ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

Relaterede dokumenter
Inklusionskriterier for patienter var:

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Afslutningsrapport. Telehjem ordningen. August Greve Kommune

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer

Cost/benefit og effekt af medicingennemgange

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Medicinposer til alle i Region Midtjylland

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen

Afrapportering af projektet. Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Epidemiologi og Biostatistik. Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge 1, tirsdag d. 5. februar 2002

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Triple Aim Analyse. Geriatrisk Team

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

DE STUDERENDES EVALUERING AF 3926-F17 STUDIEOPHOLD PÅ APOTEK Holmquist, Mette ; Nørgaard, Lotte Stig

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie

Medicin uden skade. Lone Winther Jensen, lægefaglig direktør, PhD, BBA, Regionshospitalet Randers. 1 Regionshospitalet Randers

Rehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version

MÅLING AF EFFEKTER METODE VERSUS DATA METTE DEDING

Tværsektoriel Forskningsenhed Region Hovedstaden. Dato 17. juli 2017

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Ansøgning til FSUIS legat 2016

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

For alle orale retinoidprodukter, der indeholder acitretin, alitretinoin og isotretinoin, nævnt i tabel 1:

For alle orale retinoidprodukter, der indeholder acitretin, alitretinoin og isotretinoin, nævnt i tabel 1:

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Maskinel dosisdispensering

Produktet vil være en specialerapport. Specialet kan skrives af 1 eller 2 studerende.

Kontaktpersonordningen fra navn til gavn? Overlæge Peter Qvist Oversygeplejerske Birthe Lindegaard Center for Kvalitet - RSD

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Forskningsdesign i TeleCare Nord Hjertesvigt - udkast

Eksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering

Dokumentationsdatabasenotat

Pharmadanmark. Sekretariatet. Sundhedsstyrelsens udtalelse om autorisation af farmaceuter respons fra Pharmadanmark og samarbejdspartnere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Medicinsk Afdeling Hospitalsenhed Horsens

FOREBYGGELSE AF URO OG SMERTER HOS JERES BARN EFTER OPERATION

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Transkript:

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed SA, Wright DJ, Roebuck N, Sunter W, Chrystyn H J Clin Pharmacol 2002, 54(6):657-64. (England) A: Randomiseret kontrolleret undersøgelse At evaluere om skriftlig information om icin sammen rådgivning ved udskrivelse og efterfølgende besøg i hjemmet leder til bedre farmaceutisk behandling for patienten. Compliance. Viden om icinering. Medicinforbrug. Antal uplanlagte besøg hos almenpraktiserende læge samt genindlæggelser. Patienter til studiet blev rekrutteret fra to geriatriske afdelinger over en periode på fire måneder. De to afdelinger blev randomiseret til enten en interventionsgruppe (n=45) eller en kontrolgruppe (n=44). Fra interventionsgruppen udgik en patient, mens en anden døde, hvilket efterlod gruppen i alt 43. I kontrolgruppen døde to, en kom på plejehjem, mens en patient udgik, og der var der 40 i denne gruppe. Rekrutteringsprocessen fandt sted blandt indlagte på to geriatriske afdelinger. Inklusionskriterier var: > 65 år indtag af > 4 receptpligtige præparater tæt på udskrivelse til eget hjem mental score over 7 ud af 10 (Mann-Whitney mental test) engelsk som første sprog i risiko for problemer relateret til deres icin vurderet af en klinisk farmaceut. Før udskrivelsen Kontrolgruppen: Patienter i kontrolgruppen modtog den almindelige standardprocedure ved udskrivning, som bestod af en kopi af et icinog informationsudskrivningsresume (icine and information discharge summary, MIDS), som indeholdt information om patientens icin, datoen for udskrivelse, årsagen til udskrivelse, diagnose og eventuelle oplysninger om hjemmehjælp osv. Patientens almenpraktiserende læge modtog en lignende skrivelse. Patienter blev ligeledes givet et påmindelseskort, hvor information om icinen var givet samt indtagelsestidspunkter og dosis. Alle modtog icin til 14 dages forbrug, hvorefter fornyelse skulle ske i samarbejde den almenpraktiserende læge. 1

Interventionsgruppen: Patienter i interventionsgruppen modtog ud over standardproceduren, som givet til kontrolgruppen, mundtlig rådgivning givet af en klinisk farmaceut lige inden udskrivelse. Efter udskrivelsen Begge grupper af modtog ved udskrivelsen to spørgeskemaer, som henholdsvis skulle besvares af lægen, eller farmaceuten på patientens apotek skulle besvare. Desuden blev der ved udskrivelsen aftalt et møde mellem farmaceuten og patienten i dennes hjem inden for 15-22 dage efter udskrivelsen. Ved dette besøg anvendtes et andet spørgeskema til indsamling af information om patientens viden om icinering og eventuelle ændringer siden udskrivelsen. Patienten blev adspurgt om sin icinering, dosis og hyppigheden af indtag, og svarene blev vurderet af farmaceuten som enten eller falske. Patienten skulle ligeledes fremvise de præparater, som vedkommende indtog. Andelen af svar givet af patienten i spørgeskemaet vedrørende anvendelse, dosis og indtag blev udregnet. Ligeledes blev compliance vurderet ud fra information på icinpakken om antal doser dispenseret og antallet af tilbageværende doser i pakken. Forskellen mellem disse var antallet af indtagne doser. Compliance blev derefter udregnet ved at dividere denne forskel antallet af doser, der teoretisk set skulle have været fjernet. En patient blev herefter vurderet som kompliant, hvis icinindtaget var mellem 85-115 % af det planlagte forbrug. Herefter blev et andet møde aftalt efter 3 måneder. Her blev patienten igen adspurgt om forhold ved icineringen, og compliance blev vurderet igen ved at sammenholde nuværende icinpakkers indhold recepter. Intervention Interventionen bestod ud over almindelig standardbehandling af mundtlig rådgivning givet af den kliniske farmaceut. I løbet af rådgivningen, som varede ca. 30 min., fik patienten gennemgået sin icin, herunder forklaring af dosis, samt hvordan de udleverede påmindelseskort skulle anvendes. Yderligere blev mulige bivirkninger ved icinen gennemgået. Vigtigheden af compliance blev desuden forklaret sammen information om under- og overforbrug og konsekvenserne heraf. Patienten blev stillet spørgsmål for at sikre, at rådgivningen var forstået korrekt. Desuden skulle patienten demonstrere, at det udleverede påmindelseskort kunne anvendes i praksis. Patientkarakteristika Gennemsnitsalderen i studiegruppen var 80,2 år, mens den i kontrolgruppen var 81,1 år. 16 i hver gruppe boede sammen ægtefælle, mens 20 i studie- og 22 i kontrolgruppen boede alene. Resten boede et andet familielem. Der var ingen signifikante forskelle mellem de to grupper af i forhold til køn og mentalscore. Der var ingen signifikant forskel i antallet af icinpræparater 2

i de to grupper ved indlæggelse. Ligeledes fandtes ingen forskel i antallet af nye præparater ordineret under indlæggelse og ved udskrivning. Interventionens effekt Compliance Der var signifikant forskel (p<0,001) på compliance mellem interventions- og kontrolgruppen ved begge besøg: kompliante i % Besøg 1 Besøg 2 Studiegruppe Kontrolgruppe Studiegruppe Kontrolgruppe 48,4 15,9 70,0 15,8 Viden om icinering Der var signifikant forskel på de to grupper i forhold til anvendelse, dosis og interval mellem doser: anvendelse (%) interval mellem doser (%) dosis (%) Besøg 1 Besøg 2 Studiegruppe Kontrolgruppe Studiegruppe Kontrolgruppe 95,3 63,1 97,4 86,0 (p<0,01) 96,2 86,7 97,4 86,0 (p<0,01) 98,8 93,7 98,5 91,5 (p<0,01) Medicinforbrug Der var ikke signifikant forskel på antallet af icinpræparater, som i de to grupper indtog. Ved første besøg fik en patient fra interventionsgruppen i gennemsnit 7,9 præparater sammenlignet 8,3 i kontrolgruppen. Ved andet besøg var tallene hhv. 8,0 og 8,2. Der forekom dog i begge grupper ændringer i en patients icinering. For begge grupper var det primært patientens almenpraktiserende læge, der var ansvarlig for ændringen i icineringer, mens i kontrolgruppen i højere grad selv ændrede i deres icin sammenlignet interventionsgruppen. Uplanlagte besøg hos læge og genindlæggelser Der fandtes signifikant forskel mellem de to grupper i forhold til efterfølgende uplanlagte besøg hos den almenpraktiserende læge. Ved første møde havde 19 fra interventionsgruppen besøgt den almenpraktiserende læge uplanlagt sammenlignet 27 fra kontrolgruppen (p<0,05). Ved andet møde var tallene hhv. 24 og 32 (p>0,05). 3

Ligeledes var der signifikant forskel på antallet af genindlæggelser i de to grupper. Ved første besøg var 5 fra interventions- og 13 fra kontrolgruppen genindlagt, mens tallet ved andet besøg var hhv. yderligere 3 og 15 (p<0,05). Interventions effekt på procesmål Varighed af besøg Varigheden af det første besøg var gennemsnitlig 32 minutter for interventionsgruppen og 57 minutter for kontrolgruppen. Det andet besøg varede henholdsvis 31 og 45 minutter. Spørgeskemaer I alt blev 83 spørgeskema uddelt til almenpraktiserende læger og farmaceuter. Af de spørgeskemaer, der blev uddelt til læger, blev 9 returneret uden at være udfyldt, 6 var delvist udfyldt, idet lægen allerede havde udfyldt et lignende spørgeskema for en anden patient, mens 46 var fuldt udfyldt. Af spørgeskemaerne til farmaceuterne var 3 ikke udfyldt, 11 delvist udfyldt, mens 35 var helt udfyldt. Der var ingen signifikant forskel i de returnerede spørgeskemaer blandt studie- og kontrol. 57,7 % af lægerne angav at være opmærksom på deres patients MIDS, mens 34,6 % angav at have fået den fremvist af deres patient. I modsætning hertil angav kun 4,4 % af farmaceuterne at have set en patients MIDS. Feedback fra lægerne og farmaceuterne viste, at 67,4 % af lægerne, og 97,1 % af farmaceuterne mente, at det var relevant for farmaceuten også at få tilsendt en patients MIDS. Forfatterens konklusion Faglig vurdering Farmaceutisk rådgivning givet umiddelbart inden udskrivning sammen skriftlig information og et påmindelseskort ledte til bedre viden om icin og compliance samt færre uplanlagte besøg hos almenpraktiserende læge og genindlæggelser. Et besøg i hjemmet af en klinisk farmaceut styrkede de forbedrede udfald. I dette randomiserede kontrollerede studium blev den farmaceutiske omsorg givet til 83 vurderet. Resultaterne indikerer, at farmaceutisk rådgivning givet til umiddelbart inden udskrivelse sammen skriftlig information om icin samt påmindelseskort ledte til bedre udfald hos patienten. Patienterne i interventionsgruppen opnåede bedre viden om egen icinering, højere compliancerater, udførte færre ændringer i egen icinering samt besøgte den almenpraktiserende læge sjældnere og blev ikke så hyppigt genindlagt sammenlignet kontrolgruppen; derfor tyder det på, at sådan en intervention både er til gavn for patienten og er omkostningseffektiv set fra et samfundsmæssigt synspunkt. Det er en styrke ved studiet, at der er tale om en kontrolleret undersøgelse, og at der er tale om en intervention, hvis effekt kan måles. Det skal dog bemærkes, at randomiseringen fandt sted på gruppeniveau og ikke på individniveau. Det var der de to geriatriske afdelinger, der blev randomiseret til enten kontroleller interventionsgruppe og ikke de 83. Det er ikke beskrevet i artiklen, om disse to afdelinger var på samme 4

hospital, eller om de behandlede den samme type. Forfatterne præsenterer dog indledende deskriptiv statistik, hvor der ikke findes nogen statistiske forskelle mellem de to grupper. 5