Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2002 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen Marts 2002

Indhold 1. Sammenfatning 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 2 1.3 Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser 7 2.1 Datagrundlag 7 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet 7 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen 8 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 9 3.1 Den offentlige sektor 9 3.2 Fremstillingssektoren 10 3.3 Bygge- og anlægssektoren 11 3.4 Servicevirksomhed 12 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 14 4. Forventninger til udviklingen i ledigheden 17 4.1 Ledigheden i 1. kvartal 2002 17 4.2 Ledigheden i 4. kvartal 2002 17 4.3 Ledigheden opdelt på a-kassegrupper 18 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 19 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 20 4.6 Træfsikkerhed 20 5. Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 21 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 21 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 23 5.3 Øvrige balanceproblemer 23 6. Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 25 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 25 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 27 6.3 Øvrige balanceproblemer 27

7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 29 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 30 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 31 7.3 Øvrige balanceproblemer 31 8. Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 33 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 33 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 33 8.3 Øvrige balanceproblemer 35 9. Initiativer på flaskehalsområderne 37 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 1. kvartal 2002, henholdsvis i 4. kvartal år 2002, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Det skal indledningsvis fremhæves, at rådenes prognoser for beskæftigelsen er udarbejdet før finanslovsforslaget for 2002 blev offentliggjort. Skema 1.1 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 fordelt på brancher 1. kvartal 2002 4. kvartal 2002 STØRRE STØRRE * Sundhedsvæsen m.v. * Forretningsservice m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. * Sundhedsvæsen m.v. * Sociale institutioner m.v. * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Undervisning * Træ-, papir og grafisk industri * Engros- og agenturhandel undt. m. biler * Sociale institutioner m.v. UÆNDRET * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Træ-, papir og grafisk industri * Post og telekommunikation * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Bygge- og anlægsvirksomhed * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Jern- og metalindustri * Detailhandel og reparationsvirks. inkl. biler * Undervisning UÆNDRET * Jern- og metalindustri * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Forretningsservice * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Møbelind. og anden ind., herunder sten, MINDRE ler og glas * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Transportvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Offentlig administration * Transportvirksomhed MINDRE * Møbelind. og anden ind., herunder sten, * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri ler og glas * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Offentlig administration * Bygge- og anlægsvirksomhed * Post og telekommunikation Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien større. På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien mindre. Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør mere end 60 pct. af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (se også bilag 2, tabel 2a) Marts 2002 1

1 Sammenfatning På baggrund af rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen fordelt på brancher fremgår det, at det høje beskæftigelsesniveau synes at stabilisere sig i 1. kvartal 2002. Beskæftigelsen ventes således stort set at være uændret i 1. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal i 2001. De mest positive forventninger til beskæftigelsen er inden for sundhedsvæsenet samt mineralolie-, kemisk og plastindustri i 1. kvartal 2002. Rådene forventer derimod faldende beskæftigelse inden for blandt andet landbrug m.v. samt tekstil- og beklædningsindustri på kort sigt. Det er hovedsagelig de sjællandske regioner, der venter stigende beskæftigelse, undtaget er dog Storkøbenhavn, som venter uændret beskæftigelse i 1. kvartal 2002. Hovedparten af de jyske regioner venter ligeledes uændret beskæftigelse på kort sigt. Derimod ventes faldende beskæftigelse i Sønderjylland, Viborg og Fyn i 1. kvartal 2002. På langt sigt er der igen forventning om stigende beskæftigelse inden for størstedelen af brancherne. De største stigninger i beskæftigelsen ventes inden for forretningsservice og sundhedsvæsenet. Derimod ventes de største fald i beskæftigelsen inden for landbrug m.v. samt finansieringsog forsikringsvirksomhed. Der er generelt mere optimistiske forventninger til den samlede udvikling i beskæftigelsen i regionerne på langt sigt end på kort sigt. Således ventes stigende beskæftigelse i stort set alle regioner. Dog ventes faldende beskæftigelse i Viborg og Bornholm i 4. kvartal 2002. 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 sammenholdt med de samme kvartaler året før. Rådene skønner, at der i 1. kvartal 2002 i gennemsnit vil være 158.350 ledige, hvilket er et fald på knap 7.250 personer (4,4 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. For 4. kvartal år 2002 venter rådene, at i gennemsnit 128.300 personer vil være ledige. Sammenlignet med 4. kvartal 2001 svarer det til et fald på knap 1.200 personer (0,9 pct.). 2 Marts 2002

1 Sammenfatning Tabel 1.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige i 1. og 4. kvartal 2000-2002 1. Kvartal 4. Kvartal 2000 164.590 140.744 2001 165.593 129.489 2002 158.350 *) 128.300 *) Ændring i procent: 2000-2001 0,6-7,9 2001-2002 -4,4-0,9 *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen i ledigheden - baseret på rådenes vurderinger, som er afgivet i januar 2002. Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner A-kassegrupper AF-regioner 1. kvartal 2002 4. kvartal 2002 1. kvartal 2002 4. kvartal 2002 Fald Fald Fald Fald * Metalarbejdere * Byggefag * Storkøbenhavn * Vejle * Øvrige a-kasser * Øvrige a-kasser * Vestsjælland * Frederiksborg * Fremstillingsfag * Akademikere * Ribe * Århus * Akademikere * Metalarbejdere * Nordjylland * Ringkøbing * Selvstændige * Specialarbejdere * Fyn * Storkøbenhavn * Tekniske fuktionærer m.v. * Vejle * Vestsjælland * Funktionærer og tjeneste- Uændret * Storstrøm mænd m.v. * Funktionærer og tjeneste- * Frederiksborg Uændret * Handels- og kontorfunk- mænd m.v. * Århus * Storstrøm tionærer * Handels- og kontorfunk- * Roskilde * Kvindelige arbejdere tionærer * Sønderjylland Stigning * Specialarbejdere * Tekniske funktionærer m.v. * Viborg * Sønderjylland * Byggefag * Bornholm Stigning Uændret * Fyn * Kvindelige arbejdere * Ringkøbing * Ribe * Fremstillingsfag * Roskilde * Selvstændige Stigning * Viborg * Bornholm * Nordjylland Anm.: A-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien fald. På tilsvarende måde er a-kassegrupper (AF-regioner), hvor der ventes en stigning i ledigheden, sorteret, så a-kassegrupperne (AF-regionerne) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen er placeret øverst under kategorien stigning. Marts 2002 3

1 Sammenfatning I 1. kvartal 2002 ventes faldende ledighed for alle a-kassegrupper. Det største fald i ledigheden ventes for metalarbejdere og øvrige a-kasser. Storkøbenhavn og Vestsjælland venter de største fald i ledigheden. Ringkøbing venter uændret ledighed, og Bornholm venter som den eneste region stigende ledighed i 1. kvartal 2002. På langt sigt (4. kvartal 2002) er billedet knap så positivt. Således ventes kun faldende ledighed for fem a-kasser, hvorimod der for de resterende a-kasser enten forventes stigende eller uændret ledighed. De største ledighedsfald ventes for byggefag og øvrige a-kasser. Den største stigning i ledigheden forventes for kvindelige arbejdere. Fordelt på regioner er billedet ligeledes mere negativt på langt sigt. Således ventes kun faldende ledighed i seks regioner, hvorimod der ventes stigende ledighed i syv regioner. De største fald i ledigheden forventes at være i Vejle og Frederiksborg. Modsat ventes de største ledighedsstigninger i Sønderjylland og Bornholm i 4. kvartal 2002. 1.3 Flaskehalssituationen Det vurderes, at flaskehalssituationen på det offentlige område stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Mange regioner har dog fortsat flaskehalsproblemer især for faggrupperne sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt folkeskolelærere, jf. skema 1.3. Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 1. kvartal 2002 Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Sygeplejersker * Social- og sundhedsassistenter * Folkeskolelærere * Læger * Socialrådgivere og * Undervisere i IT * Lægesekretærer socialformidlere * Skatterevisorer * Jordemødre * Social- og * Gymnasielærere * Laboranter sundhedshjælpere * IT-medarbejdere * Audiologiassistenter * Psykologer * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. 4 Marts 2002

1 Sammenfatning Det private arbejdsmarked er stadig præget af flaskehalse inden for langt de fleste brancher. Samlet set er der dog konstateret færre flaskehalse i 1. kvartal 2002 sammenlignet med 4. kvartal 2001. Det er især inden for servicesektoren samt bygge- og anlægssektoren, at der er konstateret færre flaskehalse. Det er fortsat kun Bornholm og Fyn, der ingen aktuelle flaskehalsproblemer har. Inden for bygge- og anlægsområdet er elektrikere den faggruppe, der er størst mangel på. Regionerne kan endvidere fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere med CNC-kendskab, smede, tømrere, ITpersonale samt bagere, jf. skema 1.4. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 1. kvartal 2002 Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Maskinsnedkere med * Elektrikere * IT-personale CNC-kendskab * Tømrere og snedkere * Bagere * Smede * Gulvbelægningsarbejdere * Slagtere * Plastmagere m.v. * VVS-montører * Kokke * Svejsere * Murere * Tjenere * Maskinarbejdere med * Tekniske isolatører * Frisører CNC-kendskab * Glarmestre * Autolakerere * Værktøjsmagere * Anlægs- og bygningsstruktører * Køkken- og * Ingeniører * Bygningsmalere kantineassistenter * Elektronik- og * Brolæggere * Revisorer/finansmedarb. automatikmekanikere * Kloakmestre/rørlæggere * Advokatsekretærer * Elektronikteknikere * Anlægsgartnere * Bogholdere, regnsksabsass. * Industrislagtere * Engroshandelsassistenter * Møbelpolstrere * Lastbilmekanikere og land- * Procesoperatører (ny) brugsmask.mekanikere * Mejerister/mejeriteknikere * Smørrebrødsjomfruer * Skibsbyggere * Hotelreceptionister * Sprøjtestøbere * Delikatesseassistenter * Rørfittere * Tårn/mobilkranførere * Maskinteknikere * Skibsmaskinister * Industrioperatører * Tandklinikassistenter (ny) * Nådlere (ny) * Industrielektrikere (ny) Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner der vurderer at have flaskehalsproblemer på området. Marts 2002 5

2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem godt 17.400 virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 4. kvartal 2001. Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov mv.. 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling Rådenes prognoser er udarbejdet under indtryk af, at den danske økonomi fortsat er stabil, om end der er forventning om en svagere udvikling i økonomi og aktivitetsniveau end tidligere. Finansministeriet forventer ifølge den seneste Økonomisk Redegørelse fra januar 2002 samlet set en fremgang i beskæftigelsen i Danmark i 2002. Både inden for den private og den offentlige sektor forventer Regeringen stigninger i beskæftigelsen i 2001 Finansministeriet skønner i den Økonomiske Redegørelse fra januar 2002, at beskæftigelsen i den private sektor i 2002 vil falde med 2.000 i forhold til 2001. I 2003 ventes beskæftigelsen at stige med 12.000 personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes en stigning i beskæftigelsen på hhv. 6.000 og 4.000 personer i 2002 og 2003. Finansministeriet vurderer, at arbejdsstyrken vil stige med 9.000 i 2002 og i 2003 med 12.000 personer. Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på 149.000 personer i 2002 og 145.000 i 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. Marts 2002 7

2 Grundlaget for rådenes prognoser 2003. Således er der en forventning om, at ledighedsudviklingen kan have tendens til stagnation eller stigning blandt andet som konsekvens af den internationale økonomiske afmatning. Aktuelle tal fra Danmarks Statistik (opgjort på grundlag af ATPindbetalingerne) viser, at beskæftigelsesudviklingen er forholdsvis stabil fra 3. til 4. kvartal 2001. Således faldt den private beskæftigelse med 3.400 personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med 3.500 personer fra 3. kvartal til 4. kvartal 2001 (sæsonkorrigerede tal). 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til udviklingen i den internationale økonomi og påvirkning heraf på det danske arbejdsmarked. Som tidligere nævnt skal det bemærkes, at Rådenes prognoser er udarbejdet før finanslovsforslaget for 2002 blev offentliggjort. Flere forhold har betydning for prognosernes sikkerhed Derudover spiller det en rolle for ledighedsprognosen, i hvilken takt det er muligt at fastholde og udbygge aktiveringsindsatsen og dermed antallet af aktiverede ledige. Udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden påvirkes endvidere af, i hvilket omfang udbuddet af arbejdskraft har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Er der en særlig gunstig økonomisk udvikling på bestemte områder i økonomien, kan der opstå mangel på arbejdskraft og måske egentlig flaskehalsproblemer, selv om der er ledig arbejdskraft. 8 Marts 2002

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 1. kvartal 2002 i forhold til samme kvartal i 2001 og i 4. kvartal 2002 sammenholdt med 4. kvartal 2001. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Det skal indledningsvis fremhæves, at rådenes prognoser for beskæftigelsen inden for den offentlige sektor er udarbejdet før finanslovsforslaget for 2002 blev offentliggjort. Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002. De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 41 55 4 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 45 55 0 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 47 46 7 Sundhedsvæsen 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 30 70 0 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 43 52 5 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 47 53 0 Undervisning 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 16 74 10 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 21 68 11 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 48 46 6 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002 er afgivet i januar 2002, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 1. kvartal 2001 er afgivet i januar 2001. Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Marts 2002 9

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Det er rådenes vurdering, at der er størst optimisme til beskæftigelsesudviklingen inden for sociale institutioner og sundhedsvæsen på kort sigt. Derimod er der knap så positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen for undervisningssektoren i 1. kvartal 2002 sammenlignet med året før. På langt sigt, 4. kvartal 2002, er prognoserne generelt mere positive for hele det offentlige område. Således forventer råd, der repræsenterer ca. 50 pct. af beskæftigelsen, stigende beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal i 2001 inden for hele det offentlige område. Især inden for undervisningssektoren er forventningerne til beskæftigelsen på langt sigt mere positive end på kort sigt. 3.2 Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. Inden for fremstillingssektoren findes de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på kort sigt inden for kemisk- og plastindustri. De mest negative forventninger til beskæftigelsen findes inden for tekstil- og beklædningsindustrien i 1. kvartal 2002. Således venter råd, der repræsenterer over halvdelen af beskæftigelsen inden for branchen, at beskæftigelsen vil falde på kort sigt. Forventningerne til beskæftigelsesudviklingen inden for jern- og metalindustrien er noget mindre positive i 1. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal 2001. Det høje beskæftigelsesniveau synes dog at have stabiliseret sig, idet råd, der repræsenterer 76 pct. af beskæftigelsen, enten venter uændret eller stigende beskæftigelse i 1. kvartal 2002. Inden for møbelindustrien er der også sket et skift til en mere negativ tendens i forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal 2002 sammenlignet med rådenes forventning til beskæftigelsen i 1. kvartal 2001. Således venter råd, der repræsenterer knap 42 pct. af beskæftigelsen inden for branchen, faldende beskæftigelse. Samtidig venter råd, der repræsenterer knap 30 pct. af beskæftigelsen, dog stigende beskæftigelse på kort sigt. 10 Marts 2002

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen På langt sigt, 4. kvartal 2002, er der generelt mere positive forventninger til beskæftigelsen inden for hovedparten af brancherne i fremstillingssektoren. De mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 4. kvartal 2002 er inden for kemisk- og plastindustri, nærings- og nydelsesmiddelindustri samt jern- og metalindustri. Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 20 59 21 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 28 35 37 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 45 32 23 Jern/Metal 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 54 42 4 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 11 65 24 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 36 34 30 Kemisk/Plast 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 36 64 0 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 53 39 8 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 55 45 0 Møbelindustri 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 5 91 4 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 29 29 42 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 16 69 15 Tekstil/beklædning 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 3 86 11 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 0 44 56 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 0 81 19 Anm.: Se figur 3.1. 3.3 Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Bygge- og anlægssektoren har tidligere været en sektor med store Marts 2002 11

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen udsving i beskæftigelsen. Senest er udviklingen inden for sektoren blevet påvirket af de kraftige vinterstorme i december 1999 og januar 2000, der medførte en øget beskæftigelse på området. Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for bygge- og anlæg i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og anlægsvirksomhed 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 14 66 24 43 33 20 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 29 59 12 Anm.: Se figur 3.1. Som det ses i figuren, er beskæftigelsesniveauet inden for bygge- og anlægssektoren fortsat generelt højt, idet råd, der repræsenterer 67 pct. af beskæftigelsen, enten venter stigende eller uændret beskæftigelse i 1. kvartal 2002. Hertil skal tilføjes, at flere regioner venter faldende ledighed for branchen på kort sigt. Således venter råd, der repræsenterer en tredjedel af beskæftigelsen, faldende beskæftigelse i 1. kvartal 2002. På langt sigt er forventningerne dog mere positive end på kort sigt. Således forventer råd, der repræsenterer 88 pct. af beskæftigelsen, enten stigende eller uændret beskæftigelse i 4. kvartal 2002. Ligesom det kun er råd, der repræsenterer 12 pct. af beskæftigelsen, der venter faldende beskæftigelse på langt sigt. 3.4 Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Hovedparten af brancherne har positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for servicesektoren i 1. kvartal 2002. De mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen på kort sigt ses inden for engrosvirksomhed. Modsat de sidste to år, er forretningsservice m.v. i 1. kvartal 2002 ikke længere den branche med den største stigning i beskæftigelsen. 12 Marts 2002

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 1. kvartal 2001, 1. kvartal 2002 samt 4. kvartal 2002 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 50 50 0 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 33 64 3 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 86 14 0 Finansiering/Forsikring 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 0 69 31 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 0 63 37 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 4 20 76 Hotel 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 41 55 4 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 9 80 11 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 6 67 27 Post/Tele 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 30 63 7 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 0 94 6 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 0 56 44 Engros 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 32 68 0 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 47 38 15 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 49 43 8 Detail 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 14 67 19 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 19 68 13 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 44 46 10 Transport 1. kvt. 2001 i fht. 1. kvt. 2000 7 78 15 1. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 13 54 33 4. kvt. 2002 i fht. 4. kvt. 2001 20 69 11 Anm.: Se figur 3.1. Derudover er der sket en større ændring i beskæftigelsesudviklingen inden for hotel- og restaurationsvirksomhed i 1. kvartal 2002, idet kun råd, der repræsenterer 9 pct. af beskæftigelsen, venter en beskæftigelsesfremgang. Derimod ventede råd, der repræsenterede 41 Marts 2002 13

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen pct. af beskæftigelsen stigende beskæftigelse i samme kvartal for et år siden. Inden for brancherne Finansiering og forsikring samt transport ventes en mere negativ tendens i beskæftigelsesudviklingen i 1. kvartal 2002 end tidligere. På langt sigt er prognoserne generelt mere positive for hele servicesektoren. De mest positive forventninger til beskæftigelsen på langt sigt ventes igen at være inden for forretningsservice m.v.. De mest negative forventninger til beskæftigelsesudviklingen findes inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed på langt sigt. Således forventer råd, der repræsenterer 76 pct. af beskæftigelsen, faldende beskæftigelse i 4. kvartal 2002. Den store andel, der venter faldende beskæftigelse, skyldes blandt andet, at København modsat tidligere nu også venter faldende beskæftigelse inden for branchen på langt sigt. Beskæftigelsesudviklingen inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed har især det sidste år haft en negativ tendens i det meste af landet. Årsagen er fusioner, rationaliseringer og nedlæggelse af arbejdspladser, ligesom der er sket en vækst i antallet af internetbanker. Der er ligeledes negative forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for post- og televirksomhed på langt sigt. Således venter råd, der repræsenterer 44 pct. af beskæftigelsen, at beskæftigelsen falder i 4. kvartal 2002 sammenlignet med samme kvartal i 2001. Rådene vurderer blandt andet, at den stigende anvendelse af elektronisk kommunikation kan medføre nedgang i beskæftigelsen inden for branchen. 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser Det høje beskæftigelsesniveau synes at stabilisere sig i 1. kvartal 2002 Samlet set er der en tendens til, at det høje beskæftigelsesniveau har stabiliseret sig i 1. kvartal 2002. Således er den mest gennemgående udvikling en forventning om uændret beskæftigelse på kort sigt for flere brancher. Inden for den offentlige sektor er der mere positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen. Hvorimod der ventes faldende beskæftigelse inden for enkelte brancher inden for fremstillings- og servicesektoren. 14 Marts 2002

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Det er hovedsagelig de sjællandske regioner, der fortsat venter stigende beskæftigelse generelt, mens størstedelen af de jyske regioner enten venter uændret eller faldende beskæftigelse i 1. kvartal 2002. På langt sigt er der positive forventninger til beskæftigelsen inden for hovedparten af brancherne På langt sigt er forventningerne til beskæftigelsesudviklingen overvejende positive. Således venter rådene stigende beskæftigelse inden for langt de fleste brancher. Det gælder alle områderne inden for den offentlige sektor og for hovedparten af brancherne inden for fremstillingssektoren og flere brancher inden for servicesektoren. Rådene har samlet set overvejende positive forventninger til beskæftigelsen på langt sigt; således forventer hovedparten af regionerne enten stigende eller uændret beskæftigelse. Dog forventer Bornholm og Viborg faldende beskæftigelse i 4. kvartal 2002. Marts 2002 15

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 1. kvartal 2002 Figur 4.1 viser ledigheden i 1. kvartal for hvert af årene 1995 til 2002. Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende siden 1995. Rådene skønner, at ledigheden i 1. kvartal 2001 vil være på 158.350 personer. Figur 4.1 Ledigheden 1995 til 2002 for 1. kvartal Gnst. antal fuldtidsledige 340000 320000 300000 280000 260000 240000 220000 200000 180000 160000 140000 120000 100000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Tal for perioden 1995-2001: Danmarks Statistik. Tal for 1. kvt. 2002: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering januar 2002. Ledigheden er således faldet fra knap 327.200 personer i 1. kvartal 1995 til 158.350 i 1. kvartal 2002. Sammenlignes skønnet for 1. kvartal i år med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes der et fald på ca. 7.200 personer eller et fald på 4,4 pct.. 4.2 Ledigheden i 4. kvartal 2002 Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 4. kvartal 2002. Marts 2002 17

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Forventninger om fortsat faldende ledighed i hele 2002 For 4. kvartal 2002 skønner rådene, at ca. 128.300 personer vil være ledige. Sammenlignet med 4. kvartal 2001 svarer det til et fald på ca. 1.200 personer eller 0,9 pct. Ser man på den procentvise ændring fra 2001 til 2002, fremgår det endvidere af tabel 4.1, at ledigheden vil fortsætte med at falde i 2002, dog mere moderat i slutningen af året. Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige 2000-2002 2000 2001 2002 Ændring i pct. 2000-2001 2001-2002 Jan. kvt 164.590 165.593 158.350 1) 0,6-4,4 April kvt. 141.433 139.978 134.780 2) -1,0-3,7 Juli kvt. 149.339 139.063 136.525 3) -6,8-1,8 Okt. kvt. 140.744 129.489 128.325 1) -7,9-0,9 Hele året 150.500 145.100-3,6 Noter: 1) Rådenes vurdering afgivet januar 2002 2) Rådenes vurdering afgivet august 2001 3) Rådenes vurdering afgivet oktober 2001. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2000 til oktober kvartal 2001 (inkl.) Arbejdsmarkedsstyrelsens CRAM-statistik. 4.3 Ledigheden opdelt på a-kassegrupper Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 1. kvartal 2002 og 4. kvartal 2002, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. På kort sigt ventes faldende ledighed for alle a-kasser Generelt har rådene positive forventninger til ledighedsudviklingen for 1. kvartal 2002 fordelt på a-kasseforsikrede. Således venter rådene faldende ledighed for alle a-kasserne. De største ledighedsfald ventes for metalarbejdere, øvrige a- kasser og fremstillingsfag Samlet venter rådene et fald i ledigheden på 5 pct. i 1. kvartal 2002 i forhold til samme kvartal året før. De kraftigste fald i ledigheden ventes for metalarbejdere (9 pct.), øvrige a-kasser (8 pct.) og fremstillingsfag (7 pct.). Til udviklingen i ledigheden for metalarbejdere i 1. kvartal 2002 skal nævnes, at hovedparten af rådene venter faldende ledighed for 18 Marts 2002