Beskæftigelsen på Samsø Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen Rapport 00-02 Juli 2000
Published by Centre for Labour Market and Social Research Universitetsparken, Building 350 8000Aarhus C, Denmark Editor: Peder J. Pedersen Copyrights: Nils Karl Sørensen og Niels Westergård-Nielsen ISSN 395-099
Beskæftigelsen på Samsø Nils Karl Sørensen Niels Westergård-Nielsen Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, Aarhus Universitet, bygning 350, 8000 Århus C, Danmark. Institut for grænseregionsforskning, Persillegade 6, 6200 Aabenraa, Danmark. Juli 2000
Forord Formålet med denne rapport er at afdække udviklingen i arbejdskraftens ressourcer på Samsø over tiden. Det billede, der herved fremkommer, kan bidrage til at målrette det fremtidige fokus for udformningen af erhvervsudviklingen på øen. Rapporten er udarbejdet af professor, cand.oecon., phd. Niels Westergård-Nielsen, Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser, CLS ved Aarhus Universitet og seniorforsker, cand.oecon., phd. Nils Karl Sørensen, Institut for grænseregionsforskning. Førstnævnte har stået for udvikling af statistisk metode, mens sidstnævnte har stået for statistisk præsentation og formidling. Stud.oecon. Karsten Bjerring Olsen har udført kørsler på Danmarks Statistiks afdeling i Forskerparken i Århus. Undersøgelsen er rekvireret af AF-Århus amt. Rapportens synspunkter og konklusioner er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af AF-Århus amt.
Indhold. Sammenfatning og perspektiv..... Problemstilling og resumé....2 Mulige temaer for fremtiden... 4.3. Rapportens disposition og metode... 6 2. Befolkningen på Samsø...8 2.. Befolkningens sammensætning og udvikling... 8 2.2. Befolkningens ændringer... 0 2.3. Befolkningsprognoser... 3 2.4. Sammenfatning... 4 3. Erhvervsstruktur og beskæftigelse...5 3.. Arbejdssteder og erhverv... 5 3.2. Beskæftigelse, kvalifikationer og erfaringer... 20 3.3. Pendling til og fra Samsø... 39 3.4. Sammenfatning... 43 4. Ledighed og mobilitet på Samsø...46 4.. Ledighedens udvikling... 46 4.2. Koncentration og risiko... 48 4.3. Flytninger... 52 4.4. Sammenfatning... 56 5. Indkomst, beskatning og service...58 5.. Indkomstudvikling og vækst... 58 5.2. Beskatning og service... 60 5.3. Boligmarkedet på Samsø... 62 5.4 Sammenfatning... 65
Bilag...67 A. Branchenøgle... 67 B. Stillingskode... 70 Litteratur...7
. Sammenfatning og perspektiv.. Problemstilling og resumé Samsø er et komplet stykke Danmark på 4 km 2 beliggende i Kattegat mellem Sjælland og Jylland med bakker, bjerge, dale, landsbyer, marker og skove. Samsø er også et komplet arbejdsmarked i et landdistrikt, hvor pendling til og fra omverdenen er vanskelig at forene med et normalt arbejdsliv. Erhvervsstrukturen på Samsø er typisk for et landdistrikt med dominans af landbrug, værksteder og mindre industri. Faseforskydningen mod servicesektoren forløber kun langsomt. Med nedlæggelsen af slagteriet, der gav arbejde til omkring 5 procent af øens samlede beskæftigelse, sker der næsten en halvering af industribeskæftigelsen på Samsø. Dette efterlader et tomrum i erhvervsstrukturen. Dertil kommer, at beskæftigelsen varierer betydeligt over året som et resultat af sæsonarbejde især inden for landbruget og de turismerelaterede aktiviteter. Et spørgsmål om stabilitet Nedlæggelsen af øens største industrielle virksomhed inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien nemlig slagteriet har alvorlige konsekvenser for den lokale velfærd. Det specielle ved beskæftigelsen på slagteriet var, at beskæftigelsen og dermed indkomstniveauet og beskatningsgrundlaget har været mere stabilt end for hovedparten af de resterende brancher på øen. I 997 havde den gennemsnitsbeskæftigede typiske slagteriarbejder omkring 0 års erfaring i branchen. Det er den højeste gennemsnitlige erfaring inden for nogen branche på Samsø. Det er således velkvalificeret, men fortrinsvis ufaglært arbejdskraft, der er blevet ledig. Netop problemet omkring stabilitet er fremherskende i en række andre sektorer, der ofte har betydning for et landdistrikt. Landbruget er øens vigtigste private erhverv med en beskæftigelsesandel på 0 procent. Selv om Samsø har gennemløbet en strukturudvikling parallelt med den, som genfindes i det øvrige Danmark, er beskæftigelsesandelen i landbruget alligevel høj. Dette kan skyldes den specialiserede produktion af grøntsager. Landbruget benytter i høj grad korttidsansættelser, sandsynligvis i forbindelse med sæsonbeskæftigelse. Beskæftigelsesmæssig stabilitet er også problemet inden for hotel- og restaurationsvirksomhed og detailhandel, omend det er mindre i den analyserede periode. Netop disse erhverv Synspunkterne i rapporten og konklusionen er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af AF-Århus amt.
har betydning for turismen, der ofte fremhæves som en økonomisk mulighed for landdistrikterne. På trods af en række tiltag i 990'erne for at styrke turismen, er rammerne for at skabe stabil helårsbeskæftigelse ikke til stede på Samsø, og mulighederne for alternativer er begrænsede som en følge af et stort sammenfald mellem turist- og høstsæsonen. Afvandring og aldersforskydning mod ældre borgere Spørgsmålet om stabilitet knytter sig ikke alene til beskæftigelsen, men også til hele udviklingen i folketallet på Samsø. Folketallet har i en længere periode været vigende, og samtidig mangler der personer i de erhvervsaktive aldre. Siden 980 er befolkningen reduceret med næsten 600 personer til godt 4.300 samsinger ved indgangen til 999. Næsten 60 procent af samsingerne bor uden for de små byområder. Befolkningstætheden er følgelig lav svarende til 38 personer per km 2. Gennemsnittet for Århus amt er på 39 personer per km 2. Befolkningen fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsentret på Samsø. Skulle andelen af erhvervsaktive være som på landsplan, så mangler der 350 samsinger til at forsørge overrepræsentationen, der i forhold til andelene på landsplan udgør næsten 400 personer. Forholdet mellem til- og fraflytningen på Samsø er meget stabilt, og der er et meget svagt overskud at nettotilflyttere. Øens tiltrækningskraft kan således ikke dække det konstant negative fødselsoverskud. Hvert år fødes der gennemsnitligt 40 samsinger, mens gennemsnitligt 80 afgår ved døden. Dette forhold har været stabilt igennem hele perioden. I forhold til andre dele af landet er der ikke alene færre kvinder i den fertile alder, men de føder også færre nye beboere til øen. Den gennemsnitlige familiestørrelse er som et resultat heraf lidt mindre end gennemsnittet for Danmark. Færre og færre af de personer, der flytter til og fra Samsø har tilknytning til arbejdsmarkedet. I 997 drejede det sig kun om 30 procent af alle flyttebevægelserne. Mange unge med tilknytning til arbejdsmarkedet flytter til øen sandsynligvis for at benytte sig af øens højog efterskolemiljø. Mange af disse unge forlader Samsø igen efter endt ophold. Frem til år 2020 forventes der ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose, at blive yderligere omkring 250 samsinger, og andelen af ældre forventes at stige mere end på landsplan. Det vil øge forsørgerbyrden for de erhvervsaktive. Forudsætningen for, at befolkningsgrundlaget øges, er imidlertid, at fertiliteten øges fra det nuværende niveau, som har været svagt vigende igennem hele den undersøgte periode. På denne baggrund vurderes prognosen at tegne et særdeles optimistisk billede af den fremtidige udvikling i folketallet. En bæredygtig erhvervsstruktur? Nedlæggelsen af slagteriet har skabt et hul i erhvervsstrukturen på Samsø mellem på den 2
ene side landbruget og på den anden side serviceerhvervene. Ses der bort fra konservesfabrikken og et par virksomheder inden for jern- og metalindustrien, er den industrielle produktion, der har bidraget til skabelsen af økonomisk vækst mange steder i Vest- og Sydjylland, fraværende på øen. Serviceerhvervene på øen er tilpasset de lokale behov især i forhold til transportvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed. Samsø er i forhold til mange andre steder et lukket arbejdsmarked. Men til forskel fra andre øer som Anholt, Læsø og Ærø er der en storbyen Århus i nærheden. Med en forbedret infrastruktur kan den meget beskedne pendling øges, idet denne især går til og fra Århus og Odder kommune. Det er dog tvivlsomt, om en færgerute vil kunne drives alene på basis af pendlernes forventede behov. Ruten kan dog være et supplement for udviklingen af turisme. Arbejdskraftens vandringer mellem brancherne er begrænset. Et beskæftigelsesophør er alt for ofte forbundet enten med fraflytning fra øen eller overgang til en ikke oplyst branchekode, hvilket kunne være ledighed, overgang til efterløn, folkepension eller en anden form for ikke-erhvervsaktiv forsørgelse. De ledige Efter lukningen af slagteriet findes der på Samsø ledige i form af især ufaglært arbejdskraft med kvalifikationer oparbejdet igennem lang tids beskæftigelse på slagteriet. Desuden tyder meget på, at der findes to andre grupper af ledige med tillærte kompetancer. For det første er der personer, der har sæsonbeskæftigelse inden for landbrug, hotel- og restaurationsvirksomhed og i mindre omfang inden for detailhandel. Store dele af disse personer, der hovedsagelig er ufaglærte, men med oplærte kvalifikationer, må stå uden for arbejdsmarkedet en del af året som en naturlig følge af sammenfaldet mellem højsæson inden for turisme og landbrug. Det antages, at væsentlige dele af disse personer kan henføres til koden»uden branche«i undersøgelsen af udviklingen i ledigheden. For det andet har en stadigt stigende del af personer på efterløn en omend nok meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledigheden på Samsø udgjorde 8 procent af arbejdsstyrken i 998. Det er væsentligt over niveauet på landsplan. Siden 996 har ledigheden været højere end på landsplan. Efter 988 er der sket en markant forskydning af ledigheden på Samsø mod de ældre erhvervsaktive. Væksten er især sket blandt de 50 til 59 årige. Næsten halvdelen af ledighedsgraderne på Samsø har i den undersøgte periode været på mindre end 30 procent af året eller under 5 uger, mens godt 0 procent har en varighed på lidt under ét år. Især i relation til det nu lukkede slagteri var ledighedsgraden lav. For mange af de brancher, der benytter sig af korte beskæftigelsesforhold, gælder, at ledigheden er 3
mindre end gennemsnitligt. Dette er tilfældet inden for landbrug samt hotel- og restaurationsvirksomhed. For disse brancher gælder imidlertid også, at sandsynligheden for at blive ramt af en længerevarende ledighed er større. Samsø jagter indkomstniveauet i Danmark, men skatten tager meget Bruttoindkomsten per samsing udgjorde 65.54 kr. i 997, hvilket var 2 procent under niveauet på landsplan. I 980 lå bruttoindkomsten på Samsø 8 procent under niveauet for hele Danmark. Samsø haler således ind på Danmark, og siden 980 har gennemsnitsvæksten andraget 5,7 procent årligt, hvilket er 0,4 procentpoint højere end på landsplan. Vækstforløbet har afveget fra det almindelige konjunkturforløb. I 980'erne lå årsvæksten 0,3 procentpoint under landsniveauet, mens det under lavkonjunkturen fra 988 til 993 lå procentpoint højere. Siden 994 har væksten på Samsø ligget marginalt over niveauet på landsplan. Samsø har en forskydning mod de lavere indkomster. Skulle antallet af skattepligtige personer være som på landsplan, er der en overvægt på godt 400 personer i intervallet mellem 50.000 kr. og 200.000 kr. Omvendt mangler der godt 350 personer med en indkomst på over 200.000 kr. på Samsø. Værst ser det ud for indkomster over 300.000 kr., hvor der alene er en underrepræsentation på Samsø svarende til 40 personer. Netop at tiltrække mellem 300 og 400 yngre erhvervsaktive svarende til omkring 200 familier med to indkomster vil kunne løse dels problemet omkring befolkningens sammensætning dels skattegrundlaget. Boligerne til familierne er til stede. Meget tyder på, at der er et overudbud af parcelhuse, mens det omvendte er tilfældet med sommerhusene. Forskellen mellem antallet af parcelhuse på Samsø og antallet af beboede parcelhuse på øen var i 999 på godt 350 parcelhuse. Dertil kommer andre typer af helårsbeboelse. Overudbuddet betyder, at prisen på et parcelhus kun er halvt så stor som på landsplan. Boligens stand og attraktionsværdi kan dog spille ind. Den lave pris på helårsboliger skal dog også anskues i forhold til transportomkostningerne til og fra øen. Summeres skatteprocent og grundskyldspromille for Samsø, har kommunen den højeste beskatning af borgerne i Århus amt. Serviceniveauet kan beregnes som værende på landsgennemsnittet i 999 og er fra 998 forbedret med 3 procentpoint. Forholdet mellem skat og service ligger over landsgennemsnittet. Denne høje personbeskatning kan hæmme mulighederne for at tiltrække erhvervsaktive med gode indkomster. Med lave priser på helårsboliger virker en høj grundskyldspromille hensigtsmæssigt, især da priserne på sommerhuse er omkring 5 procent højere end på landsplan. Med en omsætning, der er meget lav, tyder meget på, at sommerhusene på Samsø er attraktive. 4
.2. Mulige temaer for fremtiden Undersøgelsen viser, at der på Samsø findes en række ressourcer, som i kombination med nytænkning kan indgå i overvejelser for at skabe en bæredygtig udvikling i fremtiden. Problemstillingen indeholder flere elementer. For det første skal erhvervspolitikken søge at reetablere det opståede tomrum i erhvervsstrukturen. Det vil sige at søge at tiltrække anden industriel eller værkstedsorienteret produktion til øen. Hvis dette ikke er tilfældet, hvilke andre sektorer skal i så fald prioriteres? Skal det være landbruget, eller skal det være serviceerhverv relateret til eksempelvis turisme eller uddannelse? For det tredje: skal Samsø vedblive at være et lukket arbejdsmarked, eller skal der gøres en indsats for at åbne arbejdsmarkedet via en forbedring af infrastrukturen? Endelig bør skattegrundlaget som allerede anført forbedres ved at søge at tiltrække personer med høje og stabile indkomster, således at den påviste skævhed i skatteydernes indkomster rettes op. Den høje skatteprocent kan her udgøre et problem. Skal Samsø have et komplet arbejdsmarked i fremtiden, kræver det en stabil arbejdskraft kombineret med en stabil befolkningsudvikling. Virksomheds- og beskæftigelsesmæssige temaer:! Tiltrække nye og eksisterende virksomheder inden for produktion af nærings- og nydelsesmidler som eksempelvis det nystartede økologiske mejeri. Dette kunne kombineres med et gastronomisk kulturelt tiltag i turistsæsonen som et»måltidets hus«eller en økologisk gastronomisk festival. Den arbejdskraft, der skønnes nødvendig for at kunne løse denne opgave, er til stede på Samsø. Omkring to tredjedele af arbejdskraften på slagteriet var ufaglært, mens resten var faglært. Gennemgående havde arbejdskraften et betydeligt erfaringsgrundlag.! Den nuværende erhvervsstruktur skønnes for udifferentieret. Udbygning af eksisterende virksomheder inden for eksempelvis jern- og metalindustrien samt opstart af værksteder, der gør brug af såvel faglært som ufaglært arbejdskraft, kunne på længere sigt medvirke til at differentiere erhvervsstrukturen.! At iværksætte målrettede initiativer for på længere sigt at tiltrække en større offentlig eller halvoffentlig virksomhed til øen. Det kunne eksempelvis være et større forsorgseller behandlingshjem, et fængsel eller et privathospital eller hospice.! En yderligere styrkelse af høj- og efterskolemiljøet på Samsø eksempelvis ældreeller IT-højskoler, herunder også at skabe bedre muligheder for at opkvalificere ar- 5
bejdsstyrken via uddannelsesmæssige tiltag på Samsø. En kombination af højskole og»rockhotellet«.! En forbedring af transportmulighederne specielt til og fra Århus for at gøre det mere attraktivt for veluddannede med høje indtægter at bo på øen. Den nuværende infrastruktur betyder, at omfanget af pendling er meget lavt. Der tænkes her især på frekvensen af afgange og rejsetiden. Andelen af de erhvervsaktive med videregående uddannelse lå i 999 på,5 procent, hvilket er næsten 4 procentpoint under landsgennemsnittet. Der er mange gode argumenter for at bo på Samsø. Ud over naturen og rimelige boligpriser er frekvensen af kriminelle forhold som eksempelvis tyverier, indbrud og voldsforbrydelser langt under det gennemsnitlige. Samsø må være et attraktivt sted at arbejde for veluddannede personer, der er uafhængige af tid og afstand.! At forbedre mulighederne for at hæve befolkningens almene uddannelsesniveau. En stor del har alene grundskolen som uddannelsesmæssig kvalifikation. Det betyder, at befolkningens individuelle uformelle erfaringer fra tidligere beskæftigelse udgør en betydelig, men vanskeligt afdækkelig ressource. Befolkningsmæssige temaer:! For at undgå affolkning bør der udformes tiltag, som dels får samsingerne til at føde flere børn, dels får flere familier med børn til at flytte til øen. Skal der tiltrækkes børnefamilier, skal passende bolig- og transportfaciliteter være til stede.! Der er en faldende andel af personer i 997 omkring 40, der har haft beskæftigelse i løbet af året, men som uden for sæsonen hverken er erhvervsaktive eller ledige. Denne ressource bør tillige aktiveres.! På Samsø som i resten af landet vil andelen af ældre i fremtiden blive større. Dette forhold kunne udnyttes til at øge indsatsen på dette område eksempelvis ved at prøve at tiltrække pensionister fra andre dele af landet til specielle aktiviteter for ældre på plejehjem..3. Rapportens disposition og metode Kapitlerne er opbygget med krydsreferencer, men de kan læses hver for sig uden tab af information. Ved afslutningen af hvert kapitel findes en sammenfatning, der i punktform opridser hovedindholdet. I kapitel 2 undersøges de menneskelige ressourcer på Samsø i dag og i fremtiden. Fra 980 til 999 undersøges aspekter af befolkningens udvikling og aldersmæssige sammensætning. 6
I forlængelse heraf analyseres befolkningens bevægelser i form af dels flytninger, dels fødsler og dødsfald samt befolkningens fertilitet. Kapitlet afrundes med en præsentation af befolkningsprognosen frem til år 2020, og en diskussion af holdbarheden af fremskrivningen. Kapitel 3 til 5 indeholder den egentlige analyse af arbejdsmarkedet på Samsø. Statistisk er kapitlerne baseret på et bearbejdet specialudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der indeholder individoplysninger om alle, der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet på Samsø i perioden fra 980 til 997. Kapitel 3 beskæftiger sig såvel med virksomhederne som med arbejdstagerne. Vækst kan skabes enten ved en forøgelse i antallet af arbejdssteder eller ved en forøgelse i antallet af job i de eksisterende virksomheder. Indledningsvis tegnes med udgangspunkt i en branchekode specielt tilpasset forholdene på Samsø en størrelsesmæssig profil af øens arbejdssteder. Dernæst undersøges forskydningerne og koncentrationen i erhvervsstrukturen set ud fra en beskæftigelsesmæssig indfaldsvinkel. Flere aspekter af arbejdsstyrken analyseres. Antallet af jobs opgjort årligt sammenlignes med det samlede antal af jobs over året for på denne måde at tegne et billede af omfanget af eksempelvis sæsonbeskæftigelsen. Endvidere undersøges sammensætningen på stillingskategorier samt udviklingen i restgruppen, der blandet omfatter selvstændige, efterløns- og orlovsmodtagere. I forlængelse heraf afdækkes samsingernes formelle uddannelsesmæssige kvalifikationer. Kapitlet afrundes med et afsnit, der indeholder dels en forløbsundersøgelse af arbejdskraftens branche- og stillingsmæssige vandringer over en femårsperiode fra 992 til 997, dels en forløbsanalyse, der har til hensigt at tegne en branchefordelt erfaringsprofil af arbejdskraften. Kapitel 4 beskæftiger sig med to relaterede temaer. Først beskrives udviklingen i ledigheden. Den samlede ledighed analyseres tillige i forhold til sammensætningen på aldersgrupper, og der tegnes en branchefordelt profil af ledigheden relateret til den samlede ledighedsgrad for hele perioden. Afviger ledigheden på Samsø kraftigt fra udviklingen andre steder, kan arbejdskraften tænkes at bevæge sig. I forlængelse af undersøgelsen af ledigheden analyseres arbejdskraftens flyttemønstre. Undersøgelsen afrundes i kapitel 5 med en undersøgelse af en række temaer relateret til levevilkårene på Samsø. Det drejer sig om udviklingen i indkomsterne, prisudviklingen på boliger og forholdet mellem det kommunale beskatningsniveau og prisniveauet på for udvalgte offentlige serviceydelser. 7
2. Befolkningen på Samsø Kapitlet analyserer aspekter af udviklingen i befolkningen på Samsø og tegner på denne baggrund et billede af den mulige fremtidige tendens frem til år 2020. Der fokuseres især på befolkningens fordeling på alder samt på komponenter som flyttebevægelser, dødsfald og fødsler, der har betydning for befolkningens fremtidige sammensætning. Overalt er udviklingen på Samsø sammenholdt med tilsvarende statistik for dels Århus amt, dels hele Danmark. Tabel 2... Nøgletal for udviklingen i befolkningen på Samsø, Århus amt og Danmark fra 980 til 999 og fremskrevet til 2020. Folketal Prognose Årlig vækstrate Nettokvote 980 999 2020 80-89 90-99 00-20 998 Samsø 4.90 4.38 4.566 -,3-0,2 0,3 Indeks: Samsø Århus amt Danmark 00 00 00 87,9 0,5 03,8 93,0 20,7 0,6 -,3 0,3 0,0 2-0,2 0,6 0,3 0,3 0,4 0,3-0,9 0,4 0, Note: ) Nettokvoten angiver forskellen mellem fødsels- og dødskvotienten, se også tekstafsnittet. 2) Afrundet (faktisk vækst 0,05 procent årligt). Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. 2.. Befolkningens sammensætning og udvikling Befolkningsgrundlaget på Samsø er vigende, som det fremgår af dels tabel 2.., dels figur 2... Tabellen viser nogle nøgletal for Samsø, mens figuren sammenholder den observerede og fremskrevne udvikling for Samsø, Århus amt og Danmark. Ved indgangen til 999 boede der godt 4.300 personer på Samsø. Siden 980 er befolkningsgrundlaget reduceret med næsten 600 personer svarende til en samlet nedgang på godt 2 procent. Udviklingen er afvigende fra situationen på landsplan, hvor folketallet er svagt stigende, mens det i Århus amt som helhed er øget med godt 0 procent. Faldet i folketallet har været uens fordelt over perioden. I 980'erne reduceredes befolkningen gennemsnitligt med,3 procent årligt svarende til næsten 460 personer. Siden 990 har faldet været beskedent svarende til godt 75 personer eller 0,2 procent årligt. Samsø er præget af mindre byområder, og andelen af befolkningen, der er bosat på landet, 8
er følgelig større 2. Tranebjerg udgjorde i 999 det største byområde med et indbyggertal på godt 800, mens der i såvel Ballen, Nordby som i Onsbjerg boede omkring 250 indbyggere. I 999 boede der 2.530 samsinger på landet, mens.788 boede i bymæssig bebyggelse. Det svarede til næsten 59 procent af befolkningen. Andelen er langt større end i Århus amt og Danmark som helhed. Her udgjorde landbefolkningens andel af det samlede folketal henholdsvis 4 og 5 procent. Landbefolkningens andel af det totale folketal på Samsø har ligget konstant igennem hele perioden. Det betyder, at afvandringen fra by og land absolut har været nogenlunde ensartet. Fra 980 til 999 reduceredes folketallet i by og land med henholdsvis 272 og 320 personer. Figur 2... Befolkningens udvikling og fremskrevet. Samsø, Århus amt og Danmark. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Befolkningsgrundlaget på Samsø er uens fordelt med en overvægt af ældre borgere. Det fremgår af figur 2..2, hvor figurens venstre del viser befolkningens relative fordeling fordelt på 5-års intervaller i 999. Aldersgrupperne fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsenterede på Samsø, mens årgangene fra 5 til 30 år er tilsvarende underrepræsenterede. Ungdomsårgangene søger bort og er vanskelige at tiltrække igen. 2 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. 9
Figur 2..2. Befolkningen relativt fordelt efter alder. Samsø, Århus amt og Danmark. Observeret 999 Fremskrevet 2020 Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Godt 2 procent af samsingerne er mellem 5 og 30 år, mens de tilsvarende andele for Århus amt og Danmark udgør henholdsvis 2,2 og 9,2 procent. På Samsø er godt 53 procent af befolkningen 45 år eller ældre, mens andelene for Århus amt og Danmark udgør henholdsvis 37,6 og 40,2 procent. Ses der alene på befolkningen på 65 år eller ældre, der typisk ikke længere er erhvervsaktive, så udgør andelene henholdsvis 23,7 procent på Samsø, 3,2 procent for hele Århus amt og 4,8 procent for Danmark som helhed. Den skæve aldersfordeling betyder, at der er færre i de erhvervsaktive aldre til at udgøre skattegrundlaget. I 999 var der 2.535 samsinger i de erhvervsaktive aldre, som markeret i figuren ved de to lodrette signaturer. Skulle andelen af personer i de erhvervsaktive aldre på Samsø svare til andelen for Danmark som helhed, så skulle der have været næsten 2.900 personer. Befolkningsunderskuddet i de erhvervsaktive aldre udgør således godt 350 personer. Relateres dette til arbejdsstyrken, der i 998 var på 2.230 personer, betyder dette, at der er et hypotetisk underskud på godt 300 job på Samsø. Omvendt er»merbyrden«af ældre på Samsø i forhold til landsgennemsnittet på næsten 400 personer. 2.2. Befolkningens ændringer Befolkningstallet kan ændres dels i form af fødsler og dødsfald, dels i form af flyttebevægelser mellem Samsø og omverdenen. Figur 2.2. viser antallet af fødsler og dødsfald sammenholdt med til- og fraflytning. Figur 2.2.2 viser forholdet mellem fødsler og dødsfald benævnt fødselsoverskuddet samt forholdet mellem til- og fraflytning benævnt nettoflytningen. Den samlede sum af disse to størrelser giver ændringen i folketallet. Flytning og mobilitet undersøges tillige i afsnit 4.3. 0
Figur 2.2.. Fødsler, dødsfald og flyttebevægelser på Samsø fra 980 til 998. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Figur 2.2.2. Flyttebevægelser opgjort netto på Samsø fra 980 til 998. Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik.
Figur 2.2. afslører et meget stabilt mønster igennem hele perioden. Gennemsnitligt fødtes der i perioden 40 samsinger årligt, mens der gennemsnitligt døde godt 80 personer. Det vil sige, at fødselsoverskuddet er negativt og skal modsvares af en positiv nettoindvandring for at kunne fastholde folketallet. Såvel fra- som tilflytningen har igennem alle årene, som det også fremgår af figuren, udvist et stabilt mønster og varieret mellem 200 og 300 personer årligt. Af figur 2.2.2 ses det, at en hypotese om en svagt stigende nettotilflytning ikke kan afvises. I midten af 990'erne lå tilflytningen fra de øvrige dele af Danmark på godt 300 personer årligt. Yderligere er tilflytningen fra udlandet øget og har siden midten af 990'erne andraget omkring 65 personer årligt med et maksimum på 93 personer i 997. Andelen af befolkningen med udenlandsk statsborgerskab på Samsø udgjorde i 998,8 procent svarende til 77 personer. Andelen er øget fra 0,6 procent i 987, hvor denne statistiske opgørelse første gang publiceredes. Andelen af udenlandske statsborgere er væsentligt lavere på Samsø end i Århus amt. Her udgjorde andelen 4,5 procent i 998, hvilket er lidt under landsgennemsnittet. Næsten alle de udenlandske statsborgere på Samsø kommer fra Europa eller Nordamerika. Siden 995 er antallet af udenlandske statsborgere fra Europa øget fra omkring 30 personer til omkring 90 personer i 997. Figur 2.2.3. Fødsels- og dødskvotienter. Samsø, Århus amt og Danmark fra 980 til 998. Fødselskvotient Dødskvotient Kilde: Befolkningsstatistik, Danmarks Statistik. Antallet af fødsler i forhold til antallet af dødsfald er lavt på Samsø. Dette har to forklaringer. For det første er andelen af kvinder i de fødedygtige aldre mellem 5 og 45 år beskeden. I 999 var der 647 kvinder i denne aldersgruppe svarende til 29 procent af alle kvinder 2
på Samsø. De tilsvarende andele for Århus amt og hele Danmark udgjorde henholdsvis 42,7 og 40,3 procent. For det andet fødes der færre børn i forhold til antallet af kvinder. I 998 bragte kvinderne 35 nye samsinger til verden svarende til 52 promille, mens det tilsvarende tal for såvel Århus amt som Danmark udgjorde 6 promille. Et resultat af dels det lave fødselstal, dels de mange ældre er, at familiestørrelsen på Samsø er lavere end på landsplan. Gennemsnitsfamilien på Samsø havde 2,08 personer, mens gennemsnitsfamilien i Danmark som helhed var på 2,9 personer. Det negative fødselsoverskud på Samsø er bemærkelsesværdigt i forhold til udviklingen såvel i Århus amt som i hele Danmark. Figur 2.2.3 viser udviklingen i såvel fødsels- som dødskvotienten siden 980. Fødselskvotienten udtrykker forholdet mellem antallet af fødte i forhold til hele befolkningen opgjort i procent. Gennem hele perioden har fødselskvotienten været højest i Århus amt. Kun i 983 og i 992 nåede fødselskvotienten på Samsø tilnærmelsesvis dette niveau. Dødskvotienten udtrykker forholdet mellem antallet af døde i forhold til hele befolkningen opgjort i procent. Dødskvotienten for Samsø ligger igennem hele perioden gennemsnitligt mere end 70 procent over niveauet på landsplan. Som det fremgår af tabel 2.., højre kolonne, oversteg fødselskvotienten dødskvotienten i 998 for såvel Danmark som Århus amt, mens forholdet var markant negativt på Samsø. 2.3. Befolkningsprognoser Både tabel 2.., figur 2.. og højre side af figur 2..2 gengiver aspekter af den prognose for befolkningens udvikling, der årligt udarbejdes af Danmarks statistik 3. Den kommunalt fordelte befolkningsprognose går frem til år 2020. Der er i prognosen forudsat en svagt stigende fertilitet og en svagt faldende dødelighed, mens flyttemønstret i hele fremskrivningsperioden antages svarende til gennemsnittet af flytningerne fra 995 til 998. Med det relativt konstante flyttemønster, der fremgik af figur 2.2., er antagelserne omkring flyttemønstret rimelige. Folketallet på Samsø forventes de næste 20 år at stige med omkring 250 personer, således at der i år 2020 vil være 4.566 samsinger. Som det imidlertid fremgår af højre side af figur 2..2 forventes denne udvikling at forstærke forskydningen mod de ældre årgange. Især antallet af samsinger mellem 55 og 74 år forventes at blive større. I alt kan der komme næsten 400 flere samsinger i denne aldersgruppe i forhold til i 999. Omvendt bliver der endnu færre erhvervsaktive mellem 25 og 49 år, i alt omkring 50 personer. Fremskrivningens forudsætninger vurderes især med hensyn til udviklingen i fertiliteten at være diskutable for Samsø. Selv om fertiliteten skulle stige til omkring 2 i år 205, vil der 3 Forudsætningerne for prognosen er beskrevet i Statistiske Efterretninger, serien»befolkning og valg«, nr. 999: med titlen»befolkningsprognoser 999«. 3
alligevel være få kvinder i de fødedygtige aldre. En antagelse om en stigning i folketallet på Samsø frem til år 2020 er således ikke forenelig med det observerede fald i perioden fra 980 til 999. 2.4. Sammenfatning! Ved indgangen til 999 boede der godt 4.300 personer på Samsø. Siden 980 er der forsvundet næsten 600 samsinger svarende til en reduktion på 2 procent. Siden 990 har faldet i folketallet været beskedent svarende til 75 personer. Næsten 60 procent af samsingerne bor uden for byerne. Afvandringen fra by og land har været ensartet igennem perioden.! Befolkningsgrundlaget på Samsø er uens fordelt med en overvægt af ældre. Aldersgrupperne fra 45 år og opefter er systematisk overrepræsenterede. Skulle andelen af erhvervsaktive være som på landsplan, mangler der 350 samsinger til at forsørge overrepræsentationen af ældre, der i forhold til andelene på landsplan udgør næsten 400 personer.! Forholdet mellem til- og fraflytningen på Samsø er meget stabilt, og der er et meget svagt overskud af nettotilflyttere. Øens tiltrækningskraft kan således ikke dække det konstant negative fødselsoverskud. Hvert år fødes der gennemsnitligt 40 samsinger, mens gennemsnitligt 80 afgår ved døden. Dette forhold har været stabilt igennem hele perioden. I forhold til andre dele af landet er der ikke alene færre kvinder i de fertile aldre, men de føder også færre nye beboere til øen. Følgeligt er familiestørrelsen mindre.! Folketallet på Samsø forventes de næste 20 år at stige med omkring 250 personer, så der i år 2020 vil være 4.566 samsinger. Det vil forstærke forskydningen mod de ældre årgange. Antallet af erhvervsaktive forventes følgeligt at falde. Prognosen bygger på en antagelse om en svagt stigende fertilitet, der ikke er forenelig med udviklingen over de seneste 20 år på Samsø. 4