Erfaringer med udpegning af målestrækninger

Relaterede dokumenter
Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Hastighedsindsats i politiet

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Trafiksikkerhedsplan for København

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Inddeling af vejmyndighedens vejnet Vejmyndighedens vejnet skal opdeles i passende strækninger, så det er muligt at udpege de farlige strækninger.

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhedsrådets møde den 31. maj 2018.

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

Trafiksikkerhedsudvalget

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Studieophold hos TØI

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet

Glostrup kommune. Uheldsanalyse NOTAT 13. maj 2016 STS/PN/TVO

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Evaluering af forsøg med stationær ATK

Notat. Indsigelser og tilkendegivelser vedr. eventuel nedlæggelse af den private fællesvej, Jedsted Møllevej. Teknik & Miljø Vej & Park

Notat Evaluering af 2 minus 1 vej, Harrestrupvej

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan 2011

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november december 2007 MKK/RAR

Trafiksikkerhedsrådets møde den 21. marts 2019.

Brug af uheldsmodeller i byområder

Trafiksikkerhedsprojekter 2015

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Glostrup Kommune. Uheldsanalyse NOTAT 30. okt Rev. 3. dec HDA/MLJ/TVO

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Vejforum Trafikafvikling ved entrepriser

Trafiksikkerhed på motorveje

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

Vejforum Sikkerhedsanalyse af 2-1 veje. Der er etableret mange 2-1 -veje i de seneste år rundt om i danske kommuner

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet

Notat. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej. Til Teknisk Udvalg.

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Automatisk hastighedskontrol

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Retningslinjer for hastighedsdæmpning i Allerød Kommune

Evaluering af 2 minus 1 veje i Frederikssund Kommune

Udkast Udarbejdelse af forslag til klassificering af vejnettet på Fyn

I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje.

Vejregler om vejafmærkning

Følgende rettelser og tilføjelser foreslås indarbejdet i trafiksikkerhedsplanen i forhold til høringsoplægget:

National strategi for politiets færdselsindsats i

Case analyser baseret på Nordic Human Factors Guideline

1 Uheldsgrundlag Sammenligning med andre kommuner Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Uheldsudvikling...

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Administrationens prioritering af ansøgninger til PULO s puljemidler i kategorien Sikker færden, 31. oktober 2018

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Trafiksikkerhedsrådets møde den 13. september 2018.

Screening af sikre og usikre landevejsstrækninger

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING

Trafiksikkerhedsplan

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

Procedure for behandling af Farlig skolevej

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Rundkørsel ved Øster Lindet Placeringsrapport Kim Kjærsgaard Afgangsprojekt

Skagen Landevej Cykelsti fra Bjergby til Mygdal (6 km)

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

1 Indledning formål. 2 Forudsætninger. Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej. Notat

Procedure og dataindsamling. Steen Eisensee, Ingeniør og Trafiksikkerhedsrevisor, Vejdirektoratet, Vejcenter Syddanmark.

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol

EFFEKT AF AT ETABLERE C55 TAVLER PÅ VEJE MED EN GENEREL HASTIGHEDSBEGRÆNSNING PÅ 80 KM/T

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Transkript:

Erfaringer med udpegning af målestrækninger Civilingeniør Dorte Billskog Hansen, Vestsjællands Amt, dhanse@vestamt.dk Teknisk assistent Ruth Møgelvang og civilingeniør Dorte Kristensen, Holbæk Kommune, rbm@holbkom.dk og dk@holbkom.dk Politiinspektør Henrik Mikkelsen, Holbæk Politi, holbaek@politi.dk Efter et storskalaforsøg i Storkøbenhavn og på Fyn blev det via finansloven for 2001 besluttet fra politisk side, at der skulle indføres automatisk trafikkontrol (ATK) på det danske vejnet. Fra 2002 har vejbestyrelserne således foretaget en årlig udpegning af strækninger til ATKmåling. Artiklen fortæller om de erfaringer Vestsjællands Amt, Holbæk Kommune samt Holbæk Politi har gjort sig i forbindelse med udpegningen. Der henvises desuden til artiklerne Status for Automatisk trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan af Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet og Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden af Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, m.fl. Fra Vejdirektoratet blev der opstillet en række kriterier for udvælgelsen. Nogle af kriterierne fremgår af Vejdirektoratets notat: Automatisk Trafikkontrol, Valg af strækninger. 3. udgave af d. 28. juni 2002, som findes på www.vejsektoren.dk I ovenstående notat opdeles vejstrækningerne i 5 kategorier: 1. Ulykkesbelastede veje. 2. Gennemfartsstrækninger gennem mindre byer. 3. Strækninger, hvor der er givet udtryk for utryghed, fx ved borgerhenvendelser. 4. Skoleveje mv. 5. Strækninger med vejarbejde. Der er ligeledes en række praktiske forhold, der skal være opfyldt: Der skal være min. 50 m lige vej før målestedet. Målebilen skal kunne holde lovligt. Holdestedet skal være plant. Der må ikke være refleksioner. Byzonetavler og/eller lokale hastighedsbegrænsninger skal være placeret minimum 200 m før og efter målestedet og strækningen skal min. være 400 m. Der skal være den samme hastighedsbegrænsning på målestrækningen. Vestsjællands Amts erfaringer med udpegning af målestrækninger Udpegning Siden 2002 har Vejområdet i Vestsjællands Amt udpeget målestrækninger på amtsvejene med hovedvægt på ulykkesbelastede strækninger, men også skoleveje og tilkendegivelser fra borgerne om utryghed har indgået i de årlige udpegninger. Metoden til udpegning af målestrækninger har været den samme siden 2002. Der udpeges strækninger for hver politikreds i amtet (Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Slagelse politikredse). Udpegningen opdeles i strækninger med hastighedsgrænserne 50 km/t og 80 km/t.

Amtet har, udover de givne kriterier fra Vejdirektoratet, opstillet kriterier for udvælgelsen af uheldsbelastede strækninger. På de udvalgte strækninger skal uheldsfrekvensen og uheldstætheden for personskadeuheld være større end den gennemsnitlige uheldsfrekvens og -tæthed på amtsvejene. Derudover er kriteriet, at der minimum skal være sket 2 personskadeuheld indenfor de seneste 5 år. Den gennemsnitlige uheldsfrekvens og -tæthed for personskadeuheld findes ved et gennemsnit af hhv. uheldsfrekvensen og -tætheden i en 5-årig periode (i år bruges perioden 1999-2003): 50 km/t 80 km/t UHF - psk. 0,204 0,101 UHT - psk. 0,393 0,163 Figur 1 De gennemsnitlige værdier for uheldsfrekvens og -tæthed på amtsvejene i Vestsjællands Amt. Analyse af vejnettet Alle de strækninger, hvor uheldsfrekvensen og -tætheden er større end de gennemsnitlige værdier, og hvor der er sket minimum 2 personskadeuheld, analyseres nærmere. Derudover analyseres strækninger, hvor der har været flere henvendelser fra borgere med ønske om en fartkontrol pga. fx utryghed, eller de strækninger der er kendt af Vejområdet som skoleveje. Der foretages udtræk fra VIS (Vejsektorens Informations System) af de seneste 5 års uheld (1999-2003). Uheldssituationerne for alle strækninger læses igennem. Det vurderes, om uheldene er hastighedsrelaterede. Er der en koncentration af uheld ét sted på en strækning, vurderes det, om målingen skal foretages på dette sted. Der sker yderligere et begrundet fravalg af de strækninger, der ikke er brugbare. Nogle af begrundelserne for fravalg kan fx være: Gennemsnitshastigheden er 5 km/t lavere end hastighedsgrænsen. Fotoprocenten indtil nu er lavere end 5 %. 85 % af køretøjerne kører langsommere end hastighedsgrænsen. Der kører færre end 30 køretøjer i timen. Strækningen er ombygget med trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger indenfor de seneste 5 år, og uheldene er hovedsagelig sket før ombygningen. De skete uheld ligger meget spredt og/eller ikke hastighedsrelaterede. Vurdering i forhold til krav til holdested Når en strækning er udpeget, gives der et forslag til egnede holdesteder. Hertil anvendes VIMS, et billedprogram med billeder for hver 20 m af alle amtets vejstrækninger. Målestedet angives med en kilometrering samt et verdenshjørne (fx km 14,730 (N)). Er der ikke mulighed for et lovligt holdested, eller er det ikke praktisk muligt at holde, må strækningen fravælges. Videregivelse til politiet Forslag til den færdige liste med målestrækninger sendes herefter til den pågældende politikreds, eller der afholdes et møde mellem politikredsen, amtet og kommunerne, hvor strækningerne diskuteres og udvælges endeligt. Årlig udpegning Udpegningen/analysen foretages en gang årligt. Der bliver udskrevet nye lister hver gang, og vurderingerne af delstrækningerne foretages på ny. I princippet har det ingen betydning om strækningen har været udpeget årene før. Konstateres det, at kriterierne er opfyldt for udpegning og de praktiske forhold er i orden, indstilles strækningen til ATK-måling. Det er politiets afgørelse, om strækningen fremover vil indgå som målestrækning.

Holbæk Kommunes erfaringer med udpegning af målestrækninger Da Holbæk Kommune, Teknisk Afdeling tilbage i sommeren 2002 fik til opgave at udpege målestrækninger til ATK, blev der taget udgangspunkt i kommunens trafiksikkerhedsplan. Denne indeholdt en projektliste, hvor kommunens farligste vejkryds og vejstrækninger var oplistet og prioriteret. Prioriteringen var foretaget ved en vægtning af nedenstående 3 parametre, som jo blandt andre også var de parametre, som lå til grund for valg af målestrækninger til ATK. Trafikuheld. Hastighedsmålinger Holbæk Kommune foretager årlige trafiktællinger inkl. hastighedsmålinger på udpegede vejstrækninger samt diverse ad hoc målinger. Utryghed hvor en skolevejsundersøgelse for alle skoler i kommunen samt en ældrevejsundersøgelse - udarbejdet i samarbejde med Ældrerådet - lå til grund for udpegningen af de utrygge steder på kommunens vejnet. Denne udpegning var suppleret med de løbende henvendelser fra kommunens borgere, som modtages i Teknisk Afdeling og som påpeger utrygge steder på vejnettet. Første udkast til målestrækninger blev derfor de strækninger, som kunne hentes direkte fra trafiksikkerhedsplanens prioriterede projektliste. Placeringsmuligheder Som tidligere nævnt er der en række forhold, der skal være i orden, før målebilen kan holde korrekt. Placeringerne skal kunne stedfæstes præcist og da Holbæk Kommune ikke har en synlig stationering af vejnettet og ikke har økonomiske midler til at anlægge en lille plads til målebilerne, har vi beskrevet stederne på anden måde fx 3. lysmast efter fodgængerbroen. Vi vedlægger derudover fotos og oversigtstegninger. De førnævnte praktiske forhold som skal være opfyldt, for at målebilen kan holde et givet sted, har udelukket en del strækninger, som både teknikere, politikere og kommunens borgere har haft ønske om at få målt. Teknisk Afdeling besigtigede de mulige målestrækninger, for at kontrollere, om kravene for placering var overholdt. De endelige målesteder på kommunens vejnet blev udpeget efter møde med Holbæk Politi. Her viste det sig bl.a. at een af kommunens foreslåede målestrækninger, allerede blev besøgt temmelig ofte af Politiets Færdselsafdeling, og derfor ikke behøvede at indgå som målestrækning. Evaluering Der foretages løbende evaluering af de udpegede målestrækninger. Samtidig vurderes det, om der skal udgå strækninger til fordel for andre. Denne vurdering foretages mindst én gang om året, og tager udgangspunkt i udviklingen af trafikuheld på kommunens veje, nyeste hastighedsmålinger og borgerhenvendelser omkring utryghed. Dette har indtil videre ikke medført ændringer af de først udpegede målestrækninger.

Afledte tiltag Efter indførelsen af ATK opleves det, at der har været stor bevågenhed fra den lokale presse, som jævnligt skriver om aktuelle ATK-målinger - bl.a. hvor i kommunen der er blevet målt og hvilke hastigheder der er registreret. Teknisk Udvalg har i 2003 valgt at bruge penge fra trafiksikkerhedsmidlerne til at indkøbe et fartdisplay. Mulighederne for at placere et fartdisplay, hvor vejens sideanlæg er begrænset er væsentligt større end muligheden for at placere en målebil. Der har været mange positive tilbagemeldinger fra borgerne i forbindelse med, at fartdisplayet er opsat i deres nærområde. Men da fartdisplayet jo ikke udskriver bøder, er det ikke muligt at spå om, hvorvidt denne effekt fortsætter og fremover kan anvendes som et supplement til ATK. Holbæk Politis fremgangsmåde i forbindelse med udpegning af målestrækninger Da automatisk trafikkontrol startede i oktober 2002 blev Holbæk politikreds tilknyttet distriktskontoret i Roskilde. Holbæk politi afholdt i september måned 2002 et fællesmøde med repræsentanter fra alle vejbestyrelserne - 8 kommuner, Vestsjællands Amt og Vejdirektoratet. Forinden skulle vejbestyrelserne have gjort sig overvejelser om, hvilke vejstrækninger den pågældende vejbestyrelse ønskede omfattet af automatisk trafikkontrol. I de efterfølgende måneder blev samtlige vejstrækninger afprøvet af målebilen, og resultatet heraf blev, at 3 strækninger med det samme blev streget af listen, idet målebilen enten ikke kunne parkere uden at virke generende for de øvrige trafikanter, eller fordi vejstrækningen ikke var tilstrækkelig lige. I efteråret 2003 blev samtlige vejbestyrelser i politikredsen skriftligt anmodet om at revidere målestrækningerne. Det generelle ønske var, at de allerede udpegede målestrækninger blev opretholdt. Politikredsen har igen i år besluttet, at anvende samme fremgangsmåde med hensyn til den årlige revidering, som vi brugte i 2003. Vi har således ikke planlagt, at indkalde vejbestyrelserne til et egentligt evalueringsmøde, idet vi simpelthen ikke finder behov for dette. En skriftlig revidering kombineret med den løbende dialog mellem vejbestyrelserne og politiet skønnes at være tilstrækkelig. Foruden den årlige revision af målestrækningerne sker der en løbende revidering, bl.a. på baggrund af henvendelser fra borgerne. Vejbestyrelsernes, eller i særlige tilfælde borgernes, ønske om målestrækninger vurderes af politikredsen med henvisning til de generelle krav til målestrækninger og til politikredsens egne erfaringer med de pågældende strækninger. Når politikredsen vurderer, at en målestrækning kan bruges, sendes besked herom til distriktskontoret i Roskilde, som derefter ved prøvemålinger vurderer strækningen. Er distriktskontorets vurdering, at strækningen ikke kan bruges, bliver politikredsen kontaktet. Politikredsen underretter herefter den pågældende vejbestyrelse om resultatet af prøvemålingen, og at strækningen ikke kan godkendes. Begrundelserne er typisk, at der er en meget begrænset trafikmængde, at gennemsnitshastigheden ikke overstiger det på stedet tilladte, at strækningslængden ikke er tilstrækkelig lang eller at målebilen ikke kan parkere på stedet. Ingen vejbestyrelser har til dato haft indsigelser mod politiets manglende godkendelse af en ønsket strækning.

Brug af ATK ved vejarbejde Politikredsens erfaringer med brug af ATK ved vejarbejde er positive, idet politikredsen bl.a. i forbindelse med et større og længerevarende vejarbejde på rute 21 mod Sj. Odde har anmodet om, at der blev foretaget automatisk trafikkontrol ved selve vejarbejdet, men også på de veje, som trafikanterne blev henvist til at bruge i perioden for vejarbejdet. Det er politikredsens vurdering, bl.a. på baggrund af henvendelser fra øvrige samarbejdsparter, at bilisterne i høj grad overholdt hastighedsbegrænsningen ved vejarbejdet, formentlig på grund af risikoen for at blive fotograferet. Dermed er målet, og sikkerheden for personalet ved vejarbejdet, nået. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at det er politikredsens vurdering, at hastigheden på de tilstødende veje ikke samtidig blev øget. ATK kan ikke stå alene Politikredsen anser ikke ATK som værende en indsats mod for høje hastigheder, der kan stå alene. Holbæk politi har som en af politikredsens målsætninger, at have fokus på trafiksikkerheden, herunder på hastigheden. Heri er ATK kun én af flere indsatser, idet det er politikredsens vurdering, at såvel færdselspolitiets som politikredsens egne hastighedskontroller, primært med laser, og vejmyndighedernes hastighedsdisplay mv. skal ses som en samlet indsats mod overtrædelser af hastighedsgrænserne. Har ATK hjulpet på hastigheden Det er politikredsens vurdering, at brug af ATK har bragt hastigheden ned på en del af målestrækningerne, hvilket delvist er dokumenteret af statikken. Årsagen til den lavere hastighed skal formentlig ses dels på baggrund af den større offentlige fokus, der har været på hastigheden og som forhåbentlig har fået flere bilister til at tænke over hvor hurtigt, de kører, men også alene risikoen for at blive fotograferet har uden tvivl fået en del bilister til at nedsætte hastigheden på steder, hvor de erfaringsmæssigt ved, at målevognen tidligere har været. Samtidig er det politikredsens vurdering, at den dermed lavere hastighed på visse steder ikke er erstattet af tilsvarende højere hastigheder på tilstødende veje.