Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012



Relaterede dokumenter
Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Psykiatri og Handicap

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl Vinhaven nr.30 og nr.48

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Uanmeldt tilsyn på Aabybro plejecenter, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 22. december 2011 fra kl

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter, Lejre Kommune. Tirsdag den 24. februar 2009 fra kl. 7.30

TILSYNSRAPPORT SØNDERBORG KOMMUNE JOB OG VELFÆRD STRANDHJEM FRIPLEJEHJEM

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Uanmeldt tilsyn på Skovsbovej 111, Svendborg Kommune. Onsdag dag den 15. juni 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Lørdag den 26. april 2014 fra kl Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00

Interviewspørgsmål til brug for tilsyn 2013

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Anmeldt tilsyn På kirkens Korshærs Herberg, Københavns Kommune. Onsdag den 9. december 2009 fra kl. 8.00

Jammerbugt Kommune. Ved dette tilsyn har vi særligt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurdere stemning og atmosfære.

Uanmeldt tilsyn på Basen, Københavns Kommune. Onsdag den 11. juli 2012 fra kl. 8.30, ingen hjemme på ferie i Rødby,

Morsø Afklaringscenter. December 2018

Uanmeldt tilsyn på Funder Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl og. Fredag den 16. december kl. 8.

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Kontaktsted Solsikken

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Uanmeldt tilsyn på Møllehuset og Guldbergshave, Københavns Kommune. Skærtorsdag den 21.april 2011 fra kl.12.30

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter

TILSYNSRAPPORT: Anmeldt tilsyn - Seniorhuset

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Hørhuset, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Bybjerggård - besøg den kl

Velkommen til Kærsangervej 252 Et 108 botilbud i Viborg kommune

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Sølund, Boenhed 8, Skanderborg Kommune. Tirsdag den 21. september 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Tirsdag den 12. juni 2012 fra kl

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødested Huset Trappebæksvej. Mødedeltagere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl

Rapport fra lovpligtigt anmeldt tilsyn på Søndervang Plejecenter den 22. maj 2013

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Kildemarkscentret, Næstved Kommune. Torsdag den 29. oktober 2015 fra kl

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune

PH Pleje. Tilsynsrapport Socialcentret

Uanmeldt tilsyn på Biersted Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012

Anmeldt tilsyn på den selvejende institution Bofællesskabet Sofie Marie Ringsted Kommune. Mandag den 5. december 2011 fra kl. 10.

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

UANMELDT TILSYN DEN: D.

TILSYNSRAPPORT BRØNDERSLEV KOMMUNE SUNDHED OG VELFÆRD ROSENGÅRDEN PLEJECENTER

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Uanmeldt tilsyn på Lindegårdshusene, Københavns Kommune. Tirsdag den 5. juli 2011 fra kl

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Vestergårdsvej 14, Københavns Kommune. Mandag den 1. august 2011 fra kl

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris

Uanmeldt og anmeldt tilsyn på Villa Vivamus, Københavns Kommune

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Løntoften, fra besøg den , kl

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 14. december 2011 på Solgården

Anmeldt tilsyn på Sundbygård, Københavns Kommune. Torsdag den 17. oktober 2013 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Bodilsminde, Københavns Kommune. Mandag den 19. september 2011 fra kl.15.30

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Tilsynet gennemføres som et uanmeldt besøg.

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Ældre- og Plejecentre Plejecenter Møllehuset

Psykiatri og Handicap

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Campo (tidligere Bofællesskaberne Syd) Københavns Kommune. Ove Billesvej 12 og Leifsgade 24-26

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Anmeldt tilsyn på Lindegårdshusene, Københavns Kommune. Tirsdag den 29. september 2009 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Hem Ældrecenter, Skive Kommune. Mandag den 15. september 2014 fra kl

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012 Svendebjerghave

Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Nældebjerg Plejecenter. Nældebjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn

Transkript:

Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012 Tilbuddets navn og adresse: Bostedet Thea Mariendalsvej 30 2000 Frederiksberg - 38 870 740-38870840 forstander@okthea.dk www. okthea.dk Driftsparagraf: 108 Antal pladser: 35 Dato og tidspunkt for tilsyn: Tilbuddet repræsenteret ved: 18.12.12 Ledelsen var repræsenteret ved: Forstander Inge Lise Winkel samt gruppelederne Stine Elberling og Elsuba Holm Medarbejderne var repræsenteret ved: Fysioterapeut Helen Andersen og pædagogerne Nanna Hvas og Sumera Akram. Beboerne var repræsenteret ved: Vi talte med 4 beboere. Pårørende var repræsenteret ved: Ingen Tilsynet udført af: CAFA v. konsulenterne Stinna Christensen og Birgitte Schjær Jensen

Information om tilsynets gennemførelse Tilsynet er udført af CAFA på vegne af Frederiksberg kommune. Der er tale om et anmeldt tilsyn, som er varslet 14 dage i forvejen. Tilsynets varighed var ca. 4 timer og omfattede følgende aktiviteter: Samtale med ledelse og repræsentanter for personalet Interview med beboere Interview med pårørende En observation på Botilbuddet, såfremt interview med beboerne ikke kunne gennemføres En rundvisning på Botilbuddet Forinden tilsynet har CAFA haft oplysninger om det enkelte Botilbud (seneste tilsynsrapport og informationer fra Tilbudsportalen) og generelle informationer om Frederiksberg kommunes politikker og kvalitetsstandarder til rådighed. Tilsynet og rapportering er udført ud fra en manual godkendt af Frederiksberg kommune, og interviews er gennemført ud fra en interviewguide med fokusområder, også godkendt af Frederiksberg kommune. Samme manual og interviewguides er anvendt i alle tilsyn, som CAFA har gennemført for Frederiksberg kommune i 2012. Forstander har haft tilsynsrapporten til udtalelse, inden fremsendelsen til Frederiksberg kommune. CAFA har ikke nogen myndighedskompetence, og har således alene beskrevet og vurderet på egne vegne samt givet indstillinger om evt. behov for bemærkninger, anbefalinger og pålæg til Frederiksberg kommune. (Vi omtaler os derfor i det følgende som CAFA og ikke som Tilsynet ). Definitioner: Indstilling til bemærkninger er alene givet til vejledning eller forslag. Indstilling til anbefalinger er givet om forhold, som der bør arbejdes videre med. Indstilling til påbud er givet om forhold, som der skal handles på, evt. på en nærmere beskrevet måde. CAFA Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde - er en non-profit selvejende institution. Information om organisationen kan indhentes på www.cafa.dk og generelle spørgsmål om CAFAs tilsyn kan rettes til faglig leder Susanne Katz, sk@cafa.dk Samlet vurdering Bostedet Thea er et varigt botilbud for voksne med permanent psykisk funktionsnedsættelse. Thea er et hyggeligt indrettet, velholdt botilbud. Der er fokus på at skabe nogle indbydende og flotte fysiske rammer, hvilket giver en god stemning og tryghed for beboerne. Det er CAFAs vurdering, at botilbuddet har et personale med relevant, tværfaglig ud- Side 2/22

dannelsesbaggrund i forhold til de opgaver, de skal udføre i for målgruppen. Personalet formår at skabe et konstruktivt og relevant pædagogisk miljø for beboerne, hvor der lægges vægt på anerkendelse, individualitet, inddragelse og motivation. CAFA vurderer, at der reflekteres over pædagogisk udvikling og løsninger og sættes relevante tiltag i værk i forhold til de problemstillinger, der opstår i relation til beboerne, f.eks. udadreagerende adfærd og misbrug (stof/alkohol) mv. Der gives løbende supervision til personalet, og der afholdes hyppige personalemøder, ligesom der er fokus på efteruddannelse af personalet. Der er igangsat et nyt initiativ i efteråret 2012, som skal fortsætte i 2013 - med at udvikle arbejdet med personlige handleplaner. CAFA vurderer, at der på botilbuddet er hensigtsmæssige holdninger til, hvordan magtanvendelse undgås, og magtanvendelser er da også sjældent forekommende. Bostedet Thea har en sammensætning af beboere med blandede problemstillinger, og dette giver nogle udfordringer i forhold at kunne sikre tryghed og relevant støtte til alle. Der har også eksisteret problemstillinger i forbindelse med visitationen, som bør afdækkes nærmere. Det skal fremhæves, at de beboere vi talte med i tilsynet, gav udtryk for stor tilfredshed med at bo på Bostedet Thea, idet de gav udtryk for, at de har stor frihed og medindflydelse. Der er bl.a. et beboerråd på botilbuddet. Indstillinger til bemærkninger, anbefalinger og påbud Pkt. 3: Bemærkning: Vi foreslår Bostedet Thea at være opmærksom på mulighederne for at nedbringe antallet af vikarer - af hensyn til beboerne. Pkt. 3: Anbefaling: CAFA anbefaler, at oplysningerne på Tilbudsportalen om antallet af medarbejdere korrigeres. Pkt. 6: Bemærkning: CAFA opfordrer til, at spørgsmålene rejst i tilsynsrapporten i 2011 tages op igen - med inddragelse af beboerrådet i dialogen. Pkt. 8: Bemærkning: Vi foreslår, at Bostedet Thea går i dialog med Frederiksberg kommune om visitationen således, at problemer i visitationen kan afdækkes i et samarbejde. De første nedenstående 5 punkter er udfyldt af botilbuddet, og vurderinger er gjort af CAFA Udfyldelsen på botilbuddets vegne Side 3/22

Udfyldt af: Forstander Inge Lise Winkel Dato: 20.11.12 Botilbuddets målgruppe 1 Beskrivelse af målgruppen: Borgere med varig psykisk funktionsnedsættelse, som skal have bistand til at strukturere egen hverdag. Aldersgruppen er fra 40 år og opefter. Antal normerede pladser: 35 Antal indskrevne: 34 Evt. særlige forhold omkring målgruppen: Beboernes gennemsnitsalder er 59,94 år. Gennemsnitsalderen for de unge er 53,57 år og for de gamle 69,0 år. Denne aldersspredning gør, at der må gennemføres arrangementer for flere aldersgrupper. Beboerne som bebor Bostedet har alle mange år i det psykiatriske system som baggrund. CAFAs eventuelle tilføjelser: Det oplyses, at botilbuddet i et ½ år har haft en ledig plads, hvilket de har gjort kommunen opmærksom på. Ingen kommentarer Ingen. Side 4/22

Botilbuddets fysiske rammer 2 Beskrivelse af de fysiske rammer udendørs/indendørs: Bostedet Thea er en selvejende institution under OK-Fonden, der har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Huset er bygget i 1899 og er totalt renoveret i 2000. Hele vejen omkring huset findes en dejlig have med havemøbler, parasoller, lysthus og stor gasgrill. Om sommeren bliver mange måltider grillet og spist i haven. Bostedet er indrettet i en 4 etages ejendom. Der er elevator fra terrænet til 1. sal på østsiden af huset. Skal man højere op i huset forefindes elevator fra 1. sal. Hoveddøren er åben fra klokken 7.00 til klokken 16 om vinteren, og fra klokken 18.00 om sommeren. Hvis man ønsker en nøgle til hoveddøren og sin bolig, fås denne i bogholderiet - mod et depositum på kr. 100. Dørklokke findes til venstre for hoveddøren. Når denne aktiveres, ringer det kaldeapparat, som den vagthavende medarbejder bærer i lommen. Derfor kan det tage lidt tid, før døren bliver betjent. I kælderen ligger husets servicearealer, som består af: Oasen (terapi) Hulen (beværtning) køkken krearum garderober - bogholderi forstanderens kontor depoter vaskeri fysioterapi og altmuligmand. Oasen er samlingssted for Bostedets beboere. Her tilbydes daglige aktiviteter for alle. Aktivitetstilbuddene fremgår af Bostedets husavis. Hulen er Bostedets beværtning med egentlig barvirksomhed. På 1., 2., 3. og 4. sal ligger 8 bofællesskaber med henholdsvis 4 og 5 lejligheder. Til hvert bofællesskab hører fælles opholdsstue med tv, video og køkkenalrum. I køkkenet forefindes opvaskemaskine, køle/fryseskab, komfur og kombiovn. På 2. og 3. sal findes gruppelederkontorerne. På 1. sal forefindes gæsteværelse, uden bad og toilet. Dette betyder, at man må benytte badeværelset hos den beboer, man besøger. Der skal erlægges et depositum på kr. 500.00. På 4. sal findes en internetcafe for beboerne. På 4. sal findes også et NADA-rum Brandsikring og brandtilsyn: Ja, og ingen bemærkninger ved brandtilsynet. Beredskabsplaner: Ja - Frederiksberg Brandvæsen Bygningernes egnethed til formålet: Fint egnet. Planer om renovation og istandsættelser: Nej. Rengøring - organisering og udførelse: Side 5/22

Rengøringen varetages af ISS. CAFAs eventuelle tilføjelser: Bostedet Thea fremstår velindrettet i egnede lokaliteter og fysisk imødekommende med lyse farver, rent og med farverige malerier på væggene og kunst stående rundt omkring. Det blev oplyst, at rygeloven overholdes af både beboerne og personalet. Botilbuddet fremstår imødekommende, rent og indrettet med blik for hyggelig atmosfære. Der er fokus på at skabe lyse, flotte og venlige fællesarealer. Beboerne indretter værelser og indgang til værelserne med et individuelt præg. Se også observationen i pkt. 15. Ingen. Personale og organisation 3 Antal fast ansatte medarbejdere: 31 Antal løst ansatte/vikarer: 24 APV gennemført: Siden lovens gennemførelse 99, 01, 04, 06, 09 og 12 Tilkendegivelser fra Arbejdstilsynet: Sidste tilsyn december 2011 ingen bemærkninger. CAFAs eventuelle tilføjelser: Det fremgår af tilbudsportalen, at der er 37 fuldtidsansatte. Forstander oplyser, at der er 31 fuldtidsansatte. Tallene er forskellige, da hun har omregnet deltidsansatte til fuldtidsstillinger og ender med tallet 31 fuldtidsstillinger, som svarer til 37 ansatte (perso- Side 6/22

ner). Forstander oplyser, at alle dagvagter er på fuldtid, alle nattevagter er på deltid. På tilsynet spurgte vi til antallet af løst ansatte i forhold til antallet af fastansatte, da vi finder antallet af løst ansatte højt. Det blev oplyst, at vikarerne uddannelsesmæssigt f.eks. er læge-, psykolog-, pædagog- eller kunststuderende hvilket repræsenterer de faggrupper, der i øvrigt er fastansat på stedet. De arbejder enten hver 3. eller hver 4. weekend eller som tilkaldevikarer. Vikarer deltager ikke i kurser mv. De får en god introduktion og går føl de første par gange og sættes grundigt ind i kompetenceplaner og procedurer gennem et introduktionsprogram. Man får efter to arbejdsdage mulighed for - som løst ansat - at tage stilling til, om man vil være tilknyttet arbejdspladsen. De er altid i introduktion, når det faste personale er på arbejde i dagtimerne. De løst ansatte vikarer har ikke den daglige kontakt med beboerne heller ikke i weekenderne, da de primært indgår som praktisk støtte. De fleste vikarer har været tilknyttet Bostedet Thea i mere end 4 år. De faste medarbejdere er kontaktpersoner for beboerne. Det fast ansatte personale arbejder hver 4. weekend. Det oplyses, at en stor del af medarbejdergruppen har været ansat i længere tid. Der oplyses, at der er lavt sygefravær blandt personalet dvs. 3,5 sygedag i gennemsnit pr. år. Det er CAFAs vurdering, at botilbuddet anvender mange vikarer i forhold til antallet af fastansatte. Vi finder det uhensigtsmæssigt - af hensyn til trygheden for beboerne, uanset at vikarerne i første række anvendes i forbindelse med praktisk støtte. Bemærkning: Vi foreslår Bostedet Thea at være opmærksom på mulighederne for at nedbringe antallet af vikarer - af hensyn til beboerne. Anbefaling: CAFA anbefaler, at oplysninger på Tilbudsportalen om antallet af medarbejdere korrigeres. Pædagogik, sundhed, praktisk og personlig støtte og pleje 4 Beskrivelse af botilbuddets målsætning(er): Institutionens idegrundlag er - ud fra den betragtning - at alle borgere skal behandles ens, og dermed forskelligt for at imødekomme den enkeltes individuelle behov, følgende: Vi ønsker at skabe og opretholde sådanne livsbetingelser for den enkelte beboer, at denne kan imødese en tilværelse hos os, der i videst muligt omfang svarer til de individuelle behov. Vi ønsker at skabe en positiv og medmenneskelig atmosfære. Side 7/22

Vi tilstræber det bedst mulige arbejdsmiljø med henblik på at tiltrække, fastholde og udvikle en kvalificeret medarbejderstab til gavn for beboerne. Denne målsætning gælder dels for den pleje og omsorg, der udøves i huset og dels som ansættelsesgrundlag. Findes der beskrivelser af anvendte metoder: Den teoretiske referenceramme er miljøterapi. Miljøterapi er en realitets- og aktivitetsbetonet behandlingsmetode, der er psykologisk, pædagogisk og socialt begrundet. Den anvendes over for forskellige typer af klienter i forskellige typer af behandlingsregier og består i, at kvalificerede miljøterapeuter bevidst udnytter de terapeutiske muligheder, der ligger i miljøaktiviteterne. Formålet er, at klienterne opnår en bedre praktisk og/eller social funktionsmåde (efter Birgitte Bechgaard, Miljøterapi). CAFAs eventuelle tilføjelser: Det oplyses, at der er sat et udviklingsarbejde i gang i efteråret 2012 om udarbejdelse af personlige handleplaner. Der etableres rutiner og planer, der tager udgangspunkt i beboernes individuelle behov. Se også herom i pkt. 9. Ingen kommentarer. Ingen. Medicinhåndtering 5 Findes der en skriftlig medicinvejledning: Ja, i personalehåndbogen. Hvordan opbevares medicin: I beboernes medicinskab i boligen. Registreres medicinering og utilsigtede hændelser: Ja. Vi har i år deltaget i 2 kerneårssagsanalyser. CAFAs eventuelle tilføjelser: Det oplyses, at den enkelte beboer bliver visiteret af personalet til at varetage medi- Side 8/22

cinhåndteringen selv, såfremt beboeren ønsker det. Antallet af beboere der hjælpes med medicinhåndtering er pt. 24. Medicinen indtages som regel om morgenen og gives ud fra et afkrydsningsskema af personalet. Det understreges, at medicinhåndteringen kun foretages af personale med relevant sundhedsfaglig kompetence. Under rundvisningen så vi et aflåst medicinskab hos en af de beboere, hvis værelse vi fik forevist. Beboerne omtalte ovenfor beskrevne medicinhåndteringsprocedure. Forstander oplyser, at der ikke opleves problemer med medicinhåndteringen. Vi fik indtryk af, at der er god opmærksomhed på forsvarlig medicinhåndtering. Ingen. De følgende punkter er udfyldt og vurderet af CAFA Modtagelse og evt. andre observationer under tilsynet Modtagelsen: Vi blev modtaget åbent og venligt af personale, ledelse og beboere. Alle virkede forberedt på tilsynet. Der var stor interesse for at fortælle om botilbuddet og det pædagogiske arbejde. Tilsynet var fra forstanders side ikke planlagt i detaljen, da vi ankom. Tilsynet startede med, at vi i samarbejde med forstander og personale tilrettelagde den konkrete tidsplan for tilsynet. Evt. andre observationer: Der var en rolig morgenstemning på Bostedet Thea, da vi ankom. Det var tidligt på dagen for beboernes vedkommende, og der blev nikket og hilst godmorgen til alle på en anerkendende og rar måde. Alle døre var låst - også til toiletterne. Efter det oplyste pga. tyveri beboerne imellem og fra udefra kommende. Forstander berettede under rundvisningen om en beboer, som var fraflyttet Bostedet Thea for nylig. Beboeren havde boet på Thea i 12 år, og endte med at udøve hælerog pushervirksomhed på botilbuddet. Det havde betydet en meget mere rolig stemning på Bostedet Thea efter, at denne beboer var fraflyttet. Ifølge forstander kunne hverken politiet eller kommunen hjælpe med at løse problemstillingen. Dette var også baggrunden for de låste døre. Opfølgning fra tilsyn 2011 6 Bemærkninger fra 2011: Side 9/22

Det fremgik af tilsynsrapporten fra 2011, at botilbuddet har regler om bordskik i 20 minutter, og at det ved spisning i bogrupperne ikke er velset, at beboerne taler om medicin og sygdom. Det fremgik endvidere, at en beboer har påtalt, at man må vaske i hånden, når man har svært ved at huske sin vasketid. Der fremhæves i rapporten, at der er et sparsomt samarbejde mellem personalet og pårørende samt at der ikke er et beboerråd på botilbuddet. Opfølgning: Personalet giver udtryk for, at de blev meget oprørte og vrede over, at tilsynet havde påpeget et manglende/sparsomt samarbejde med pårørende. Sådan opfattede personalet det ikke, idet udgangspunktet for samarbejdet med pårørende er, hvad beboerne ønsker, der skal være af samarbejde. Personalet beskriver samarbejdet med de fleste pårørende - hvis der er nogen - som en dialog. I forhold til bemærkningen om et beboerråd, har der i indeværende år været et sådant, og beboerrepræsentanterne har valgt at fortsætte i det nye år. Tilsynets bemærkning om bordskik har været med til at starte en diskussion i personalegruppen om madro, og hvordan f.eks. afholdelse af frokosten skal fungere i de 4 bogrupper. Ifølge forstander har bemærkningen ikke ændret på botilbuddets regler, for det har ikke været nødvendigt. Udgangspunktet for reglerne omkring spisning er, at roen omkring bordet er central. Nogle beboere kan have det svært med at sidde ved et bord og vente på de andre. Fik de lov til at forlade bordet og ikke holde bordskik, er det ikke muligt at gennemføre spisning med beboerne på en fornuftig måde. Der er mange hensyn at tage - og dette er et kompromis, som kan fungere i hverdagen. Nogle beboere har det vanskeligt med sådanne regler, men det er en del af behandlingsarbejdet at lære at indgå i sådanne sammenhænge - uden at det bliver rigidt for vedkommende. Vedr. vasketiden og beboeres glemsomhed ser man ifølge forstander sådant på det, at det er et af de vilkår, som beboerne må leve med - ligesom alle andre, der bor i et lejlighedskompleks med vaskekælder. Forstander anser det ikke for et stort problem og har ikke ændret reglerne for vaskeriet for beboerne. Opfølgning på andre myndigheders tilsyn i 2011: Der foreligger en tilsynsrapport fra Embedslægen fra 2011, dateret 17.01.12, hvoraf fremgår, at der er fundet meget få fejl og mangler. Der er dog bemærkninger om, at det ikke fremgår af beboernes journaler på bostedet, hvilke aftaler, der er indgået med de behandlende læger om kontrol og behandling af beboernes kroniske sygdomme. CAFA har ikke kompetence til at vurdere, om regler på det sundhedsfaglige område er opfyldt, men vi har spurgt til, om der er fulgt op på embedslægens tilsyn. Forstander oplyser, at der er fulgt op på embedslægens tilsyn ved at påføre dokumentation for opfølgning på de somatiske og kroniske sygdomme hos de beboere, der måtte have behov. Side 10/22

Fødevaretilsynet kommer løbende på botilbuddet har fået en Smiley 23.08.12 De spørgsmål om procedurer omkring spisning, vaskeri og samarbejdet med pårørende, som blev fremhævet i tilsynsrapporten 2011, har medført diskussion og revurdering hos personalet. Vi kan dog konstatere, at det ikke synes at have medført nogen ændringer i procedurer og samarbejde. Vi har fået en opfattelse af, at refleksionerne har været præget af nogen vrede og et syn på tilsynets tilbagemeldinger som mere kontrol end støtte til udvikling. CAFA er enige i overvejelserne fra tilsynet i 2011, hvad angår tilbagemeldingerne om bordskik og spørgsmålet om beboernes mulighed for at vaske. Vi finder det ikke rimeligt med meget fastlagte regler for bordskik og lignende, hvis de ikke også kan afpasses individuelt. Vi finder det heller ikke rimeligt at sidestille botilbuddets beboerne med beboere i almindelige lejligheder med vaskeri. Hvad angår samarbejdet med pårørende, som også var et fokuspunkt fra tilsynet i 2011, så er det vanskeligt at udtale sig nærmere - ud fra dette tilsynsbesøg. Der synes ikke at være noget særligt samarbejde med pårørende, men beboerne, vi talte med, gav for fleres vedkommende udtryk for, at de ikke ønsker, at deres pårørende skal komme på Bostedet Thea. Vi talte ikke med nogen pårørende i tilsynet. Som nævnt kan CAFA ikke vurdere, om de sundhedsfaglige regler overholdes. Det er dog vores vurdering, at der fra botilbuddets side er handlet på Embedslægens anbefalinger. Bemærkning: CAFA opfordrer til, at spørgsmålene rejst i tilsynsrapporten i 2011 tages op igen - med inddragelse af Beboerrådet i dialogen. Personale og organisation 7 Beskrivelse: Det er oplyst, at det faste personale har uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, en fysioterapeut, en kontorudannet, en kok og en teknisk servicemedarbejder. Det oplyses, at man foretrækker en tværfaglig personalegruppe, og man vægter psykiatrisk erfaring, men det er intet krav, da man løbende tilbydes efteruddannelse. Personalet har under tilsynet oplyst, at Bostedet Thea er en god arbejdsplads, hvor man prioriterer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Personalet finder det positivt med de forskellige faggrupper, og de finder, at der er en god og åben dialog blandt personalet. De faste temamøder en gang om ugen er en konstruktiv og brugbar form til at få taget diskussioner op i det daglige arbejde. Det er en stabil medarbejdergrup- Side 11/22

pe, og mange studerende vender tilbage efter færdiggørelse af uddannelsen - for at søge fast arbejde på Bostedet Thea. Det oplyses, at efteruddannelse er højt prioriteret. Der tilbydes løbende kurser f.eks. i psykiatri, og personalet er hvert år på 2 dages internat, hvor temaet f.eks. sidste år var kommunikation. Personalet opfordres af forstander til løbende at efteruddanne sig, men der lægges også op til, at man som personale selv tager initiativ hertil. Personalet har løbende obligatorisk supervision af selvvalgt psykiater en gang pr. måned. Det er CAFAs vurdering, at botilbuddets personale har relevant uddannelsesmæssig baggrund i forhold til arbejdet med målgruppen. Vi finder det positivt, at bostedet vægter efteruddannelse. Ingen Pædagogiske planer og helhedssyn 8 Beskrivelse: Det er oplyst, at Bostedet Thea ikke er med i visitationen af kommende beboere, men får beboerne visiteret direkte fra kommunen. Forstander oplyser, at det har givet visse problemer med at få sammensat en passende gruppe beboere. Det oplyses, at botilbuddet for nogle år siden fik visiteret en beboer, som havde et kendt, stort misbrug. Dette fortsatte på Thea og skabte mange problemstillinger og utryghed - både for beboere og personale, men beboeren er nu flyttet. Forstander nævnte andre eksempler på problemer i visitationen og oplyste, at der anvendes mange ressourcer i personalegruppen på at kompensere for en uhensigtsmæssig visitationsprocedure. På Bostedet Thea kaldes den pædagogiske handleplan for en personlig handleplan. Alle faggrupper inddrages i udarbejdelse af de personlige handleplaner. Der er sat et udviklingsarbejde i gang i personalegruppen - i forhold til at få den personlige handleplan til at fungere som et fagligt pædagogisk redskab. Personalegruppen har ikke haft særlig fokus på handleplansarbejdet tidligere, og derfor er der meget forskellige erfaringer med dette pædagogiske arbejde. Der er nedsat en arbejdsgruppe med to medarbejdere og en gruppeleder, som arbejder med udviklingen på området. Arbejdsgruppen gennemgik alle beboeres pædagogiske handleplaner og fandt, at disse var mangelfulde og ikke tilstrækkeligt dækkende i forhold til det pædagogiske arbejde. Der er nu udarbejdet et nyt koncept - beskrevet i botilbuddets nye virksomhedsplan 2013. Konceptet går ud på, at hver beboer - sammen med deres kontaktperson - udarbejder Side 12/22

en personlig handleplan, hvor beboerens ønsker, drømme og handlemuligheder - set i forhold til beboerens problemstillinger - bliver nedskrevet. Der er i konceptet lagt vægt på at støtte den enkelte beboer i at reflektere over eget liv, og hvordan vedkommende kan nå sine ønsker og drømme - ergo, hvordan når den enkelte hans/hendes mål for eget liv. Den udarbejdede personlige handleplan bruges konkret til at koordinere og videregive den viden om beboernes mål på personalets ugentlige teammøder. Hver enkelt beboers personlige handleplan bliver også lagt ud elektronisk således, at den er tilgængelig døgnet rundt - også for aften- og nattevagterne. På den måde ønsker botilbuddet at sikre, at alle medarbejdere er informeret om den enkelte beboers handleplan og målene i den. Den personlige handleplan foreligger også i papirform i hver enkelt beboers journalmappe. Målet er at følge op på de personlige handleplaner efter beboernes behov eller mindst en gang årligt. CAFA vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, hvis der er utilfredshed/eller uenighed om visitationsproceduren mellem Bostedet Thea og Frederiksberg kommune. Det kan føre til en uhensigtsmæssig sammensætning af beboere og dårlig brug af personaleressourcer. Vi har ikke mulighed for at vurdere, hvad der ligger til grund for den aktuelle visitationsprocedure og ej heller, om det er selve proceduren, samarbejdet omkring den eller andre forhold, der er det grundlæggende eller et medvirkende problem. Vi foreslår, at Bostedet Thea går i dialog med Frederiksberg kommune om visitationen således, at problemet kan afdækkes i et samarbejde. CAFA vurderer, at der arbejdes seriøst og systematisk med udarbejdelse og opfølgning med de personlige handleplaner. Det er positivt, at der er nedsat en arbejdsgruppe - blandt personalet - til udvikling af det pædagogiske arbejde. Det er ligeledes positivt, at der er fokus på inddragelse og anerkendelse af den enkelte beboers behov i udarbejdelse og opfølgning af planerne. Det er videre positivt, at botilbuddet systematisk sikrer, at alle medarbejdere er informeret om de personlige handleplaner. Bemærkning: Vi foreslår, at Bostedet Thea går i dialog med Frederiksberg kommune om visitationen således, at problemer i visitationen kan afdækkes i et samarbejde. Pædagogik 9 Beskrivelse: Botilbuddet har ikke yderligere skriftlig beskrivelse af den pædagogiske tilgang end anført i punkt 4 samt det, der fremgår på botilbuddets hjemmeside. Side 13/22

Det oplyses, at der arbejdes individuelt med den enkelte beboer, og at man prioriterer inddragelse af beboeren så meget som muligt i hverdagen. Der arbejdes ud fra et mål om at selvstændiggøre beboeren - i et hjemligt miljø - i så høj grad som muligt. Der arbejdes videre på at forebygge indlæggelser på psykiatrisk sygehus. Den største generelle udfordring i arbejdet med beboerne: Sygdomserkendelse og det sociale aspekt. Det sociale aspekt betyder, at der arbejdes med netværk og måder at indgå i sociale sammenhænge - både i og udenfor botilbuddet. Man arbejder ud fra at støtte og motivere beboeren samt vise beboeren omsorg og forståelse. I forhold til inklusion i det omgivne samfund arbejdes der pædagogisk med at støtte hver enkelt beboer i eksempelvis at gå til frisør, købe tøj, gå på cafè, tage i biografen, køre med bus, få byttet ting i butikker og gå ture i lokalområdet. Så mange hverdagsgøremål bliver foretaget udenfor institutionen så meget som muligt. Det er primært beboerens kontaktpædagog, som udfører dette pædagogiske arbejde. Kontaktpersonen tager med beboerne i byen og støtter vedkommende i at træffe egne valg - med det mål, at beboeren selv kan foretage disse aktiviteter på egen hånd. Retten til selvbestemmelse og støtte hertil er det primære mål med det pædagogiske arbejde. Personalet beskriver, at man har en meget sårbar målgruppe, hvor mange beboere har lange og ofte vanskelige sygdomsforløb og indlæggelser bag sig. Arbejdet med de personlige handleplaner kan på denne baggrund være en udfordring, da planen - for nogle beboers vedkommende - minder dem om negative erfaringer fra indlæggelser på psykiatriske sygehuse. Der er meget samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, såsom distriktspsykiatrien, det lokale apotek, Regionshospitaler samt almen lægepraksis. Det er vores vurdering, at man på Thea har et relevant og konstruktivt pædagogisk fokus på selvbestemmelse, sygdomserkendelse, sociale kompetencer, inklusion i det omgivne samfund og anerkendelse af den enkelte beboer. Der synes også at være et tæt samarbejde med andre fagfolk, der indgår i støtten til beboerne. Vi tror, at arbejdet vil blive yderligere styrket af det systematiske arbejde med personlige handleplaner, som er igangsat. På længere sigt kunne det pædagogiske arbejde også styrkes ved en højere grad af skriftlige beskrivelser af metoder. Ingen. Praktisk støtte 10 Beskrivelse: Det oplyses, at beboerne støttes i det omfang, der er behov for støtte til praktiske ting, Side 14/22

f.eks. oprydning på værelset, rengøring, personlig pleje og lignende. Udgangspunktet for den praktiske støtte er størst mulig uafhængighed for beboeren - lige som i andre forhold - ud den enkelte beboers behov og muligheder. Målet er at selvstændiggøre beboerne så meget som muligt. Man anvender ikke magt i den praktiske støtte, da man prioriterer dialogen med beboerne højt. I de 4 bogrupper får man et ugentlig beløb til indkøb af mad, frugt og grønt. Beboerne skiftes - sammen med personalet - til at købe ind, lave mad, dække bord og rydde op efterfølgende. To gange om ugen laver de yngre beboere mad sammen med personalet, og der spises sammen. Her står beboerne for planlægning af menu, indkøb, madlavning og oprydning. En gang om ugen spiser de ældre beboere sammen, hvor det er personalet, der står for indkøb og madlavning. Her må beboerne gerne deltage i madlavningsprocessen, hvis de har lyst. Formålet er at servere god mad samt hyggeligt samvær for de ældre beboere. Beboerne er med til at bestemme, hvad der skal spises fra gang til gang denne aften. Om mad/sundhed se punkt 11. Ingen kommentarer Ingen. Personlig pleje og sundhed 11 Beskrivelse: Det oplyses, at der er meget fokus på beboernes sundhed - både fysisk og psykisk. Beboerne tilbydes fysioterapeutisk træning, NADA behandling og støttes i at bevæge sig fysisk - så vidt muligt enten på botilbuddet eller i det omgivende miljø. Der er fokus på sunde kostvaner, håndvask og god hygiejne. På Thea køres efter politikken Sund Kost, som betyder, at der ikke er sukker i drikkevarer, som serveres samt ikke fedt i maden. Baggrunden er, at mange af beboernes medicin giver vægtproblemstillinger som bivirkning. Alle hverdage afholdes fælles morgenmadsbuffet, og om fredagen brunch. Personalet står for det praktiske i forhold til at få morgenmaden lavet, og beboerne får tilbudt varieret og sund morgenmad. Morgenmadsbuffeten afholdes i det fælles køkken/spiserum Oasen. Om fredagen er beboerne med til at lave brunch og skiftes til at hente morgenbrød ved den lokale bager. Side 15/22

Under tilsynsbesøget så vi en spand med klorvand stående lige udenfor det fælles spiserum/køkken, som var til brug for håndvask, inden man sætter sig til et måltid. Baggrunden for denne løsning var erfaringer med, at håndsprit ikke kan tage en bestemt bakterie, og her er klor effektivt. Fysioterapeuten tager sig bl.a. af motionstilbud til beboerne, såsom svømning i Frederiksberg svømmehal, kapgang hver morgen i huset, badminton i Mariensdalshallen, gangtræning samt styrke- og konditionstræning. Næsten alle beboere deltager i et eller flere af disse tilbud, da de er meget glade for fysioterapeutens arbejde og tilgang. Derudover har man om torsdagen indført elevatorfridag - hvilket betyder, at alle skal gå på trapper for at få motion. Botilbuddet deltager endvidere hvert år i Sankt Hans løbet og andre motionsløb ved f.eks. kulturdage. Beboerne støttes i lægebesøg - såvel somatisk som psykiatrisk - alt efter behov. Tandlægebesøg finder sted efter behov. Vi har fået den opfattelse, at man på Thea har fokus på beboernes helbred, såvel fysisk som psykisk. Det er positivt, at der er fokus på sund kostpolitik set i forhold til målgruppens problemstillinger med medicinbivirkninger mv. Endvidere ser vi det som positivt, at der er fokus på motion og alsidige motionstilbud. Vi finder det positivt, at der er inddraget fysioterapeutisk kompetence i motionens tilrettelæggelse. Der er fokus på sunde madvaner, socialt samvær ved spisning og personlige hygiejne, herunder håndhygiejne. I forbindelse med tilsynets interview med beboere bemærkede vi, at der blev serveret øl og sodavand. Personalets intension med at servere øl var tydeligvis positiv i forhold til at befordre samtalen. Forstander har i forbindelse med sin udtalelse til rapporten oplyst, at der ikke serveres øl til andre møder eller samtaler. Vi finder det heller ikke relevant eller hensigtsmæssigt at servere øl i forbindelse med tilsynsbesøg. Ingen. Magtanvendelse og konflikthåndtering 12 Beskrivelse: Magtanvendelse Ifølge oplysninger fra Frederiksberg kommune har der ikke været indberetninger om magtanvendelse i 2011 og 2012. Ifølge forstander sker magtanvendelse yderst sjældent. Side 16/22

Der er meget fokus på at løse konflikterne ad hoc og altid gennem dialog. Der er stor bevidsthed blandt personalet om, at en konflikt har to parter, og man skal primært se konflikten fra beboerens synsvinkler. Man har på botilbuddet den holdning, at man ikke bruger magtanvendelse. Det er en holdning, der kan være besværlig, fordi der så altid må findes en pædagogisk vej. Erfaringerne er, at når den holdning fastholdes, så er der ikke behov for magtanvendelse. Det oplyses, at magtanvendelser altid indberettes efter forskrifterne. Procedurerne er nedskrevet og alle medarbejdere bekendt således, at de har kendskab til, hvordan de skal handle og forholde sig i forbindelse med evt. magtanvendelser. Vold mod personale Forstander fortæller, at voldelige hændelser mod personalet forekommer, men ikke tit. De registreres i et internt registreringsskema. Er der behov, tilbydes personalet psykologhjælp. I 2012 har to medarbejdere taget imod et sådant tilbud. Medarbejderne har stor opmærksomhed på hinanden, taler og drøfter mange ting sammen i løbet af dagen og på de ugentlige møder. Der bæres overfaldsalarm, som bliver afprøvet, mens tilsynet pågår. Vi har spurgt til anmeldelse af vold og trusler som arbejdsskader, og det er oplyst, at der i 2012 er anmeldt 2. Vold mellem beboere Vold mellem beboere og andre utilsigtede hændelser drøftes løbende, f.eks. på de ugentlige eller månedlige personalemøder og til supervision med ekstern supervision. Dagen før tilsynet havde der været en voldsom episode mellem to beboere, som ville medføre en politianmeldelse. CAFA finder det meget positivt, at magtanvendelser er sjældent forekommende, og at der er stor opmærksomhed og konsekvens i forhold til forebyggelse af behov for magtanvendelse. Ingen. Beboernes selvstændighed og inddragelse 13 Beskrivelse: Der eksisterer et beboerråd, der afholder møde en gang pr. måned. Her drøftes, hvad der rører sig her og nu på botilbuddet samt ønsker fra beboerne for fremtidige tiltag. Side 17/22

Både personale og forstander giver udtryk for, at beboerne forsøges inddraget i alle aspekter i eget liv og i hverdagen på Thea. Man er meget bevidst om at vise respekt for den enkelte beboer, og anerkendende kommunikation er tilgangen i dialogen med beboerne. De fleste beboere håndterer selv deres økonomi, i så vidt et omfang, det er muligt for dem. Nogle har en værge. Udgangspunktet er, at økonomihåndteringen bliver så naturlig som mulig for den enkelte. Botilbuddet beder - inden indskrivning - psykiatrisk afdeling om at have udfyldt aftaler om økonomihåndteringen med den nye beboer. Der er forskellige muligheder for økonomihåndtering - alt efter, om det er værgen, som fuldt og helt tager sig af beboerens økonomi. Nogle beboere har værgen til at sætte kr.100 ind på en konto således, at beboeren har en oplevelse af, at han/hun har råderet over egen økonomi. Forstander oplyser, at reglen for håndtering af økonomi for personalets vedkommende er, at de ikke må røre eller være i nærheden af beboerens hævekort eller bankbog - udover ved nedenstående aftaler: Der tilbydes følgende ordninger: Støtte af kontaktpersonen til at gå ned i banken, hvor beboeren selv skal hæve penge - enten udenfor eller indenfor i banken. Beboeren får hjælp til at føre regnskab af kontaktpersonen, og dette regnskab forelægges kontorpersonalet/bogholder Bogholder/forstander står for økonomihåndteringen fuldt og helt og har adgang til beboernes dankort. De forefindes i botilbuddets aflåste pengeskab, dvs. at det kun er de to personer, der hæver på beboerens dankort efter behov, og der føres regnskab, som skal forelægges til revision. Det er CAFAs vurdering, at Botilbuddet Thea har en god opmærksomhed på inddragelse og selvbestemmelse. Vi finder det særdeles positivt, at der eksisterer et beboerråd på botilbuddet. Under interview med beboere fik vi oplyst (se pkt. 14), at der eksisterer en beboeravis, hvilket vi også vil udtrykke vores anerkendelse for. Ingen. Interviews og observationer Information om interviews og observationer Side 18/22

I forbindelse med tilsynet har det været et mål at inddrage beboerne og de pårørende via et interview. Der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, er interviews erstattet af en kort observation. Alle interviews og observationer er gennemført af CAFA. CAFA har, hvor det har været muligt, anvendt en interviewguide med de fokusområder, der fremgår i beskrivelsen nedenfor. Forstander på det enkelte botilbud har udvalgt beboere og pårørende til interviews og har tilrettelagt disse. Et referat af interviews kan læses nedenfor i sin helhed, men udsagn fra interviewene kan også være inddraget i beskrivelsen i punkterne ovenfor. Der kan være foretaget sløring af køn/alder og lignende i det konkrete referat mhp. at bevare anonymitet. Det skal fremhæves, at der kun er talt med enkelte beboere og pårørende, hvorfor udsagn fra interviews ikke kan tages som udtryk for beboeres og pårørendes generelle holdning til forholdene på det enkelte botilbud. Interview - Beboere 14 Informationer om de beboere, der er interviewet (køn, alder, afdeling mv.): Beboerne var repræsenteret med to kvinder og to mænd mellem 45-63 år. Alle beboere har boet på Bostedet i længere tid, ca. 8,5 år i gennemsnit. Der var repræsentation fra Beboerrådet. Der skulle have deltaget en 5. beboer ved interviewet, men personalet vurderede, at denne ikke skulle deltage ved tilsynets interview, da vedkommende dagen før havde været udsat for en voldsom episode fra en anden beboers side. Omstændigheder i forbindelse med interview: Interviewet foregik i samme lokale som interviewet med personalet. Der blev serveret sodavand og øl. Alle beboere virkede interesserede og åbne overfor at tale om deres ophold på Bostedet Thea. Referat: At bo på botilbuddet Alle beboere oplyste, at Bostedet Thea er et rart sted at bo. Der er en god stemning beboerne imellem på Bostedet. En beboer oplyste, at det er et meget frit sted, hvor man har mulighed for at selv at gøre noget, der er få pligter som f.eks., at de skiftes til at hente morgenbrød til morgenmaden i bogrupperne, og personalet er flinke og rare at tale med. Desuden tilbydes der mange gode sociale aktiviteter, som f.eks. NADA behandling, fysioterapi, computeraktiviteter, maleværksted og madlavning. To beboere fremhævede også beboeravisen, som en rigtig god aktivitet. Side 19/22

En beboer fremhævede, at Thea er et billigt sted at bo, og det er rart, at der bliver gjort rent på toiletterne hver dag og støvsuges en gang om ugen. En beboer påpeger, at det er mindre godt at spise sammen i bogrupperne, fordi vedkommende oplever, at de sidder meget tæt sammen. Beboerne oplyste, at der bliver taget hensyn til hinanden, f.eks. i forhold til rygning, hvor der kun må ryges på værelserne. Selvstændighed og individuel behandling Beboerne oplyste, at Thea er et meget frit sted at bo. Man kan leve sit liv, som man selv ønsker det. Personalet eller andre beboere blander sig ikke i, om man f.eks. kommer beruset eller sent hjem om aftenen, blot man overholder at opholde sig på sit værelse mellem kl.01.00 til kl.06.00. Man kan blive støttet i de aktiviteter, man ønsker at deltage i, og der er stor åbenhed fra personalet side i forhold til at tage hensyn til beboernes specielle behov. Pædagogisk plan, støtte, respekt Beboerne fortalte, at de alle har en handleplan. Det er rart at få skrevet ønsker og mål for sit liv ned på skrift. Det giver en bedre succesrate i forhold til at nå sine mål. Handleplanen beskrives som et redskab, en reminder for én selv. Inddragelse Beboerne oplyste, at de oplever sig generelt inddraget i eget liv og på botilbuddet. Man kan på et fast ugentligt møde (de såkaldte tirsdagsmøder), hvor personalet og forstander også deltager, være med til at lave ting om eller være med til at udvikle nye tilbud/aktiviteter på botilbuddet. En beboer fortalte også, at man kan få lidt ekstra indflydelse ved at sidde i Beboerrådet - da man her får flere informationer fra personalet om fremtidige tiltag på Bostedet Thea. Inklusion og kontakt med familie, netværk mv. Nogle af beboerne tager til aktiviteter udenfor Thea, f.eks. en fritidsaktivitet eller er sammen med familien. Ofte er det sådan, at man ikke får besøg af pårørende på Thea. Man vælger selv, hvordan kontakten med pårørende skal være. En beboer fortæller om besøg en gang om ugen hos ægtefælle og datter, hvilket er at foretrække i forhold til, at de skal besøge vedkommende på Bostedet. En anden beboer oplyser, at mange har vanskelige familiemæssige forhold, hvilket er årsagen til, at man ikke har lyst til at have kontakt med dem eller ønsker deres besøg på Thea. Andet Beboerne giver udtryk for, at de er meget glade for, at Bostedet har skiftet navn til Bostedet Thea således, at det ikke længere associerer med et plejehjem i det omgivne samfund. En beboer har oplevet at blive diskrimineret og generet i en taxa og offentlig transport flere gange, fordi hun skulle vise sit sundhedskort frem, hvor adressen fremgik med det tidligere navn. Interview - Pårørende 15 Side 20/22