Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 3, rådhuset Dato: Torsdag den 25. september 2014 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) Fraværende: Lars Sørensen (V) Norddjurs Kommune

2 Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Behov for EGU elever og samarbejde med produktionsskolen Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo august Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Godkendelse af Beskæftigelsesplan Erhvervsklima analyse Evaluering af opstartskonference vedr. arbejdsmarkedspolitik Godkendelse af kvalitetsstandard - Forsikrede ledige Godkendelse af kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp Nyt fra LBR Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Godkendelse af mødekalender Gensidig orientering Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen...32 Bilagsoversigt...34 Norddjurs Kommune

3 Arbejdsmarkedsudvalget Behov for EGU elever og samarbejde med produktionsskolen G01 14/9563 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling I forbindelse med budget 2014 blev det besluttet, at det skal undersøges, om antallet af EGU elever kan øges fra de nuværende 25. På arbejdsmarkedsudvalgets møde den 19. juni 2014 blev udvalget orienteret om status på undersøgelsen af EGU forløb samt antallet af EGU elever. Der har været foretaget en gennemgang af alle nuværende og tidligere EGU elever for at se på beskæftigelseseffekten af EGU forløbene. Derudover har der været fokus på gennemførelsesraten og på opfyldelsen af EGU elevkvoten på 25 elever pr. år. Undersøgelsen om behovet for antallet af EGU elever har vist, at der ikke på nuværende tidspunkt er brug for at udvide antallet af EGU pladser yderligere. Dette skyldes blandt andet, at virkningerne af erhvervsskolereformen og skolereformen endnu ikke kendes. For at efterkomme målene i erhvervsskole- og skolereformen samt uddannelsesmålsætningerne for UU-Djursland har forvaltningen i samarbejde med UU- Djursland udarbejdet et forslag til det fremtidige samarbejde med produktionsskolen omkring EGU elever. Forslaget skal medvirke til at sikre uddannelsesplanernes kvalitet og gennemførelsen af uddannelsen. Derudover skal uddannelsen målrettes således, at flere unge kan påbegynde en ordinær erhvervsuddannelse og antallet af ledige med en EGU uddannelse skal nedbringes. I forslaget indgår en række ændringer: 1. Visitationsudvalgets sammensætning Visitationsudvalget ændres, således at sammensætningen fremover vil være: UU tre pladser (leder samt to vejledere) 1

4 Arbejdsmarkedsudvalget Produktionsskolerne to pladser (en plads til hver af de to skoler) Jobcentrene to pladser (en plads til hvert af de to jobcentre) Ovennævnte sammensætning af udvalget vil give en fælles linje til indholdet i uddannelsesplanen for den enkelte unge. Dette vil også sikre, at alle involverede samarbejdspartnere har kendskab til den unges forudsætninger og ressourcer, inden den unge skal i gang med den toårige EGU uddannelse. Kravene i lovgivningen til EGU er, at de unge skal opnå viden om struktur og arbejdsforhold på en arbejdsplads ved hjælp af praktik i private og offentlige virksomheder, og at skoleundervisningen skal understøtte kundskaber og praktiske færdigheder af betydning for arbejdsfunktioner, der indgår i praktikdelen for uddannelsen. På baggrund af kravene i loven, skal langt flere af fremtidige EGU elever deltage i relevante kurser/dele af grundforløb på erhvervsuddannelsesinstitutionerne, end praksis har været hidtil. Dette skal efterfølgende medvirke til, at den unge kan få mest mulig merit, således at den unge fra opstarten af EGU uddannelsen hele tiden fornemmer at komme tættere på målet, som er en ungdomsuddannelse. Et vigtigt element, som kan motivere den unge til at blive fastholdt i uddannelse. 2. Samarbejde med Produktionsskoler og UU-Djursland EGU elever, der inden opstart har været på produktionsskolerne, skal som hovedregel IKKE tilbringe deres EGU tid på produktionsskolerne, men derimod i langt højere grad i praktik i virksomheder. Virksomhedspraktik vil bidrage til, at den unge opnår en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet, og i sidste ende får mulighed for læreplads/job i virksomhederne. Unge som visiteres til EGU, og hvor der kan være usikkerhed om f.eks. mødestabilitet, kan afklares på produktionsskolen som en del af deres EGU uddannelsesplan. Såfremt den unge påbegynder sin EGU på en produktionsskole, vil det være produktionsskolens EGU vejleder, der har ansvaret for den unge gennem hele EGU forløbet. Det vil også, i ovennævnte situation, være produktionsskolen der modtager administrationsindtægten. 2

5 Arbejdsmarkedsudvalget For unge som ikke skal via produktionsskolen, vil det være en UU vejleder med ansvaret for EGU der har ansvaret for den unge gennem hele EGU forløbet. I den sammenhæng vil det være UU der modtager administrationsindtægten. Såfremt noget ændrer sig gennem ovennævnte unges EGU forløb, og UU skønner det nødvendigt, for at sikre fuldførelse af EGU, kan UU købe plads til den unge i en kortere periode på produktionsskolen. 3. Opgaver i UU Djursland UU Djursland vil i en ny organisering få ansvaret for at indkalde til opfølgningsmøder for alle EGU elever, hvor der følges op på den enkelte EGU elevs uddannelsesplan går det efter uddannelsesplanen, eller skal der ske justeringer? Senest 6 måneder før en elev afslutter EGU, skal der udarbejdes en handlingsplan for tiden efter EGU - er det optagelse på en ungdomsuddannelse, eller er det arbejde i en virksomhed? Ingen ung må forlade EGU uden en plan for fremtiden, således at antallet af ledige EGUelever mindskes. Med den nye organisering af EGU skal der i højere grad være fokus på den unge og de muligheder/begrænsninger, der kan være for den enkelte i forhold til uddannelse og efterfølgende beskæftigelse. De unge skal fremover udfordres og inddrages i forhold til uddannelsesplanerne, herunder på deres muligheder/begrænsninger til ungdomsuddannelserne. Dette understøttes med en løbende og tæt opfølgning af uddannelsesplanerne med den unge. 4. Fremtidige udfordringer Fra august 2015 står de unge med en yderligere udfordring, idet der er adgangskrav på erhvervsuddannelserne, hvilket vil betyde en markant ændring af indholdet på EGU for de mange unge, der ikke har karakterer til efterfølgende at komme i gang med en erhvervsuddannelse. Dette forventes inddraget i de kommende uddannelsesplaner på EGU. 3

6 Arbejdsmarkedsudvalget Samarbejdet med jobcentret I samarbejde med jobcentret skal virksomhedsnetværket udvides og udvikles, således at flere virksomheder får kendskab til EGU-uddannelsen, og flere virksomheder medvirker til at få etableret relevante praktikpladser til de unge. UU-leder Lise Lotte Kruse vil på mødet foretage en gennemgang af analysen af behovet for EGU elever og konklusionerne. Desuden vil der blive givet en nærmere orientering til det fremtidige samarbejde med produktionsskolen som varetager den primære uddannelse af EGU elever. Økonomiske konsekvenser Den ændrede organisering på området medfører, at administrationsindtægten fremad fordeles mellem UU-Djursland og Produktionsskolen. Tidligere har hele administrationsindtægten på ca. 0,3 mio. kr. årligt tilfaldet Produktionsskolen. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at 1. analysen af behovet for EGU elever godkendes 2. forslaget til det fremtidige samarbejde med produktionsskolen omkring EGU elever godkendes. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt 2. Godkendt. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede at sende forslaget til fremtidigt samarbejde med produktionsskolen omkring EGU-elever til høring ved produktionsskolen og LBR. 4

7 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo august S00 14/3692 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 26,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo august viser, at der forventes et mindreforbrug på 26,5 mio. kr. ekskl. overførte midler. På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug af overførte midler på 0,2 mio. kr. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug skyldes: Forsikrede ledige: der har i perioden januar til august været færre forsikrede ledige end forudsat ved budgetlægningen. Holder dette for resten af året kan der forventes et mindreforbrug på ca. 6,5 mio. kr. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse: Ordningerne indebærer, at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til en ekstraordinær forsørgelsesydelse samt beskæftigelsesrettede tilbud. Der er i 2014 ikke budgetteret med udgifter til uddannelses- og arbejdsmarkedsordningerne, hvorfor der i opfølgningen forventes merudgifter på 5,5 mio. kr. 5

8 Arbejdsmarkedsudvalget Kontant- og uddannelseshjælp: antal personer har været stigende og ligger i perioden frem til august over det forventede gennemsnit for hele året. Der forventes merudgifter på 2,1 mio. kr. til forsørgelse. Integration: forventet øget tilgang og dermed merudgift til forsørgelse på 3,1 mio. kr. Revalidering og forrevalidering: forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. til forsørgelse grundet færre personer på ydelsen end forventet. Førtidspension: mindreforbrug på 8,0 mio. kr. da forsørgelsesudgiften pr. person forventes at være lavere end budgetteret. Den lavere forsørgelsesudgift hænger sammen med at kun få førtidspensionister i efteråret 2013 valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning. Antallet af personer på førtidspension i 2014 forventes fortsat at udgøre helårspersoner. Ressourceforløb: i perioden januar til august 2014 har der været mellem 3 og 4 fuldtidspersoner i ressourceforløb pr. måned, hvilket fortsat er lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året. Det forventes, at antallet af ressourceforløb vil stige resten af året og vil udgøre 15 helårspersoner svarende til et mindreforbrug på ca. 5,4 mio. kr. Ledighedsydelse: der forventes færre personer på ledighedsydelse end budgetteret, hvilket blandt andet skyldes den nye fleksjobordning, som gør det muligt for ledighedsydelsesmodtagere at komme i såkaldte minifleksjobs. Dette skønnes at give mindreudgifter for 8,7 mio. kr. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb: den 1. juli 2014 træder den første del af sygedagpengereformen i kraft. Med reformen indføres bl.a. en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Reformen forventes at giver mindreudgifter til sygedagpenge på 3,7 mio. kr. og merudgifter til jobafklaringsforløb på 2,7 mio. kr. Indsats- og driftsudgifter: blandt andet afledt af et lavere antal personer i forsørgelses forventes et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Herudover forventes færre udgifter til hjælp i særlige tilfælde på 1,2 mio. kr. 6

9 Arbejdsmarkedsudvalget Seniorjob: efter en stigning i 2013 forventes antallet af personer i seniorjobordningen i Norddjurs Kommune at have stabiliseret sig på 47 helårspersoner. Dette er 9 færre end forudsat i budget 2014, hvilket medfører mindreudgifter for 1,3 mio. kr. UU-Djursland: der forventes et mindreforbrug af overførte midler på 0,2 mio. kr. som vedrører projekter, der fortsætter i Opmærksomhedspunkter: Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til august dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper, effekt af sygedagpengereformen m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. På nuværende tidspunkt kan der dermed ikke udmeldes et forventet tillægsbevillingsbehov. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte driftsmidler 0,9 0,6-0,2 Drift i alt 524,1 497,4-26,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at budgetopfølgningen pr. ultimo august 2014 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben AU budgetopfølgning aug /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 7

10 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet G01 14/114 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets område foretages opfølgning på indsatsområder i Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en status på de enkelte indsatsområder: Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Opfølgning sker på baggrund af tal fra jobindsats.dk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). STAR har i august oplyst, at måleenheden (uddannelsesgraden) ikke længere fungerer som ministermål, og at målet derfor ikke opdateres. Målet vil blive erstattet med en ny ministermåling, som viser unges overgang fra ydelse til uddannelse. Denne måling er endnu ikke offentliggjort. Forvaltningen har derfor udarbejdet en alternativ opgørelse, som viser at 10,1 pct. af personerne i aldersgruppen år i 2013 overgik til SU umiddelbart efter at have modtaget enten kontanthjælp eller a-dagpenge. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tallene fra jobindsats.dk viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune i perioden september 2013 til august 2014 har været 37 personer. Antallet er dermed lavere end Norddjurs Kommunes kvote for nytilkendelser af førtidspension for 2014 på 57. 8

11 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes De seneste tal fra jobindsats er fra juli 2014, som viser 190 langtidsledige personer. Måltallet for 2014 er 271 langtidsledige personer. Da målsætningen har taget udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er målsætningen på nuværende tidspunkt opfyldt. Der arbejdes fortsat på at nedbringe langtidsledigheden yderligere. Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der foreligger fortsat ingen tal for 2014 i jobindsats.dk. Seneste tal fra jobindsats dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Seneste tal for 2014 viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger ligger på hhv. 97 og 99 afhængigt af opgørelsesmetode. Opgjort som antal sager ligger antallet på 97 over målsætningen på 85. Opgjort som fuldtidspersoner fra januar til august så ligger tallet på 99 ligeledes over målsætning for hele 2014 på 90 helårspersoner. Det har ikke været muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger med baggrund i 1) at Norddjurs Kommune har forlænget sygedagpenge for borgere der ønskede førtidspension på det foreliggende grundlag forud for iværksættelse af lovgivningen pr. 1. juli 2014, dette sker for at følge den linje som ankestyrelsen har lagt i deres afgørelser og 2) at der er pr. 1. juli 2014 er indført en ny og mere lempelig forlængelsesregel for borgere med livstruende sygedomme. Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Opgørelse pr. august 2014 viser, at der er bevilget eller planlagt rotationsforløb svarende til 46,7 fuldtidsvikarstillinger i Antallet ligger dermed over målsætningen for 2014 på 40,5 fuldtidsstillinger. 9

12 Arbejdsmarkedsudvalget Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Der er ansat yderligere en medarbejder i 2014 til at varetage kontrolindsatsen, hvilket forventes at medføre en kommunal besparelse på 0,950 mio. kr. på udbetalte ydelser. Opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol viser, at der i 1. halvår af 2014 har været i alt 87 sager, hvoraf 37 er afsluttet. Heraf har 19 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse svarende til en kommunal besparelse på 0,877 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Med baggrund i den ændrede lovgivning for erhvervsskolerne har UU-Djursland iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for yderligere EGU-elever. Konklusionen af analysen præsenteres på arbejdsmarkedsudvalgets møde i september Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Arbejdsmarkedsudvalget har på mødet d. 28. august 2014 behandlet forvaltningens forslag om en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Udvalget har godkendt forslaget og sendt det i høring hos de lokale MEDudvalg i Jobcenteret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. Økonomiske konsekvenser I budget 2014 er indregnet besparelser som følge af de politiske omprioriteringer. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at opfølgningen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Opfølgning pr. september på indsatsområder på AU /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 10

13 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af Beskæftigelsesplan G01 14/129 Åben sag Sagsgang: AU, KB Sagsfremstilling Beskæftigelsesplan 2015 har været i høring i LBR og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Forvaltningen har modtaget høringssvar fra Danske Handicaporganisationer (DH), Norddjurs og har på den baggrund indarbejdet et nyt lokalt mål, som er følgende: Nyt mål 8. Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Jobcentret skal afdække mulige løsninger til at øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Jobcentret skal i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner øge kendskabet til, hvordan det er muligt for borgere med andre udfordringer end ledighed til at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Der skal fokus på vejledning om de mulige ordninger eksempelvis skånejob, personlig assistance, løntilskud i en startperiode og økonomiske støtteordninger til arbejdsredskaber / indretning af arbejdsplads, der kan hjælpe borgere med andre udfordringer end ledighed til at fungere på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Endvidere skal der fortsat gøres en indsats for at oprette flere microfleksjob, som er til gavn for både virksomhederne og borgere med andre udfordringer end ledighed. DH har godkendt Beskæftigelsesplan 2015, hvor ovennævnte ændringer er indarbejdet. Derudover har LBR haft mindre ændringer til formuleringer i beskæftigelsesplanen, som efterfølgende er tilrettet. 11

14 Arbejdsmarkedsudvalget Alle tilføjelser og rettelser er markeret med rød skrift. Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Midtjylland har ikke givet anledning til ændringer i Beskæftigelsesplan I forlængelse af den nye beskæftigelsesreform, hvor de lokale beskæftigelsesråd (LBR) nedlægges, er afsnittet om samarbejdet med LBR udgået, og der er i stedet tilføjet en passus om samarbejdet med de hidtidige repræsentanter i LBR under afsnit 5.1 Samarbejde internt og eksternt. Arbejdsmarkedsudvalget vil på et senere møde få forelagt et forslag til fremtidig samarbejde med de organisationer og parter, som er interessenter på arbejdsmarkedsområdet. Måltallene i Beskæftigelsesplan 2015 vil blive udarbejdet ultimo 2014 i samarbejde med Beskæftigelsesregionen. Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Beskæftigelsesplan 2015 med henblik på godkendelse. Beskæftigelsesplan 2015 videresendes til kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser er indarbejdet i budget 2015, som godkendes i kommunalbestyrelsen den 8. oktober Budget i Beskæftigelsesplan 2015 svarer til budgetforslaget til 1. behandlingen af budget Eventuelle ændringer i forbindelse med 2. behandling af budgettet vil efterfølgende blive indarbejdet i Beskæftigelsesplan Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at Beskæftigelsesplan 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Beskæftigelsesplan inkl. ændringer fra høringssvar.pdf /14 2 Åben Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen til Beskæftigelsesplan /14 Norddjurs.pdf 12

15 Arbejdsmarkedsudvalget Åben DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender Beskæftigelsesplan 2015 og sender den videre til Kommunalbestyrelsens behandling. 13

16 Arbejdsmarkedsudvalget Erhvervsklima analyse I00 14/4092 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget besluttede på møde den 12. marts 2014 at afsætte midler til en analyse af erhvervsklimaet i Norddjurs Kommune som supplement til Dansk Industris analyse af kommuners erhvervsvenlighed. Formålet med igangsættelse af analysen var at få et mere nuanceret videngrundlag på et bredere lokalt fundament end Dansk Industris landsdækkende erhvervsklimaundersøgelse. Analysen er gennemført af analysevirksomheden Epinion i perioden maj juni 2014, og resultaterne af analysen ses i bilag. Dansk Industri inddrager ca respondenter i Norddjurs, og i den netop gennemførte analyse af Epinion er datagrundlaget 153 virksomheder. Analysen sondrer desuden mellem de virksomheder, som benytter og ikke benytter de faktiske tilbud og serviceydelser fra Norddjurs Kommune. På mange områder bekræfter analysen billedet fra Dansk Industris måling. Analysen konkluderer, at de adspurgte virksomheder overordnet set vurderer Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed højt, og at over halvdelen af virksomhederne er enten meget tilfredse eller tilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed. Dermed viser analysen, at Norddjurs Kommune med den aktuelle vurdering fortsat vil placere sig i den bedste halvdel blandt alle landets kommuner. Virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder i service- og industrisektorerne tenderer til at være mest tilfredse. Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet og dialogen - specielt kommunens formidling af væsentlig information, men der er generelt et ønske om mere information samt at informationen målrettes. Som del af analysen har virksomhederne vurderet kommunens sagsbehandling på udvalgte områder blandt andet jobformidling (jobcentrets formidling af arbejdskraft) og 14

17 Arbejdsmarkedsudvalget sygedagpengesager, som er de to områder, hvor flest virksomheder har haft sagsbehandlingskontakt med kommunen indenfor de sidste fem år. Undersøgelsen viser, at for både jobformidling og sygedagpengesager er virksomhederne generelt godt tilfredse med sagsbehandlingen. Dog er tilfredsheden med jobformidlingsindsatsen højere på den servicemæssige del i forhold til den faglige del af sagsbehandlingen. For en forbedring af virksomhedernes vurdering af erhvervsklimaet anbefaler rapporten: satsning på tiltrækning og fastholdelse af virksomheder til kommunen indsats for forbedring af lokal infrastruktur styrket informationsindsats, herunder information om letbanens betydning styrket indsats for at kommunikere resultater og gode historier styrket og målrettet information til virksomheder Erhvervsudvalget har drøftet analysen på møde den 17. september 2014, og besluttet at rapporten videresendes til arbejdsmarkedsudvalget og LBR til drøftelse. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at analysen drøftes. Bilag: 1 Åben Erhvervsklimamåling Rapport /14 15

18 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget drøftede analysen og udtrykte tilfredshed med erhvervslivets vurdering af Jobcenteret. 16

19 Arbejdsmarkedsudvalget Evaluering af opstartskonference vedr. arbejdsmarkedspolitik P22 14/5478 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Opstartskonference om Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik blev afholdt den 11. september 2014 i Grenaa. Som del af konferencen blev der afholdt 4 workshop, hvor de centrale budskaber fra hver workshop var følgende: Workshop 1. Hvordan kan arbejdsmarkedspolitikken understøtte jobskabelse og vækst i de lokale virksomheder? Opsøge virksomheder for at synliggøre (og skabe) job. Kræver at man har sælgere Virksomhederne skal have kvalificeret og motiveret arbejdskraft også til mindre attraktive job Satse på produktionsvirksomhed -> Vi har arbejdskraften til det lokalt, og der skal satses på erhvervsuddannelser Bedre netværk mellem jobcenter, arbejdstager og arbejdsgiver Markedsføring af ledige Udnytte eksisterende netværk til virksomhederne Workshop 2. Hvordan kan arbejdsmarkedspolitikken understøtte uddannelse og job til de unge? Arbejdsmarkedspolitikken skal skabe uddannelsesperspektiver hos de unge De unges drømme skal understøttes Arbejdsmarkedspolitikken skal spille sammen med skolepolitikken 17

20 Arbejdsmarkedsudvalget Der skal fokus på unges valg i forhold til uddannelse og job Workshop 3. Hvordan kan arbejdsmarkedspolitikken understøtte opkvalificering af arbejdsstyrken? Der skal en kulturændring til. Der skal ske et dobbelt kompetenceløft i virksomhederne Fokus på aktørerne de tre parter og kommunen Hvem mangler uddannelse, og hvor er de på arbejdsmarkedet? Nødvendigt med mere viden om det Der bør oprettes et vejledningshus, som kan lave realkompetenceafklaring, økonomisk rådgivning mv. Fokus på midler fra Vækstforum Investere i realkompetenceafklaring. Alle borgere skal tilbydes realkompetenceafklaring. Kontakte store virksomheder og afdække deres brug af og behov for uddannelsesplanlægning Vi skal lave servicedeklarationer for, hvordan virksomhederne kan hjælpes med uddannelsesplanlægning Workshop 4. Hvordan kan arbejdsmarkedspolitikken understøtte borgere med andre udfordringer end ledighed? Rød tråd i indsatsen for udsatte borger -> Sørge for at der er gennemgående mentorer på tværs af systemer Skabe flere åbninger i virksomhederne til målgruppen Der bør oprettes socioøkonomiske virksomheder 18

21 Arbejdsmarkedsudvalget Frivillige organisationer kan aftage en del af målgruppen Satse på kombinationsforløb, hvor der arbejdes med behandling og virksomhedsforløb Input fra de fire workshop samt budskaber fra oplæg på konferencen vil blive brugt i det videre arbejde med at udforme en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Forvaltningen har udarbejdet forslag til en revideret tidsplan for den resterende proces for udarbejdelsen af arbejdsmarkedspolitikken. Dato Proces 27. marts 2014 Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslag til kommissorium for det kommende arbejde med en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. Forslaget til kommissorium sendes til høring i fagudvalg, LBR, 31. marts 2014 handicaprådet, Integrationsrådet, det lokale MED udvalg og andre interessenter. Høringsfrist den 9. maj maj 2014 Arbejdsmarkedsudvalget godkender kommissorium for det kommende arbejde med en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. 19. juni 2014 Arbejdsmarkedsudvalget godkender indhold og program for konferencen. Der afholdes en konference med interessenter med tilknytning til område, 11. september 2014 hvor alle kan komme med input til en arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune. 25. september 2014 Arbejdsmarkedsudvalget evaluerer konferencen. 30. oktober 2014 Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslaget til arbejdsmarkedspolitik i 19

22 Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune. Forslaget til arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune sendes til høring i 4. november 2014 fagudvalg, LBR, handicaprådet, Integrationsrådet, det lokale MED udvalg og andre interessenter. Høringsfrist den 2. december december 2014 Arbejdsmarkedsudvalget behandler forslag til arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune efter høringssvarene er indkommet. 13. januar 2015 Økonomiudvalget behandler forslag til arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune. 20. januar 2015 Kommunalbestyrelsen behandler forslag til arbejdsmarkedspolitikken i Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsudvalget 1. evaluerer konferencen 2. godkender den reviderede tidsplan for udarbejdelsen af arbejdsmarkedspolitikken Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget udtrykte tilfredshed med opstartskonferencen og ser frem til at få et oplæg til arbejdsmarkedspolitik. 20

23 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendt. 21

24 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af kvalitetsstandard - Forsikrede ledige P23 14/7260 Åben sag Sagsgang: AU, høring, AU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for forsikrede ledige. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget og i kommunalbestyrelsen) for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede mål og værdier selvforsørgelse, job og borgeren i centrum. Målet for alle forsikrede ledige er de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på job og den korteste vej til job, skal findes. Udgangspunktet er den enkeltes ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Forslaget til kvalitetsstandard for forsikrede ledige er i udpræget grad bestemt af den af Loven om arbejdsløshedsforsikring. Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i loven og bekendtgørelserne. Norddjurs kommune har dog mulighed for at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen også, således er det muligt at tage kontakt til de ledige hurtigere og oftere, end det er fastsat via lovgivningen. Dette skyldes at der er evidens for at en tidlig kontakt med den ledige forkorter perioden inden borgeren kommer i beskæftigelse igen. Og med den forkortede dagpenge periode er den tidlige kontakt endnu vigtigere end før. 22

25 Arbejdsmarkedsudvalget Den tidlige indsats som Norddjurs Kommune hidtil har gennemført i forhold til de forsikrede ledige kan opsummeres således: Den første kontakt med de ledige Norddjurs Kommune vælger at have første kontakt efter 2-3 ugers ledighed. Lovgivningskravene er efter hhv. 4 uger eller 13 uger ledighed alt efter den lediges alder. En kortere periode inden der drøftes og igangsættes aktiveringstilbud Norddjurs Kommune vælger at tale om aktiveringstilbud med den ledige efter 8 ugers ledighed og tilbuddet skal senest begyndes efter 13 ugers ledighed. I lovgivningen er kravet at aktiveringen skal påbegyndes efter hhv. 26 og 39 uger alt efter den ledige alder. Fuldtidsaktivering og længere tidsaktivering Norddjurs Kommune tilbyder fuldtidsaktivering og af minimum 4 ugers varighed. I lovgivningen er kravene ikke fuldtidsaktivering og et tilbud af minimum 2 ugers varighed. Hurtigere tilbud om ny aktivering Norddjurs Kommune vælger at have en samtale med den ledige 4 uger efter sidste aktiveringstilbud og tilbyder ny længere fuldtidsaktivering 13 uger efter sidste tilbud. I lovgivningen er der krav om at den nye aktivering skal påbegyndes efter 6 måneders offentlig forsørgelse, der er ikke krav om fuldtidsaktiering og aktivering skal minimum være af 2 ugers varighed. Den tidlige indsats som beskrevet ovenfor er indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for forsikrede ledige. Forslaget har været sendt i høring hos lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd). 23

26 Arbejdsmarkedsudvalget Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarden. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandard for forsikrede ledige godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune 83016/14 2 Åben Høringssvar fra handicaprådet - forsikrede ledige /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender kvalitetsstandarden og videresender den til Kommunalbestyrelsens behandling. 24

27 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp P23 14/7260 Åben sag Sagsang: AU, høring, AU, KB Sagsfremstilling Forvaltningen har udarbejdet vedlagte forslag til en kvalitetsstandard for visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp. Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau (i folketinget eller kommunalbestyrelsen). Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Formålet med indsatsen er at få de unge til at vælge uddannelse eller job fremfor offentlig forsørgelse. Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Hvis det ikke er muligt umiddelbart at få de unge i gang med uddannelse eller job, er det målet med indsatsen, at hjælpe de unge til hurtigst muligt at blive klar til uddannelse eller job og derigennem at blive selvforsørget. Forslaget til kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp er i udpræget grad bestemt af lovene. Således er en stor del af de beskrevne regler og standarder centralt fastsat af folketinget og står direkte i lovene og bekendtgørelserne. Norddjurs Kommune har dog mulighed for at sætte sit eget præg på sagsbehandlingen også, således er det muligt at sikre flest muligt unge får den kortest mulig vej til uddannelse eller job. 25

28 Arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune har hidtil gennemført følgende indsatser, som ikke følger direkte af lovgivningen: En aktiv vejledningsindsats ved første henvendelse, som retter sig mod at få overbevist den unge, der møder op i jobcenteret om, at det er bedst for dem og at det bedst kan betale sig, at starte på en uddannelse eller tage et job. Det er målsætningen, at opdelingen af unge i den relevante i målgruppe sker allerede efter 2 dage fra henvendelsen i Jobcentret. Efter lovgivningen skal dette ske efter 1 uge. Udover det profileringsredskab som ministeriet har udarbejdet til målgruppeafklaringen af den unge, så inddrager Norddjurs Kommune også UU (ungdommens uddannelsesvejledning) og den viden som de har om den unge. Den hidtidige indsats i Norddjurs Kommune i forhold til at få de unge i gang med uddannelse eller job, er som beskrevet ovenfor indarbejdet i forslaget til kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp. Forslaget har været sendt i høring hos lokal MED-udvalg for Jobcentret, Integrationsrådet, Handicaprådet og LBR (det lokale beskæftigelsesråd). Der er modtaget høringssvar fra Handicaprådet samt medarbejdere i ungeteamet indenfor kontanthjælpsområdet. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i kvalitetsstandarden. I forbindelse med nye reformer og nye digitale værktøjer vil forvaltningen altid skulle være opmærksom på ressourcer og kompetenceudvikling, således at medarbejderne kan løse opgaverne. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 26

29 Arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at kvalitetsstandard for visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf 2 Åben Høringssvar fra medarbejdere i ungeindsatsen vedr. Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf 3 Åben Høringssvar fra handicaprådet - visitation af unge til uddannelseshjælpkontanthjælp / / /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender kvalitetsstandarden og videresender den til Kommunalbestyrelsens behandling. Arbejdsmarkedsudvalget vil løbende være opmærksom på, om der skal tilføres yderligere ressourcer for at leve op til kvalitetsstandarden og den nye lovgivning på området. 27

30 Arbejdsmarkedsudvalget Nyt fra LBR G01 14/115 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der gives en orientering fra det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Indbydelse til konference i Aarhus 18. november 2014 vedr. strærke /14 partnerskaber 2 Åben Program for konference 18. november 2014.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 28

31 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan G01 14/113 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling En ajourført udgave af arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan for 2014 gennemgås og arbejdsplanen drøftes. Tidsplanen for arbejdet med kvalitetsstandarder er blevet tilrettet, da det har vist sig, at nogle af områderne var for omfattende til en kvalitetsstandard, og er derfor blevet opdelt i flere. Den reviderede tidsplan for kvalitetsstandarder er følgende: Kvalitetsstandard Behandles i AU Høring frem til Vedtages i AU Forsikrede ledige 19. juni 10. september 25. september Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp 19. juni 10. september 10. september Kontanthjælpsmodtagere over 30 år 28. august 10. oktober 30. oktober Borgerbetjening borgerservice 30. oktober 28. november 11. december Borgerbetjening udbetaling 19. november 14. januar 29. januar Revalidering 11. december 6. februar 26. februar Integration 29. januar 11. marts 26. marts Fleksjob 26. februar 15. april 30. april Sygedagpenge 26. marts 4. maj 21. maj Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at gennemgangen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan september møde.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 29

32 Arbejdsmarkedsudvalget Godkendelse af mødekalender A00 14/13129 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens mødekalender 2015 blev godkendt på kommunalbestyrelsens møde den 19. august Den godkendte politiske mødekalender 2015 indeholder endvidere forslag til mødedatoer for fagudvalgene. Arbejdsmarkedsudvalgets møder foreslås fortsat at ligge om torsdagen i 3. eller 4. uge hver måned undtagen juli, som er mødefri. I forbindelse med planlægning af arbejdsmarkedsudvalgets møder i 2015 skal udvalget endvidere drøfte om en eventuel studietur skal placeres i 2015 eller Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at 1. forslag til politisk mødekalender 2015 for arbejdsmarkedsudvalget godkendes 2. arbejdsmarkedsudvalget drøfter en evt. studietur Bilag: 1 Åben Politisk mødeplan AU.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Arbejdsmarkedsudvalget godkender forslaget til mødeplan for 2015, og ønsker at der fremadrettet afsættes 3 timer til hvert møde. 30

33 Arbejdsmarkedsudvalget Gensidig orientering G01 14/117 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling På arbejdsmarkedsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Evaluering af dialogmøder KL s jobcamp november 2014 Handicapkonference Nytteindsatsen Foreløbig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015 Økonomisk rådgivning Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Brev vedr. nytteindsatsens formål og indhold.pdf /14 2 Åben Foreløbig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015.pdf /14 3 Åben Pressemeddelelse - jobcentrenes samarbejde med virksomhederne.pdf /14 Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 31

34 Arbejdsmarkedsudvalget Orientering om afgørelser i Ankestyrelsen G01 14/119 Åben sag Sagsgang: AU Sagsfremstilling Der er i perioden fra den 16. august til 15. september 2014 kommet i alt 43 sager tilbage fra behandling i Ankestyrelsen. Resultatet af behandlingen er følgende: 29 sager er stadfæstet 5 sager er hjemvist: o o o o 2 sager, hvor der ønskes indhentet lægelige oplysninger vedrørende borgerens helbredsmæssige tilstand 1 sag, hvor der skal foretages en vurdering af, om borgeren selv har mulighed for at afholde udgifter til behandling 1 sag, hvor det vurderes, at der ikke er indhentet tilstrækkelige lægelige oplysninger til rehabiliteringsteamet 1 sag, hvor kommunen skal genvurdere dens begrundelse for, at huslejeudgiften er for høj 6 sager er ændret: o o o 1 sag vedrører forlængelse af sygedagpenge, idet det vurderes, at der er påbegyndt sag om førtidspension på det foreliggende grundlag (ny lovgivning pr. 1/7 2014) 2 sager vedrører forlængelse af sygedagpenge begrundet i en afklaring af arbejdsevnen 1 sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at borgeren ikke havde formue og dermed var berettiget til kontanthjælp 32

35 Arbejdsmarkedsudvalget o o 1 sag vedrører udbetaling af supplerende kontanthjælp til barselsdagpenge (ændret lovgivning i 2014) 1 sag vedrører forlængelse af sygedagpenge begrundet i livstruende sygdom (ny lovgivning pr. 1/7 2014) 2 sager har to afgørelser: o o 1 sag, hvor Ankestyrelsen stadfæster, at borgeren skal tilbagebetale kontanthjælp og en hjemvisning på vurdering af størrelsen på tilbagebetalingen 1 sag, hvor Ankestyrelsen stadfæster ophør af sygedagpenge, men ændret tidspunktet for ophøret 1 sag, hvor Ankestyrelsen ophæver afgørelsen, idet borgeren er tilflyttet kommunen fra en anden kommune Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. 33

36 Arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 2. Budgetopfølgning for arbejdsmarkedsudvalget pr ultimo august AU budgetopfølgning aug 2014 (120683/14) 3. Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet Opfølgning pr. september på indsatsområder på AU 2014 (120729/14) 4. Godkendelse af Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan inkl. ændringer fra høringssvar.pdf (120548/14) 2. Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen til Beskæftigelsesplan 2015 Norddjurs.pdf (111517/14) 3. DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015.pdf (118058/14) 5. Erhvervsklima analyse 1. Erhvervsklimamåling Rapport (108763/14) 7. Godkendelse af kvalitetsstandard - Forsikrede ledige 1. Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune (83016/14) 2. Høringssvar fra handicaprådet - forsikrede ledige (102720/14) 8. Godkendelse af kvalitetsstandard - Visitation af unge til uddannelseshjælp / kontanthjælp 1. Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf (121527/14) 2. Høringssvar fra medarbejdere i ungeindsatsen vedr. Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf (121511/14) 3. Høringssvar fra handicaprådet - visitation af unge til uddannelseshjælpkontanthjælp (102722/14) 9. Nyt fra LBR 1. Indbydelse til konference i Aarhus 18. november 2014 vedr. strærke partnerskaber (117868/14) 2. Program for konference 18. november 2014.pdf (123187/14) 10. Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan Arbejdsmarkedsudvalgets arbejdsplan september møde.pdf (121630/14) 11. Godkendelse af mødekalender Politisk mødeplan AU.pdf (118744/14) 12. Gensidig orientering 1. Brev vedr. nytteindsatsens formål og indhold.pdf (116898/14) 2. Foreløbig ramme for refusion af udgifter til mentorstøtte i 2015.pdf (112215/14) 3. Pressemeddelelse - jobcentrenes samarbejde med virksomhederne.pdf (122812/14) 34

37 Arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann (Løsgænger) Lars Pedersen (A) Harald Grønlund (I) Lars Sørensen (V) 35

38 Bilag: 2.1. AU budgetopfølgning aug 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

39 Arbejdsmarkedsudvalget samlet oversigt (Mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 523,3 496,8-26,5 Overførte driftsmidler 0,9 0,6-0,2 Drift i alt 524,1 497,4-26,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalget udvikling i budget 2014 (Mio. kr.) Oprindeligt budget Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2014 for arbejdsmarkedsudvalget Tillægsbevilling Korrigeret budget Drift ekskl. overførte midler 523,2 0,0 523,3 På arbejdsmarkedsområdet forventes et mindreforbrug på 26,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes, at der forventes færre borgere i forsørgelse end forudsat ved budgetlægningen, hvilket betyder færre udgifter til forsørgelse samt til indsats og drift på i alt 26,5 mio. kr. Derudover forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. af de overførte driftsmidler. Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til august dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af konjunkturudviklingen, forskydning mellem målgrupper, effekt af sygedagpengereformen m.v. kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. Størstedelen af udgifterne på arbejdsmarkedsområdet omfatter overførselsudgifter til førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse, revalidering og kontanthjælp samt medfinansiering af a-dagpenge for forsikrede ledige. Endvidere indgår løntilskud til personer i fleksjob samt løntilskud til ledige. Derudover afholdes udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats samt øvrige arbejdsmarkedsforanstaltninger. Kendetegnende for overførselsudgifterne er, at de påvirkes af den overordnede konjunkturudvikling. De fleste af overførselsudgifterne er dækket af delvis statsrefusion. Endvidere kompenseres kommunerne for udgiftsudviklingen via budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. 1

40 Arbejdsmarkedsudvalget fordeling på områder Korrigeret vedtagne budget eksklusiv overførsler 2014 Forbrug ultimo aug Forventet regnskab 2014 Afvigelser ekskl. forbrug af overførsler* (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs 505,2 284,1 480,0-25,2 Montagen 1,3 0,9 1,3 0,0 Hjælpemiddeldepot 2,3 1,4 2,3 0,0 Seniorjob 8,6 4,5 7,3-1,3 UU-Djursland 5,0 3,2 5,0 0,0 Erhvervsgrunduddannelse 0,9-0,1 0,9 0,0 I alt 523,3 293,9 496,8-26,5 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Arbejdsmarkedsudvalgets forbrug af overførsler (Mio. kr.) Jobcenter Norddjurs UU-Djursland I alt Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb 0,2 0,2 0,0 0,7 0,5-0,2 0,9 0,6-0,2 På baggrund af kommunalbestyrelsens godkendelse af overførselssagen er budgettet blevet forhøjet med 0,9 mio. kr. Overførslen er placeret under hhv. Jobcenter Norddjurs med 0,2 mio. kr. og UU-Djursland med 0,7 mio. kr. Der forventes et mindreforbrug af overførte midler på UU- Djursland på 0,2 mio. kr. 2

41 Udvikling i alle målgrupper Borgere i forsørgelse omfatter forsikrede ledige, modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, revalidender og forrevalidender, ledighedsydelsesmodtagere, personer i ressourceforløb, fleksjobpersoner, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. Borgere i forsørgelse er opgjort som antal fuldtidspersoner. Aktiviteten opgøres som antal fuldtidspersoner pr. måned. Fuldtidsperson opgøres ved at dele samlet varighed på ydelsen i en måned med månedens samlede varighed. Modtager en person f.eks. ydelse i halvdelen af måneden vil personen tælle som en halv fuldtidsperson. En fuldtidsperson kan dermed dække flere forløb/unikke personer i samme periode Borgere i forsørgelse fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Antallet af borgere i forsørgelse har været faldende i 1. halvår af 2014 og ligger i august på fuldtidspersoner. Gennemsnittet for perioden januar til august har været fuldtidspersoner, hvilket ligger under det forventede gennemsnit for hele 2014 på helårspersoner. Det lavere antal personer giver anledning til det forventede mindreforbrug. 3

42 Jobcenter området Jobcentrets område omfatter dels forsørgelsesydelser dels udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats herunder driftsudgifter til bl.a. arbejdsmarkedsforanstaltninger, som servicejobordningen, løntilskud til forsikrede ledige i kommunen mv. Jobcenter Norddjurs administrative udgifter henhører under økonomiudvalget. Der forventes et mindreforbrug på 25,2 mio. kr. på jobcenter området. Jobcenter området afvigelser på driften 2014 (Mio. kr.)* Forsikrede ledige - forsørgelse -6,5 Uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse 5,5 Kontant- og uddannelseshjælp - forsørgelse 2,1 Integration - forsørgelse 3,1 Revalidering og forrevalidering - forsørgelse -1,7 Førtidspension -8,0 Ressourceforløb - forsørgelse -5,4 Ledighedsydelse - forsørgelse -8,7 Sygedagpenge -3,7 Jobafklaringsforløb 2,7 Beskæftigelsesindsats -0,7 Sociale formål -1,2 Øvrig drift og indsats -2,8 Jobcenter området i alt -25,2 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Effekt på 2015 og overslagsår Bemærkning Forventet regnskab 2014 indgår som en del af grundlaget for teknisk korrektion af budget I det følgende beskrives afvigelserne på jobcenter området. Først gives en status på forsørgelsesydelser herefter på indsats- og driftsudgifterne. 4

43 Forsørgelsesydelser Forsikrede ledige Forsikrede ledige fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: forsikrede ledige er opgjort som antal fuldtidspersoner i kontaktforløb og omfatter således også de første 4 ledighedsuger (karensperioden), hvor kommunen ikke medfinansierer arbejdsløshedsdagpengene. Forsikrede ledige Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 92,4 85,9-6,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Budgetforudsætningen ligger på fuldtidspersoner. Gennemsnittet for perioden januar til august 2014 ligger på fuldtidspersoner, hvilket er 87 lavere end forudsat. Antallet af forsikrede ledige vil typisk falde i sommerhalvåret, men stige i løbet af efteråret. På baggrund af antal personer til og med august skønnes, at der vil være ca. 80 helårspersoner mindre i 2014 end budgetteret svarende til en afvigelse på ca. 6,5 mio. kr. Omfanget vil dog afhænge af udviklingen i andet halvår af 2014, hvor det vil være afgørende hvornår og i hvilket omgang, der sker en stigning i antallet af forsikrede ledige på dagpenge. 5

44 Området for de forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet, som efterreguleres i forhold til kommunernes faktiske udgifter for En faldende udgift kan derfor give anledning til en negativ efterregulering af Norddjurs Kommunes beskæftigelsestilskud. Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige Regeringen og Enhedslisten indgik i maj 2013 en aftale om en ny indfasning af dagpengereformen indeholdende to elementer. For det første en forlængelse af den særlige uddannelsesordning, hvilket betyder, at der vil være personer på ordningen i 2014 og dermed afløbsudgifter. Ordningen indebærer at ledige, der har opbrugt dagpengeretten, har ret til uddannelse og en tilhørende særlig uddannelsesydelse på 60 pct. af dagpengene for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. For det andet en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse gældende fra 1. januar 2014, som gradvist udfases frem mod sommeren Der er i 2014 ikke budgettet med de økonomiske konsekvenser af aftalen for hhv. uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelse. Fuldtidspersoner Ledige på uddannelsesordning og arbejdsmarkedsydelse jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns Datakilde: jobindsats.dk Uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for forsikrede ledige korr. budget forv. regnskab Nettodrift (mio.kr.) afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 5,5 5,5 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2013 var nettoudgifterne til forsørgelse og drift til uddannelsesordningen i Norddjurs Kommune 4,9 mio. kr. Tal fra jobindsats.dk viser, at der i 2013 var i alt 52 fuldtidspersoner på uddannelsesydelse. I perioden januar til maj 2014 har der været et gennemsnit på 62 fuldtidspersoner. 6

45 Det vurderes, at i takt med at uddannelsesydelsen udfases, så vil der ske en stigning i personer på arbejdsmarkedsydelse. Det skønnes, at der i 2014 vil være omkring 60 helårspersoner fordelt på uddannelsesordningen og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse svarende til en udgift til forsørgelse og drift på ca. 5,5 mio. kr. Da der ikke er budgetteret med udgifter på området, kan der forventes en tilsvarende merudgift. De kommunale udgifter til uddannelsesordningen er omfattet af den kommunale budgetgaranti, mens forsørgelsesudgifter til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse er dækket af beskæftigelsestilskuddet. Kommunerne forventes dermed, at blive kompenseret for merudgiften til arbejdsmarkedsydelse ved en regulering af beskæftigelsestilskuddet. Kontant- og uddannelseshjælp Kontant- og uddannelseshjælp fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kontant- og uddannelseshjælp Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 80,6 82,7 2,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere har været stigende i 1. halvår af Tal fra juli og august viser imidlertid et fald, som blandt andet skyldes, at flere er kommet i arbejde 7

46 eller overgået til uddannelse. Gennemsnittet for januar til august 2014 ligger 56 fuldtidspersoner over det forventede gennemsnit for 2014 på 985 fuldtidspersoner. Det forventes, at antal personer på kontant- og uddannelseshjælp vil udgøre helårspersoner for 2014, hvilket er 85 flere end oprindeligt forudsat. Omvendt forventes at forsørgelsesudgift pr. fuldtidsperson vil være lavere end budgetteret. Dette skyldes dels, at uddannelsesydelsen er lavere, dels indførelse af gensidig forsørgerpligt for samlevende. Samlet forventes en merudgift på 2,1 mio. kr. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og betyder bl.a. en opdeling af den tidligere gruppe af kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen for denne gruppe er at hjælpe dem til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere er voksne samt unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overordnede formål med indsatsen er at bringe borgerne i beskæftigelse. Kontanthjælpsreformen medfører en omlægning af beskæftigelsesindsatsen for de grupper, der er omfattet af kontanthjælpssystemet. Endvidere indebærer reformen, at der er indført et nyt visitationssystem til erstatning for den tidligere matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er gruppen på kontanthjælp således blevet udvidet fra 2 til 4 LAB-målgrupper. I perioden januar til august 2014 er der registreret i alt fuldtidspersoner på kontant- og uddannelseshjælp i Norddjurs Kommune. Figuren nedenfor viser den månedlige fordelingen på de 4 nye LAB-målgrupper. 600 Modtagere af kontant- og uddannelseshjælp 500 jan fuldtidspersoner feb mar apr maj jun - Jobparat (LAB 2.2) Aktivitetsparat (LAB 2.3) Uddannelsesparat under 30 år (LAB 2.12) Aktivitetsparat under 30 år (LAB 2.13) jul aug 8

47 Integration 100 Integration fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Integration Nettodrift (mio.kr.) korr, budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 3,1 6,2 3,1 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, som modtager kontanthjælp, ligger i 2014 en del over det forventede gennemsnit for hele året på 44 helårspersoner. Udviklingen på området vil blandt andet afhænge af den kommunale kvote. I 2014 er der udmeldt en kvote for Norddjurs Kommune på 46 personer, hvilket er en stigning på 12 personer i forhold til kvoten for Endvidere følger af integrationsloven, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal have tilbudt et integrationsprogram. Udlændinge, der tilbydes et integrationsprogram, er berettigede til at modtage kontanthjælp med mindre de er i stand til at klare sig selv, eventuelt ved hjælp til forsørgelse af ægtefælle. På baggrund af antal fuldtidspersoner i første halvdel af året samt stigningen i den kommunale kvote skønnes, at 85 helårspersoner omfattet af integrationsprogrammet vil modtage kontanthjælp i

48 Revalidering og forrevalidering 120 Revalidering og forrevalidering fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Revalidering og forrevalidering Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 4,9-1,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer på revalidering og forrevalidering ligger i perioden januar til august 2014 lidt under niveauet for 2013 og under det forventede gennemsnit for På den baggrund skønnes i denne opfølgning, at antallet af helårspersoner vil udgøre 70 mod 95 forudsat ved budgetlægningen. 10

49 Førtidspension Førtidspension fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Førtidspension Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 155,3 147,3-8,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af borgere på førtidspension har de seneste år været jævnt faldende. Faldet skal ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft 2013, og som blandt andet indebærer, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I stedet skal arbejdsevnen søges udviklet ved en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Personer over 40 år skal tilsvarende tilbydes ressourceforløb, og der kan ikke tilkendes førtidspension, hvis det vurderes, at arbejdsevnen kan forbedres gennem aktivering, behandling, revalidering, ressourceforløb eller på andre måder. Pensionsnævnet i Norddjurs Kommune har i 2014 tilkendt 21 nye førtidspensioner. Tal for jobindsats.dk, som bruges til opfølgning på ministermålet om færre personer på førtidspension, viser, at tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune har været 37 personer i perioden september 2013 til august 2014 (rullende år). 11

50 Det forventes i denne opfølgning, at antallet af personer på førtidspension i 2014 vil være uforandret helårspersoner, men at forsørgelsesudgiften vil være lavere end oprindeligt forudsat. Dette skyldes, at langt færre personer end forudsat valgte at skifte fra gammel til ny førtidspensionsordning i 2013, hvilket ville medføre øgede kommunale udgifter til forsørgelse. Ressourceforløb 100 Ressourceforløb 80 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Ressourceforløb Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 6,6 1,2-5,4 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 1. halvår af 2014 har der været mellem 3 og 4 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket fortsat er lavt i forhold til det forventede gennemsnit for hele året. Det kan derfor forventes, at antallet af ressourceforløb for resten af året vil stige op til ca. 15 forløb. Der kan således forventes et mindreforbrug på ca. 5,4 mio. kr. 12

51 Tabellen nedenfor viser det akkumulerede antal ressourceforløb måned for måned. Akkumulerede antal ressourceforløb jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Datakilde: jobindsats.dk Primo 2014 var der 3 igangværende forløb. Der er iværksat yderligere 5 forløb, således at der i perioden januar til juni i alt har været 8 ressourceforløb. Sager behandlet af rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteamet behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Endvidere behandler teamet sager om jobafklaringsforløb på baggrund af sygedagpengereformen. Teamet er tværfagligt og sammensat på tværs af forvaltninger. Formålet er, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der er i risiko for at komme på førtidspension. Teamet drøfter og indstiller, men træffer ikke afgørelser. Sagen overgår fra teamet til kommunens forvaltning, der så træffer afgørelse i sagen. Tabellen nedenfor viser antal sager behandlet i rehabiliteringsteamet. Sager behandlet i rehabiliteringsteam jan-sep. Indstillet til førtidspension Førtidspensionsager søgt på foreliggende grundlag videresendt til Pensionsnævnet Indstillet til ressourceforløb 5 6 Indstillet til fleksjob Indstillet til jobafklaringsforløb 10 Sager tilbagesendt til sagsbehandler 8 1 Sager udskudt p.g.a. udeblivelse af borger 5 2 Sager i alt

52 Fleksjob 540 Fleksjob 520 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Fleksjob Nettodrift (mio.kr.) Korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 26,6 26,6 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Efter ændring af fleksjobordning i 2013 er der sket en stigning i antallet til 470 personer i december I 2014 har antallet været svagt stigende og gennemsnittet for januar til august 2014 på 481 fuldtidspersoner er tæt på det forventede gennemsnit for hele året. Den nye fleksjobordning betyder, at fleksjob påbegyndt den 1. januar 2013 eller senere baseres på en ny tilskudsmodel. Personer ansat i fleksjob efter de gamle regler vil fortsat være på den gamle ordning, men der vil ikke være en yderligere tilgang. Den nye model har betydet en tilgang til fleksjob i 2013, idet flere personer, som tidligere var på ledighedsydelse, har fået mulighed for fleksjob i få timer pr. uge i såkaldte minifleksjobs. Samtidig er flekslønstilskuddet i den nye model lavere end fleksjobtilskuddet i den gamle ordning. Ifølge tal fra jobindsats var der i januar 2013 i Norddjurs Kommune 427 fuldtidspersoner på den gamle fleksjobordning. I december 2013 var der 119 fuldtidspersoner på den nye ordning, mens 352 personer fortsat var på den gamle ordning. I perioden januar til juli 2014 har der været 140 fuldtidspersoner på den nye ordning, mens 333 fortsat er på den gamle ordning. 14

53 Ledighedsydelse 300 Ledighedsydelse 250 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Ledighedsydelse Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 31,9 23,2-8,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt I 2013 var der et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. Faldet hang sammen med indførsel af en ny fleksjobordning, hvor det blev muligt at iværksætte mikrofleksjobs, og dermed få borgere fra ledighedsydelse til fleksjob. I 2014 er faldet aftaget og der har i perioden januar til august 2014 været 122 fuldtidspersoner på ledighedsydelse, hvilket lavere end det forventede gennemsnit for 2014 på 195 helårspersoner. På baggrund af udviklingen skønnes, at der vil være 130 helårspersoner på ledighedsydelse, hvilket er 65 færre end budgetteret. Det nye skøn svarer til en mindreudgift på 8,7 mio. kr. 15

54 Sygedagpenge 700 Sygedagpenge over 4 uger 650 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Anm.: sygedagpengedata er genstand for efterregistrering. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor arbejdsgiver indberetter refusion for en periode tilbage i tid. På grund af forsinkelser i indberetningen vil antallet af sygedagpenge modtagere for de seneste måneder stige i de efterfølgende måneder. Dette er særligt udtalt for sager mellem 5-26 uger. Sygedagpenge Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgift til forsørgelse 67,7 64,0-3,7 Aktivitet (helårspers.) Sygedagpengemodtagere 5-26 uger Sygedagpengemodtagere uger Sygedagpengemodtagere over 52 uger Helårspersoner i alt (sygedagpengemodt. over 4 uger) Antal sygedagpengemodtagere ligger i perioden januar til august på 538 fuldtidspersoner, hvilket er lavere end det forventede gennemsnit for hele 2014 på 550 fuldtidspersoner. De seneste tal skal dog tages med forhold, da der kan ske opjustering som følge af fremtidige sygedagpengeindberetninger, som pt. ikke er registreret. Den 1. juli 2014 træder den første del af sygedagpengereformen i kraft. Med reformen indføres bl.a. en ny sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb. Endvidere indføres en ny forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. 16

55 Reformens formål er bl.a. at sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb. Et andet formål er at sikre sygemeldte en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Det forventes, at antallet at sygedagpengemodtagere i 2. halvår fortsat vil ligge under det forventede gennemsnit. Endvidere forventes sygedagpengereformen at medføre en reduktion bl.a. fordi sygedagpengemodtagere i 2. halvår af 2014 kan visiteres til det nye jobafklaringsforløb. På den baggrund skønnes en afvigelse på ca. 30 helårspersoner svarende til 3,7 mio. kr. Reduktionen vil delvis blive modsvaret af merudgifter til jobafklaringsforløb jf. nedenfor. Jobafklaringsforløb Med den nye sygedagpengemodel indføres jobafklaringsforløb, som betyder at sygedagpengemodtagere, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger tidligere) kan komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Hermed sikres den sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Udgifterne til ressourceforløbsydelsen er dækket af statsrefusion før 52. uge, hvorefter kommunen afholder 100 pct. udgifterne i lighed med refusionsreglerne på sygedagpengeområdet. Jobafklaringsforløb Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Udgifter til forsørgelse og drift 0,0 2,7 2,7 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Det forudsættes, at 30 helårspersoner i 2014 vil visiteres til jobafklaringsforløb, og at udgiften vil udgøre 2,7 mio. kr. Da der ikke er budgetlagt på området vil dette medføre en tilsvarende merudgift. Merforbruget skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på sygedagpenge. 17

56 Indsats- og driftsudgifter Indsats- og driftsudgifter Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Beskæftigelsesindsats 20,8 20,1-0,7 Personlige tillæg 5,4 5,4 0 Sociale formål 1,7 0,5-1,2 Øvrig indsats og drift 3,7 0,9-2,8 I alt 31,6 26,9-4,7 Indsats- og driftsudgifterne omfatter hovedsageligt udgifter til den beskæftigelsesrettede indsats i jobcentret. Udgifterne vil til dels være afledt af antallet af personer i forsørgelse. Derudover indgår udgifter til personlige tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister samt sociale formål. Afvigelsen på 0,7 mio. kr. vedrørende beskæftigelsesindsatsen skal ses som en afledt effekt af faldende aktivitet som følge af færre personer på forsørgelsesydelserne. Endvidere forventes i denne opfølgning et mindreforbrug til sociale formål på 1,2 mio. kr. Området er i 2014 blevet overført fra voksen- og plejeudvalget, og budgettet er ikke efterfølgende blevet justeret. Det vurderes, at den kommunale udgift i 2014 vil være på niveau med udgiften i 2013, som udgjorde 0,4 mio. kr. Under øvrig indsats og drift forventes et samlet mindreforbrug på 2,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at budgetdele vedr. revalidender i 2014 er budgetomplaceret, og at indtægt fra statsrefusion efter budgetflytningen nu bogføres under arbejdsmarkedsudvalget. 18

57 Servicejob fuldtidspersoner Servicejob 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Servicejob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Statstilskud til ansættelse af personer i servicejob -0,2-0,2 0,0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Under arbejdsmarkedsudvalget budgetteres og registreres statstilskud til personer i servicejob, mens udgiften til løn afholdes der, hvor pågældende er ansat. Servicejobordningen er ophørt og der forventes ikke yderligere tilgang til ordningen. 19

58 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 160 Forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune 150 fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Kommunalt løntilskud Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 3,3 3,3 0 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af forsikrede ledige i løntilskud i Norddjurs Kommune har været stigende i første kvartal Gennemsnitlig for perioden januar til august 2014 er 128 fuldtidspersoner, hvilket er 7 flere end det forventede gennemsnit for hele Antal personer i løntilskud kan variere henover året, og det er endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt antallet i den første del af 2014 vil give anledning til merudgifter. 20

59 Seniorjob 80 Seniorjob fuldtidspersoner jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec B2014 per B2014 gns jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec gns B Seniorjob Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse Kommunale nettolønudgifter 8,6 7,3-1,3 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner i alt Antallet af personer i seniorjob har i 1. halvår af 2014 ligget stabilt på omkring 47 fuldtidspersoner, hvilket er på niveau med efteråret I de seneste måneder antallet og udgør i august 43 fuldtidspersoner. Tilgangen til ordningen forventes at aftage i 2014 i forhold til 2013, men mange vil fortsat være i seniorjob. Derudover vil der være en afgang fra ordningen af personer, som når efterlønsalderen. Det vurderes i denne opfølgning, at der i 2014 vil være 47 helårspersoner i seniorjob, hvilket er 9 færre end oprindeligt forudsat. På den baggrund forventes et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. 21

60 Montagen og hjælpemiddeldepotet Montagen og hjælpemiddeldepotet under velfærdsdirektørens område korr budget forv. regnskab Nettodrift (mio.kr.) afvigelse Montagen 1,3 1,3 0 Hjælpemiddeldepotet 2,2 2,2 0 I alt 3,6 3,6 0 Montagen og hjælpemiddeldepotet er kommunale virksomhedscentre under velfærdsområdet. Der forventes ingen afvigelser. UU-Djursland og EGU UU-Djursland og EGU Nettodrift (mio.kr.) korr. budget forv. regnskab afvigelse UU Djursland vejledning og adm. 5,6 5,4-0,2 Erhvervsgrunduddannelser (EGU) 0,9 0,9 0,0 UU Djursland i alt 6,5 6,3-0,2 Aktivitet (helårspers.) Helårspersoner på EGU i alt UU-Djursland vedrører ungdommens uddannelsesvejledning, som omfatter børn og unge mellem 15 og 25 år. UU-Djursland er et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, hvor ansvaret for administrationen er placeret i Norddjurs Kommune. Budgettet vedrører alene Norddjurs Kommune, mens forbruget indeholder udgifter fra begge kommuner samt kvartalsvise a conto betalinger fra Syddjurs Kommune. Det korrigerede budget er dog forøget med en overførsel fra 2013 på 0,7 mio. kr., som vedrører begge kommuner. Der forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. af de overførte midler. UU-centrene bliver i 2014 berørt af reform af erhvervsuddannelserne (EUD-reformen), som indebærer nye initiativer og ændringer af eksisterende (Ungepakke II) på vejledningsområdet. Reformen forventes kun at medfører mindre økonomiske konsekvenser i 2014, hvilket skyldes to forhold. For det første så har UU-centrene i 2014 løftet en række lovgivningsbestemte opgaver på baggrund af Ungepakke II, som kommunerne ikke er blevet kompenseret for, og som der ikke har været budgetlagt med. For det andet så forventes ændringen af UU-vejledningsindsatsen, at medføre en mindreudgift. I 2014 forventes dog kun en mindre besparelse, da reformen først har virkning fra 1. august 2014, og da der vil være en tilpasningsperiode. 22

61 Fra 2015 og fremover forventes reformen at give en større besparelse i UU-centrene. Der er udarbejdet en lov og cirkulærekorrektion LC204, som beskriver de økonomiske konsekvenser for budget Opmærksomhedspunkter Til grund for budgetopfølgning er lagt dels forbruget januar til august dels skøn for udviklingen i målgrupperne for resten af Afhængigt af aktivitetsudviklingen kan skønnet og dermed det forventede regnskab for 2014 ændres i de kommende opfølgninger. 23

62 Bilag: 3.1. Opfølgning pr. september på indsatsområder på AU 2014 Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

63 Indsatsområder på arbejdsmarkedsområdet i 2014 Status pr. september 2014 På arbejdsmarkedsudvalgets område er der i 2014 sat fokus på en række indsatsområde. Indsatsområderne har følgende baggrund: Politiske indsatsområder (Beskæftigelsesplan 2014 hhv. ministermål og Norddjurs Kommunes egne mål) Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Øvrige indsatsområder Nedenfor følger en beskrivelse af samt status på de enkelte indsatsområder. Politiske indsatsområder i beskæftigelsesplan 2014 Indsatsområde 1- Flere unge skal have uddannelse Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse (Beskæftigelsesplan ministermål 1) Målsætning: At begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Mål: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2014 være på 25,3 procent, svarende til en stigning på 7,1 procentpoint fra december 2012 til december Uddannelsesgraden måler om unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som på et tidspunkt har været i et a-dagpenge eller kontanthjælpsforløb, kommer i uddannelse og om de fastholdes i uddannelse. Indsats: Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Derudover indgår Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Endelig har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Norddjurs Kommune. Der har fortsat ikke været målinger for 2014 på Jobindsats.dk. 1

64 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i august oplyst, at uddannelsesgraden ikke længere fungerer som ministermål, og at målet derfor ikke opdateres. Målet vil blive erstattet med en ny ministermåling, som viser Unges overgang fra ydelse til uddannelse. STAR endnu ikke har offentliggjort en ny måling på jobindsats.dk. Forvaltningen har derfor udarbejdet nedenstående tabel ligeledes på baggrund af data fra jobindsats.dk. Tabellen skal ses som en foreløbig måling, som vil blive erstattet af den nye måling fra STAR, når denne foreligger. Overgået til SU efter afsluttet ydelsesforløb i 2013 for aldersgruppen årige antal afsluttede forløb i heraf afsluttet til SU alt antal forløb andel Kontanthjælp ,0% A-dagpenge ,3% I alt ,1% Anm.: målingen viser det samlede antal afsluttede kontant- og dagpengeforløb i 2013 for aldersgruppen årige. Endvidere viser målingen hvor stor en andel af personerne der umiddelbart efter det afsluttede ydelsesforløb er overgået til SU. Datakilde: jobindsats.dk Tabellen viser, at det samlede antal afsluttede forløb på enten kontanthjælp eller a- dagpenge i 2013 udgjorde forløb for personer aldersgruppen årige. Denne gruppe omfatter både personer med og uden uddannelse. Af denne gruppe overgik 103 personer til SU umiddelbart efter det afsluttede ydelsesforløb, hvilket svarer til 10,1 pct. af alle afsluttede forløb for aldersgruppen. Tallene fra 2013 viser også, at relativt flere personer overgik fra kontanthjælp til SU end hvad tilfældet var for dagpengemodtagere. En forklaring på at relativt få a- dagpengemodtagere overgik til SU kunne derfor være, at de allerede havde en uddannelse i forvejen. Indsatsområde 2 - Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Baggrund: Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres (Beskæftigelsesplan ministermål 2) Målsætning: at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2012 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. Mål: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til den kommunale kvote på 57 personer ved udgangen af december 2014 (rullende år). Dette betyder, at der vil være et 2

65 fald på 41 procent fra december 2012 til december 2014, svarende til et fald fra 96 førtidspensionister i 2012 til 57 i Indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Status: Tal fra jobindsats viser tilgangen til førtidspension i Norddjurs Kommune for det seneste rullende år. Kvote status aug Tilgang til førtidspension det seneste rullende år Anm.: Målingen opgør antal årige, der inden for de sidste 12 måneder for første gang får bevilliget førtidspension. Tilgang til førtidspension i den valgte måned viser således tilgangen til førtidspension i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. Personen kan kun indgå i målingen én gang. Kommuneskift betragtes således ikke som nytilgang i den tilflyttede kommune. Kilde: jobindsats.dk Seneste tal fra jobindsats viser, at der i perioden september 2013 til august 2014 er blevet tilkendt 37 førtidspensioner. I 2013 blev der tilkendt 35 nye førtidspensioner på baggrund af førtidspensionsreformen. Indsatsområde 3 - Langtidsledigheden skal bekæmpes Baggrund: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt (Beskæftigelsesplan ministermål 3) Målsætning: at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Mål: Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i minimum 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 271 (antal personer) i december 2014, svarende til et fald på 19 % fra december 2012 til december Indsats: Fortsættelse og nytænkning af den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således 3

66 at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. Suppleret med en model for at screene de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser antal langtidsledige personer i Norddjurs Kommune. status mål juli 2014 Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer ift. bruttoledige personer 26,5 Anm.: Antal langtidsledige personer opgøres som antal bruttoledige personer (dvs. personer i ledighed såvel som i aktive tilbud) på a-dagpenge eller kontanthjælp, der har været ledige/i tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i perioden. Perioder, hvor den ledige ikke har været jobklar eller ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, trækkes fra beregning af langtidsledighed. Kilde: jobindsats.dk Seneste tal fra jobindsats er fra juli 2014, som viser færre langtidsledige end måltallet for Da målsætningen har udgangspunkt i tallene fra 2012, og da der har været en gunstig udvikling siden, så er vi allerede på nuværende tidspunkt under målsætningen. Grafen nedenfor viser udviklingen i antal langtidsledige i Norddjurs Kommune siden januar 2013 fordelt på hhv. modtagere af a-dagpenge og kontanthjælp. antal personer Langtidsledige i Norddjurs Kommune jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul A-dagpenge Kontanthjælp Kilde: jobindsats.dk 4

67 Indsatsområde 4 - En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Baggrund: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Beskæftigelsesplan ministermål 4) Målsætning: Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Mål: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2014 (år til dato) være på 25 procent, svarende til en stigning på 3 procentpoint fra december 2012 til december Indsats: Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Der skal udarbejdes en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Endvidere skal samarbejdet med virksomhederne udbygges med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. LBR og Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Status: Opfølgning på ministerens mål sker på baggrund af tal fra Jobindsats, som viser samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. mål Status jan-dec 2013 Antal virksomheder 1) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Norddjurs Kommune 2) 25,0 44,5 Anm.: Ad 1) Antal virksomheder omfatter virksomheder i Norddjurs Kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned i perioden. Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er ikke omfattet af målingen. Ad 2) Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder viser andel af virksomheder i Norddjurs Kommune, som har et samarbejde med Jobcenter Norddjurs og/eller andre jobcentre i og uden for kommunen. Kilde: jobindsats.dk Jobindsats.dk er ikke opdateret siden sidst og viser fortsat tal fra Seneste tal fra jobindsats.dk dækker perioden januar til december 2013 og viser, at Norddjurs Kommune med en samarbejdsgrad på 44,5 i 2013 ligger en del over målsætningen om en samarbejdsgrad på 25,0 for Der foreligger endnu ingen tal for

68 Indsatsområde 5 - Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Baggrund: Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 5) Optimering af resultater hos Jobcenter Norddjurs ved en investering (Budget 2014) Målsætning: En udvidet indsats for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension Mål: Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal ved udgangen af december 2014 være på 85 sager, svarende til et fald på 20 sygedagpengeforløb. Ved udgangen af december 2012 var antallet af sager på 105. (beskæftigelsesplan 2014) I budget 2014 er vedtaget en besparelse på 3,1 mio. kr. på arbejdsmarkedsudvalget svarende til en reduktion på 20 helårspersoner. I budgettet er således forudsat 90 helårspersoner over 52 uger mod oprindeligt 110 helårspersoner. Indsatsen forventes at kunne løftes ved investering af ét årsværk i sygedagpengeafdelingen svarende til merudgifter for 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den samlede kommunale nettobesparelse udgør dermed 2,6 mio. kr. Indsatsen: Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed er der afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Status: Der foretages opfølgning dels på målet i beskæftigelsesplan 2014 dels i forhold til de forudsætninger, som er indlagt i budget 2014 om en besparelse. Statistik over løbende sager vedrørende sygdom (DP143) viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger. Antal sygedagpengesager over 52 uger mål Status Sep Anm.: opgørelsen viser det aktuelle antal sygedagpengesager over 52 uger på opgørelsestidspunktet. Kilde: DP143 Seneste tal viser, at antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger på opgørelsestidspunktet ligger over målsætningen om 85 sager i december

69 Derudover er der i budget 2014 budgetteret med udgifter til sygedagpengeforløb over 52 uger svarende til 90 helårspersoner. Fuldtidspersoner over 52 uger år-til-dato opgøres på baggrund af KMD nøgletal. Budgetmål Status jan-aug Antal sygedagpengemodtagere med varighed over 52 uger (fuldtidspersoner) Besparelse på forsørgelse (opnås fuldt hvis antallet nedbringes fra 110 til 90 helårspers. i 2014) (mio. kr.) 3,1 1,1 Anm.: Der er i budget 2014 indlagt en besparelse på 3,1 mio. kr. svarende til, at antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes fra oprindeligt forudsat 110 helårspersoner til 90 helårspersoner i Besparelsen svarer til 0,154 mio. kr. pr. helårsperson. Opfølgning på besparelsen viser den beregnede besparelse år-til-dato. Eksempelvis har der i perioden jan-feb været 92 fuldtidspersoner over 52 uger. Dette er 18 fuldtidspersoner færre end oprindeligt forventet, men 2 fuldtidspersoner flere end målsætningen. Besparelsen for perioden jan-feb kan beregnes som (110-92)*0,154*2/12. Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet Opgørelsen viser at antal af sygedagpengemodtagere ligger over målsætningen for 2014, og at der i perioden er opnået en besparelse på 1,1 mio. kr. af den indlagte besparelse på 3,1 mio. kr. for hele året. Grafen nedenfor viser udviklingen i antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger målt som fuldtidspersoner. antal fuldtidspers Sygedagpenge over 52 uger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec sygedagpenge over 52 uger Måltal 2014 Kilde: KMD nøgletal fra sygedagpengesystemet 7

70 Der har siden december 2014 været en stigning i sygedagpengemodtagere over 52 uger, hvilket betyder at gennemsnittet for 2014 ligger over målet for hele året på 90 helårspersoner. Det har ikke været muligt at nedbringe antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger med baggrund i 1) at Norddjurs Kommune har forlænget sygedagpenge for borgere, der ønskede førtidspension på det foreliggende grundlag. Dette er gjort forud for iværksættelse af sygedagpengereformen og ændringen af lovgivningen pr. 1. juli Og 2) at der fra 1. juli 2014 er indført en ny og mere lempelig forlængelsesregel for borgere med livstruende sygedomme. Politiske omprioriteringer og hensigtserklæringer i budget 2014 Indsatsområde 6 - Udvidet indsats rettet mod flere jobrotationsforløb Baggrund: Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden (Beskæftigelsesplan Norddjurs Kommunes lokale beskæftigelsesmål mål 6) Flere jobrotationsprojekter i kommunen (Budget 2013) Jobrotation på det private arbejdsmarked (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats gennem etablering af flere jobrotationsforløb (med henblik på at nedbringe langtidsledigheden). Mål: Antallet af jobrotationsforløb i private virksomheder skal øges til 12 forløb ved udgangen af 2014, svarende til en stigning på 7 forløb fra december I budget 2014 er der forudsat, at Norddjurs Kommune etablerer i alt 40,5 helårspersoner i jobrotation. De 8,5 helårspersoner er forudsat i finansloven, mens de resterende 32 helårspersoner er besluttet i forbindelse med budget 2013 og budget 2014 i Norddjurs Kommune. I tabellen nedenfor vises det forudsatte antal jobrotationsforløb samt den i budget 2014 indlagte besparelse. 8

71 Helårspers. Besparelse (mio.kr.) Forudsat i finanslov 2014 (Norddjurs andel) 8,5 Ingen Flere af jobrotationsprojekter i kommunen ifm. budget 20,0 2, Jobrotation på det private arbejdsmarked ifm. budget 12,0 1, I alt 40,5 4,480 Besparelsen svarer til 0,140 mio. kr. pr. helårsperson, som overgår til jobrotation. Satsningen forudsætter en ekstraordinær indsats i jobcentret, som vil medføre øgede administrative udgifter på 0,5 mio. kr. under økonomiudvalget. Den kommunale nettobesparelse udgør herefter 4,0 mio. kr. Indsats: Iværksættelsen af jobrotationsforløb fordrer et tæt samarbejde med arbejdsgiverne i både de offentlige og private virksomheder. Alle både offentlige og private virksomheder i Norddjurs Kommune har mulighed for at hente bistand til planlægning og iværksættelse af jobrotation fra Jobrotationskontoret i Randers. Det Lokale Beskæftigelsesråd ønsker fortsat at støtte jobrotation i Norddjurs Kommune. Der er ikke bevilliget et endeligt beløb for Derudover styrkes indsatsen i Jobcentret med flere ressourcer til en medarbejder i den virksomhedsrettede indsats. Status: Tabellen nedenfor viser en opgørelse over antal fuldtidsvikarstillinger, som enten er iværksat eller planlagt i Norddjurs Kommune. (antal fuldtidsvikarstillinger) Mål Status pr. sep Bevilget 43,1 Planlagt 3,6 I alt 40,5 46,7 Såfremt de planlagte rotationsforløb gennemføres, så opfyldes målsætningen for 2014 og dermed også den indlagte besparelse. 9

72 Indsatsområde 7 - Helhedsorienteret kontrol (HOK) Baggrund: Helhedsorienteret sagsbehandling (Budget 2014) Målsætning: Styrkelse af den helhedsorienterede kontrol for at opnå en besparelse på udbetalte ydelser. Mål: Der er forudsat en kommunal besparelse på udbetalte ydelser på 1,0 mio. kr. årligt mod en forøgelse af de administrative udgifter på 0,5 mio. kr. Samlet en kommunal nettobesparelse på 0,5 mio. kr. årligt. Indsats: Styrkelses af den helhedsorienterede kontrol vedrørende sager om fiktiv adresse, dobbeltforsørgelse samt i forhold til at anonyme henvendelser. Der skal udarbejdes oplysningsmateriale, så borgerne har synligt kendskab til de regler, som gælder. Status: På baggrund af opgørelse fra den helhedsorienterede kontrol foretages kvartalsvis opfølgning på dels HOK-sager i 2014 dels den kommunale besparelse af afsluttede sager i HOK-sager opgørelse 1. halvår 2014: Igangværende sager primo Tilgang af nye sager år til dato 77 = i alt sager år til dato 87 Afsluttet sager med besparelse 19 Afsluttet sager uden besparelse 18 = i alt afsluttede sager år til dato 37 Igangværende sager år ultimo periode 24 Status på HOK-sager er, at der i 1. halvår af 2014 har været i alt 87 sager, hvoraf 37 er afsluttet. Af de afsluttede sager har 19 sager giver anledning til krav om tilbagebetaling af ydelse og/eller stop for udbetaling af ydelse. 10

73 Tabellen nedenfor viser besparelse på udbetalte ydelser pr. 30. juni 2014 som følge af helhedsorienteret kontrol. (mio. kr.) Mål Status pr Kommunens andel af besparelsen 0,950 0,877 Statens andel af besparelsen 0,612 = Samlet offentlig besparelse 1,489 Anm.: Den offentlige besparelse opgøres som den udgift det offentlige ville have haft for hele året såfremt sagen ikke var behandlet. Statens andel af besparelsen udgøres af den statslige refusion på ydelsen. Den kommunale besparelse på udbetalte ydelser var i 2013 på 0,710 mio. kr. En styrket kontrolindsats forventes at give en yderligere kommunal besparelse i 2014 på 0,950 mio. kr. ekskl. merudgifter til administration. Af tabellen fremgår at den kommunale besparelse af afsluttede sager med besparelse pr 30. juni 2014 udgør 0,9 mio. kr. Indsatsområde 8 - EGU elever Baggrund: EGU elever (Budget 2014) Målsætning: I forbindelse med budgetaftalen for 2014 blev det aftalt, at undersøge om antallet af EGU-elever kan øges. Præmissen var, at en forøgelse af EGU-elever samtidig ville nedbringe antallet af unge på kontanthjælp. Mål: Der er fastlagt en politisk målsætning for antallet af EGU-elever på 25 EGUhelårselever, som er forudsat i budgettet for Gennemsnitligt vil der hverken være flere eller færre udgifter forbundet med EGU-forløb i forhold til kontanthjælp. Det forudsættes derfor at en glidning fra kontanthjælp til EGU er udgiftsneutral. Indsats: Forvaltningen udarbejder en sag til behandling i arbejdsmarkedsudvalget. Status: Der er aftalt ny lovgivning for erhvervsskolerne, heri er indbefattet en fleksuddannelse for næsten samme målgruppe. UU-Djursland har iværksat en analyse af området for at vurdere behovet for EGU-elever på baggrund af ny lovgivning. Konklusionen af analysen præsenteres på arbejdsmarkedsudvalgets møde i september

74 Indsatsområde 9 - En indgang til kommunen for unge Baggrund: En indgang til kommunen for unge (Budget 2014) Målsætning: Én ungdomsorienteret indgang til kommunen Indsats: Fremlæggelse af forslag i 2014 om nødvendige økonomiske og fysiske ændringer, der kan opfylde målsætningen. Det er ikke hensigten, at der sker ændringer i den myndigheds- og ledelsesmæssige del af opgaveorganiseringen, men alene at unge oplever en helhedsorienteret indsats og har én indgang til de kommunale tilbud. Status: Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for myndighedsområdet, UU-Djursland og arbejdsmarkedsområdet. Arbejdsgruppen har udarbejdet et forslag til en ungdomsorienteret indgang til Norddjurs Kommune. Forslaget har været behandlet på arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 28. august 2014, hvor udvalget har godkendt forslaget. Forslaget er efterfølgende sendt i høring hos de lokale MEDudvalg i Jobcenteret og UU-Djursland, Handicaprådet, Integrationsrådet, Ungdomsrådet, uddannelsesinstitutionerne i kommunen, børne- og ungdomsudvalget samt voksen- og plejeudvalget. 12

75 Bilag: 4.1. Beskæftigelsesplan inkl. ændringer fra høringssvar.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

76 Jobcenter Norddjurs BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

77 Beskæftigelsesplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsespolitiske udfordringer i MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for MÅL OG STRATEGI FOR DEN BORGER- OG VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Mål 7. Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Mål 8. Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse SAMARBEJDE Samarbejde internt og eksternt BUDGET BILAG... 31

78 Beskæftigelsesplan Indledning Kommunen skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan for det kommende år. Formålet med planen er at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesplanen skal jf. bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 12 som minimum indeholde følgende: Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 mål for 2015, som Norddjurs Kommune i samarbejde med Beskæftigelsesregion Midtjylland har omsat til kommunale mål for Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet har endvidere fastsat 4 lokale mål, som også indgår i Beskæftigelsesplan Derudover er politisk vedtaget, at aktiveringsindsatserne skal tage udgangspunkt i en tidlig indsats for alle målgrupper samt en målrettet uddannelses- og virksomhedsrettet indsats. I 2015 vil sygedagpengereformen blive endelig implementeret, og det forventes, at der laves aftale om en beskæftigelsesreform. Begge dele vil få betydning for det fremtidige arbejde med beskæftigelsesindsatsen. 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer Med baggrund i Beskæftigelsesregion Midtjyllands beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, kommunens egne nøgletal og materiale fra jobindsats.dk gives en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune samt de lokale udfordringer. 2.1 Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune er i løbet af det seneste år stabiliseret i forhold til udviklingen i både beskæftigelse og arbejdsstyrke. Ved indgangen til 2014 kendetegnes arbejdsmarkedet af faldende ledighed for flere faggrupper. Der er dog samtidig et mindre fald i beskæftigelsen i Norddjurs Kommune. På længere sigt forventes en lidt mere positiv beskæftigelsesudvikling, hvilket kan medføre behov for en udvidelse af arbejdskraften i Norddjurs Kommune. Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere 245 personer lavere end i 2012, svarende til et beskæftigelsesfald på 1,8 %. 1

79 Beskæftigelsesplan 2015 I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet mest for kortuddannede og faglærte, mens beskæftigelsen er steget lidt for personer med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt flest arbejdspladser inden for handel og transport, industri, bygge og anlæg. Arbejdsstyrken er de seneste 4 år faldet med personer, svarende til 6,8 %. Faldet har været størst for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet lidt flere med en kort eller lang videregående uddannelse i arbejde. Mange af de beskæftigede i Norddjurs Kommune pendler ud af kommunen, dette svarer til 32 % af de beskæftigede og samtidig er 22 % af arbejdspladserne i Norddjurs Kommune besat med indpendlere. Med baggrund i jobåbninger i de omkringliggende kommuner ( jobåbninger) kan der derfor være muligheder for de ledige, såfremt pendlingsafstanden blev udvidet. Figur 1: Antal jobåbninger i de midtjyske kommuner Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Antallet af jobåbninger er opgjort for I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde med 6,3 %. Den demografiske udvikling er mere negativ i Norddjurs Kommune end i andre dele af Østjylland. Ledigheden er faldet med 14,9 % i Norddjurs Kommune i det seneste år svarende til et fald på 161 ledige. Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på det laveste niveau siden midten af

80 Beskæftigelsesplan 2015 Figur 2: Ledighedsudviklingen i Norddjurs Kommune fra januar 2007 til december 2013 Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Ledigheden er højst for kvinder under 30 år, og det er den eneste gruppe, der har oplevet stigende ledighed i det seneste år. Ledigheden er faldet mest for årige mænd. Figur 3: Ledighedsniveauet i Norddjurs Kommune i december 2013 fordelt på køn og alder Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Blandt de forsikrede ledige er medlemmer af 3F den største gruppe. Teknikernes a-kasse og 3F har den højeste ledighed med henholdsvis 10,65 % og 8,85 % af de forsikrede, mens DSA (syge- 3

81 Beskæftigelsesplan 2015 plejersker mv.) har den laveste med 0,4 %. De ikke-forsikrede ledige er en relativt stor gruppe med i alt 101 ledige. I de seneste år er ledigheden steget 14,8 % blandt de ikke-forsikrede. Undersøgelser viser, at personer ramt af lange sygdomsforløb og personer, der modtager ydelser (ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, ledighedsydelse og revalidering) har sværest ved at komme i job eller uddannelse. Det betyder, at der skal sættes tidligt ind med en indsats for at modvirke risikoen for langvarig offentlig forsørgelse. I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Norddjurs Kommune i Fra 2012 til 2013 har der været et lille fald på 138 arbejdspladser (-0,9 %). Faldet er størst inden for Industri mv. og Bygge og anlæg, mens antallet af arbejdspladser er steget inden for bl.a. Erhvervsservice og Handel og transport. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Handel og transport, Industri mv. og Bygge og anlæg tabt flest arbejdspladser med en nedgang på hhv. 387, 379 og 245 arbejdspladser. Tabel 1: Antal arbejdspladser i Norddjurs Kommune fordelt på brancher fra 2009 til 2013 A ntal arbejdspladser Udvikling seneste år A ntal P ro cent Landbrug, skovbrug og fiskeri ,0% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed ,7% Bygge og anlæg ,0% Handel og transport mv ,1% Information og kommunikation ,8% Finansiering og forsikring ,0% Ejendomshandel og udlejning ,0% Erhvervsservice ,9% Offentlig administration, undervisning og sundhed ,2% Kultur, fritid og anden service ,3% Uoplyst aktivitet ,9% I alt ,9% Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Norddjurs Kommune. 2.2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015 Udviklingen i Norddjurs Kommune både på efterspørgsels- og udbudssiden giver jobcentret en række beskæftigelsesmæssige udfordringer. Faldet i arbejdsstyrken og hele den demografiske udvikling med stadig flere ældre og stadig færre unge forventes at medføre et yderligere fald i ledigheden. Hertil kommer en stor aldersbetinget afgang fra både den offentlige og den privat sektor i de kommende år. Det lavere uddannelsesniveau og dermed en mindre kvalificeret arbejdskraft i Norddjurs Kommune set i forhold til 4

82 Beskæftigelsesplan 2015 resten af Beskæftigelsesregionen kan endvidere vanskeliggøre fastholdelsen af arbejdspladser i kommunen. På den baggrund vurderer jobcentret, at der skal iværksættes indsatser, som kan medvirke til at udvide antallet af personer i arbejdsstyrken, samtidig med at der arbejdes på at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Jobcentrets strategi vil være, at indsatserne skal rette sig mod unge, sygemeldte, forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder målgrupper med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatser der samlet set skal medvirke til at færrest muligt komme på offentlig forsørgelse. Arbejdsstyrken kan øges, og ledigheden reduceres ved bl.a. at have fokus på indsatser, som kan bidrage til at: Begrænse tilgangen til offentlig forsørgelse gennem en tidlig indsats Begrænse antallet af langtidsledige borgere især kvinder Anvende virksomhedsrettede tilbud, herunder virksomhedscentre til aktivering Udvikle arbejdskraftreserven til et fremtidigt arbejdsmarked Motivere seniorer til at udsætte deres afgang fra arbejdsmarkedet f.eks. gennem uddannelse og arbejdstidsaftaler Sygefraværet hos alle målgrupper nedsættes gennem bl.a. deltidssygemeldinger og fastholdelse Fastholde ledige, der kommer i arbejde efter lang ledighed Formidle flere job til målgruppen af flygtninge og indvandrer Unge uden uddannelse skal motiveres til at gå i gang med uddannelse tværsektorielt samarbejde omkring vejledning styrkes og nytænkes, så gruppen af unge uden uddannelse mindskes Stigningen i antallet af de svagere ledige mindskes gennem vejledning, motivation, opkvalificering, formidling af job og jobskabelse i virksomhederne Redskaberne personlig assistance og hjælpemidler anvendes til at fastholde alle såvel beskæftigede som ledige med varige fysiske eller psykiske begrænsninger på arbejdsmarkedet Alle virksomheder tilskyndes til at udvise større rummelighed for borgere med andre udfordringer end ledighed I den kommende periode vil det blive en vigtig udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger eller vil efterspørge i frem- 5

83 Beskæftigelsesplan 2015 tiden. Derudover prioriteres et samarbejde med virksomhederne om initiativer, som på sigt kan øge jobmulighederne for arbejdskraftreserven og de langtidsledige. En del af udfordringen er også at understøtte en fortsat geografisk mobilitet f.eks. til vækstområdet Aarhus. En bred og alsidig opkvalificering af hele arbejdsstyrken er en stor fælles udfordring for jobcentret, virksomhederne, a-kasserne, faglige organisationer, andre aktører m.fl. Den høje andel af faglærte skal fastholdes og øges. Samtidig skal andelen af borgere med længerevarende uddannelse øges. De væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer på det lokale arbejdsmarked i 2015 er derfor: Færre unge flere ældre Fald i arbejdsstyrken Lavt uddannelsesniveau Langtidsledighed, herunder ledige på kanten af arbejdsmarkedet og som er udfaldstruet Fald i antallet af arbejdspladser Højt frafald på ungdomsuddannelserne, bl.a. på grund af manglende praktikpladser Flere ufaglærte samt personer med forældede uddannelser har behov for et kompetenceløft Indsatsen overfor uddannelsesparate og aktiveringsparate unge skal målrettes i forhold til at gennemføre uddannelse, herunder også for unge med problemer ud over ledighed Arbejdsfastholdelse - reduktion af sygefravær Mobiliteten i arbejdsstyrken skal øges Skabe et mere rummeligt arbejdsmarked skabelse/fastholdelse af fleksjob samt integration Udvide samspillet mellem beskæftigelses erhvervs- og uddannelsesområdet 3. Mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen For 2015 har beskæftigelsesministeren udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål og indsatser. Målene er en delvis forlængelse af ministermålene for Disse skal suppleres og understøttes af de lokale beskæftigelsespolitiske tiltag, som kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet. Målene er sat i relation til, at der ikke forventes et større fald i ledigheden i

84 Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesregion Midtjylland forventer, at det nuværende ledighedsniveau vil reduceres i mindre omfang i 2014, og at arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune har stabiliseret sig. 3.1 Beskæftigelsesministerens udmeldte mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren har udmeldt følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015: 1. Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats, samt en udvidet indsats for at fastholde unge i uddannelse. 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2013 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. 7

85 Beskæftigelsesplan Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. Oversigt over måltallene indgår i bilag Norddjurs Kommunes mål og indsatsområder for beskæftigelsesindsatsen Norddjurs Kommune ønsker fortsat at fastholde en tidlig, aktiv og målrettet linje i beskæftigelsesindsatsen, således at ledighedsforløbet kan blive så kort som muligt for den enkelte modtager af offentlig forsørgelse. Derudover skal virksomhedskontakten yderligere udbygges med henblik på at optimere mulighederne for at få ledige i arbejde. 8

86 Beskæftigelsesplan 2015 Norddjurs Kommune har analyseret de indsatser og redskaber, som kommunen har haft i anvendelse de seneste år, og som har medvirket til, at borgerne hurtigt bliver selvforsørgende, eller er så kort tid som muligt på offentlig forsørgelse. Analysen bygger på talmateriale fra Jobindsats.dk, analyser fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) samt løbende evalueringer af indsatsen i Jobcenter Norddjurs. På den baggrund vil Norddjurs Kommune i 2015 videreføre nogle af de indsatser og redskaber, som virker, og som overordnet vil være gældende for alle målgrupper på offentlig forsørgelse. Derudover tages udgangspunkt i de opnåede resultater i Resultatrevision 2013 og de arbejdsmarkedspolitiske udfordringer med justeringer af den forkortede dagpengeperiode, førtidspensionsog fleksjobreformen samt kontanthjælpsreformen. Norddjurs Kommunes har udpeget følgende indsatsområder til at understøtte beskæftigelsesmålene for 2015 samt reformerne på området: Udvikle og implementere en revideret tidlig indsats for alle målgrupper Målrette og udvikle den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper Målrette uddannelse af unge under 30 år i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Udvikle redskaber og metoder til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, så langtidsledigheden mindskes Udvikle og organisere det tværkommunale samarbejde og dermed forebygge at ledige kommer i permanent offentlig forsørgelse Udvikle sammenhænge i beskæftigelsesindsatsen med faglige organisationer, a-kasser, virksomheder og uddannelsesinstitutioner Målgrupper I Beskæftigelsesplan 2015 er der særlig opmærksomhed på følgende målgrupper: Unge under 30 år uanset forsørgelsesgrundlag Ledige omfattet af langtidsledighed, herunder specielt fokus på unge kvinder Arbejdskraftreserven, herunder kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate Borgere på ledighedsydelse Sygedagpengemodtagere Borgere på fleksjob og førtidspension Ledige på kanten af arbejdsmarkedet, herunder borgere med handicap 9

87 Beskæftigelsesplan 2015 Flygtninge og indvandrer Der sættes derfor fokus på tiltag, der kan medvirke til at mindske antallet af borgere på offentlig forsørgelse, og som kan medvirke til både at mindske stigning i antallet af ledige og nedbringe ledighedsperioden. 3.3 Norddjurs Kommunes beskæftigelsesmål for 2015 Norddjurs Kommune har udpeget yderlige fire lokale beskæftigelsesmål for at styrke beskæftigelsesindsatsen, således at flere kan få afkortet den offentlige forsørgelsesperiode. Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Mål 7: Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Mål 8: Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Jobcentret skal afdække mulige løsninger til at øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse 10

88 Beskæftigelsesplan Mål og strategi for den borger- og virksomhedsrettede indsats Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Norddjurs Kommune skal i december 2015 være på xx procent, svarende til en stigning på xx procentpoint fra december 2013 til december Målene fastlægges i samarbejde med beskæftigelsesregionen Niveaumål: Status 2013: 18,2 % Mål 2014: xx % Stigning xx % -point Målgruppen: Målgruppen er alle unge i Norddjurs Kommune under 30 år på offentlig forsørgelse: dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob. Antallet af offentlig forsørgede unge har været nogenlunde stabilt siden I december 2013 var der i alt 709 offentligt forsørgede unge, svarende til 11,9 % af alle unge mellem 18 og 29 år. Andelen er lidt højere end gennemsnittet i regionen, som er på 10,5 %. Lokal udfordring: Udfordringen for ungeindsatsen i Norddjurs Kommune er, at de unge på dagpenge og kontanthjælp er en sammensat gruppe. Dette kendetegnes ved, at de unge har forskellige ressourcer, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt med en differentieret indsats, som må rette sig mod de specifikke behov, de forskellige målgrupper har. 11

89 Beskæftigelsesplan 2015 I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 261 unge, svarende til 81 % visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse. De resterende 93 unge (19 %) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. Unge visiteret i forhold til kontanthjælpsreformen er fordelt på følgende kategorier: 3 % åbenlys uddannelsesparate 34 % uddannelsesparate 42 % aktivitetsparate uden uddannelse 4 % jobparate 15 % aktivitetsparate med uddannelse og 1 % uoplyst En af de centrale udfordringer for ungeindsatsen er at sikre, at færre unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge som startede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var i gennemsnit på offentlig forsørgelse 47 % af tiden i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse 17 % af året. Figur 4: Forsørgelsesstatus i december 2013 for 23-årige der hhv. modtog eller ikke modtog kontanthjælp i 2009 (i løbet af deres 19. leveår) Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Anm.: Uddannelse er SU/SVU og voksenlærlinge. Unge med løn under lærlingeforløb er placeret under job/selvforsørgelse. Kommunen er de unges bopælskommune som 23-årige. En anden udfordring er, at flere unge skal påbegynde og gennemføre en uddannelse, således at de kan sikres en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Norddjurs Kommune påbegynder kun 22,5 % ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp en uddannelse i løbet af et år. 12

90 Beskæftigelsesplan 2015 I Norddjurs Kommune opnås de bedste uddannelsesresultater for de uddannelsesparate unge under 25 år, hvor 34 % starter uddannelse i løbet af et år. Andelen, der starter uddannelse er ligeledes høj for unge over 25 år. De unge aktiveringsparate over 25 år har den laveste uddannelsesgrad, idet kun 6 % af denne gruppe kommer i gang med en uddannelse. Mangel på praktikpladser udgør en udfordring i forhold til at få unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Både antallet af indgåede praktikaftaler og antallet af unge, der mangler en praktikplads, har været svingende i Norddjurs de seneste år. Mange unge holder op på deres uddannelse. Frafaldet er størst på erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau er på 55 %. Blandt 62 unge i Norddjurs Kommune, der påbegyndte uddannelse efter et forløb på dagpenge eller kontanthjælp ved udgangen af 2013 er 26 unge frafaldet deres uddannelse inden et år, svarende til 42 %. For unge der starter i ordinær uddannelse uden at have været på offentlig forsørgelse er frafaldet på 23 %. Strategi og indsats: Alle unge skal så vidt muligt have en uddannelse i Norddjurs Kommune. Det betyder, at alle unge skal have en uddannelse, der som udgangspunkt svarer til deres evner og muligheder. Uddannelse af unge er højt prioriteret i Norddjurs Kommune. På den baggrund har jobcentret, uddannelsesinstitutioner og UU-Djursland etableret en samarbejdsmodel Uddannelseshjulet i den hensigt at samle unge op og fastholde dem i uddannelse. Dette har bidraget til, at der i Norddjurs Kommune er en højere uddannelsesgrad end i klyngen af sammenlignelige kommuner. Jobcenteret ønsker sammen med vores samarbejdspartnere at opprioritere og videreudvikle Uddannelseshjulet, således at flere unge kan gennemføre en uddannelse. Med den nye kontanthjælpsreform er det sigtet, at alle unge som udgangspunkt skal i uddannelse. Dette vil i høj grad kunne understøtte de initiativer og ønsker, som uddannelsesinstitutionerne og jobcentret har til, at flere unge får en uddannelse. Derudover har Norddjurs Kommune politisk vedtaget en målsætning for at højne uddannelsesgraden i kommunen. Der vil i 2015 være øget fokus på, at unge med faglige udfordringer og psykisk sårbare unge understøttes i at komme i gang med en uddannelse. Jobcenter Norddjurs, UU-Djursland samt erhvervsskolerne i Grenaa og Randers indgår i et fælles brobygningsprojekt Brobygning Kronjylland. Formålet med Brobygning Kronjylland er at udvikle brobygningsforløb, der understøtter, at flere unge ydelsesmodtagere bliver i stand til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Brobygning Kronjylland er en del af et udviklingsprojekt under Arbejdsmarkedsstyrelsen og finder sted i perioden august 2013 til slut Norddjurs Kommune skal have 150 unge i forløbet. Det forventes, at omkring 75 af de unge 13

91 Beskæftigelsesplan 2015 vil blive fastholdt i uddannelse. For at fastholde de unge i uddannelse tilbydes de muligheden for at få tilknyttet en mentor. Derudover er der opmærksomhed på at anvende forberedende voksenundervisning (FVU) for at unge kan påbegynde en uddannelse. Det forventes, at modellen vil fortsættes i 2015 om end i reduceret form. Norddjurs Kommune har stor opmærksomhed på, at der mangler praktikpladser til unge for at de kan gennemføre en uddannelse. På den baggrund har kommunen indgået partnerskabsaftale med Dansk Byggeri om at få etableret flere praktikpladser. I 2015 tilstræbes at udvide antallet af partnerskabsaftaler så flere unge får en praktikplads og kan færdiggøre deres uddannelse. For at forebygge frafald på uddannelserne vil der endvidere blive sat ekstra fokus på at yde god og individuel vejledning til de unge i forbindelse med deres uddannelsesvalg. Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til xx personer i december 2015 (rullende år), svarende til et fald på xx procent fra december 2013 til december Niveaumål: Tilgang 2013: 36 Mål 2014: 57 Mål 2015: XX Målgruppen: Målgruppen er personer med risiko for at overgå til permanent offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune. 14

92 Beskæftigelsesplan 2015 Aktuelt er godt personer på offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune, svarende til 20,9 % af de årige. 49 % af de offentlig forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse, i alt 443 personer. 318 personer i Norddjurs Kommune har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. 27 % er over 60 år, og en femtedel er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere, 45 % og sygedagpengemodtagere, 12 %. Figur 5: Antal forsørgede i Norddjurs Kommune med 2-3 års sammenhængende forsørgelse (risikogruppen) i december Opdelt på etnicitet, køn og alder. Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Nye førtidspensionister kommer som oftest fra en anden offentlig forsørgelse. I 2013 kom nye førtidspensionister således fra ledighedsydelse eller fleksjob. Derudover kom omkring 1/3-del fra sygedagpenge og yderligere 1/3 fra kontanthjælp, mens 6 % ikke modtog offentlig forsørgelse i perioden umiddelbart før overgangen til førtidspension. I Norddjurs Kommune har en person på ledighedsydelse størst risiko for at tilgå førtidspension. 15

93 Beskæftigelsesplan 2015 Derudover er risikoen for førtidspension ligeledes høj blandt personer med lange sygedagpengeforløb (9 %) og blandt kontanthjælpsmodtagere (6 %). Lokal udfordring: Mange i målgruppen til førtidspension har fysiske eller psykiske sygdomme, som er stationære og derfor ikke muligt inden for en kortere tidshorisont at kunne forbedres. I 2015 forventes, at implementeringen af fleksjob- og førtidspensionsreformen at være på plads. Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension og en stigning i antallet af fleksjob. Antallet af ressourceforløb er dog ikke iværksat i et omfang, der svarer til de politiske forventninger. Antallet af iværksatte ressourceforløb forventes dog at stige i Der etableres nye ressourceforløb, der er velegnede til borgere under og over 40 år med henblik på udvikling af deres ressourcer. Mange borgere under 40 år må forventes kontinuerligt at ville være i ressourceforløb. Der skal findes nye typer af indsatser til målgruppen og sikring af en tidlig tværfaglig indsats til borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger. Strategi og indsats: Den nye reform på fleksjob- og førtidspensionsområdet vil i sig selv medvirke til at begrænse antallet af personer særligt unge, der overgår til førtidspension. Med baggrund i reformen vil Jobcenter Norddjurs derudover have fokus på, at der på tværs af forvaltninger, herunder også den regionale sundhedssektor, arbejdes med løsningsmuligheder for, at borgeren bliver en del af det ordinære arbejdsmarked inden overgang til førtidspension. Der er iværksat initiativer i det tværfaglige samarbejde, således at der kan skabes rammer for en forebyggende indsats. Begrænsningen af tilgangen til førtidspension skal medvirke til, at alle menneskelige og samfundsmæssige ressourcer udnyttes bedst muligt. Samtidigt skal arbejdsmarkedet gøres så rummeligt som muligt for også ad den vej at sikre, at virksomhederne i fremtiden kan få den arbejdskraft, de har behov for. I forbindelse med fleksjob- og førtidspensionsreformen har regeringen iværksat en række lovgivningsmæssige ændringer, som den enkelte kommune skal gennemføre forud for bevilling af en førtidspension. Disse ændringer har bevirket, at der i Norddjurs Kommune er foregået en justering af organisationen og samarbejdsrelationen på tværs af de kommunale forvaltninger og den regionale sundhedssektor. I samarbejdet er der et klart formål om, at borgeren skal have en tværkommunal sagsbehandling, som kan indgå i den aktive beskæftigelsesindsats og dermed befordre, at sagsbehandlingstiden kan nedbringes. Der vil i 2015 fortsat blive arbejdet på at implementere reformen, som af regeringen forventes endelig implementeret i

94 Beskæftigelsesplan 2015 I 2015 prioriteres den tværfaglige indsats i samarbejde med andre fagforvaltninger i forbindelse med projekt Empowerment, hvor borgeren sættes i centrum for den tværfaglige sagsbehandling. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Antallet af langtidsledige skal begrænses til xx antal personer i december 2015, svarende til et fald på xx % fra december 2013 til december Niveaumål: Status 2013: 239 Mål 2014: 271 Mål 2015: xx Målgruppen: Målgruppen for indsatsen er alle langtidsledige samt ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige i Norddjurs Kommune. Kriteriet for at være langtidsledig er, at man har været ledig i minimum 80 % af tiden inden for det seneste år. En person kan derfor godt have brugt mere end et år af sin dagpengeperiode uden at være langtidsledig, hvis vedkommende f.eks. har været beskæftiget i 3 måneder i løbet af et ledighedsforløb. I Norddjurs Kommune er langtidsledigheden i det seneste år faldet med baggrund i den iværksatte indsats siden I december 2013 var der 239 langtidsledige i Norddjurs Kommune. Det svarer til, at 23,4 % af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen er lidt lavere end i regionen, hvor gennemsnittet er på 25,8 % I det seneste år er det samlede antal af langtidsledige faldet med 28 %. Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er flerdoblet i det seneste år. 17

95 Beskæftigelsesplan ,2 % af dagpengemodtagerne I Norddjurs Kommune har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til 282 personer. Andelen i Norddjurs Kommune er lidt højere end regionsgennemsnittet på 27,8 %. De 282 dagpengemodtagere er derfor ikke nødvendigvis langtidsledige, da mange kan have kortere eller længere jobperioder i løbet af deres dagpengeforløb. Risikoen for langtidsledighed højest for kvinder i aldersgruppen år. Den store stigning i langtidsledigheden blandt kvinder afspejler bl.a. besparelser i den offentlige sektor. Langtidsledigheden er således stigendende inden for en række a-kasser, hvor fagene er rettet mod det offentlige, hvor mange kvinder er beskæftiget. I Norddjurs Kommune er ledigheden stigende for medlemmer af FOA, HK og FTF. Når langtidsledigheden blandt mænd er steget mindre, er forklaringen, at de genfinder job inden for industri, byggeri og den private servicesektor. I Norddjurs Kommune udgør langtidsledige 2 % af arbejdsstyrken, hvilket er en højere andel end i hele Midtjylland (1,6 %) Lokal udfordring: I Norddjurs Kommune har 282 af dagpengemodtagerne samlet set modtaget dagpenge i over 1 år. Det svarer til 30 % af alle dagpengemodtagere. Blandt de 217 borgere i Norddjurs Kommune, som aktuelt er langtidsledige, er der et stort antal seniorer over 54 år og ufaglærte kvinder over 29 år. Langtidsledigheden er højest blandt ufaglærte kvinder (4,0 %), ufaglærte mænd (2,9 %), faglærte kvinder (2,4 %) og seniorer (2,4 %). De mest udsatte grupper er voksne ufaglærte mænd og kvinder og de voksne faglærte kvinder, som både har en højere risiko for ledighed og langtidsledighed end gennemsnittet. De ufaglærte unge og de uddannede unge har en relativ høj risiko for ledighed, men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. 18

96 Beskæftigelsesplan 2015 Figur 6: Udviklingen i antal langtidsledige i Norddjurs Kommune fordelt på køn og alder fra december 2012 til december 2013 (vandret akse) og de langtidslediges andel af ledighedsberørte i december 2013 (lodret akse) Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2014 Strategi og indsats: Med afkortning af dagpengeperioden skærpes kravene til beskæftigelsesindsatsen, da der er kortere tid til at gennemføre indsatsen. Det er derfor afgørende, at der sættes ind tidligere i ledighedsforløbet med en målrettet indsats, så flest muligt kommer hurtigt i job eller uddannelse. For at reducere langtidsledigheden vil Jobcenter Norddjurs i 2015 fortsætte og nytænke den tidlige indsats over for målgruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. På den baggrund tilstræbes, at ledige indkaldes til samtale tidligere end de lovbundne krav og inden for de første 14 dages ledighed, således at der hurtigt kan tilrettelægges en indsats sammen med borgeren. I forbindelse med den tidlige indsats vil der blive arbejdet på en model til screening af de ledige, som kan være i risiko for at blive langtidsledige. Indsatsen tilrettelægges således, at den ledige får mulighed for at afprøve motivation, mobilitet og kvalifikationer. Ved alle samtaler vil der for alle arbejdsmarkedsparate ledige blive taget udgangspunkt i præsentation af relevante job. Ved hver samtale kan den ledige opfordres til at søge konkrete jobs efter aftale med konsulenten såvel på det lokale som det regionale arbejdsmarked. 19

97 Beskæftigelsesplan 2015 Udover præsentation af konkret job vil der ved hver samtale være fokus på, at ledige kender og aktivt anvender de øvrige jobrettede muligheder. Som supplement til viften af aktiveringstilbud vil de virksomhedsrettede indsatser blive prioriteret, idet det er erfaringen, at de giver effekt f.eks. virksomhedspraktik, voksenlærlinge og ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder. Aktuelt aktiveres de langtidsledige i Norddjurs Kommune i 54 % af tiden, og samtaleintensiteten er ca. 1,3 samtaler i kvartalet. Indsatsen skal nytænkes i forhold til sammensætningen af samtaler og aktiveringen med henblik på, at der kan opnås en højere effekt af indsatsen. Indsatsen vil i 2015 blive understøttet af en fortsættelse af jobrotationsforløb på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Med baggrund i den store andel af ufaglærte langtidsledige kvinder, vil indsatsen have fokus på områder, hvor der kan være jobåbninger og muligheder for brancheskift. Sammen med a-kasserne og Beskæftigelsesregion Midtjylland planlægges yderligere tiltag, som kan medvirke til at nedbringe langtidsledigheden, herunder anvendelsen af nye metoder i indsatsen. Udover prioriteringen af de ovennævnte indsatser skal alle opkvalificeringstilbud medvirke til at finde den korteste vej til job for den enkelte samt højne kvalifikationsniveauet generelt. På den baggrund har Jobcenter Norddjurs følgende prioriteringer vedrørende opkvalificering af ledige: Viften af aktiverings-, opkvalificerings- og uddannelsestilbud er målrettet jobåbninger i hele ledighedsperioden og kombineres med virksomhedspraktik. Udover de uddannelsesmæssige tilbud kan der kombineres med ordblindekurser, danskundervisning i forbindelse med FVU, danskundervisning af ledige med anden etnisk baggrund, jobsøgningskurser, kompetencevurdering, arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Ledige med ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse vil blive opfordret til at anvende retten til målrettet opkvalificering. Jobcenter Norddjurs kan understøtte kompetenceudviklingen yderligere ud over de 6 uger. Endvidere prioriteres, at ledige med færrest kvalifikationer får adgang til målrettet opkvalificering. Med baggrund i jobmulighederne vil voksenerhvervsuddannelser være et prioriteret redskab. Der vil i 2015 foregå en evaluering og måling af effekter i indsatserne, således at indsatserne kan tilrettelægges bedst muligt. 20

98 Beskæftigelsesplan 2015 Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 2015 (år til dato) være på xx procent, svarende til en stigning på x procentpoint fra december 2013 til december Niveaumål: Status 2013: 44,5 % Mål 2014: 25 % Mål 2015: XX Målgruppen: Målgruppen er alle virksomheder i Norddjurs Kommune. Der vil dog i særlig grad være fokus på mindre virksomheder, idet det fremgår af Beskæftigelsesregion Midtjyllands analyse, at der her er mulighed for at udvide virksomhedskontakten og dermed mulighed for jobåbninger for de ledige. Lokal udfordring: Da det vurderes, at der fortsat er potentiale for at øge samarbejdet med virksomhederne i Norddjurs Kommune, kan samarbejdet øges ved, at flere små og mellemstore virksomheder deltager i aktiveringen af ledige. Aktuelt medvirker 71 % af virksomhederne med over 50 ansatte til aktivering, mens kun 21 % af virksomhederne med 2-9 ansatte medvirker i aktiveringsindsatsen. Endvidere vurderes, at der er mulighed for at øge samarbejdet i alle brancher. Det gælder især de private brancher, hvor en mindre andel af virksomhederne deltager i aktiveringen af ledige end i de offentlige brancher. 21

99 Beskæftigelsesplan 2015 Figur 7: Samarbejdsgraden fordelt på virksomhedsstørrelse og branche Kilde: Beskæftigelsesregion Midtjylland, Kommunebeskrivelse 2013 Anm.: Figuren viser andelen af arbejdssteder med løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser i perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Strategi og indsats: En styrket virksomhedskontakt vil medvirke til, at ledige kommer i arbejde hurtigst muligt. Resultaterne fra Beskæftigelsesregion Midtjylland og KORA viser, at effekten af en virksomhedsrettet aktivering er positiv. Betingelsen for en god virksomhedsrettet aktivering er, at jobcentret har et godt kendskab og en tæt kontakt til de lokale virksomheder. Med baggrund heri vil Jobcenter Norddjurs udarbejde en virksomhedsstrategi, som skal understøtte dialogen med virksomhederne. Dermed kan virksomhederne på den ene side sikres kvalificeret arbejdskraft, og på den anden side kan de ledige gennem aktivering få muligheder for job ved jobåbninger. Derudover er det vigtig for de ledige og for personer med langvarig ledighed, at jobbene er synlige. Ligesom der skal være rummelighed til både at fastholde ansatte og tage imod personer med funktionsnedsættelse f.eks. i fleksjob. For at sikre at virksomhederne har medarbejdere med relevante og nødvendige kvalifikationer, vil jobcentret tilbyde målrettede uddannelsesforløb for ledige, som kan medvirke til at sikre jobmuligheder. Jobcenter Norddjurs vil udbygge samarbejdet med virksomhederne med udgangspunkt i virksomhedscentrene og de faste aftaler med den enkelte virksomhed. Norddjurs Kommune vil i samarbejde med Djurslands Erhvervsråd og de faglige organisationer arbejde for, at virksomhedsindsatsen udvides, så flere unge får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette forventes på sigt at kunne give flere kompetencer og jobmuligheder for den enkelte unge. 22

100 Beskæftigelsesplan 2015 Effekten af den virksomhedsrettede indsats skal evalueres i forhold til skabelse af jobmuligheder. Mål 5. Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, skal i december 2015 være maksimalt xx, svarende til et fald på xx sygedagpengeforløb fra december 2013 til december Niveaumål: Mål 2014: 85 forløb Status 2014: xx forløb Mål 2015:XX forløb Målgruppen: Modtagere af sygedagpenge over 52 uger samt sygedagpengemodtager over 26 uger, som er i fare for at blive langtidssygemeldte. Lokal udfordring: Nedbringelse af antallet af sygemeldte over 52 uger er en udfordring, idet jobcentret kan være afhængigt af sundhedssektorens undersøgelser og afklaringer for at kunne afgøre om en sygemeldt kan forlænges ud over 52 uger eller ej. Pr. 1. juli 2014 iværksættes første fase af sygedagpengereformen en endelig vurdering på den fortsatte indsats for sygemeldte over 52 uger skal vurderes med baggrund heri. Strategi og indsats: I forlængelse af den nye sygedagpengereform vil følgende indsatser fra 2014 bliver fortsat i 2015 eventuelt med justeringer i forhold til den endelige lovgivning. I forbindelse med at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger skal strategien være tosidig. På den ene side skal antallet af sager over 52 uger nedbringes, og på den anden side skal der iværksættes indsatser, således at en sygedagpengesag ikke får et langvarigt forløb. 23

101 Beskæftigelsesplan 2015 Det overordnede mål for indsatsen er at integrere og fastholde så mange sygemeldte borgere som muligt på arbejdsmarkedet. I forbindelse hermed har jobcentret afsat ressourcer til en fastholdelseskonsulent, som skal medvirke til at sygemeldte kan være på arbejdsmarkedet f.eks. med en delvis raskmelding. Jobcenter Norddjurs vil i 2015 have følgende indsatser for sygemeldte: Fremskudt indsats: Formålet med indsatsen er at hjælpe den sygemeldte borger tilbage på arbejdsmarkedet via en hurtig opfølgning og vurdering af sagen og screening af risikogrupper. Færre sager over 26 uger: Fokus på sager med 26 ugers varighed med henblik på, at sagerne ikke bliver langvarige. Der samarbejdes med læger, faglige organisationer, a-kasser og virksomheder omkring borgeren. Flere opfølgninger af sagen. Færre sager over 52 uger: Sager over 52 uger kan lovgivningsmæssigt forlænges yderligere, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling. For at sikre, at færrest mulige sager forlænges, er der etableret et særligt forlængelsesmøde, hvor alle forlængelsessager fremlægges og vurderes. Specialindsats vedrørende sygemeldte fra A-kasser og selvstændige: I jobcentret sættes særlig fokus på sygemeldte, som raskmeldes til a-kasserne. Da disse udgør en arbejdskraftreserve, vil samarbejdet med a-kasserne blive intensiveret, så overgangen og længden mellem sygedagpenge og dagpenge afkortes. For sygemeldte selvstændige ydes en særlig indsats omkring mulighederne for personlig assistance, hjælpemidler m.v., så varigheden af sygemeldingen nedbringes. Fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet: Der iværksættes nye initiativer med private og offentlige virksomheder i hele Norddjurs Kommune med henblik på at nedbringe sygeperioden og fastholde sygemeldte medarbejdere på arbejdsmarkedet. F.eks. ved ændringer af arbejdsopgaver. Den specialiserede revalideringsindsats: Den virksomhedsrettede revalidering udvides så sygemeldte kan revalideres til andre arbejdsfunktioner. Virksomhedscentrene anvendes til afklarings- og afprøvning af arbejdsfunktioner og arbejdstid. Derudover anvendes særlig revalideringsbistand fra CBR, Randers. 24

102 Beskæftigelsesplan 2015 Aktiveringsforløb Forskellige aktiveringsforløb bl.a. med erhvervspsykolog og krisepsykolog skal afklare den sygemeldte yderligere, således at vedkommende kan komme videre på arbejdsmarkedet. Mål 6. Udvide jobrotationsforløb i private og offentlige virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private og offentlige arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Antallet af jobrotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal øges i 2015 Niveaumål: Mål 2014: 12 forløb Mål 2015: XX forløb Stigning: X forløb Målgruppen: Målgruppen vil være ledige med mindst 3 måneders ledighed. Lokal udfordring: Etablering af rotationsforløb i større virksomhed kan organisatorisk og planlægningsmæssig foregå forholdsvis nemt. Det kræver en større og målrettet indsats, såfremt mindre virksomheder skal kunne medvirke til jobrotation. På den baggrund har der i private virksomheder indtil nu været arbejdet med hovedsagelig enkeltmandsrotationsforløb. Disse skal fremover udvides bl.a. i et samarbejde mellem virksomheder f.eks. indenfor samme brancheområde, de lokale tillidsrepræsentanter og jobcentret. Strategi og indsats: I Norddjurs Kommune er der en klar politisk beslutning om, at antallet af jobrotationsforløb skal øges. Jobrotation er et godt redskab til på den ene side at opkvalificere ansatte og på den anden side at uddanne og ansætte vikarer, som er ledige. Inden for det offentlige arbejdsmarkedet er der således vedtaget, at der på helårsbasis skal gennemføres jobrotationsforløb. En række af disse forløb vil foregå inden for pleje- og omsorgsområdet, skoleområdet og psykiatrien. Disse forløb forventes også at give gode ansættelsesmuligheder for de ufaglærte kvinder, som p.t. er langtidsledige. I samarbejde med Dansk Arbejdsgi- 25

103 Beskæftigelsesplan 2015 verforening, Beskæftigelsesregionen, de faglige organisationer og jobcentret vil der foregå seminar og oplysningskampagne for at motivere og inspirere virksomhederne til at komme i gang med jobrotationsforløb. Det opstillede mål er i den forbindelse ambitiøst, men med de foreløbige meldinger fra virksomhederne ser det positivt ud. Der sigtes især på brancher, hvor der kan være jobåbninger: køkken, rengøring, jern og metal, detail samt bygge og anlæg. Jobrotation anses for at være et virksomt redskab til, at ledige kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet og efterfølgende kan få en ansættelse. Mål 7. Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet. Andelen af flygtninge og indvandrere, som efter integrationsperioden er påbegyndt uddannelse eller har fået job, skal øges xx % fra xx i december 2013 til xx i december Niveaumål: Status 2013: XX Mål 2015: XX Fald: XX % Målgruppen: Målgruppen er flygtninge og indvandrer i Norddjurs Kommune. Lokal udfordring: Den økonomiske krise samt nedgangen af arbejdspladser på Djursland har medført at færre indvandrer og flygtninge er blevet integreret på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune. Strategi og indsats: I samarbejde med sprogskolen, Integrationsrådet, lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal vejledningen udvides, således at flere flygtninge og indvandrer integreres både i forhold til arbejde og uddannelse. 26

104 Beskæftigelsesplan 2015 Mål 8. Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Jobcentret skal afdække mulige løsninger til at øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse Andelen af borgere med andre udfordringer end ledighed, som er i offentlig forsørgelse, skal reduceres med xx %, svarende til xx i december 2014 til xx i december Niveaumål: Status 2014: XX Mål 2015: XX Fald: XX % Målgruppen: Målgruppen er borgere med andre udfordringer end ledighed i Norddjurs Kommune. Lokal udfordring: Situationen på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune med nedgang i antal arbejdspladser har medført, at det er blevet vanskeligere for borgere med andre udfordringer end ledighed at finde beskæftigelse i kommunen. Strategi og indsats: Jobcentret skal i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner øge kendskabet til, hvordan det er muligt for borgere med andre udfordringer end ledighed til at blive inkluderet på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Der skal fokus på vejledning om de mulige ordninger eksempelvis skånejob, personlig assistance, løntilskud i en startperiode og økonomiske støtteordninger til arbejdsredskaber / indretning af arbejdsplads, der kan hjælpe borgere med andre udfordringer end ledighed til at fungere på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Endvidere skal der fortsat gøres en indsats for at oprette flere microfleksjob, som er til gavn for både virksomhederne og borgere med andre udfordringer end ledighed. 27

105 Beskæftigelsesplan Samarbejde 5.1 Samarbejde internt og eksternt Jobcenter Norddjurs kan ikke løse de mange beskæftigelsespolitiske opgaver og udfordringer alene. Jobcentret vil derfor også i 2015 gennemgå og justere alle samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt med henblik på styrkelse af de særlige indsatsområder. Ressourcerne prioriteres således, at der er fokus på samarbejdet med borgeren og virksomhederne. Samarbejdet i lokalområdet med virksomheder, faglige organisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, UU-Djursland, andre fagudvalg m.v. skal løbende vedligeholdes og styrkes i det kommende år for at optimere opgaveløsningen i jobcentret. I 2015 forventes aftale med erhvervsskolerne om forlængelse af Brobygning Kronjylland. I august 2014 er der indgået en aftale med Dansk Byggeri om en forlængelse af partnerskabsaftale, som blandt andet medvirker til, at der oprettes flere praktikpladser. Fra 2013 har der især været opmærksomhed omkring implementeringen af fleksjob-og førtidspensionsreformen. Reformen har betydet, at det tværkommunale samarbejde med børn- og ungeområdet samt voksen- og handicapområdet er blevet styrket og udviklet, således at sagsarbejdet fremover vil foregå tværfagligt med hengik på at give borgeren en forebyggende og helhedsorienteret indsats. Der er udarbejdet et fælles tilbudskatalog til brug for ressourceforløb. Det velfungerende samarbejde i et fælles udvalg bestående af jobcentrene i Syddjurs og Norddjurs Kommuner og alle lokale a-kasser vil fortsat blive udbygget på indsatsområdet i Fokus på job og arbejdsfastholdelse vil være centrale samarbejdsområder i det kommende år. Udover samarbejdet med Syddjurs Kommune har Norddjurs Kommune også samarbejde med Favrskov og Randers Kommuner om forskellige indsatser for ledige og sygemeldte, således at muligheder på arbejdsmarkedet udvides for den enkelte ledige eller sygemeldte. Stigende ledighed inden for bestemte brancher og fortsat efterspørgsel inden for andre brancher forudsætter et endnu tættere og meget smidigt samarbejde med lokale og regionale uddannelsesinstitutioner. Samarbejdet skal sikre, at såvel virksomhedernes som jobcentrets behov for målrettede uddannelsesforløb af høj kvalitet kan imødekommes. Samarbejdet med alle faglige organisationer, erhvervsråd m.v. vil blive fortsat i Det er politisk vedtaget i Norddjurs Kommune, at der skal udarbejdes en arbejdsmarkedspolitik. 28

106 Beskæftigelsesplan 2015 Med baggrund i ændret lovgivning ophører det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) pr.1. januar Derfor forventes etableret et nyt samarbejde med de hidtidige repræsentanter i LBR i

107 Beskæftigelsesplan Budget Nedenfor fremgår budget 2015 for Jobcenter Norddjurs svarende til budgetforslag til 1. behandling af budget : Budget 2015 (mio. kr.) Forsikrede og arbejdsmarkedsydelse 90,3 Kontant- og uddannelseshjælp og integration 88,1 Revalidering og forrevalidering 4,6 Førtidspension 149,8 Ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse 53,5 Sygedagpenge og jobafklaring 61,2 Seniorjob 8,2 Servicejob -0,2 Kommunal løntilskud 3,1 Personlige tillæg og sociale formål 6,2 UU-Djursland 4,2 Erhvervsgrunduddannelse 0,9 Beskæftigelsesindsats og ørige indsats 24,9 I alt 494,9 30

108 Beskæftigelsesplan 2015 Bilag Tillæg nr. 1 til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Norddjurs har i det nedenstående en oversigt over måltal, som skal opfyldes ved udgangen af Mål: Flere unge skal have uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe at begrænse antallet af unge på offentlig forsørgelse gennem en bred vifte af uddannelsestiltag og en understøttende virksomhedsrettet indsats. Målet for uddannelsesgraden for unge udarbejdes i samarbejde med beskæftigelsesregionen 2. Mål: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs arbejde for at begrænse tilgangen af personer til førtidspension fra sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og kontanthjælp mest muligt. Med baggrund i de opnåede resultater i 2014 og den nye fleksjob- og førtidspensionsreform udvides indsatsen. Målet er at forebygge, at der sker en tilgang til førtidspension. Jobcenter Norddjurs vil tilstræbe at overholde kvoten fra beskæftigelsesministeriet på i alt xx førtidspensioner. 31

109 Beskæftigelsesplan Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal have fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden ikke mindst set i lyset af den 2-årige dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at antallet af langtidsledige reduceres med en virksomhedsrettet indsats understøttet af en målrettet kompetenceudvikling. Specielt skal der være fokus på den store andel af unge kvinder som er langtidsledige. Antallet af langtidsledige skal begrænses. Målet udarbejdes i samarbejde med beskæftigelsesregionen. 4. Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne og levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere. Mål for Jobcenter Norddjurs: Med henblik på at leve op til beskæftigelsesministerens mål, vil Jobcenter Norddjurs tilstræbe, at der sker en udvidelse af den virksomhedsrettede indsats, herunder en udvidelse af markedsandelen og samarbejdsprocenten med virksomhederne. Dette skal suppleres med en jobservice til virksomheder, således at jobcentret arbejder for at matche virksomheder og borgere med de rette kompetencer. Samarbejdsgraden skal i december 2015 være højere end i december 2014: det endelig mål udarbejdes sammen med beskæftigelsesregionen. Udover de fastlagt beskæftigelsesmål har Norddjurs Kommune fastlagt nedenstående 4 mål for Mål 5: Nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger Jobcentret skal udvide indsatsen for at få sygemeldte over 52 uger raskmeldt, delvis raskmeldt, afklaret til fleksjob eller førtidspension. 32

110 Beskæftigelsesplan 2015 Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger, således at der både foregår en indsats i sager over 52 uger og en indsats i sager mellem uger. Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger skal i december 2015 være på xx sager, svarende til et fald på xx sygedagpengeforløb. Mål 6: Udvide jobrotationsforløb i private virksomheder Jobcentret skal medvirke til, at der etablere flere jobrotationsforløb på det private arbejdsmarked med henblik på at nedbringe langtidsledigheden. Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker at antallet af rotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal optimeres, idet effekten for ansættelse efterfølgende er stor. Antallet af jobrotationsforløb i offentlige og private virksomheder skal øges. Det endelige mål fastlægges senere. Mål 7: Øge integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet Jobcentret skal have større fokus på vejledning til flygtninge og indvandrer med henblik på at øge integrationen på arbejdsmarkedet Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker, at flere flygtninge og indvandrer integreres på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune, da et tilhørsforhold til arbejdsmarkedet ofte er fremmende for integration i det danske samfund i det hele taget. Flere flygtninge og indvandrer i uddannelse og på arbejdsmarkedet er del af Norddjurs Kommunes mål om at sikre kvalificeret og nødvendig arbejdskraft til at dække virksomhedernes fremtidig behov. Andelen af flygtninge og indvandrere, som efter integrationsperioden er påbegyndt uddannelse eller har fået job, skal øges xx % fra xx i december 2013 til xx i december Mål 8: Øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på ar-bejdsmarkedet og i uddannelse Jobcentret skal afdække mulige løsninger til at øge inklusionen af borgere med andre udfordringer end ledighed på arbejdsmarkedet og i uddannelse 33

111 Beskæftigelsesplan 2015 Mål for Jobcenter Norddjurs: Norddjurs Kommune ønsker at øge andelen af borgere med andre udfordringer end ledighed, som inkluderes på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Der er uudnyttet arbejdskraftsressourcer i borgere med andre udfordringer end ledighed, som det vil være til gavn for både virksomheder og borgerne selv at få udnyttet i fremtiden. Andelen af borgere med andre udfordringer end ledighed, som er i offentlig forsørgelse, skal reduceres med xx %, svarende til xx i december 2014 til xx i december

112 Bilag: 4.2. Høringssvar fra Beskæftigelsesregionen til Beskæftigelsesplan 2015 Norddjurs.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

113

114

115

116 Bilag: 4.3. DH Norddjurs høringssvar til Beskæftigelsesplanen 2015.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

117 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli DH-Norrdjurs funderer sit høringssvar til Norddjurs kommunes Beskæftigelsesplan for 2015 i Norddjurs kommunes handicappolitiske vision mulighed for og ret til et liv som alle andre. Ud fra det har kommunen i politikken bl.a. defineret at det betyder At handicappede borgere m - - tes i at tage ansvar for eget liv. At alle handicappede borgere oplever inkluderende dagtilbud, skoler og andre uddannelsestilbud samt et inkluderende arbejdsmarked, der tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. At handicappede borgere understøttes i at benytte de etablerede sundhedstilbud og sundhedsfremmende initiativer. og offentlige transportmidler er tilgængelige. At kendskabet til handicappede borgeres særlige behov og forudsætninger udbredes til - og respekt. bidrage med sin viden og kompetencer. arbejdsevne. Der er en uudnyttet arbejdsmarkedsressource i borgere med handicappede på passive offentlige forsørgelse. DH foreslår at Norddjurs kommune i beskæftigelsesplanen for 2015 definere ledige med handicap som en gruppe, der har brug for særlig opmærksomhed i beskæftigelsespolitikken - en særlig høj lokalpolitisk prioritering. Norddjurs kommune har, i forhold til beskæftigelsesindsatsen, et ansvar for 1) At afgrænse målgruppen med funktionsnedsættelser. 2) At identificere mulige barrierer i omgivelserne, som kan føre til et handicap. 3) At iværksætte de nødvendige individuelle eller kollektive kompenserende foranstaltninger. Jobcenteret er bindeleddet som kan yde hjælp til både ledige og virksomheder, ift. beskæftigelsen af borgere med handicap. DH forslår følgende afsnit tilføjet i kap. 3.1 ift Mål 2 (side 26): Jobcenteret har derforuden et særligt fokus på at informere og støtte virksomhederne ift kompenseringsmulighederne for nuværende og kommende medarbejdere med handicap.

118 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli DN-Norddjurs foreslår der I BP indsættes et Mål 8 (kap 3,3, side 10 og kap. 4, side 26) Det er et mål for beskæftigelsesplanen 2015 at afdække mulige lokale løsninger på den situation, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap er lavere, end den behøvede at være. ( Målgruppen: Lokal udfordring: Strategi og indsats: Målgruppen er handicappede i Norddjurs Kommune. Den økonomiske krise samt nedgangen af arbejdspladser på Djursland har medført at færre handicappede er blevet integreret på arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune. I samarbejde med, lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal vejledningen og indsats straks udvides, således at flere handicappede integreres både i forhold til arbejde og uddannelse. Det afklares i hvor stor grad der lokalt kan etableres systematisk opsamling data om beskæftigelseseffekter for ledige med handicap, herunder forvaltningspræstationer i kommunen inden for beskæftigelsesområdet. Formålet er at kvalificere og fokusere fremtidig indsats. Eksempler på relevant dataindsamling som afdækker de konkrete budgetposter der er i virke på beskæftigelsesområdet ift. handicappede ledige: Hvor mange ledige har Norddjurs med handicap/varig funktionsnedsættelse, og hvilke typer af funktionsnedsættelser. Hvor mange af kommunens ledige med handicap kan primært betragtes som arbejdsmarkedsparate Hvor mange af kommunens ledige med handicap kan primært skal ses som en svag gruppe uden for det almindelige arbejdsmarked. Opsamling på relevante ledelsesmål om handicap ift. beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommunes forvaltning.

119 DH-Norddjurs høringssvar til beskæftigelsesplanen for Juli Hvor mange har funktionen som nøgleperson på handicapområdet i jobcenteret? Hvad har udviklingen været i dette antal (per 1000 borger) de sidste 5-10 år. Sammenlignes med andre kommuner. I hvor stor grad er følgende 4 indsatser en del af jobcenteres virke: o Jobcenteret sikre at spørgsmål om lediges evt. handicap ved indledende kontakt med jobcentret afdækkes. o Jobcenteret sikrer opmærksomheden lediges evt. handicap, i det individuelle kontaktforløb. o Jobcenteret tilbyder vejledningssamtaler, hvor der er særligt fokus på betydningen af en funktionsnedsættelse for beskæftigelsesmuligheder og jobsøgningsstrategi. o Jobcenteret tilbyder kursustilbud specielt i relation til handicap. relevant budgetdata inden for området, herunder omfanget af bruge af kompensationslovgivningen inden for beskæftigelsesområdet i Norddjurs kommune. DH forslår følgende afsnit tilføjet i samarbejdskapitlet 5. i BP (side 26): Jobcenteret etablere samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner på handicapområde, for at sikre en hensigtsmæssig overgang fra uddannelse til beskæftigelse for personer med handicap. Jobcenter vil informere alle ny-ledige nyuddannede med handicap om Isbryderordningen, der giver nyuddannede handicappede mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som deres uddannelse kvalificerer dem til, ved at give et tilskud til lønnen de første 12 måneder af deres ansættelse.

120 Bilag: 5.1. Erhvervsklimamåling Rapport Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

121 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014

122 INDHOLD INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE Side 13 SAGSBEHANDLINGEN Side 29 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG Side 33 6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL Side 37 2

123 1 INDLEDNING OG OPSUMMERING I dette afsnit præsenteres baggrunden for undersøgelsen og det anvendte undersøgelsesdesign samt en opsummering af undersøgelsens vigtigste resultater. 3

124 Indledning Om undersøgelsen BAGGRUND Norddjurs Kommune arbejder løbende med den erhvervspolitiske indsats i kommunen. I den forbindelse har Norddjurs Kommune ønsket input fra kommunens erhvervsliv. Derfor har kommunen fået foretaget en kommunal erhvervsklimamåling, der afdækker virksomhedernes holdning til og tilfredshed med kommunen, samt deres fremadrettede ønsker og behov. Undersøgelsen skal således bidrage til, at Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske arbejde kan fortsætte på det bedst muligt kvalificerede grundlag. Dele af undersøgelsen ligger sig tæt op af DI s årlige erhvervsklimamåling, hvorfor resultaterne også enkelte steder perspektiveres i forhold til den seneste måling. I tillæg til de generelle resultater brydes tallene i en række tilfælde desuden ned på underbrancher og virksomhedsstørrelse, som i nogle tilfælde kan give sig udslag i forskellig tilfredshed. God læselyst! KORT OM UNDERSØGELSEN OG RAPPORTEN Analysen bygger på en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt virksomheder med adresse i Norddjurs Kommune. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som telefoniske interviews blandt et repræsentativt udsnit af virksomhederne i Norddjurs Kommune. Dataindsamlingen er gennemført fra d. 27 maj-4 juni Der er i alt gennemført interview med ejere/ledere i 153 af kommunens virksomheder med mindst én medarbejder. Virksomhederne er udvalgt, så stikprøven er repræsentativ på både hovedbrancher og virksomhedsstørrelser. Data er efterfølgende vejet på branche og virksomhedsstørrelse for at garantere repræsentativiteten yderligere. Læsevejledning: De fleste spørgsmål i undersøgelsen er besvaret på fempunktsskalaer. For at gøre rapporteringen overskuelig og lette sammenligneligheden mellem grupperne vises disse resultater i en række tilfælde som gennemsnit mellem 1 og 5, hvor værdien 1 angiver meget utilfreds mens værdien 5 angiver meget tilfreds. I disse tilfælde er Ved ikke -kategorien frasorteret i databehandlingen. Figuroverskrifterne viser som hovedregel den konkrete spørgsmålsformulering. Der kommenteres løbende på de rapporterede forskelles statistiske signifikans. Signifikansniveauet indikerer, hvor stor sikkerhed vi kan have for, at en rapporteret forskel ikke blot er et udtryk for tilfældige udslag i den udtrukne stikprøve. Sammenhænge der er signifikante under 0,1-niveauet er medtaget i rapporten. 4

125 Opsummering af hovedresultater [1] Gennemsnitstilfredsheden med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed ligger på niveau med DI-målingen fra Lidt over halvdelen af virksomhederne er enten meget tilfredse eller tilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed. Der er ikke markant variation i tilfredsheden på tværs af virksomhedstyper, men virksomheder med over 10 ansatte og virksomheder i service- og industrisektorerne tenderer til at være mest tilfredse. Når der spørges til tilfredsheden med mere specifikke parametre er virksomhederne i særlig grad godt tilfredse med udbuddet af erhvervsgrunde, formidlingen af information samt planlægningen af by-arealerne, mens tilfredsheden er mindre med vejnettet samt med tiltrækningen og fastholdensen af borgere og virksomheder i kommunen. De parametre, som virksomhederne er mest utilfredse med, har dog samtidig begrænset betydning for den samlede tilfredshed, som derfor kun i mindre grad lider under denne utilfredshed. Størst betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed har deres oplevelse af kommunens velfærdsservices og dialogen med kommunens medarbejdere og politikere. Virksomhederne har på nuværende tidspunkt en forholdsvist høj gennemsnitstilfredshed med disse parametre. Det er derfor vigtigt at disse parametre prioriteres eller i det mindste fastholdes i henhold til at styrke den samlede erhvervsvenlighed i kommunen. Et område som har en forholdsvis stor betydning og som der ikke er den største gennemsnitlige tilfredshed med, er tiltrækningen og fastholdensen af virksomheder til kommunen. Derfor rummer dette område et stort potentiale som driver for en forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed i kommunen. 5

126 Opsummering af hovedresultater [2] Når virksomhederne selv skal komme med forslag til, hvordan Norddjurs Kommunes erhvervsklima kan forbedres, peger mange på en mere åben dialog med kommunen, hvilket kun overgås af ønsker til forskellige forbedringer af kommunens infrastruktur (herunder vejnettet). Desuden ønsker de fleste virksomheder også mere information fra kommunens side. Hver tredje virksomhed har haft en sagsbehandling i de sidste 5 år indenfor jobformidling eller sygedagpenge-området, mens hver fjerde virksomhed har haft kontakt til kommunen i forbindelse med en byggesagsbehandling. Der er gennemsnitligt tilfredshed med disse sagsbehandlinger. Tre ud af fire virksomheder i Norddjurs Kommune kender til Nordjurs.dk-hjemmesiden. 42 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. For at forbedre hjemmesiden foreslår virksomhederne, at den kan gøres mere overskuelig og samle udbuddene et sted på hjemmesiden. Etableringen af letbanen har for størstedelen af virksomhederne ingen betydning. 29 % af virksomhederne mener at Aarhus Lufthavn er vigtig for deres virksomhed, mens 21 % mener at Grenaa Havn har betydning for deres virksomhed. Cirka halvdelen af virksomhederne kender til projektet Havets Hus, og hver fjerde af disse mener at projektet har betydning for deres virksomhed. 6

127 2 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN I dette afsnit præsenteres virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Desuden ses der nærmere på forskelle i tilfredsheden, opdelt efter virksomhedsstørrelse og brancher. 7

128 53 % af virksomhederne er tilfredse eller meget tilfredse med Norddjurs Kommunes samlede erhvervsvenlighed Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Procent) 45% 40% 35% 30% 25% 20% 33% 42% 11 % af virksomhederne svarer, at de er meget tilfredse med erhvervsvenligheden, mens 42 % svarer, at de er tilfredse. Samlet set er mere end hver anden virksomhed således enten tilfreds eller meget tilfreds med kommunens samlede erhvervsvenlighed. 3 % af virksomhederne er ikke i stand til at give en vurdering og har i stedet svaret ved ikke. 33 % angiver at de hverken er tilfredse eller utilfredse med kommunens samlede erhvervsvenlighed, mens 11 % er utilfredse eller meget utilfredse. 15% 10% 5% 5% 6% 11% 3% n = 153 0% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Ved ikke 8

129 Nogenlunde stabilt niveau i tilfredsheden: Undersøgelsen indikerer en overordnet tilfredshed på nogenlunde samme niveau som målingen fra 2013 Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,5 Det overordnede tilfredshedsspørgsmål er formuleret på samme måde som i sidste års måling fra DI, hvilket giver mulighed for at sammenligne de to målinger. Omregnes tilfredsspørgsmålet til et gennemsnit mellem 1 (Meget utilfreds) og 5 (Meget tilfreds) opnås et gennemsnit på 3,5. Som det fremgår af figuren ligger dette gennemsnit lidt over niveauet fra målingen i 2013, der er markeret med den turkise linje. Her var gennemsnittet 3,45 (Kilde: DI Lokalt Erhvervsklima 2013, side 7). Denne stigning er dog ikke større, end at niveauet må betegnes som stabilt. Overordnet ser ligger gennemsnittet altså mellem svarkategorierne hverken tilfreds eller utilfreds og tilfreds. Niveau i måling 2013 n = Meget utilfreds Meget tilfreds 9

130 Virksomheder med 5-10 ansatte er mindst tilfredse med kommunens erhvervsvenlighed. Virksomheder med over 10 ansatte er de mest tilfredse Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Antal ansatte 10+ (n=18) 5-10 (n=16) 3,1 3,8 De er specielt virksomheder med 5-10 ansatte der trækker den gennemsnitlige tilfredshed ned. Således er gennemsnittet blandt disse virksomheder på 3,1. Det skal dog samtidig bemærkes, at denne gruppe også er den mindste og kun udgår cirka 10 % af virksomhederne i kommunen. De mest tilfredse virksomheder er dem med over 10 ansatte, som har en gennemsnitlig tilfredshed på 3,8. Virksomheder med 4 ansatte eller færre har en gennemsnitlig tilfredshed på mellem 3,5 og 3, (n=39) 3,6 1 (n=75) 3, Meget Meget utilfreds tilfreds n =

131 Tilfredsheden er lavest i handels- og transportbranchen, når hovedbrancherne sammenlignes Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Hovedbranche Virksomheder tilhørende handels- og transportbranchen har generelt et lavere tilfredshedsniveau end de øvrige brancher med et gennemsnit på 3,2. Denne gruppe dækker over cirka hver tredje virksomhed i kommunen. Service (n=36) Industri (n=64) 3,7 3,6 Servicebranchen har det højeste gennemsnit på 3,7, mens industribranchen ligger lige efter med et gennemsnit på 3,6. Det er altså særligt vigtigt at ændre tilfredsheden hos virksomheder i handels- og transportbranchen, hvis den samlede, gennemsnitlige tilfredshed skal op. Handel og transport (n=48) 3,2 n = Meget utilfreds Meget tilfreds 11

132 Størst tilfredshed inden for finansiering og forsikringsbranchen, mens tilfredsheden er mindst inden for handels- og transportbranchen Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Finansiering og forsikring (n=3) Kultur, fritid og anden service (n=7) Landbrug, skovbrug og fiskeri (n=25) 3,7 4,0 4,3 Figuren til venstre viser, hvordan den overordnede tilfredshed med Norddjurs Kommunes erhvervsvenlighed fordeler sig på tværs af erhvervssektorer. Det ses, at virksomheder, der opererer inden for finansierings- og forsikrings samt servicebranchen (herunder kultur og fritid) skiller sig ud ved at have den højeste tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Ejendomshandel og udlejning (n=4) n = 148 Erhvervsservice (n=13) Offentlig administration, undervisning og sundhed (n=7) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed (n=17) Bygge og anlæg (n=21) Information og kommunikation (n=3) Handel og transport (n=48) 3,4 3,3 3,2 3,6 3,6 3,5 3, Meget utilfreds Meget tilfreds Det er stadig handels og transportbranchen der har det laveste gennemsnit, mens også virksomheder indenfor information og kommunikation samt bygge og anlæg har en lav gennemsnitlig tilfredshed i forhold til nogle af de andre brancher. Det bør dog her bemærkes, at antallet af observationer inden for nogle sektorer er meget lavt, hvorfor det estimerede gennemsnit bør betragtes med en vis usikkerhed. 12

133 3 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED MED KOMMUNEN PÅ SPECIFIKKE PARAMETRE I dette afsnit præsenteres virksomhedernes tilfredshed med kommunen på en række specifikke parametre såsom erhvervslivets rammevilkår, samarbejdet og dialogen med kommunen, kommunernes brug af private leverandører m.m. 13

134 Tilfredsheden er størst med niveauet for kommunens personskatter samt adgangen til kvalificeret arbejdskraft og mindst med det kommunale vejnet Tilfredsheden med tværgående rammevilkår Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? (n=147) 3,2 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? (n=123) 3,2 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? (n=146) 3,1 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? (n=134) 2,8 Kommunal kollektiv trafik? (n=96) 2,8 Det kommunale vejnet? (n=153) 2,6 n = Meget Meget utilfreds tilfreds 14

135 Tilfredsheden er mindst med kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye borgere/virksomheder og størst med udbuddet af erhvervsgrunde Fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice Hvor Hvor tilfreds tilfreds er er du du alt alt i alt alt med? med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? (n=86) 3,8 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? (n=100) 3,3 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? (n=122) 3,3 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? (n=87) 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? (n=130) 2,7 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? (n=130) 2,7 n = Meget Meget utilfreds n= tilfreds 15

136 Generelt er der stor tilfredshed med samarbejdet og dialogen - specielt kommunens formidling af væsentlig information Samarbejde og dialog Hvor Hvor tilfreds tilfreds er er du du alt alt i alt alt med? med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? (n=142) 3,4 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? (n=114) 3,2 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? (n=103) 3,2 n = Meget Meget utilfreds n= tilfreds 16

137 Det er specielt mere information der ønskes. Desuden efterspørges der også mere elektronisk information og at informationen målrettes virksomhederne Samarbejde og dialog Hvordan Hvor tilfreds kan information er du alt i alt forbedres? med? (Procent) Gennemsnit (1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds). Begynde at give noget information Hører ikke noget fra kommunen Mere åbenhed og generelt mere oplysning Hyppighed/mere information 47% Drop e-boksen. Den er ikke hensigtsmæssig Bedre information via internettet og de øvrige medier Elektronisk information og nyhedsbreve 22% Lidt for firkantet information. Gør det mere generelt for de forskellige virksomheder. Det er alt for bredt Målrette information Lytte mere til information 11% 14% Hold nogle møder med borgere og erhvervslivet Andet 5% n = 38 0% 10% 20% 30% 40% n= % 17

138 Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? 2,8 2,9 3,2 3,3 3,4 3,2 3,2 3,3 3,1 3,2 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? 2,7 3,1 3,3 3,2 3,2 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 2,4 2,8 2,9 2,8 3,2 Kommunal kollektiv trafik? 2,5 2,7 2,8 2,8 3,3 Det kommunale vejnet? 2,3 2,6 2,6 3,0 3,3 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 18

139 Tilfredsheden med tværgående rammevilkår opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Niveauet for kommunens personskatter? 3,2 3,2 3,2 3,4 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området? 3,2 3,1 3,1 3,2 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld)? 3,1 3,1 3,1 3,3 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer)? 2,8 2,8 2,8 2,8 Kommunal kollektiv trafik? 2,7 2,8 3,0 2,9 Det kommunale vejnet? 2,4 2,6 2,6 3,0 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 19

140 Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? 3,6 3,8 3,8 3,9 4,1 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? 3,1 3,0 3,3 3,3 4,2 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? 3,3 3,3 3,3 3,2 3,5 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 2,5 2,8 2,9 2,9 3,1 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? 2,1 2,5 2,7 2,9 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? 2,3 2,7 2,7 2,6 2,8 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 20

141 Tilfredsheden med fysisk planlægning, private leverandører, image og velfærdsservice opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord? 3,6 3,8 3,9 3,9 Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling? 3,0 3,3 3,3 3,5 Kommunens velfærdsservice (skoler, børnepasning, kultur, grønne områder mv.)? 3,1 3,3 3,4 3,4 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører? 2,7 2,9 2,8 3,1 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen? 2,7 2,6 2,6 2,9 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere? n = ,7 2,6 2,7 2,8 1 Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 21

142 Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på virksomhedsstørrelse Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,0 3,3 3,6 3,5 3,2 3,7 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 2,7 2,9 3,4 3,2 3,3 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 2,8 3,0 3,4 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit 10+ ansatte 5-10 ansatte 2-4 ansatte 1 ansat tilfreds 22

143 Tilfredsheden med samarbejde og dialog opdelt på hovedbranche Hvor tilfreds er du alt i alt med? (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) 3,4 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed? 3,2 3,6 3,4 3,2 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere? 3,1 3,2 3,3 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere? 3,1 3,2 3,3 3,2 n = Meget Meget 5 utilfreds Gennemsnit Handel og transport Service Industri tilfreds 23

144 Signifikanstests Virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med det kommunale vejnet end virksomheder 1 ansat og virksomheder med 2-4 ansatte. Desuden er virksomheder med 5-10 ansatte også signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder indenfor servicesektoren er signifikant mere tilfredse med det kommunale vejnet, end virksomheder indenfor industri- og handels- og transportsektoren. Virksomheder med 5-10 ansatte er signifikant mere tilfredse med den kommunale kollektive trafik, end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder med 10 eller flere ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling end virksomheder med 1 ansat, 2-4 ansatte og 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder indenfor industrisektoren signifikant mere tilfredse med dette, end virksomheder indenfor handels- og transportsektoren. Virksomheder med over 1 ansat er signifikant mere tilfredse med kommunens åbenhed overfor private leverandører, end virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder med 2-4 eller over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med de kommunale erhvervsskatter end virksomheder med 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder med 2-4 eller over 10 ansatte signifikant mere tilfredse med de kommunale afgifter og gebyrer end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med 2-4 ansatte er signifikant mere tilfredse med niveauet for kommunens personskatter, end virksomheder med 5-10 ansatte. 24

145 Signifikanstests Virksomheder 1 ansat, 2-4 ansatte og over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder, end virksomheder med 5-10 ansatte. Desuden er virksomheder med 1 ansat signifikant mere tilfredse end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder med 2-4 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere, end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med kommunens formidling af væsentlig information, end virksomheder med 5-10 ansatte. Virksomheder med over 10 ansatte er signifikant mere tilfredse med dialogen med kommunens politikere, end virksomheder med 2-4 og 5-10 ansatte. Virksomheder med 1 ansat også signifikant mere tilfredse med dialogen med både kommunens politikere og medarbejdere end virksomheder med 2-4 ansatte. Virksomheder indenfor industrisektoren er signifikant mere tilfredse med kommunens velfærdsservices, end virksomheder indenfor handels- og transportsektoren. 25

146 Kommunens velfærdsservice samt dialogen med kommunen der har størst betydning for den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Effekten af specifikke parametre på den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Tallet angiver stigningen i overordnet tilfredshed med erhvervsvenligheden på skalaen fra 1 til 5, når tilfredsheden med den enkelte parameter stiger med én (estimater baseret på bivariat regression). Kommunens velfærdsservice Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere 0,49 0,51 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere 0,45 Kommunens formidling af væsentlig information til virksomhederne 0,37 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Niveauet for kommunens personskatter 0,29 0,31 0,33 Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Kommunens planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører 0,26 0,25 0,24 0,21 0,20 Udbuddet af erhvervsgrunde/erhvervsjord 0,17 Kommunal kollektiv trafik 0,14 Det kommunale vejnet 0,09 n = ,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 26

147 Lille betydning Prioriteringskort hvilke faktorer kan mest effektivt øge den samlede tilfredshed? Høj tilfredshed Hvad er et prioriteringskort? TILPAS Tilfredshed: Høj Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan nedprioriteres uden store konsekvenser for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Lav Parametre placeret i dette felt kan med fordel overvåges, og prioriteres hvis betydningen stiger. OVERVÅG Tilfredshed: Høj Betydning: Høj FASTHOLD Parametre placeret i dette felt kan med fordel fastholdes, da et fald forventes at have stor betydning for den samlede tilfredshed. Tilfredshed: Lav Betydning: Høj En stigning i tilfredsheden med parametre placeret i dette felt forventes at øge den samlede tilfredshed betydeligt. PRIORITÉR Stor betydning Et prioriteringskort rangerer de forskellige parametre af den samlede tilfredshed i fire kvadrater efter den gennemsnitlige tilfredshed og parametrets betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitlig tilfredshed er udregnet på en skala fra 1 (Meget utilfreds) til 5 (Meget tilfreds). Parametre i felterne til venstre har mindre betydning for den samlede tilfredshed, mens parametre i felterne til højre har stor betydning for den samlede tilfredshed. De forventede konsekvenser af et fald eller en stigning i tilfredsheden med parametre i de enkelte felter fremgår til venstre. Prioriteringskortet fokuserer kun på parametrenes betydning for den samlede tilfredshed. Parametre med begrænset betydning i prioritetskortet kan derfor være vigtige i andre sammenhænge. Lav tilfredshed 27

148 Lav gennemsnitlig tilfredshed Høj gennemsnitlig tilfredshed Det er specielt evnen til at fastholde og tiltrække nye virksomheder som kan prioriteres, mens især kommunens velfærdsservice skal fastholdes TILPAS Udbuddet af erhvervsgrunde FASTHOLD Prioriteringskortet til venstre viser, at virksomheder i Norddjurs Kommune er mest tilfredse med udbuddet af erhvervsgrunde. Det er dog et område der i kun i mindre grad påvirker den samlede tilfredshed, hvilket også fremgår af side 26. Planlægning af arealer til by- og erhvervsudvikling Niveauet for kommunens personskatter Formidling af væsentlig information til virksomhederne Kommunens Dialogen mellem velfærdsservice erhvervslivet og kommunens politikere Kommunens velfærdsservice har den største betydning for den samlede tilfredshed. Selvom tilfredsheden allerede er acceptabel på dette parameter, er der plads til at øge den yderligere, hvilket vil have potentiale til også at løfte den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed. Derfor bør området som minimum fastholdes på det nuværende niveau. Kommunal kollektiv trafik Det kommunale vejnet OVERVÅG Åbenhed over for brug af private leverandører Evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunale erhvervsskatter Kommunale afgifter og gebyrer Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens medarbejdere PRIORITÉR Dialogen med kommunens medarbejdere og politikere har den anden- og tredjestørste betydning for den samlede tilfredshed. Gennemsnitstilfredsheden på disse parametre ligger lige over gennemsnittet på alle variable. Her er der dog også et potentiale i henhold til at forbedre den samlede tilfredshed eller sikre en fastholdelse på det nuværende niveau. Gennemsnitstilfredsheden med det kommunale vejnet, den kommunale trafik, de kommunale afgifter og gebyrer samt evnen til fastholde og tiltrække nye borgere er også lav, men samtidig tyder analysen også på, at disse parametre er mindre afgørende for den samlede tilfredshed. Dog er der stadig forbedringspotentialer indenfor disse områder. Lille betydning for samlet tilfredshed Stor betydning for samlet tilfredshed n =

149 4 SAGSBEHANDLING I dette afsnit præsenteres resultaterne af virksomhedernes vurdering af kommunens sagsbehandling på tre forskellige områder. I hvert enkelt tilfælde undersøges oplevelsen af henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling, og desuden undersøges disse to parametres betydning for virksomhedernes samlede tilfredshed. Kun virksomheder, som har benyttet sig af kommunens sagsbehandling inden for de seneste fem år, indgår i analysen. 29

150 Der er flest virksomheder i kommunen som har haft sagsbehandlingskontakt med kommunen i forbindelse med jobformidling og sygedagpengesager På hvilke af følgende områder har virksomheden været i kontakt med Norddjurs Kommune inden for de seneste fem år? (Procent) Jobformidling (Jobcentrets formidling af arbejdskraft) 36% Sygedagpengesag 35% Byggesagsbehandling 25% Miljøsagsbehandling fx miljøgodkendelse 18% Ingen af ovenstående 29% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% n = 153 (mulighed for flere svar, hvorfor der summeres til mere end 100 %) 30

151 Indenfor jobcentrenes indsats halter tilfredsheden med det faglige del efter tilfredsheden med den servicemæssige del af sagsbehandlingen Tilfredshed med henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af kommunens sagsbehandling på forskellige områder. (Gennemsnit 1-5 uden Ved ikke ) Kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet? (n=52) 3,3 3,3 Kommunens byggesagsbehandling? (n=36) 3,4 3,4 Kommunens miljøsagsbehandling? (n=28) 3,6 3,7 Jobcentrenes indsats mht. jobformidling? (n=52-53) 3,6 3,8 n = Note: På spørgsmålet vedrørende kommunens sagsbehandling på sygedagpengeområdet er der ikke spurgt ind til den service- og faglige del, hvorfor gennemsnit også er identiske Meget Meget Den servicemæssige del Den faglige del utilfreds tilfreds 31

152 Både den service- og den faglige del af sagsbehandlingen har betydning for virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsvenlighed Effekten af de to parametre på den samlede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed (multivariat analyse) Den servicemæssige del af sagsbehandlingen Den faglige del af sagsbehandlingen 17,9 19,2 I figuren til venstre er betydningen af tilfredshed med henholdsvis den servicemæssige og den faglige del af sagsbehandlingen for virksomhedernes samlede tilfredshed undersøgt. Begge faktorer er målt vha. et indeks, der samler alle spørgsmål på tværs af sagsbehandlingsområder, som spørger til henholdsvis den faglige og den servicemæssige del af sagsbehandlingen. Effekten af de to faktorer er herefter undersøgt kontrolleret for hinandens betydning vha. en multivariat regressionsanalyse. Formålet hermed er at opnå et estimat af hver enkelt faktors isolerede eller rene effekt på den samlede tilfredshed. Dog viser forrige side også, at der ikke er en stor forskel mellem den service- og faglige del af sagsbehandlingen, hvorfor det det ikke er muligt at sige at den servicemæssige påvirker mere end den faglige del. Ved hjælp af bivariate analyser er det dog undersøgt at både den faglige og den servicemæssige del har signifikant betydning for virksomhedernes samlede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. n =

153 5 VIRKSOMHEDERNES EGNE FORSLAG I dette afsnit præsenteres virksomhedernes egne forslag til, hvordan kommunens erhvervsvenlighed kan øges. De mange forslag er blevet placeret under forskellige kategorier, og der vises en række konkrete eksempler på kommentarerne fra de mest dominerende forslagskategorier. 33

154 De fleste virksomheder mener at Norddjurs kommune bør sikre en bedre infrastruktur samt en bedre og mere åben dialog med erhvervslivet Hvis du skulle pege på en ting, som kommunen kunne gøre for at styrke erhvervsklimaet i kommunen, hvad ville du så pege på? Åbne svar kodet i kategorier. (Procent) Bedre infrastruktur (herunder vejnet) 29% Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet 22% Øget brug af private leverandører 16% Tiltrække flere borgere/forbedre områdets image 12% Sænke skatter og afgifter 8% Hurtigere sagsbehandling og mindre bureaukrati 7% Fremme iværksætteri og hjælpe virksomheder med opstart 4% Andet 4% n = 78 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 34

155 Bedre infrastruktur eksempler på åbne svar Ønskerne til infrastrukturen angår primært vejnettet, parkeringspladser og en bedre indretning af midtbyen. Nedenfor ses eksempler på de kommentarer, der er blevet kategoriseret under bedre infrastruktur Der skulle have være en motorvej for længe siden. Vejnettet skal forbedres. Lade være med at etablere to bycentrummer. Hold jer til et. Snerydning om vinteren. Bedre vedligeholdelse af vejene Forbedring af vejenes tilstand. Lav motortrafikvejen om til en rigtig motorvej ud til lufthavnen. Få etableret noget lignende den gamle færge. Udviklingen af erhvervs- og byområder. Bedre indretning af midtbyen så det gavner detailbutikkerne. Bedre veje, flere parkeringspladser Lad være med at nedlægge parkeringspladserne. 35

156 Bedre og mere åben dialog med erhvervslivet eksempler på åbne svar Virksomhedernes ønsker til en bedre dialog mellem kommunen og erhvervslivet angår bl.a. en følelse af, at det er for besværligt at komme i kontakt med kommunen, at få den nødvendige information samt at få kommunen til at lytte til virksomhedernes ønsker og behov. Mere udadvendte. Følge med udviklingen og tage mere kontakt til virksomhederne Deltage noget mere. Kommunen skal deltage lidt mere i virksomhederne. Satse lidt mere på virksomhederne så det kan skabe arbejdspladser Skabe dialog. Hør hvad virksomhederne kan tilbyde Tag mere kontakt til erhvervslivet Bedre information og dialog. opsøg virksomhederne Mere konsensus mellem kommunen og erhvervslivet. Politikerne er meget lydhøre, men det bliver ikke rigtig til noget fx i forbindelse med omfartsvejen Mere aktive og give mere information til virksomhederne. Tag kontakt og tag ud og besøg virksomhederne. Samspil mellem kommunen og virksomhederne giver vækst 36

157 6 KOMMMUNESPECIFIKKE SPØRGSMÅL I dette afsnit præsenteres resultaterne af de spørgsmål som udelukkende omhandler forhold i Norddjurs Kommune. 37

158 Cirka tre ud af fire virksomheder kender Norddjurs.dk, hvoraf 42 % enten er tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden som kilde til information Hvor tilfreds er du alt i alt med Norddjurs.dk som kilde til information om og fra kommunen? n = % 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kender Norddjurs.dk Kender ikkenordjurs.dk Knap tre ud af fire virksomheder i Norddjurs Kommune kender til hjemmesiden Norddjurs.dk. Ud af de virksomheder som kender til hjemmesiden, er 42 % tilfredse eller meget tilfredse med hjemmesiden. Dette tal stiger til 57 %, hvis man fjerner dem der svarer ved ikke. Dette skyldes den forholdsvis store ved ikke-kategori. Nedenstående ses et udsnit af virksomhedernes forslag til hvordan Norddjurs.dk kan blive en bedre informationskanal: Ved ikke Meget tilfreds 5% 27% Erhvervsdelen skulle forbedres. Tilgængeligheden kunne også forbedres Den er ikke nem at navigere rundt på Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds 4% 7% 20% 37% Synligheden på den. Forvirrende. Uoverskuelig. Mere brugervenlighed til pensionister. En forenkling af hjemmesiden ville hjælpe Langt mere hierarkisk opbygget, så det er nemmere at finde den person man søger n = 113 0% 10% 20% 30% 40% Samle alle udbuddene på et link så de ikke ligger spredt ud på hele siden 38

159 Størstedelen af virksomhederne mener ikke, at letbane-etableringen mellem Grenaa og Aarhus har betydning for deres virksomhed - heller ikke med endestation ved Grenaa Havn n = 153 Hvilken positiv betydning vil letbane-etableringen mellem Grenaa og Aarhus have for din virksomhed? Hvor stor betydning vil det have for din virksomhed, at letbanen fik endestation ved havnen i Grenaa ud over ved stationen i Grenaa? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 72% 85% Ingen betydning 9% 9% Begrænset betydning 2% 3% En vis betydning 7% 4% Stor betydning 6% 4% Ved ikke 72 % af virksomhederne angiver, at letbaneetableringen mellem Grenaa og Aarhus ingen (positiv) betydning vil have for deres virksomhed. 86 % af virksomhederne angiver ligeledes, at det ingen betydning har for deres virksomhed, hvis letbanen fik endestation ved havnen i Grenaa. 7 % af virksomhederne angiver, at letbaneetableringen vil have en stor betydning for deres virksomhed, mens 4 % angiver at det vil have stor betydning for deres virksomhed, hvis letbanen fik endestation ved Grenaa Havn. 9 % angiver at etableringen af letbanen vil have en begrænset betydning og 9 % angiver at den vil have en vis betydning for deres virksomhed. 39

160 Cirka halvdelen af virksomhederne har hørt om Havets Hus, hvoraf knap hver fjerde mener at initiativet vil have betydning for deres virksomhed Har du hørt om projektet Havets Hus i forbindelse med Kattegatcentret? n = % 52% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej/Ved ikke Knap halvdelen af virksomhederne i Norddjurs Kommune kender til projektet Havets Hus. Ud af de virksomheder som kender til projektet, mener knap hver fjerde, at initiativet vil have betydning for deres virksomhed. 72 % mener ikke at initiativet vil have betydning for deres virksomhed, mens 5 % svarer ved ikke. Er det et initiativ, som vil være af betydning for din virksomhed? 23% 72% 5% n = 73 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 40

161 Aarhus lufthavn angives som vigtig i forbindelse med kundebesøg og den indirekte påvirkning den har på virksomheden og området generelt. Er Aarhus Lufthavn vigtig for din virksomhed? Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne med Aarhus Lufthavn set i forhold til din virksomhed? (udvalgte citater) Attraktiv for borgere med lufthavn, hvilket vil skabe flere kunder i virksomheden Virksomheden er afhængig af forbindelser til København Lufthavnen har en god beliggenhed i forbindelse med forretningsrejser Er Aarhus Lufthavn vigtig for din virksomhed? Vigtig i forbindelse med transport af kunder og forretningsforbindelser Indirekte ja. Den udvikler området, som påvirker detailhandlen og dermed vores omsætning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 71% Nej Ja Bruger personligt lufthavnen hver uge Den markerer at Djursland også er noget Flere af virksomhedens kunder kommer fra lufthavnen. Det tiltrækker desuden flere borgere 30% 20% 10% 0% n =153 29% Ja, benytter den som som kunde. Det giver ikke mening, at den skal flyttes Infrastrukturen til og fra lufthavnen kunne være bedre 41

162 Det er typisk på grund af virksomhedernes arbejde på Grenaa Havn, at den anses som vigtig for virksomheden Er Grenaa Havn vigtig for din virksomhed? Hvis ja, hvad er mulighederne og udfordringerne i samarbejdet med havnen? (udvalgte citater) Havnen bruges som leverandør Havnen tiltrækker kunder og turister Havnen er vigtig i forhold til transport Er Grenaa Havn vigtig for din virksomhed? Selve havnen er nok den største kunde den er altså økonomisk vigtig, også i forhold til medarbejdere. Virksomheden er beliggende på havnen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 79% Nej Ja Vi har mange kunder fra havnen Havnen er en kunde og det skaber desuden nogle gode arbejdspladser og udvikling i området 30% 20% 10% 0% 21% Vigtig, da den tiltrækker turister til området Havnen er vigtig i forbindelse med at virksomhedens kunder er placeret på havnen. n =153 42

163 EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM

164 Bilag: 7.1. Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83016/14

165 Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014

166 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job og uddannelse... 3 Kontaktforløb... 3 Jobsamtaler... 3 Jobcenterets tilbud... 4 Vejledning og opkvalificering... 5 Virksomhedspraktik... 5 Ret og pligt til tilbud Jobplaner... 6 Hjælpemidler... 6 Befordringsgodtgørelse... 7 Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud... 7 Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse... 7 Indsatsen overfor beskæftigede... 8 Klage over jobcentrets afgørelser... 8 Lovgrundlag

167 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. I indsatsen er de overordnede mål og værdier selvforsørgelse, job og borgeren i centrum. Målet for alle forsikrede ledige er, at de skal være helt eller delvis selvforsørget. Der er fokus på job og den korteste vej til job, skal findes. Udgangspunktet er den enkeltes ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Arbejdsmarkedsområdet vil være kendt for, at alle borgere oplever en imødekommende, venlig, åben og ligeværdig dialog i mødet med jobcentrets medarbejdere. Målgruppen for kvalitetsstandarden er forsikrede ledige, som modtager dagpenge efter Lov om Arbejdsløshedsforsikring. Kvalitetsstandarden omfatter: Tilmelding som jobsøgende Råd og vejledning om job og uddannelse Kontaktforløb Jobsamtaler Afgivelse af tilbud Ret og pligt til tilbud Jobplaner Hjælpemidler Befordringsgodtgørelse Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Indsatsen overfor beskæftigede Klagemuligheder Lovgrundlag Tilmelding som arbejdssøgende Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for og 3 ledighedsdag efter Lov om Arbejdsløshedsforsikring, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcentret på den første ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende fortsat er arbejdssøgende. Tilmelding som arbejdssøgende sker via nem id på 2

168 Ved tilmelding får alle ledige Min side. Her skal jobsøgningen bekræftes ugentligt og her ses al kontakt og kommunikation med jobcentret - eksempelvis indkaldelse til samtale og jobplaner. Tilmelding som jobsøgende kan ske hjemmefra eller i jobcentret. Hjælp til tilmelding som arbejdssøgende kan fås ved telefonisk kontakt eller personlig henvendelse i jobcentret. Forsikrede ledige skal hurtigst muligt og senest efter 3 uger fra tilmeldingen oprette et cv på jobnet. Cv`et skal indeholde fyldestgørende oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse, jobønsker m.v. Cv samtale afholdes af arbejdsløshedskassen. Hvis det ønskes, kan jobcenteret yde bistand ved oprettelse og ajourføring af cv. Råd og vejledning om job og uddannelse Jobcentret bistår alle forsikrede ledige med at finde job. Bistanden består i synliggørelse af job på henvisning til jobsamtaler om konkrete job, hjælp til egen søgning af konkrete job og oplysninger om jobåbninger ved jobsamtaler i jobcentret. Jobcentret orienterer generelt om jobmuligheder og uddannelse. Informationerne gives efter den lediges ønske ved telefonisk eller personlig kontakt. Kontaktforløb For forsikrede ledige tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger, samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Hvis ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er muligt, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen kommer tættere på arbejdsmarkedet. I Norddjurs kommune begynder kontaktforløbet ved fælles informationsmøde efterfulgt af individuelle samtaler. Jobsamtaler For forsikrede ledige skal den første jobsamtale afholdes, senest når personen har modtaget dagpenge i sammenlagt a) 1 måned som registret arbejdssøgende såfremt personen er under 30 år eller b) 3 måneder som registret arbejdssøgende, såfremt personen er fyldt 30 år. Efterfølgende skal der holdes jobsamtale senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget dagpenge eller har deltaget i forskellige tilbud. Norddjurs kommune har besluttet, at der skal ydes en tidlig indsats for forsikrede ledige. Den tidlige indsats betyder, at indsatsen ydes tidligere end de lovpligtige krav. I Norddjurs kommune indkaldes alle forsikrede ledige til 1. samtale allerede efter 2 uger uanset alder. Efterfølgende samtale afholdes efter 8 10 ugers ledighed. 3

169 Jobsamtalerne er individuelle og har fokus på konkrete job og jobsøgning. Som minimum indeholder jobsamtalen følgende elementer. Der følges op på personens jobsøgning og den videre jobsøgning aftales. Jobcentret kan pålægge personen at søge relevante konkrete job. Jobcentret skal påse, at personens cv er fyldestgørende udfyldt. Behov og mulighed for afgivelse af tilbud i form af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, jobsøgning, afklaringsforløb og uddannelse drøftes og aftales. Det videre forløb inden næste jobsamtale drøftes og aftales. For forsikrede ledige, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal jobcentret ved første samtale vurdere om personen skal læse - og skrive testes. Testen skal afklare om personen har behov for læse og skrivekursus for at forbedre muligheden for at gennemføre en ordinær uddannelse eller opnå arbejde. Vurderes det, at der er behov for en test, aftales det videre forløb. Som led i det individuelle kontaktforløb skal jobcentret vurdere om en forsikret ledig under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre uddannelse på ordinære vilkår. Jobcentret foretager en konkret vurdering ud fra personens forudsætninger. Vurderer jobcenteret ved jobsamtaler, at uddannelse kan gennemføres pålægges personen at søge optagelse på en eller flere uddannelser. Der aftales frist for optagelse. Under uddannelsen modtages elevløn eller SU (statens uddannelsesstøtte). Jobcenterets tilbud Jobcenteret kan give tilbud om følgende: Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Tilbud til forsikrede ledige: kan gives i henhold til en jobplan (se senere afsnit) som sagsbehandleren sammen med borgeren udarbejder skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for brancher eller fagområder, hvor der er behov for arbejdskraft skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Tilbud til forsikrede ledige kan ikke række udover den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge. Forsikrede ledige kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende: 4

170 Uddannelser der har hjemmel i lov og som udbydes generelt. Særligt tilrettelagte forløb, herunder danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Tilbuddene skal udvikle eller afklare personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Vejledning og opkvalificering For forsikrede ledige kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger Inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Inden for de første 9 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år. Inden for de første 6 måneders sammenlagte ledighed, hvis personen er fyldt 60 år. Varighedsbegrænsningen på 6 uger gælder ikke ved tilbud om danskundervisning. Alle tilbud skal have en varighed af minimum 2 uger. Tilbud under 2 uger indgår ikke i opgørelsen af de nævnte 6 uger. Ordblindeundervisning og FVU (forberedende voksen undervisning) gives til alle forsikrede ledige efter behov. Norddjurs kommune har besluttet, at uddannelsestilbud til forsikrede ledige gives til ufaglærte, ledige med kort uddannelsesmæssig baggrund og ledige med forældede uddannelser. Der kan bevilges tilskud til kost og logi under deltagelse i uddannelse såvel ved 6 ugers selvvalgt uddannelse som ved jobplan. Der bevilges tilskud efter regning, enten fra uddannelsesudbyder eller deltager. Der er faste landsdækkende priser på hotelophold og fortæring. Under deltagelse i uddannelse kan endvidere betales for stempelafgifter, certifikater, gebyrer o. lign. Der betales ikke for lægeerklæring. Virksomhedspraktik Forsikrede ledige kan får tilbud om virksomhedspraktik i op til 4 uger. Virksomhedspraktik tilbydes ledige, som har behov for afklaring af beskæftigelsesmål. Endvidere til ledige som på grund af manglende kompetencer har svært ved at opnå job på normale løn og arbejdsvilkår. Norddjurs kommune har i forbindelse med budget 2014 besluttet at prioritere tilbud om virksomhedspraktik i private virksomheder. Forsikrede ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i offentlige og private virksomheder. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af personens kompetencer. Ved ansættelse med løntilskud i private virksomheder skal personen have en sammenlagt ledighed på min. 6 måneder. Ledighedskravet gælder dog ikke for ledige, som ikke har en erhvervsrettet uddannelse, er over 50 år eller er enlig forsørger. Tilbuddet hos private virksomheder kan gives i op til 1 år. 5

171 Norddjurs Kommune har besluttet at prioritere ansættelse med løntilskud i private virksomheder. Ved ansættelse med løntilskud i offentlige virksomheder er der ingen krav om forudgående ledighed. Tilbuddet hos offentlige virksomheder kan gives i op til 6 måneder. Endvidere at den lovbestemte kvote på kommunale løntilskud stilles til rådighed for jobcentret. Kvoten anvendes efter behov. Ret og pligt til tilbud. Forsikrede ledige har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden. Tilbud skal have en varighed af mindst 2 uger. Ledige under 30 år skal påbegynde tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt ledighed. Ledige mellem 30 og 60 skal påbegynde tilbud senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed. Ledige over 60 år skal påbegynde tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Norddjurs kommune har besluttet, at der afgives tilbud af mindst 4 ugers varighed. Ved efterfølgende tilbud skal nyt tilbud være påbegyndt, hver gang personen har haft sammenlagt 6 måneders ledighed. Norddjurs kommune har besluttet, at der ydes en tidlig indsats for forsikrede ledige. Tidlig indsats betyder, at indsatsen ydes tidligere end loven foreskriver. Som hovedregel afgives tilbud til alle forsikrede uanset alder efter 3 måneders ledighed. Efterfølgende tilbud gives som hovedregel ved 3 måneders ledighed fra seneste tilbud. Hvis tilbuddene afgives senere, er det begrundet i udsigt til job, ordinær uddannelse, sygemelding, barsel, efterløn m.v. Jobplaner Jobplanen er en skriftlig aftale mellem den ledige og Jobcentret der skal sikre at den ledige kommer hurtigst muligt i job. Forsikrede ledige får udarbejdet en jobplan, indeholdende en beskrivelse af hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse kan forbedres. Jobplanen indeholder: Borgerens beskæftigelsesmål Hvilke tilbud, der gives til borgeren Begrundelse for de valgte indsatser Jobplanen udarbejdes af sagsbehandleren og borgeren kvitterer for læsning af jobplanen inden tilbuddet påbegyndelse Jobplanen fremsendes elektronisk til borgeren og kan læses på Min side. Hjælpemidler Forsikrede ledige kan ved deltagelse i tilbud få tilskud til hjælpemidler. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemid- 6

172 ler kan i stedet for tilskud gives som udlån. Der foretages en konkret vurdering af, om hjælpemidler er en afgørende forudsætning for at deltage i tilbuddet. Befordringsgodtgørelse Forsikrede ledige som deltager i tilbud har ret til befordringsgodtgørelse. Jobcentret orienter om muligheden for befordringsgodtgørelse. Arbejdsløskasserne administrerer reglerne om befordringsgodtgørelse. Forsikrede ledige kan også ansøge jobcentret om befordringsgodtgørelse ved deltagelse i ansættelsessamtaler ved egen jobsøgning. Norddjurs kommune har besluttet, at reglerne for kørsel mellem hjem og arbejde anvendes. Der kræves dokumentation for deltagelse i ansættelsessamtale. Fritagelse fra pligt til personligt fremmøde til samtaler og fra pligt til tilbud Forsikrede ledige kan fritages for personligt fremmøde og pligt til deltagelse i tilbud, hvis personen: a) kan dokumentere, at pågældende inden for de næste 6 uger skal påbegynde ordinært job på fuld tid, fleksjob, overgår til barsel, efterløn, fleksydelse, folkepension eller b) er omfattet af en arbejdsfordeling Kontakten med jobcentret kan i stedet foregå telefonisk, digitalt eller pr. brev. Forsikrede ledige kan under deltagelse i tilbud fritages for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentret foretager en konkret vurdering ud fra personens ansøgning. Jobcentret imødekommer ansøgningen, hvis det skønnes, at tilbuddet kan føre til varig beskæftigelse eksempelvis hvis der allerede er indgået aftale om et ordinært job, når tilbuddet er gennemført. Forsikrede ledige har ikke pligt til at give tilbud, hvis personen har minimum 20 ordinære arbejdstimer pr. uge. Jobcentret skal holdes orienteret om antallet af arbejdstimer pr. uge eller det gennemsnitlige timetal pr. uge henover en måned. Ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Forsikrede ledige kan i op til 6 uger efter eget valg deltage i uddannelse. Den valgte uddannelse skal være på folkeskoleniveau, gymnasial uddannelse, erhvervsrettet voksen og efteruddannelse samt videregående uddannelse. Selvvalgt uddannelse kan tidligst påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer over 25 år, og inden for de første 10 måneders sammenlagt ledighed for personer, som ikke er fyldt 25 år. Reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse administreres af arbejdsløshedskasserne. 7

173 Indsatsen overfor beskæftigede Private og offentlige virksomheder kan i forbindelse med ansattes midlertidige fravær til uddannelse få tilskud til ansættelse af vikarer (ledige), dette kaldes Jobrotationsordninger. Dette aftales med Jobcentret. Beskæftigelsesministeriet udarbejder to gange årligt en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud. Virksomheden kan anmode om jobrotationsydelse til at dække udgiften til vikaren. Betingelsen er, at der ansættes en vikar i mindst 10 timer pr. uge og i maximalt 52 uger. Vikaren skal være ledig, arbejdsmarkedsparat og have 3 måneders ledighed. Virksomheden skal udbetale sædvanlig løn til den ansatte og overenskomstmæssig løn til vikaren. Virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, har ret til tilskud til den løn, som betales i praktikperioden. Tilskud ydes ikke til elever inden for social og sundhedsområdet eller til den pædagogiske assistentuddannelse. På disse områder udbetales voksenelevløn efter de faglige overenskomster. Det er en betingelse for tilskud, at eleven er fyldt 25 år ved uddannelsens start. Klage over jobcentrets afgørelser Jobcentrets afgørelser efter Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats kan inden 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen ankes til Ankestyrelsen. Klager over jobcentrets afgørelser stiles til Ankestyrelsen og sendes til jobcentret. Efter at have modtaget en klage revurderer jobcentret afgørelsen. Klagerens synspunkter og bemærkninger i forbindelse med klagen indgår i jobcentrets revurdering af sagen. Såfremt jobcentret helt eller delvist fastholder afgørelsen, sendes klagen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen fortager herefter en vurdering af afgørelsen. Lovgrundlag Lov om en aktiv Beskæftigelsesindsats LBR nr. 415 af 24. april 2013 med senere ændringer. Bekendtgørelse om en aktiv Beskæftigelsesindsats BK nr af 27. december 2013 med senere ændringer. 8

174 Borgerrådgiver Borgere i Norddjurs Kommune kan kontakte borgerrådgiveren med klager over kommunens sagsbehandling. Som borger i Norddjurs Kommune kan man klage til borgerrådgiveren blandt andet over kommunens sagsbehandling og personalets optræden m.v.. Borgerrådgiveren kan hjælpe til at forstå en afgørelse fra kommunen samt rådgivning og vejledning i forbindelse med klage samt indgå i dialog med kommunens sagsbehandler og borgeren om sagsbehandlingen. Borgerrådgiveren kan deltage som bisidder og hjælpe med at forberede og samle op på en samtale. Borgerrådgiveren behandler ikke klager om det faglige indhold i kommunale afgørelser, de politiske beslutninger om f.eks. serviceniveau m.m., ansættelsesforhold i kommunen og forhold som andre klageinstanser tager sig af. Derudover behandler borgerrådgiveren normalt ikke klager, der er mere end 1 år efter hændelsen/forløbet. Derudover medvirker borgerrådgiveren til, at der ydes en god Borgerservice med borgeren i centrum. Læs mere: 9

175 Bilag: 7.2. Høringssvar fra handicaprådet - forsikrede ledige Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

176 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa Grenaa, den 8. august 2014 Høringssvar - forsikrede ledige Handicaprådet har på ordinært møde den 7. august behandlet ovenstående emne. Handicaprådet tog materialet til efterretning. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

177 Bilag: 8.1. Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp og kontanthjælp.pdf Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 25. september Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

178 Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014

179 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den xx.xx.2014 Indhold Indledning... 2 Processen for visitation af unge... 2 Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere... 5 Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp... 5 Uddannelsespålæg... 7 Vurderingskriterier... 7 Digitale støtteværktøjer... 8 Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Sagsbehandlerens adgang til og anvendelse af resultatet Hvornår kan du modtage ydelse? Klage over jobcentrets afgørelser Lovgivning Oversigt over indsatser de første 3 måneder

180 Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt for borgere og medarbejdere, hvilket serviceniveau politikerne har vedtaget i Norddjurs Kommune. Kvalitetsstandarden er et politisk og administrativt styringsværktøj. Politisk fordi kvalitetsstandarden er en formidling af det politisk fastsatte serviceniveau for forsikrede ledige. Administrativt, fordi kvalitetsstandarden er et arbejdsredskab for medarbejderne og samarbejdsparterne i forhold til, hvilken service der skal ydes. Formålet med indsatsen er at få de unge til at vælge uddannelse eller job fremfor offentlig forsørgelse. Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Hvis det ikke er muligt umiddelbart at få de unge i gang med uddannelse eller job er det målet med indsatsen, at hjælpe de unge til hurtigst muligt at blive klar til uddannelse eller job og derigennem at blive selvforsørget. Kvalitetsstandarden omfatter: Processen for visitation af unge Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Uddannelsespålæg Vurderingskriterier Digitale støtteværktøjer Profilafklaring for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse Lovgrundlag. Processen for visitation af unge Erfaringerne viser at unge som starter med at få offentlige forsørgelse har en stor sandsynlighed for senere i livet at få offentlig forsørgelse i lange perioder. Derfor har Norddjurs Kommune nogen år arbejdet med at holde de unge ude af offentligforsørgelse. Dette sker ved en aktiv vejledende indsats både i Jobbutikken og i UU (ungdommens uddannelsesvejledning), samt i de efterfølgende samtaler med sagsbehandlere og evt. jobkonsulenter (virksomhedsservice) rettet mod at få overbevist den unge der møder op i jobcenteret om, at det er bedst for dem og at det bedst kan betale sig, at tage et job eller starte på en uddannelse. Vi gør derfor en ekstra stor indsats for at finde bedre alternativer til kontanthjælp unge skal forvente, at vi stiller krav og sammen med dem forsøger vi at finde løsninger. Hovedmålet er at få de unge til at påbegynde uddannelse eller arbejde. Såfremt den løbende indsats for at få de unge i gang med job eller uddannelse med det samme og den pågældende fastholder ønsket om at søge offentlig forsørgelse, regulerer Lov om aktiv 2

181 beskæftigelsesindsats, hvordan Jobcenteret må håndtere unge. Denne regulering sker med afsæt i de unges forskellige forudsætninger. Nedenfor beskrives kort, hvordan den overordnede opdeling af de unge sker ud fra deres forudsætninger processen for den såkaldte visitation til målgrupper. Efterfølgende går vi mere i dybden med visitationsprocessen for de forskellige ydelseskategorier. Nedenstående figur illustrerer på skematiskvis bredden i det arbejde, som Jobcentret varetager i forbindelse med visitationen af de unge under 30 år. Der er overordnet set tale om to forskellige ydelser, som den unge under 30 år kan være berettiget til: Kontanthjælp: Unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som enten skal i job eller gennemføre en række aktiviteter, som sikrer, at de efter et kvalificeringsforløb kan komme i job. Uddannelseshjælp: Unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor det handler om, at de skal gennemføre en uddannelse så snart som muligt, eller gennemføre et kvalificeringsforløb med en række aktiviteter, som sikrer, at de senere kan tage en relevant uddannelse. For den første gruppe, kontanthjælpsmodtagerne, foregår der en opdeling af borgerne inden for en uge efter den unges henvendelse i jobcenteret. 3

182 De unge placeres (visiteres) i en af de to kategorier: Jobparate eller aktivitetsparate. For modtagerne af uddannelseshjælp foregår visitationen i to tempi, først vurderes om den unge er åbenlyst uddannelsesparat (eller evt. aktivitetsparat), og i de efterfølgende 3 måneder opdeles de øvrige i enten uddannelsesparat eller aktivitetsparat, som illustreret i nedenstående figur. I Norddjurs Kommune er det målsætningen at samtalerne og dermed opdelingen af de unge på målgrupper sker allerede inden for 2 dage. Visitationsprocesserne tager således sigte på at indplacere den unge i en af følgende 5 målgrupper: Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Åbenlyst uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp Aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp 4

183 Visitation af unge kontanthjælpsmodtagere Borgernes jobparathed afdækkes af Jobcentrets Ungeteam senest efter en uge, via en visitationssamtale, hvor de unge bliver vurderet som enten jobparate eller aktivitetsparate. De jobparate er dem, der vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. De jobparate skal stå til rådighed for job. De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. De aktivitetsparate skal stå til rådighed for aktive tilbud og rimelige tilbud om job m.v. Visitation af unge modtagere af uddannelseshjælp Uddannelsesparatheden afdækkes via en tidlig og grundig visitationsproces. Processen har flere elementer herunder hyppig opfølgning og aktiv indsats. 5

184 Senest efter en uge fra henvendelse til Jobcentret kommer den unge til den tidlige visitationssamtale. Allerede på dette tidspunkt sætter ungeteamet gang i de relevante indsatser, der skal bidrage til at afklare den unges ressourcer og behov i forhold til uddannelse. Herefter afholdes yderligere mindst to samtaler inden for tre måneder. Ungeteamets medarbejdere vurderer på den baggrund, om den unge er uddannelsesparat eller aktivitetsparat. I udgangspunktet mødes alle unge som uddannelsesparate. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal inden for den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Viser testen et behov, skal den relevante undervisning iværksættes. Nogle unge vil være åbenlyst uddannelsesparate. Andre vil have så synlige og omfattende problemer, at de allerede ved den første visitation bliver erklæret aktivitetsparate. De får den samme indsats som andre aktivitetsparate. For aktivitetsparate unge er målet også uddannelse. Men de har større udfordringer end de unge, der er uddannelsesparate, hvad enten der er tale om sociale, sundhedsmæssige eller helt andre problemer. Derfor er det første skridt at gøre netop de unge uddannelsesparate og herefter hjælpe dem i uddannelse. Da målet er uddannelse, får de aktivitetsparate ligesom de uddannelsesparate et uddannelsespålæg fra dag ét. Uddannelsespålæg til aktivitetsparate indebærer ikke i første omgang pålæg om at gå i gang med en uddannelse, men omfatter derimod i vid udstrækning pålæg om aktiviteter og tilbud, der kan bidrage til, at den aktivitetsparate kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Aktivitetsparate kan have brug for et længerevarende forløb med sådanne aktiviteter og tilbud, før de er klar til at gennemføre en uddannelse. 6

185 Uddannelsespålæg Ungeteamet giver et uddannelsespålæg til alle, der søger om uddannelseshjælp. Uanset om den unge visiteres som uddannelses- eller aktivitetsparat. Der er tre trin i et uddannelsespålæg: Trin 1 Den unge skal finde uddannelser, der er realistiske og relevante, som den unge kan søge ind på og derefter prioritere dem. Trin 2 Den unge skal søge optagelse på én eller flere af uddannelserne. Trin 3 Den unge skal starte på en uddannelse og fuldføre den. Disse tre trin danner rammen om indsatsen for de unge. Allerede ved første visitationssamtale retter ungeteamet indsatsen mod det trin, der er relevant. Og der sættes nogle klare frister for næste trin. De åbenlyst uddannelsesparate skal med det samme søge optagelse på en uddannelse og hurtigst muligt starte på den. Andre, der vurderes at have længere vej til uddannelse, kan få længere frister og flere understøttende aktiviteter med henblik på at fuldføre trin 1. Pålægget sikrer, at alle unge og Jobcentret uanset den unges udfordringer har et fælles mål om, at indsatsen ender i uddannelse. I uddannelsespålægget beskrives de aftalte indsatser og aktiviteter, der iværksættes for at understøtte det relevante trin, og som skal føre frem til, at den unge kan påbegynde og gennemføre en uddannelse. Vurderingskriterier For at kunne foretage en korrekt visitation og målgruppeindplacering af de unge, anvendes forskellige vurderingskriterier som støtteværktøj. Vurderingskriterierne kan anvendes til at vurdere tilstand, fremdrift og egnethed i forhold til uddannelse. Kriterierne er således udtryk for de parametre, der indgår i en samlet vurdering omkring visitationen og målgruppeindplacering af de unge. Dette gælder både ifht. nyledige samt unge, der har været i kontanthjælpssystemet i længere tid. Under alle omstændig heder skal vurderingskriterierne være retningsgivende for det videre arbejde med at gøre den unge job- eller uddannelsesparat og det skal være synligt, hvad der ligger til grund for Jobcentrets vurdering. Vurderingskriterierne, altid individuelt skønsbaserede. De mest centrale elementer i de skønsbaserede vurderingskriterier er: kompetencer, motivation, udfordringer og timing. 7

186 Timing/ progression Erfaring/ Kompetencer Udfordringer/ problemer Motivation Enhver visitation og målgruppeindplacering tager derfor udgangspunkt i nedenstående parametre: 1) Kompetencer: Om den unge KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 2) Motivation: Om den unge VIL starte med at arbejde / påbegynde en uddannelse, OG 3) Udfordringer: Om den unge af andre grunde IKKE KAN komme i arbejde / påbegynde en uddannelse, ELLER 4) Timing: Om den unge INDEN FOR TIDSHORISONTEN VIL VÆRE I STAND TIL at arbejde / påbegynde en uddannelse. Hver enkelt målgruppeindplacering er et udtryk for en individuel faglig vurdering. Målgruppeindplaceringen er ikke en afgørelse, men en vurdering der tilgår Borgerservice, som efterfølgende træffer afgørelse om størrelsen på ydelsen, som den unge kan modtage fra kommunen. Der skal foretages en ny visitation, såfremt der sker ændringer i den unges forhold. Ligeledes skal der foretages ny visitation, såfremt der fremkommer nye oplysninger, der kan have betydning for den vurdering, der er foretaget. Der skal derfor ikke ske fornyet vurdering af visitationen, ved hver samtale. Digitale støtteværktøjer Hvis alle unge der møder Jobcenter Norddjurs skal behandles godt og ens, er det en fordel at spørgsmålene som man kan udlede af vurderingskriterierne stilles på samme måde og sker - let, hurtigt og effektivt. Derfor er der udviklet en række digitale løsninger, som kan interviewe borgeren via digitale spørgeskema og selvbetjeningspaneler. Heriblandt har Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (herefter STAR) pr. 1. maj 2014 lanceret to samtale-værktøjer til henholdsvis kontanthjælps- og uddannelseshjælpsområderne. Samtaleværktøjerne består af et spørgeskema kaldet forberedelsesskema med 10 spørgsmål, som den unge udfylder på Jobnet.dk før sin første samtale. Spørgsmålene handler blandt andet om uddannelsesbaggrund, forventninger til jobmuligheder og den unges krav til job eller uddannelse. Når skemaet er udfyldt, vil det være muligt for sagsbehandleren at tilgå besvarelserne. Borgeren kan desuden genfinde sin besvarelse på Min side på Jobnet.dk. 8

187 Værktøjerne har ét hovedformål at bidrage til, at den unge kommer i job eller uddannelse. Og det skal bidrage til refleksion, så den unge gør sig tanker om vejen mod job eller uddannelse allerede inden første samtale i Jobcenteret. Værktøjet er et tilbud til den unge og til kommunen. Målet er, at den ledige og sagsbehandleren har et fælles udgangspunkt allerede ved den første samtale såvel som støtte ved de efterfølgende samtaler. Spørgsmålene i forberedelsesskemaet er udvalgt og formuleret på baggrund af evidens (den viden, man har om hvad der virker) fra forskningen og derefter tilpasset på baggrund af tips og anbefali nger fra en følgegruppe af praktikere fra kommuner og a-kasser. Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung med en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 9

188 Svarskemaet herunder er et tænkt resultat af, at en ung uden en erhvervskompetencegivende uddannelse har besvaret de 10 spørgsmål. 10