Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv:

Relaterede dokumenter
TS-kursus i hæmatopatologi. Knoglemarvens cellularitet. Knoglemarvens cellularitet. Normalfordeling (procent) Normalfordeling (procent)

Morfologi ved MDS. Morfologi ved MDS. Morfologi ved MDS. Myelodysplastic/myeloproliferative neoplasms (WHO 2008) Myelodysplastic syndromes (WHO 2008)

STØTTEVÆV. amorf. BINDEVÆV fibrillært kollagent løst. organiseret: elastisk. fedtvæv. cellulært bindevæv: (fx tarmkrøs)

BLOD. Støttevæv bindevæv bruskvæv benvæv blod

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

Case 1: Normal KM LST

Leucocyt-forstyrrelser

STØTTEVÆV - almen histologi

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition

Undersøgelsesmetoder

Histologisk klassifikation: NRH Akut hepatit Akut hepatit i resolution (ligner NRH) Kronisk hepatit Steatohepatit

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Lymfoide neoplasier. Mine temaer. Flowcytometri for Yngre Hæmatologer 2017

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital

Myeloid neoplasi. Myeloid neoplasi. Myeloproliferativ neoplasi. Myelodysplasi. Akut Myeloid Leukæmi. Myeloproliferativ neoplasi (hyperproliferation)

TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

Eksamensopgavesæt KLADDE

STØTTEVÆV - almen histologi

MDS. Marianne Bach Treppendahl Læge, PhD Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

Studiespørgsmål til blod og lymfe

TS kursus i patologi: Introduktion til leverbiopsien. Alastair Hansen

Hvad laver min knoglemarv? Danish Edition

Rekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik. Dansk Lymfomgruppe 2009

CYTOLOGISK TEKNIK. Sebastian Frische, Anatomisk Institut

MIKROSKOPETS BRUG I ALMEN PRAKSIS

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital

KOMPETENCELISTE I HOVEDUDDANNELSEN

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Månedens case Oktober 2012

KLINISKE UNDERSØGELSER

MDS En vej med Håb. Information til Patienter og Pårørende som LEVER med MDS. Danish edition. by Sandra Kurtin

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Herlev og Gentofte Hospital. The influence of different fixatives and preparation methods on morphology, immunohistochemistry and molecular analyses

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Skriftlig reeksamen august 2017

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Akut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

IDÉ-KATALOG BACHELORPROJEKTER

Biologien bag epidemien

Leverbiopsien diagnostiske metoder. Leveren, pancreas og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2015

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

A-kursus: Lever Tumorer. Alastair Hansen

PATOLOGI. Materiale Cytologi: Exfoliativ: Nåleaspiration: Svartiden Histologi:... 2

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

Immunologi. AMU kursus

Den hæmatologiske fællesdatabase

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Akut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet

Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus

Papillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus

ASC. Atypical Squamous Cells. ASC-US: Atypical Squamous Cells Undetermined Significans ASC-H: Atypical Squamous Cells Cannot Exclude an HSIL

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

EBUS-TBNA: MARIANNE SCHOU MARTINY Cytologisk Årsmøde 3. marts Aarhus Universitetshospital Dansk cytologi forening

Hepatitis Viral Autoimmun - Medikamentel

Test'af'EML4.ALK'fusion'i'lungeadenokarcinom.

Morfologiske HPV forandringer

Forandringer i pladeepitelet

ved inflammatorisk tarmsygdom

BLOD OG LYMFESYSTEMET 2 LECTION 10. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi

Flowcytometri. - Princip og praksis. DHS kursus for yngre læger 2017

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Eksamensopgavesæt Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag den 1. juni 2012 Tandlægestuderende

Retningslinjer for god standard af pato-anatomiske undersøgelser for lungecancer CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER

HVAD BESTÅR BLODET AF?

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

BLOD OG LYMFESYSTEMET 1 LECTION 9. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 2

Pas på dig selv, mand!

Skriftlig eksamen juni 2018

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Uddannelsesprogram. Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Vejle Odense - Vejle. På basis af Målbeskrivelse april 2012

De fem elementer. Lek,on 2

Immunologi- det store overblik

Skriftlig reeksamen august 2017

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

Fag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur. søgedatabaser.


MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Patologisk anatomi og cytologi. Sønderborg Odense - Sønderborg. På basis af Målbeskrivelse april 2012

9. Mandag Celle og vævslære del 3

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Klassifikation af medicinske leversygdomme. Hepatitis steatose/steatohepatitis PBC PSC LDO

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Forandringer i pladeepitelet

Følgende sprog er inkluderet i denne pakke:

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Transkript:

Vigtige elementer ved undersøgelse af perifert blod og knoglemarv: Den normale knoglemarv: I det ekstrauterine liv foregår hæmatopoiesen i den røde knoglemarv (KM). Fordelingen af rød KM (hæmatopoietisk) og gul KM (fedt) er afhængig af alderen. Den røde KM indskrænkes centripetalt med alderen og erstattes af gul (reservekapacitet). I tidlig voksenliv begrænses den røde KM til flade knogler (+vertebrae + proks. ½ hum.og fem.) Ved behov kan den gule KM omdannes til rød KM og dermed blive hæmatopoietisk. Ved behov (og sygdom) kan ekstramedullære dele af RES omdannes til hæmatopoietisk væv. Den røde KM er beliggende mellem trabekler af lamellær knogle. Stromaet består af fedtceller, blodkar, fibroblaster, makrofager og nervefibre. I KM er der desuden enkelte lymfocytter, plasmaceller og mastceller. Den syge knoglemarv: Afvigelse fra den normale mht. en eller flere af flg. parametre; 01. Fordeling af rød (hæmatopoietisk) KM i knoglerne 02. Plasigrad 03. Placering af de forskellige poieser i forhold til trabekler 04. Relative forhold mellem de forskellige poieser 05. Uddifferentiering af de forskellige poieser 06. Morfologiske abnormiteter i de forskellige poieser 07. Abnormiteter i stromaet (eks. fibrose) 08. Infiltrater (eks. granulomer, reaktive lymfoide infiltrater, metastaser mm.) 09. Aflejringer (ofte samtidig makrofagproliferation) 10. Jernindhold 11. Abnormiteter i knogletrabeklerne (eks. osteosclerose) NB! En del knoglemarvssygdomme karakteriseres såvel ved nogle af disse afvigelser som ved lighedspunkter med den normale hæmatopoiese ( morfologisk, immunologisk og molekylærbiologisk)

Materiale: KM aspiration og - biopsi er komplementære undersøgelser og bør kobles med udstrygning af Pb.. Perifert blod (Pb.); Smear KM aspiration; 1. Smears / cytologi cytokemiske / enzymcytokemi / immuncytokemi 2. Rest vasket / histologi histokemiske / enzymhistokemi / immunhistokemi 3. Materiale til Flowcytometri og Cytogenetik (evt. Molekylærbiologi, EM, Kulturer etc.) KM Biopsi; 1. Imprint smear 2. Afkalkes i EDTA (mindre skrumpning end syre + bedre enzym og immun) Essentiel især ved; a. DRY TAP; Hypoplasi + Aplasi Maximal hyperplasi (eks. carcinose, ALL) Fibrose ( eks. MP, X-ray, Infarct mm.) b. ML; Arkitektur og fordelingsmønster. c. MPD/MDS; Fordeling af poieser i den røde marv. (ofte fibrose) d. ALL; Behandlingsrespons (% blaster)

Vurdering: Pb. L+D; Alle 3 slutprodukter af hhv. erythropoiese, thrombopoiese og myelopoiese kan vurderes mhp. antal, fordeling og evt. abnormiteter. Evt. leukæmisering konstateres. Giver mulighed for sammen med de histologiske snit af KM koagel eller KM biopsi at vurdere evt. blodtilblanding af KM smear. KM Plasigrad; Normal plasigrad er fra ca. 25 % til ca. 75 %. (NB! SAMPLING ERROR) Meget unge (spædbørn) kan have > 75 % plasigrad som normalen. Meget gamle (oldinge) kan have < 25 % plasigrad som normalen. Sternalmarv måske lidt højere plasigrad end cristamarv, der måske er lidt højere end i vertebra. KM Arkitektur; Erythropoiesen er normalt beliggende langs suinusoiderne (intramedullært). Erytropoiesen normalt i øer med alle udviklingstrin og cellerne tæt associerede til hinanden. Erythropoiesens kerner er normalt runde med ensartet kromatin. ARTEFAKT med skrumpning giver ofte en tom halo rundt om kernerne. Megakaryocytopoiesen placeret som erythropoiesen. Megakaryocytopoiesen ligner Erythropoiesen ved under modning at smide kernen ud af cellen. MK undergår endomitose med accumulering af DNA (2N - 4N - 8N -16N - 32N - 64N (128N)). Emperipolese med levende celler der vandrer rundt og melder i demarkationsmembransystemet. Granulopoiesen normalt med umodne celler (myeloblasterne) langs knogletrabekeloverflade. Monocytopoiesen smider hurtigt monocytterne ud i blodet eller omdanner dem til makrofager. Andre celler Mastceller; Positive med NASDCl og metachromatisk med Giemsa. Plasmaceller sjældent over 1 % og oftest langs karrene. Lymfocytter stiger hurtigt postnatalt til ca. 35 50 %. Lymfocytter falder igen gennem barndom og er hos voksne ca. 10 %, flest T og oftest CD8+. Få spredte B-lymfoblaster (HÆMATOGONER) hos småbørn.

Specialfarver: Cyto- og histokemiske; HE (snit) (morfologi mm.) PAS, Giemsa (smear + snit) (morfologi mm.) Pearl s Blue (smear + snit) (jernindhold, sideroblaster) Reticulin og VG (snit) (retikulin - og kollagen fibrosegrad) ZN, Gram mm. (smear + snit) (infektioner) Cyto- og histoenzymatiske; Myeloperoxidase, MPO (smear + snit ) (kun myelopoiese incl. blaster) Leder NASDCl (smear + snit) (kun myelopiese + uddifferentiering) NAE (smear + snit) (monocytopoiese) AP (smear) (LAP score) Cyto- og histoimmunologiske; CD 45 Fælles B + T (CD33 og CD 34 Blastmarkører (mest myeloide) TdT Blastmarkør (mest B+T) HLA DR Blastmarkør ( mest B) (CD20, CD79a, Ig.,l/k) (CD19,CD20, CD22, CD23 sig, cig) (CD;1a- 2 3 4 5 7 8 43 56-57) ( cig, CD38, MUM 1) (MPO, CD43, CD61, glycophorin A) (MPO, CD13, CD14, CD33, CD34 ) B markører B markøre (Flow) T markører Plasmaceller Myeloide Myeloide (Flow) Andre ( lymfom-, sarcom- og metastaserelaterede).

Artefacter: Smear; Snit; Udstrygning med uslebet glas medfører kvæstning af celler. Inadækvat lufttørring (fixering) uklare kerner med læk til cytoplasma. Formalindampe (fra koagel- og biopsiglas) uklar morfologi og farvning. Formalinpigment i vævet. Dårlig fixering (< 18 tim.) groundglas lignende kerner uden detaljer. Dårlig fixativ giver skrumpning og forvridning. Dårlig biopsinål (sløv) giver kvæstning af vævet. Dårlig teknik kan medføre hud+muskel presses ind i biopsien. Arvæv efter tidligere biopsi samme sted. Ridser mm (kniv), flydere mm. Talkum fra handsker. Cytogenetik Molekylærbiologi EM Kultur - andet