Gymnasielærerdag torsdag den 28. januar 2016. mødelokale 1.1 i Konferencecentret ved Studenterhusfonden. Sociale medier og undervisning Socio Media Educa4on eksperimentet og BITprojektet Jesper Tække Associate Professor, PhD Centre for Internet Research, Aarhus University, Denmark h>p://www.jespertaekke.dk imvjet@dac.au.dk Twi>er: @taekke
Socio Media EducaSon bog 1. Bog 2 kommer snart. Den vil hedde: Undervisningsfællesskaber & Læringsnetværk - i den digitale 4dsalder Følg med på: www.smee.dk
PLOT
SituaSonen
Fysisk akitektur InterakSonen finder sted i lukkede rum, som ikke er offentligt Slgængelige, således at adspredelse fra omverdenen kan minimeres (Luhmann 2006, 131). Især sikrer den rummelige afsondring af undervisningen, at undervisningssystemet kan kontrollere sin egen temask og selv bestemme begyndelse på, vekslen mellem eller opgivelse af temaer (Luhmann 2006, 132).
Skolestuen med tæt membran: situationen før de digitale medier Venner Film Bibliotek Politikere Forældre Spil Kæreste Fritidsinteresser 6
To determinanter for dannelse Skarpt skel mellem Undervisningsfællesskabet og læringsnetværk à chanceulighed og negasv social arv Medier: bogen, tavlen og senere også analoge elektroniske medier som båndoptager og film Virkeligheden uden for skolen Elevens læringsnetværk: hjemmet, nære venner
Ekkorummet i skolestuen Lærer forklarer X i dialog med elever Lærer skriver X på tavle Elever skriver X i hæcer (Elever øver sig på X i grupper, holder oplæg om X, opsamling) Elever skriver X i aflevering (eksamen) Lærer re>er aflevering (bedømmer) Feedback sker 4l sidst, hvor der ikke læres mere
Digitale medier og trådløse netværk
Klasseværelset åbnes op Nyt rum og ny Sd KommunikaSon ind og ud af rummet ssger drasssk Opmærksomhed trækkes ud af undervisningen LekSekultur undermineres InterakSon, surfing og mulstasking Online og offline blandes sammen
Skolestuen med porøs membran grundet digitale medier og trådløse netværk Venner Film Informationer Ressourcepersoner Forældre Spil Kæreste Fritidsinteresser 11
Opmærksomhed Forsker.: Hvad med computere og IT og sådan noget, hvor meget bruger I det? Elev 1: Meget synes jeg. Jeg synes også godt, det kan være lidt svært at administrere nogle gange ( ) Jeg havde ikke bærbar Sl at starte med, de første seks måneder, og jeg vil sige, jeg lærte mere de første seks måneder, end jeg har gjort her på det sidste ( ) man bliver hevet sådan lidt over ( ) så kunne man da også lige sidde og spille lidt, mens der bliver gennemgået et eller andet på tavlen. Elev 2: Ja, eller skrive lidt på Messenger, det er jo kun lige en hursg besked, men i den der hursge besked, så hører man altså bare ikke andet. Elev 3: Jeg må ærligt indrømme, at hvis der ikke havde været en eneste bærbar i vores klasse, så tror jeg, at klassen havde lært dobbelt så meget. Dem, der sidder nede bagved, de kigger altså mere på skærmen, end de kigger på tavlen. Det er ikke så heldigt. Selvom det er deres eget ansvar at lære noget, kan man sige, men alligevel så er det computeren, der gør, at de ikke lærer noget, sådan tænker jeg St.
Misbrug og ajængighed Elev 2: Man bliver ajængig af det, det gør man altså. Hvis man lige finder et sjovt spil på ne>et, eller det er mandag, og man skal lige høre ecer, hvad alle andre har lavet i weekenden eller sådan noget. Elev 2: Jeg har aldrig hørt, at vi skal have kernet vores mobiltelefoner eller sådan noget, hvis vi sidder og skriver i Smerne. Det er også vores eget problem ( ) [men], man bliver ajængig af det, fordi man ved, at man hele Sden kan få fat på folk og sådan noget, og hvis man keder sig. Elev 1: Ja, du pakker din computer ud, så tænder du den, og så står den ellers tændt resten af dagen, og så slukker du den, når du går hjem. Og så synes jeg måske, det ville være en bedre idé, hvis lærerne ligesom gik ind og sagde; okay, jamen I må godt tage jeres computere frem nu, fordi nu skal vi lave et eller andet. (...) Når det er, den står lige dér, så er det bare så nemt bare lige at åbne den og så
Lærerne er i tvivl Lærer 1: Jeg kan jo godt se på elevernes ansigter, hvad det er, de laver. Altså, nogle sidder og tager noter, mens andre de sidder med et bredt grin - de sidder i hvert fald ikke og tager noter. Men det er enormt svært, og man kan ikke samsdig stå og undervise og så sige Sl eleverne, at de skal følge med eller lukke deres computere. Hvis man forsøger at gå ned og se, hvad de laver, er de lynhursge Sl at skice over Sl noget andet. Og det synes jeg personligt er frustrerende. Og nu har vi lige fået trådløst netværk, Sdligere kunne man bede dem om at tage netværkssskket ud, men nu kan de jo sidde og kommunikere med hinanden
Lærere og elever: ajængighed og misbrug
Skolernes reakson: Forbud eller ligegyldighed!
SME og BIT
PotenSaler ved de sociale medier Bedre læring. Udvidelse af mulighederne for at udtrykke sig, deltage, samarbejde, finde informason, reflektere og lære noget sammen. Fere muligheder for hjælp, lærerfeedback, videndeling, elevproduksoner, undervisningsdifferensering, fælles noter, videnslagring og processkrivning. *Bedre fællesskab, studiemiljø og omverdenskontakt *Bedre mosvason og engagement
Lidt mediehistorie og medieteori
Ændringer i mediemiljøet Nye medier giver nye muligheder, men betyder også vanskeligheder
Nye medier og undervisning
Ændringer i mediemiljøet betyder at vores viden om det sociale, og de gamle sociale normer ikke længere slår Sl à Inadækvate normer
Sidste gang var i 1960erne Det gamle normsystem blev inadækvat med introduksonen af de analoge elektroniske medier Gennem kommunikason i det nye mediemiljø dannedes der igen adækvate normer
Digitale medier og social ambivalens Nye informasonssituasoner Nye interaksonssituasoner SituaSoner flyder sammen à problemer med de normer der skal regulere det sociale
Digitale medier og social ambivalens i (Gymnasie)skolen Nye informasonssituasoner Nye interaksonssituasoner SituaSoner flyder sammen à problemer med de normer der skal regulere det sociale
Så det er ikke ajængighed og misbrug
Men ambivalens der er på spil Der er endnu ikke udviklet normer der kan hjælpe os med hvordan vi skal forholde os i de nye situasoner og virksomhederne hjælper ikke!
Forbud
Design
MediedidakSsk model for deltagelse og refleksivitet
Restrukturering af undervisningen
Medier i undervisningen Skriclig interakson i Twi>er, lagring og genfinding i Wiki og refleksivitet, især udforsket I SME Deledokumenter, især udforsket i BIT
At arbejde med film Twi>er-live-analyse af filmen Kundskabens træ der blev sendt i alt 190 Tweets under filmen Læreren gav analysske spørgsmål og hjælp Sl at forstå filmen Eleverne svarede både læreren og hinanden under filmen og blev et analyserende kolleksv
Elevinterview Elev 1: Og da vi så film, så sad han så og sslede spørgsmål på Twi>er, som vi skulle svare på. Det synes jeg også var rigsg godt. Forsker: Og hvorfor var det godt? Elev 1: Fordi, så fik man det med, hvis der var noget nødvendigt noget man ikke lige opfangede eller sådan noget. Så fik man det der Elev 2: I stedet for at huske det Sl ecer filmen. Det kan jo være relasvt svært at huske en hel film bagecer. Forsker: [ ] Var det ikke svært? Elev 1: nej, egentlig ikke, man mister bare lige nogle få sekunder, fordi det kører samsdig. Det man misser, det er bare lige, hvordan billedet var. Elevinterview 2 2/11 2011, side 2. Elev: det ville være mere afslappende uden twi>er, men man ville nok ikke få så meget ud af filmen uden man mister lidt, men man lægger mere mærke Sl det Læreren vil have. Elevinterview 1 2/11 2011, side 10.
Deltagelse, lærereperspeksv Dansklærer: Har fået bragt nogle elever i spil, som jeg nok ikke ellers ikke ville have kunnet få bragt spil. Forsker: Ja. Hvad er det for nogen elever? Dansklærer: Det er nok primært de sslle typer, tror jeg. Forsker: Og hvordan prøv lige at forklare det. Eller eksemplificer det. Dansklærer: Jamen, altså jeg bruger jo ikke Twi>er hele Sden, altså og når jeg kører tradisonel klasseundervisning, hvad vi kan kalde tradisonel tavleundervisning, så de elever, som måske ikke ville komme med så mange mundtlige indspil dér, de kommer med mange indspil på Twi>er. Der har de i hvert været en forskel.
Resultat Ifølge læreren fik flere eleverer fat i personerne og handlingen i filmen Nogle skrev ikke selv, men fik alligevel udby>e af det de andre skrev Alle har noter Sl bagecer Ikke så afslappende filmen
Andre vellykkede eksperimenter med Twi>er Medinddragelse af klassens ressourcer i dansk ssl At anvende tweets som noter i senere opgaveløsning. InformaSonssøgning og kildekrisk. Elevoplæg, NB lærerens placering. Spørg klassen om noget:
Flere vellykkede eksperimenter Stafe>er i sprogfag Gåder i matemask Eleverne skriver sætninger Sl at eksemplificere tysk grammask, eller typer af ord, fx adjeksver Ud af huset, fx Virksomhedsbesøg Inddragelse af elever der ikke er Slstede At følge folk på Twi>er og Facebook i sprogfag Mediekæder Læreroplæg, I afsætning, har der været held med indpiskere (eleverne har twi>er-roller under læreroplæg)
Konklusioner Ifølge lærerne blev forskellen Sl de andre klasser forbavsende stor, qua de var øvede skærmen vindes Slbage nyt publikum, backchannel flere får en stemme mulspleksing er en form for singletasking grænsen mellem skole og hjem brydes: virtuel leksehjælp Bedre forhold mellem lærer og elever: Sllid, kendskab og klasserumsledelse Klassetur, oplæg, brainstorm, foredrag
Twi>er i elevperspeksv Elev: Jeg synes, at det er rart. Det er St, at når spørgsmålene bliver ssllet fra læreren af, så er der rigsg mange, der undgår at komme Sl at sige noget. Det kan du ligesom ikke altså, du kan ikke undgå at komme Sl at svare på et spørgsmål her, for den kører i den rækkefølge den kører i, og så er du ligesom tvunget Sl at skulle svare på det. Elevinterview 3 d. 2/11 2011 Elev: Jeg har det sådan, at jeg helst vil bruge Twi>er i sproglige fag. For der har vi de generte typer i klassen, som kommer med på den skriclige del. Så kan læreren sige, nu snakker vi, så er det den mundtlige del. Så går der fem minu>er, så tager vi de skriclige. Og så får man ligesom også de der generte typer med, så alle er aksve. Elevinterview 1 d. 10/1 2012
Problemer Den tekniske barriere Lærernes vidensdeling og finden sig Sl re>e i det nye mediemiljø Spørgsmål der lægger op Sl ensartede svar Elevernes evne og/eller mosvason Sl selv at applicere vellykkede eksperimenter når ikke læreren organiserer en Twi>er-akSvitet (samt at handle udfra refleksioner). SkærmakSviteten når læreren taler Brug af indpiskere er svær Lærerens opmærksomhed er begrænset Elevernes deltagelse og ansvarsfølelse ligeså
Wiki
Wiki Lagrings- og genfindingsmedie Opsummere, gemme, forædle, begrebsaylare, kondensere, relatere, få overblik, vurdere og repetere. Et fælles noteapparat, hvor vigsg viden gemmes, udbygges, diskuteres, repeteres, evalueres, kildekresseres og forædles. Supplerer interaksonsmediet Twi>er
h>p://samleviden.wikispaces.com
Erfaringer Tungt at løbe i gang Deling af noter à inspirason og læring KildekriSske refleksioner At bruge mediet på dets egne præmisser Overblik og genfinding Feedback HistoriefunkSonen (eksport funksonen) KommunikaSon ud af klassen
Refleksivitet
Refleksion og ambivalens MulStasking og mulsplexing OpmærksomhedskonSnuum Lærerne, indtager en ny holdning Eleverne, bliver mere reflekterede Ambivalenserne er reduceret
Deledokumenter: Google.doc
Online-dele-dokumenter Det gamle ekko-rum Det nye transformer-rum Eleven læser X i en lærebog (lekse) Lærebog Noter Lærer forklarer X i dialog med elever Lærer skriver X på tavle Elever skriver X i hæcer (Elever øver sig på X i grupper, holder oplæg om X, opsamling) Elever skriver X i aflevering (eksamen) Arbejdsspørgsmål Aflevering Fælles delt online dokument alle elever og lærere re>et i det samsdigt Gruppearbejde Tavle Lærer re>er aflevering (bedømmer) Feedback sker 4l sidst, hvor der ikke læres mere Feedback og feedforward sker i den (kon)tekst, hvor der læres
Konklusioner Flere kommer Sl orde intensivering af opmærksomhed restabilisering og restrukturering af undervisningen vha. de nye medier opøvelse af færdigheder og kultur der matcher det nye mediemiljø Transparens, kontrol og overvågning Undervisningsmaskine, hvad med omverdenen? Skulle vi ikke ud af ekkorummet?
Fra andet år skulle SME-klassen i kontakt med omverdenen
Model 2: Det omverdensåbne netværkende fællesskab Undervisningsfællesskab Læringsnetværk
Eksempler på kontakt ud af klassen En forfa>er Tv-programmet (#sikkeenfest) Den store skriclige opgave Venskabsklasser Kontakt Sl det lokale erhvervsliv PoliSkerne etc.
at læse lyrik på et handelsgymnasium! Kontakt Sl Kasper Anthoni to twi>er-sessioner og en hvor han kom i klassen
Fysisk eller virtuelt? Forsker: Hvad fik du mest ud af? Elev: Det er fakssk lige før, at jeg fik mest ud af, at det bare var på Twi>er, synes jeg. For dengang han kom op i klassen, der læste han egentlig mest bare sine digte op, og der havde vi allerede snakket om dem inden. Forsker: Hvad fik du så ud af at tweete sammen med ham? Elev: Jamen, jeg fik jo svar på nogle de spørgsmål, noget af det jeg undrede mig over i nogle af hans digte. Hvis nu der var noget, jeg ikke forstod, så svarede han mig på det. Forsker: Okay, så du fik en bedre forståelse af digtene? Elev: Ja. Elevinterview 1 20/2-2013
engagement, indsigt og noter bagecer Forsker: Og hvordan virkede det? Elev: Jeg synes at det virkede godt. Det er let, alle får det at se, og alle kan hursgt gå ind og få svar, og alle kan kommentere på det. Gruppeinterview 4 31/10 2012 Elev 1: Det hjælper os med fortolkningen. Hvis jeg nu spørger om hvordan han kom på idéen, så fortæller han at han fik en følelse, og så bliver det også nemmere, for så kan vi fortolke digtet. Jeg synes at det er godt. (...) Forsker: Hvad ville I have gjort normalt hvis, lad os sige, at I ikke havde hac Twi>er og forfa>eren i den anden ende? Elev 2: Så havde vi nok bare spurgt Læreren, og gæ>et lidt. Gruppeinterview 5 31/10 2012
Lokal kontakt mo4verer Cases ic. det lokale erhvervsliv: Elev: Jeg sad og skrev med sådan en af deres medarbejde ( ) inde over sådan en chatboks nede i hjørnet, hvor vi fik en masse svar som du ikke rigsgt kunne finde andre steder, og det var noget hursgere at få svar på den måde. Og du fik dem noget mere præcist. Gruppeinterview 3 september 2012
venskabsklasser Lærer: Jamen, jeg tror alsd, det er sjovere, når der sidder nogle i den anden ende og kommenterer på det end dem, de kender, herinde fra klasserummet. Det har en betydning. Det tror jeg. Lærerinterview 2 14/3-2013 [...] Lærer: Jeg har set, der er nogle, der har tweetede på... jeg har set, hvem der har tweetet Slbage på nogle af de der Sng, der er kommet ude fra Grenaa, og det er ikke nødvendigvis top-tweeterne, så på den måde kan man sige, at det kan være, at det i hvert fald mosvere nogle andre Lærerinterview 2 14/3-2013
udveksling af informason giver mere viden Forsker: Giver I nogle gange informasoner ud via Twi>er eller blogs, eller? Elev: Ja, vi havde en VV-aflevering Sl i morgen, og der står i en del af opgaverne, at vi skal ind og finde ud af noget om Employer Branding, og så har vi sådan et hashtag, og dér skal vi så tweete noget af det, vi finder ud af. Og så sparrer vi så med en anden klasse fra Grenaa, tror jeg det er. Og så på den måde så giver vi så informasoner ud, og får noget ind igen. Så det er smart. Forsker: Kan I lære noget af dem? Elev: Ja, for jeg tror, de har fået en lidt anden opgave. For vi skulle sådan mere konkret fortælle, hvad det er, selve Employer Branding, og hvordan den der virksomhed, vi arbejder med i Erhvervscase, hvordan de bruger det, hvor de så mere kom med forskellige forslag på andre virksomheder, der bruger det. Og det kunne man sådan set godt bruge i opgaven. Så er det lidt mere bred viden i opgaven, fordi man kan tage det, de også har. Elevinterview 17 14/3-2013
Klassen fra Tyskland (Facebook) Forsker: Ja, men har du lært noget dér, som du ikke ville have lært ellers, tror du? Elev: Ja, man har jo hørt om deres sådan syn på os, og det giver sådan lidt mere mening, end at man læser sådan en eller anden arskel eller bog om det. Så man ved, at det er nogen på vores egen alder, der sidder og skriver det, og det er ikke en eller anden sådan gammel mand, der tænker: Sådan her tænker tyskerne!. Forsker: RigSg unge mennesker? Elev: Ja, lige præcis.
man føler man lærer noget Elev: Jo, altså, jeg føler selv, at jeg lærer bedre ved at kommunikere i stedet for at læse i en bog. Også det sproglige, og ikke bare grammask og sådan noget, men det sproglige. Hvis man kommunikerer med én fra Tyskland, så lærer man også bedre tysk, end hvis man sidder inde i en klasse og snakker tysk. Sådan har jeg det. Elevinterview 13 14/3 2013
en slags pennevenner Elev: Det har været sjovt. Det var lidt hvad skal man sige spontant, at det lige pludselig kom frem, at vi kom ind på en gruppe med de tyskere. Og de skriver Sl os, og så skriver vi Sl dem. Og det er anderledes også, fordi man alsd har lært, at man lærer bedst et sprog ved at snakke med nogen, som kan sproget flydende jo. Det er en ny måde at lære det på, synes jeg i hvert fald. Vi har fået sådan en slags pennevenner over Facebook. Så kan vi jo alsd gå ind og kigge på dem, og vi skal skrive med dem, hvis vi vil i hverdagene. Det har vi alsd Sd Sl, når det er Facebook jo. Elevinterview 11 14/3-2013
Man anstrenger sig Elev: Ja, for man vil ikke være den, der sidder og kvajer sig inde på vores fælles forum med tysk, der ligner Google-translate. Jeg tror, folk i hvert fald tænker lidt mere over, hvad de skriver, og det er lidt mere rigsgt i hvert fald. Forsker: Okay, så man anstrenger sig lidt mere? Elev: Det gør jeg i hvert fald selv, synes jeg, dengang vi sad og skulle skrive Sl dem sidste gang. Elevinterview 11 14/3-2013
#sikkeenfest Forsker: Var det godt for diskussionen af programmet, at det ikke kun var jer? Elev: Ja, det synes jeg. Fordi vi har måske lidt den samme holdning her i klassen, fordi vi har den samme lærer, og det er de samme Sng vi går og laver. Og så her var der også nogle andres holdninger, som er et helt andet sted i deres liv, og har et andet syn på samfundet, og sådan nogle Sng. Så det synes jeg var spændende. Elvinterview 9 9/1-2013
Ekkorummet er brudt Elev: Ja så tror jeg, at så havde det kun været farvet af det lærerne siger, og deres holdninger ville skinne igennem meget, nu får vi andre holdninger, andre syn på Sngene, så det gør, at det lærerne siger ikke bare er det rigsge, men at man så også kan finde informasoner om: 'Kan det nu også passe? Hvorfor siger hun det?' Og sådan nogle Sng der. Så det gør, at man kommer Sl at tænke på en anden måde.
InterakSon, færdighederne var der
Figur 3. skolestuen som undervisningsfællesskab og læringsnetværk
Konklusioner engagement og mosvason autensske cases man repræsenterer eleverne danner netværk og øves i det og også i at håndtere sociale koder det styrker undervisningsfællesskabet Ekkorummet brydes, man kommer ud at lære i og af verden, men med hjælp fra læreren og fællesskabet
Hvad skal læreren gøre? undgå forbud og ligegyldighed inisere refleksivitet facilitere, træde et skridt Slbage forberede, understø>e, ecerbehandle være med på det tekniske bruge faglig dygsghed på søgning, kildekrisk, perspeksvering danne netværksforbindelser Sl ressourcepersoner og grupper Kende Sl de nye produksonsformer:
Produsage (Axel Bruns)
AppropriaSon The ability to meaningfully sample and remix media content (Henry Jenkins). ParScipaSonskultur, konvergenskultur
forskningsmæssig opsamling eksemplariske resultater SME-klassen oscillerede mellem alle tre bølger og forblev ikke bare i den tredje ecer de første gang fik kontakt udadsl. Lærerne havde svært ved at komme i gang med de nye medier og derecer med at skabe netværksforbindelser Problemer ic. forbud mod appropriason hvilket gav intransparente netværk, der lavede plagiater hvilket igen medførte uvilje mod at dele viden i klassen
SLUT