er bortfaldet. Der er i 2013 ekstraordinært givet mulighed for at overføre et større beløb end 25 % af årets bevilling til 2014. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Supplerende udmelding af bevilling til lokale beskæftigelsesråd 2013.pdf 119041/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 23

11. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2013 00.22.04.G01 13/1209 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 119616/13 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog gennemgangen til efterretning. 24

12. Gensidig orientering 15.23.00.G01 13/1210 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil forvaltningen orientere om følgende: Evaluering af dialogmøder KL`s jobcamp 13 Invitation til temadag på kanten af arbejdsmarkedet 20. september 2013 Handicapkonference 4. oktober 2013 Regnskab for tur til København Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Program JobCAMP13.pdf 118901/13 2 Åben Handicapkonference 4. oktober 2013 118894/13 3 Åben Invitation til temadag om indsatsen for borgere på kanten af 118888/13 arbejdsmarkedet Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 25

13. Orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen 15.23.00.G01 13/1356 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget gives en orientering om afgørelser fra Ankestyrelsen. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 18-09-2013 Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. 26

Bilagsoversigt 3. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget ultimo august 2013 1. AU bilag til budgetopfølgning aug. 2013 (120298/13) 5. Budgetbemærkninger til budget 2014 og overslagsårene 2015-2017 1. AU budgetbemærkninger.pdf (122739/13) 6. Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2014 1. Beskæftigelsesplan 2014 - godkendt af LBR.pdf (120608/13) 2. Høringssvar til Beskæftigelsesplan 2014 fra Beskæftigelsesregion Midtjylland.pdf (114379/13) 3. LO-FTF høringssvar til Beskæftigelsesplan 2014.pdf (117038/13) 4. Kommentarer fra DH-Norddjurs vedr. Beskæftigelsesplan 2014.pdf (120430/13) 7. Forslag til erhvervspolitik 2013-2016 1. 6. udkast til forslag til erhvervspolitik.pdf (118793/13) 8. Forslag til vision, målgruppe og hovedstrategier for den reviderede integrationspolitik 1. Forslag til vision, målgruppe og hovedstrategier efter styregruppemøde (110815/13) 9. Aktuelle nøgletal 1. AU nøgletal september 2013 (119937/13) 2. Ledighedstal juli 2013 fra Region Midtjylland.pdf (116492/13) 3. Måltal fra Beskæftigelsesregion Midt. Norddjurs juli 2013 (120324/13) 10. Nyt fra LBR 1. Supplerende udmelding af bevilling til lokale beskæftigelsesråd 2013.pdf (119041/13) 11. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan 2013 1. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2013 (119616/13) 12. Gensidig orientering 1. Program JobCAMP13.pdf (118901/13) 2. Handicapkonference 4. oktober 2013 (118894/13) 3. Invitation til temadag om indsatsen for borgere på kanten af arbejdsmarkedet (118888/13) 27

Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Pia Bjerregaard (A) Lars Sørensen (V) Lars Østergaard (V) Jytte Dalgaard (F) 28