Tidlig udskrivelse! En barselsoplevelse

Indholdsfortegnelse 0.0 Dansk resumé... 3 0.1 English summery... 4 1. Indledning... 5 2. Problemformulering... 7 2.2 Problemafgrænsning... 7 3. Metode... 8 3.1 Projektets fremgangsmåde... 8 3.2 Videnskabsteori... 9 3.3 Søgestrategi... 10 3.4 Valg af empiri... 12 4. Vurdering af empiri... 12 4.1 Metodekritisk gennemgang af studiet... 12 4.1.1 Baggrund, Formål... 13 4.1.2 For- forståelse... 13 4.1.3 Metode... 14 4.1.3.1 Deltagerudvælgelse... 14 4.1.3.2 Dataindsamling... 15 4.1.4 Dataanalyse... 15 4.1.5 Resultater... 15 4.1.6 Diskussion... 16 4.1.7 Konklusion... 16 4.1.8 Konklusion på intern validitet... 16 4.1.9 Konklusion på ekstern validitet... 17 4.2 Vurdering af Spørgeskemaundersøgelse... 17 4.2.1 Overvejelser i forbindelse med generering af empiri... 17 4.3 Metodekritisk gennemgang af spørgeskemaundersøgelse... 18 4.3.1 Baggrund og Formål... 18 4.3.2 For- forståelse... 19 4.3.3 Deltagerudvælgelse... 19 4.3.4 Metode og design... 19 1

4.3.4.1 Udarbejdelse af spørgeskema... 20 4.3.4.2 Indsamling af data... 22 4.3.4.3 Dataanalyse og resultater... 22 4.3.5 Konklusion på undersøgelsens interne validitet... 23 4.3.6 Konklusion på undersøgelsens eksterne validitet... 24 5. Præsentation af teori... 24 5.1 Antonovsky s teori om Følelse af Sammenhæng... 24 5.2 Albert Banduras teori om Self- efficacy... 26 6. Analyse... 27 6.1 Hvordan oplevede du, at blive udskrevet kort tid efter du havde født?... 28 6.2 Hvordan følte du dig rustet til at komme hjem? Herunder, hvordan vurderede du de tilbud som du fik i forbindelse med tidlig udskrivelse... 30 6.3 Hvordan vurderer du, at du kunne have gavn af støtte fra en jordemoder eller en anden sundhedsperson i de første dage/uger efter fødslen?... 33 7. Diskussion... 36 7.1 Hvordan oplevede du, at blive udskrevet kort tid efter du havde født?... 36 7.2 Livline nødvendig... 38 7.3 Projektets metode... 39 8. Konklusion... 40 9. Perspektivering... 42 10. Litteraturliste... 44 11. Bilagsfortegnelse... 47 2

0.0 Dansk resumé Titel: Tidlig udskrivelse! En barselsoplevelse Forfatter: Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dato: 2. Juni 2014 Baggrund: Efter at have oplevet en væsentlig omstrukturering på barselsområdet samt fundet, at der er mangel på litteratur, der belyser, hvordan nybagte mødre oplever tidlig udskrivelse fandt jeg det interessant at undersøge dette felt samt jordemoderens rolle i forbindelse hermed. Problemformulering: Hvordan oplever den nybagte mor, de tilbud hun får omkring tidlig udskrivelse efter fødslen? Hvordan kan jordemoderen støtte den nybagte mor således, at kvinden kan håndtere den tidlige udskrivelse? Metode: Problemformuleringen søgtes besvaret ved analyse af artiklen Factors that influence first-time mothers choice and experience of early discharge (Löf, M & Svalenius EC & Persson EK 2006) og min egen spørgeskemaundersøgelse. Resultater herfra blev holdt op imod Aaron Antonovskys teori om følelse af sammenhæng, Albert Banduras teori om self-efficacy samt de videnskabsteoretiske discipliner hermeneutik og fænomenologi. Resultaterne fra analysen blev diskuteret i forhold til tre hovedkategorier som fremkom af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Afslutningsvis blev projektets metode diskuteret. Konklusion: Nybagte ønsker tidlig udskrivelse. De tilbud, der gives til nybagte mødre i forbindelse med tidlig udskrivelse opleves som sufficiente. Især udskrivelsessamtalen er vigtig for kvindernes oplevelse af at kunne gå tidlig hjem. Jordemoderen kan være en støtte for kvinden i den første uge efter fødslen ved hjælp af viden om kvindens oplevelse af sammenhæng samt hendes selv-kompetence. Emneord: Tidlig udskrivelse, barsel, fødsel, oplevelse og jordemoder 3

0.1 English summery Titel: Early discharge! A post partum experience. Authors: Institution: Jordemoderuddannelsen, University College of Southern Denmark, Esbjerg Date: June 2nd 2014 Background: After experiencing a significant restructuring of the maternity area and found that there is a lack of literature that discusses how new mothers experience early discharge, I found it interesting to explore this area and the midwife's role in this connection. Objective: How does the new mother experience the offers she gets about early discharge after birth? How can the midwife support the new mother so that the woman can handle the early discharge? Method: I sought to answer the objective through analysis of the article "Factors that influence first-time mothers' choice and experience of early discharge" (Löf, M & Svalenius EC & Persson EK 2006) and with my own questionnaire survey. The results were held up against Aaron Antonovsky's theory of sense of coherence, Albert Bandura's theory of self-efficacy as well as the philosophical disciplines of hermeneutics and phenomenology. The results of the analysis were discussed in relation to the three main categories, which emerged from the questionnaire survey results. Finally, the method of the project was discussed. Conclusion: New mothers want early discharge. The offers given to new mothers in the context of early discharge perceived as sufficiente. Especially the conversation before discharge is important for women's experience of being able to go home early. The midwife can be a support for the woman in the first week after birth using the knowledge of the woman's sense of coherence as well as her self-competence. Keywords: early discharge, postnatal care, birth, experience, midwife 4

1. Indledning Det er ikke mere end en generation siden, barselskvinden måtte forlange sig udskrevet på eget ansvar (..) (Wielandt 2010) Sådan beskriver obstetriker Hanne Wielandt, hvorledes længden af den tid, barselskvinder er indlagt efter fødslen har ændret sig. Dengang skulle flergangsfødende argumentere godt, hvis de ville udskrives før femte dagen efter fødslen. Førstegangsfødende var gerne indlagt i syv dage. Den gennemsnitlige indlæggelsestid i dag, er fra 2007 til 2010 faldet fra 3,35 dage til 2,96 dage. (Danske regioner 2012) En tendens, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil fortsætte. (SST 2013) En forklaring på dette kan være, at der i løbet af 2009 og 2010 blev introduceret ambulant udskrivelse fire til seks timer efter fødslen for flergangsfødende med ukomplicerede forløb. Ligeledes blev der for førstegangsfødende indført ændringer i indlæggelsestiden. I dag udskrives førstegangsfødende med ukomplicerede forløb inden der er gået 48 timer efter de har født. I Region Syddanmark har man minimeret dette yderligere og førstegangsfødende med ukomplicerede forløb udskrives inden for de første 24 timer efter fødslen. (SST 2011) Ændringerne der blev indført i 2009 og 2010 har endvidere medført, at det i dag ikke længere er et tilbud til barslende kvinder at forlade sygehuset tidligt efter fødslen. Tidlig udskrivelse er blevet et påbud. Tidlig udskrivelse modsætter sig dermed kravet om patienters ret til medbestemmelse af egen behandling som Sundhedsloven stiller. (Sundhedsloven 15-16) I Anbefalinger for Svangreomsorgen beskrives det, hvorledes planlægning af omsorgen for den enkelte kvinde gennem graviditet, fødsel og barsel, bør tage udgangspunkt i kvindens ønsker og behov, hvorefter der tilrettelægges det bedste forløb. I forbindelse med barselsperioden, anbefales det, at alle fødesteder tilbyder hjemmebesøg ved en jordemoder til alle førstegangsfødende, der udskrives tidligere end 24 timer efter fødslen (SST 2013). Den seneste opgørelse over, hvorledes Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen efterleves er fra 2010. Her ses det, at ingen regioner tilbyder jordemoder-hjemmebesøg til nybagte mødre, der er udskrevet tidligt efter fødslen (SST 2011). Sundhedsstyrelsen anbefaler ligeledes, at sundhedsplejersken besøger den nybagte familie første gang inden for tre til fem dage efter fødslen (SST 2013). 5

Af før omtalte opgørelse fremgår det, at ikke alle kommuner tilbyder tidligt hjemmebesøg ved en sundhedsplejerske. Det første besøg sker ofte først på syvende dagen efter fødslen (SST 2011). På mit modul 13 som jordemoderstuderende, var jeg tre uger på Lanzarote, med doula Elena Thomsen. Lanzarote er en ø, der sammen med seks andre øer udgør Islas de Canarias, der alle er en del af Spanien. En doula er en kvinde, som selv har født, og som er uddannet til at støtte forældre før, under og efter deres barns fødsel (Doulauddannelsen 2014). Som doula bliver Elena kaldt ud til hjemmet eller til familien på barselsgangen, hvor den barslende nybagte mor er med sit nyfødte barn. Her hjælper hun med at få etableret amning, taler om familiedannelse, er opmærksom på kvindens restitution og vejleder i forhold som udmalkning, brystbetændelse med mere. Vigtigst af alt, er hun nærværende og tilstede, fordi besøgende primært foregår i hjemmet. Der er ro til den enkelte kvinde og hendes behov. Jeg valgte at tage til Lanzarote, fordi jeg ønskede mere viden om og erfaring i barselsperioden. Jeg tog afsted med spørgsmål som, hvilke udfordringer oplever kvinderne når de kommer hjem? og hvilke faktorer skal være tilstede, for at kvinderne oplever, at de har en vellykket barselsperiode. De canariske øer har en organisation for amning, der er specielt for de Canariske øer; Asociación Canaria pro Lactancia Materna (Asociación Canaria pro Lactancia Materna 2001) Dette danner grundlag for, at måden, hvorpå barselsperioden håndteres af den enkelte kvinde, er væsentligt anerledes på Lanzarote end i Danmark. De nybagte mødre er indlagt minimum to dage efter fødslen og personalet på barselsgangen ser gerne, at de bliver en dag mere. På barselsgangen er kvinderne indlagt til observation mere end til at få støtte. På Lanzarote oplevede jeg, at de tidlige besøg, hjemme eller på barselsgangen ved en doula fungerede. Dette er en service som kvinderne køber sig til, men jeg oplevede, at kvinderne på et tidligt tidspunkt, fik afløb for tvivl og tanker, der gjorde, at de fik et bedre udgangspunkt for at kunne håndtere rollen som mor. Jeg oplever, at barselstilbuddet i primærsektoren i Danmark i dag er forringet. Førhen tog jordemødre på hjemmebesøg hos de kvinder, de havde i konsultationen og havde på den måde kontakt med kvinderne i deres hjem. Jeg er klar over, at en doula ikke er det 6

samme som en jordemoder, og der er mange forhold i min oplevelse på Lanzarote, der ikke kan overføres til jordemoderens arbejde i Danmark. Dog valgte jeg alligevel at følge en doula, da jeg ønskede at opleve, hvordan det kunne være, at have den tætte kontakt med kvinden efter fødslen. I mine kliniske perioder som jordemoderstuderende på henholdsvis Svendborg og Roskilde Sygehus har jeg haft mulighed for at følge en sundhedsplejeske og dermed mulighed for at møde de nybagte mødre i dage til uger efter fødslen. Det undrer mig, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvad angår tidlige hjemmebesøg ved en jordemoder ikke efterleves. Jeg har ikke i min tid som jordemoderstuderende oplevet, at jordemoderen kom hjem til kvinden efter fødslen. På Lanzarote så jeg, hvor godt det fungerede for kvinden, at hun fik besøg i hjemmet tidligt efter fødslen. Mine oplevelser på Lanzarote samt min undren fra klinisk praksis har ledt mig til følgende problemformulering. 2. Problemformulering Hvordan oplever den nybagte mor, de tilbud hun får omkring tidlig udskrivelse efter fødslen? Hvordan kan jordemoderen støtte den nybagte mor således, at kvinden kan håndtere den tidlige udskrivelse? Tidlig udskrivelse: Udskrivelse af førstegangsfødende, der har født ukompliceret senest 48 timer efter fødslen. For fødsler i Region Syddanmark, sker udskrivelse senest 24 timer efter fødslen for ukomplicerede førstegangsfødende (SST 2010) Nybagt mor: Førstegangsfødende, der har født ukompliceret inden for de sidste seks måneder. 2.2 Problemafgrænsning Af hensyn til projektets fokus vil jeg afgrænse mig fra at inddrage, hvordan flergangsfødende oplever tidlig udskrivelse efter fødslen. Den nybagte fars oplevelse af tidlig udskrivelse vil ikke blive behandlet i dette projekt. Jeg erkender, at det er et relevant perspektiv set i lyset af den familiedannelse, der 7

starter, når to bliver til tre, dog vil jeg af hensyn til projektets fokus afgrænse mig herfra. Jeg vil ikke gå dybere ind i, hvad der ligger af økonomiske og samfundsmæssige overvejelser bag nedskæringerne på barselområdet. 3. Metode Jeg vil i dette afsnit præsentere opbygningen af projektet, samt argumentere for de enkelte elementers relevans for besvarelse af min problemformulering. 3.1 Projektets fremgangsmåde Dette projekts problemformulering lægger op til en kvalitativ indfaldsvinkel, da der ønskes en forståelse af, hvordan den nybagte mor oplever de tilbud, der gives i forbindelse med tidlig udskrivelse. Desuden ønskes indsigt i, hvordan jordemoderen, med ovenstående viden, kan støtte den nybagte mor i at håndtere rollen som mor. Først præsenteres projektets videnskabsteoretiske fundament. Til dette anvendes bogen Videnskabsteori en grundbog (2007) skrevet af Jacob Birkler, filosof og formand for Etisk Råd. Afsnittet vil præsentere begreberne hermeneutik og fænomenologi, der er humanvidenskabens videnskabsteoretiske grundlag. Herefter redegøres for den søgestrategi der er anvendt i projektet, hvorefter den udvalgte empiri præsenteres; det kvalitative studie fra Sverige, Factors that influence first-time mothers choice and experience of early discharge (Löf, M & Svalenius EC & Persson EK 2006) samt en begrundelse for og præsentation af valg af generering af egen empiri i form af en spørgeskemaundersøgelse. For at sikre, at den udvalgte empiri er valid, og kan besvare projektets problemformulering følger en metodekritisk gennemgang af denne. Dette gøres på baggrund af artiklen Vurdering af kvalitative artikler (2002) af Lindahl og Juhl. Marianne Lindahl er fysioterapeut og har en Master of Public Health (MPH). Carsten Bogh Juhl er fysioterapeut og MPH-studerende. Herefter præsenteres den udvalgte teori til dette projekt. Som projektets teoretisk grundlag inddrages den amerikansk/israelske professor i sociologi Aaron Antonovskys teori om Følelse af sammenhæng, der udspringer fra Den Salutogenetiske idé. Ligeledes inddrages Albert Banduras, canadisk-amerikansk professor i psykologi ved Standford University, teori om Self-efficacy. Med disse teorier ønskes det at belyse, 8

hvorledes jordemoderen kan anvende konkrete værktøjer til forståelse af forskellige måder at handle på i en given situation, således hun efter fødslen kan støtte kvinden i rollen som mor. Efter denne præsentation følger et analyseafsnit. Analysen vil blive udført komparativt, hvor resultater fra studiet sammenlignes med data fra spørgeskemaundersøgelsen med henblik på at finde ligheder og forskelle mellem disse. Ydermere vil disse ligheder og forskelle bliver sammenholdt med projektets videnskabsteoretiske samt teoretiske grundlag. Der følger hernæst et diskussionsafsnit, hvor resultater fra analysen samt den anvendte metode i projektet vil blive diskuteret. Endeligt følger en konklusion, hvor der svares på projektets problemformulering, samt en perspektivering til klinisk praksis. 3.2 Videnskabsteori I nedenstående afsnit præsenteres teorien bag projektets videnskabsteoretiske fundament. Ligeledes argumenteres for disse begrebers relevans i projektet. Hermeneutik betyder læren om forståelse. Et af nøgleordene inden for hermeneutikken er for-forståelse. Som ordet antyder, henvises der til den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen (ibid:96). For-forståelse kan således ses som det, der går forud for forståelsen af et bestemt objekt eller en bestemt oplevelse. I begrebet for-forståelse ligger implicit, at man altid vil have en holdning, forud for forståelse af et bestemt objekt (ibid:96-97). For-forståelse skaber en samlet forståelses-horisont. Forståelses-horisonten er det felt, der inkluderer alt det, der er synligt fra et bestemt punkt, hvormed den ramme, vi fortolker ud fra skabes (ibid:97). Den kontakt jordemoderen har med kvinden efter fødslen, skaber det rum, hvormed en fælles forståelses-horisont kan skabes. En fælles forståelses-horisont mellem kvinden og jordemoderen skabes ved, at dele af kvindens for-forståelse, kaster lys over identiske dele i jordemoderens for-forståelse. Set i forhold til at erhverve sig nu viden, kan man da spørge; kan jeg ved hjælp af min forståelses-horisont skabe ny viden? Ja, vil hermeneutikken svare, og henvise til den hermenutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel beskriver forståelsens cirkularitet. Det jeg forstår kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår (ibid:98). Den 9

hermeneutiske cirkel beskriver, hvorledes forståelse opnås i et cirkulært forhold mellem del og helhed. Helheden forstås ud fra enkelte dele og de enkelte dele forstås, hvis helheden bringes i spil (ibid:98). Set i relation til projektets problemstilling, vil den hermeneutiske cirkel blive anvendt i et senere analyseafsnit. Dette fordi der ønskes en forståelse af, hvordan kvinder oplever tidlig udskrivelse efter fødslen, samt hvordan de oplever de tilbud de får i forbindelse hermed. Cirkulariteten der opstår mellem del og helhed ved anvendelse af den hermeneutiske cirkel skaber ny viden og jeg ønsker at analysere, hvorledes en forståelse af den nybagte mors oplevelse af tidlig udskrivelse kan skabe ny viden, for jordemoderen som hun kan anvende i sit arbejde i at støtte den enkelte kvinde efter fødslen. Fænomenologien beskæftiger sig med ( ) at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden (ibid 108). Med livsverden skal forstås den verden som vi tager for givet, og som indeholder fænomener der ikke umiddelbart kan deles med nogen. Fænomenologien ønsker at undersøge, hvordan det enkelte menneske oplever den verden, som det konstant er en del af. Den såkaldte livsverden (ibid 105-106). Der er med andre ord interesse for den subjektivt oplevede verden. Denne teori vil blive anvendt i projektets analyse afsnit, for at kunne forstå, hvorledes kvinderne oplever de tilbud de får i forbindelse med tidlig udskrivelse. 3.3 Søgestrategi I dette afsnit præsenteres, hvorledes der metodisk er søgt og udvalgt empiri til besvarelse af projektets problemformulering. Formålet med min søgeproces var, at finde en artikel, der belyste nybagte mødres oplevelse, af de tilbud de får i forbindelse med tidlig udskrivelse. Til det formål valgte jeg at søge kvalitative studier, hvor målet netop er, at undersøge meningsindhold og fænomener som det opleves af det enkelte individ. (Malterud 2005) 10

Jeg valgte at søge i databasen Cinahl, da dette er en database, der indeholder mange kvalitative full-tekst artikler med et sundhedsfagligt fokus, herunder også jordemoderkundskab. Forud for min søgning valgte jeg fem søgeord; Tidlig udskrivelse, barsel, fødsel, oplevelse og jordemoder, som jeg vurderede var dækkende for min problemformulering. Som det fremgår af min Søgeprofil (Bilag 1) fandt jeg til alle søgeord en eller to passende engelske synonymer. I databasen Cinahl er det muligt at søge via emneord, såkaldte CINAHL HEADINGS. Denne mulighed brugte jeg ved søgeordene; childbirth, postnatal care, labor og attitude, da disse søgeord, var de eneste, hvor der fremkom passende emneord ved brug af CINAHL HEADINGS. For søgeordene; early discharge, experience, support, attitude søgte jeg ved hjælp af keywords, hvilket betød, at jeg anvendte det direkte ord til min søgning. For søgeordet midwife anvendte jeg trunkering (midw*) da jeg ønskede at søge på alle former for ordet midwife (Se bilag 1). Jeg valgte ikke at inkludere studier, der var ældre end år 2000, for at sikre mig, at jeg fik de nyeste studier inden for området. Ved forskellige kombinationer af de enkelte søgeord, fremkom to artikler med særlig relevans; Factors that influence first-time mothers choice and experience og early discharge (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006) og Parents experience of early discharge from hospital after birth in Sweden (Persson, EK & Dykes Anne-Karin 2002) Af disse to valgte jeg Factors that influence first-time mothers choice and experience og early discharge (Löf, M & Svalenius EC & Persson EK 2006). Jeg valgte dette studie, da det alene undersøgte førstegangsmødres oplevelse af tidlig udskrivelse. Netop dette var, hvad jeg ønskede at besvare ved min problemformulering. Studiet Parents experience of early discharge from hospital after birth in Sweden (Persson, EK & Dykes Anne-Karin 2002) inkluderede både første- og flergangsmødre samt fædres oplevelse af tidlig udskrivelse, hvilket ikke opfyldte mine krav omkring deltagerpopulation som jeg havde begrænset til kun at inkludere førstegangsfødende. Jeg valgte derfor ikke at inkludere dette studie til besvarelse af min problemformulering. Ved søgning med mine valgte søgeord fremkom få studier, der omhandlede, hvad jeg gerne vil undersøge; førstegangsmødres oplevelse af tilbud i forbindelse med tidlig 11

udskrivelse. På baggrund her af, valgte jeg at genere min egen empiri. Dette valgte jeg for bedst muligt at kunne svare på min problemformulering. Jeg generede min egen empiri ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Denne empiri præsenteres i afsnittet 4.2 Vurdering af Spørgeskemaundersøgelse. 3.4 Valg af empiri I dette afsnit præsentes hvorledes projektets empiri blev udvalgt Søgningen efter empiri resulterede i to studier, der havde særlig relevans for projektet; Factors that influence first-time mothers choice and experience og early discharge (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006) og Parents experience of early discharge from hospital after birth in Sweden (Persson, EK & Dykes Anne-Karin 2002) Af disse to valgtes Factors that influence first-time mothers choice and experience og early discharge (Löf, M & Svalenius EC & Persson EK 2006). Ved søgning med de udvalgte søgeord fremkom få studier der kunne besvare projektets problemformulering. På baggrund her af, valgtes det at genere ny empiri for bedst muligt at kunne besvare denne. 4. Vurdering af empiri I det følgende afsnit vil jeg vurdere mit projekts empiriske grundlag. Dette vil foregå i to dele. Først følger en metodekritisk gennemgang af mit udvalgte studie; Factors that influence first-time mothers choice and experience of early discharge (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006). Hernæst følger en metodekritisk gennemgang af den empiri jeg selv har generet i form af en spørgeskemaundersøgelse. 4.1 Metodekritisk gennemgang af studiet Factors that influence first- time mothers choice and experience of early discharge (Maria Löf, Elizabeth Svalenius og Eva Persson 2006) Formålet med denne metodekritiske gennemgang er at vurdere studiets interne og eksterne validitet med henblik på at vurdere studiets relevans set i forhold til problemformuleringen. Ved intern validitet forstås, hvorvidt forskeren besvarer 12

forsningsspørgsmålet ved en systematisk fremgangsmåde. Ved ekstern validitet forstås, hvor vidt studiet er overførbart og sammenligneligt med andre studier på område. 4.1.1 Baggrund, Formål Forskerne præsenterede udførligt baggrunden for studiets tilblivelse samt allerede kendte empirisk data inden for området (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 323-324), hvilket højner studiets interne validitet (Lindahl & Juhl 2002: 17). Ifølge Lindahl og Juhl bør studiets relevans for klinisk praksis fremgå, hvilket det gør i dette studie. Forskerne gjorde det klart, at der ikke var ens retningslinjer og tilbud på alle sygehuse i forbindelse med tidlig udskrivelse (ibid: Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 324) hvormed dette studie var vigtigt, for i fremtiden at kunne tilrettelægge de bedste tilbud til kvinder, der bliver udskrevet tidligt. Studiets formål er klart formuleret først i artiklen (ibid). Studiets forskningsspørgsmål var ikke tydeligt, hvilket det burde være. Et forskningsspørgsmål til kvalitative studier vil typisk indeholde et ønske om at opnå en større forståelse af menneskers oplevede verden (Lindahl&Juhl 2002: 17). På baggrund af ovenstående, vurderedes det, at forskningsspørgsmålet og formålet i dette studie var det samme. Forskerne ønskede mere viden om, hvilke faktorer, der influerede på førstegangsmødres valg og oplevelse af tidlig udskrivelse den første uge efter fødslen, i hjemmet. Studiet anvendte en kvalitativ metode, hvilket højner studiets interne validitet i det forskningsmetoden netop rettede fokus mod en forståelse at et givent fænomen i dette studie, kvinders oplevelse af tidlig udskrivelse. (Lindahl&Juhl 2002: 18). 4.1.2 For- forståelse Forskerholdet bestod af to jordemødre og en obstetriker. Det fremgik ikke, på hvilken afdeling de arbejdede, men alle tre er de tilknyttet Universitets Hospitalet i Lund, Sverige. Studiet blev publiceret af organisationen Nordic College of Caring Science, i tidsskriftet Scandinavien Journal of Caring Science (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 323). Det nedsætter studiets interne validitet, at forskerne ikke redegjorde for deres for-forståelse. Der er dog i forskellige tidsskrifter, forskellige krav til, hvor tydeligt forskernes for-forståelse skal være beskrevet (Lindahl&Juhl 2002:17). 13

4.1.3 Metode Dette afsnit beskæftiger sig med metoden, hvorpå studiet er opbygget. Afsnittet er inddelt i to; deltagerudvælgelse og dataindsamling. 4.1.3.1 Deltagerudvælgelse Deltagerne til studiet blev rekrutteret fra en jordemoderklinik 1 i forbindelse med gynækologisk/obstetrisk afdeling på Universitets hospitalet i Lund, Sverige. Rekruttering foregik over en fire måneders periode. Førstegangsmødre, der var blevet udskrevet tidligere end 36 timer efter fødslen, og som opfyldte studiets inklusionskriterier blev inviteret til at deltage. Inklusionskriterierne var, at kvinderne talte svensk og havde deltaget i det postnatale opfølgningsprogram som hospitalet tilbød kvinder, udskrevet tidligere end 36 timer efter fødslen. På Universitets Hospitalet i Lund var der opbygget et tidligt udskrivelses-team. Det bestod af to jordemødre, der vejledte i amning og information omkring den nyfødte inden udskrivelse. De tilbød telefonisk kontakt de første dage efter fødslen og et besøg på klinikken tre til fire dage efter fødslen. Dette tilbud gjaldt til alle kvinder, der var udskrevet tidligere end 36 timer efter fødslen. Det var jordemødrene i det tidlige udskrivelses-team, der udvalgte deltagerne (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 324). Det højner studiets interne validitet, at der udførligt er redegjort for udvælgelsen af deltagerene til studiet. Dog kan det være en bias, at det var jordemødre, der havde udvalgt deltagerne. Det vides ikke om jordemødrene udvalgte kvinderne, der mente det samme som dem, hvilket sænker studiets interne validitet (Lindahl&Juhl 2002: 18). Ni kvinder, der opfyldte studiets inklusionskriterier samtykkede til deltagelse. Deltagerne var i alderen fra 19 til 40 år gamle og boede i både by- og landområder. At kvinderne kom fra forskellige socio-demografiske området højner studiets interne validitet. Deltagerne er ikke præsenteret overskueligt i et skema, hvilket de bør være (ibid). Dog vurderedes det, at deltagerne, der bredt repræsenterede førstegangsmødre fra forskellige områder og sociale lag, kunne besvare studiets formål og havde en tydelig sammenhæng med forskningsspørgsmålet, hvilket igen højner studiets validitet (ibid). 1 I artiklen bruges ordet maternity department, hvilket jeg frit har oversat til jordemoderklinik 14

4.1.3.2 Dataindsamling Dataindsamling foregik ved interviews, der tog form af en samtale. Alle interviewsene blev optaget og transskriberet (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 325). På den måde havde forskerne mulighed for at gengive data, hvilket højner studiets interne validitet (Lindahl&Juhl 2002: 19) Deltagerne valgte selv tid og sted for interviewene. Interviewene blev foretaget af hovedforskeren, og de blev opfordret til at fortælle så frit som muligt (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 325). Det højner studiets interne validitet, at kvinderne selv har valgt tid og sted for interviewene, da de herved formegentlig følte sig mere trygge og derved talte mere frit (Lindahl&Juhl 2002: 19). Der redegøres ikke for den interviewguide forskerne anvendte i studiet. Det fremkommer heller ikke tydeligt, hvilken relation forskerne havde til deltagerne, samt varigheden af interviewene (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 325). Dette sænker studiets interne validitet, da det ikke er muligt for læseren at vurdere, med hvilken for-forståelse interviewene blev udført. 4.1.4 Dataanalyse Der redegøres klart og tydeligt for, hvilken metode der blev anvendt i studiet, hvilket højner studiet interne validitet (Linddahl&Juhl 2002: 19). I dette studie blev alle interviews transskriberet og analyseret af hovedforskeren. Hver transskription blev gentaget flere gange, for at sikre at den rette mening kom frem og de forskellige meningsfulde udsagn blev udvalgt og kodet. Dette gjorde det muligt at kondensere og derefter kategorisere data, som herefter blev struktureret i over- og underkategorier (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 325). Det er et absolut kvalitetskriterium at data er analyseret så systematisk. Ifølge Lindahl og Juhl viser dette, at resultaterne ikke er fremkommet på tilfældig vis eller på baggrund af forskernes egen interesse. Der er i studiet anvendt forsker triangulering (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 325), hvilket ligeledes højner studiets interne validitet (Lindahl&Juhl: 19). 4.1.5 Resultater Afsnittet indledes med en skematisk oversigt over, hvorledes studiets resultater er fremkommet, hvorefter fire toneangivende kategorier præsenteres. 15

The main category was a feeling of confidence and security and the subcategories were being able to meet the needs of the baby, feeling back to normal and receiving support. (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 326). Hver kategori præsenteres for sig og underbygges med velvalgte citater, der belyser både ligheder og forskelle blandt deltagernes oplevelse. Dette styrker studiets validitet, da det viser, at forskerne ikke søgte at få bekræftet egen for-forståelse (Lindahl&Juhl: 20). 4.1.6 Diskussion Forskerne indledte diskussionsafsnittet med en sammenfatning af studiets resultater. Dette gøres i systematisk rækkefølge, styret af de enkelte kategorier som forskerne fandt frem til i analysen. Herefter sættes resultaterne i relation til den empiriske viden, der indledningsvist blev præsenteret (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 329). Ifølge Lindahl og Juhl styrker det studiets interne validitet, at forskerne sætter studiets resultater i relationer til studiets empiriske referenceramme, da det viser, at forskeren har været åben for ny viden. 4.1.7 Konklusion Et godt kvalitativt studie bør afsluttes med en perspektivering og en konklusion, der sættes i relation til studiets teoretiske referenceramme. Herudover bør afsnittet forholde sig til undersøgelsens praktiske relevans, samt vise et behov for yderligere undersøgelser (Lindahl&Juhl: 21). Studiets konklusion og perspektivering er en del af diskussionsafsnittet. Forskerne ridsede kort studiets resultater op i en samlet konklusion, og afsluttede afsnittet med at sætte studiets problemstilling ind i en ny kontekst; at tidlig udskrivelse i fremtiden vil blive et hyppigere fænomen, hvorfor det også vil ramme kvinder med færre sociale ressourcer (Löf, M & Svalenius EC & Persson, EK 2006: 329). Studiet overholder således kriterierne for perspektivering og konklusion som Lindahl og Juhl beskriver det, hvilket højner studiets interne validitet. 4.1.8 Konklusion på intern validitet Det højner studiets interne validitet, at forskerne har redegjort for studiets baggrund og formål samt redegjort udførligt for udvælgelsen af deltagere. Deltagerne til studiet blev udvalgt således, at de bredt repræsenterede kvinder i studiets målgruppe. Studiets 16

analyse af data blev klart beskrevet og der blev anvendt forskertriangulering. Studiets resultater præsenteredes overskueligt og blev efterfulgt af et diskussionsafsnit, hvor studiets resultater blev diskuteret i forhold til studiets teoretiske referenceramme. Endeligt indeholdte studiet en konklusion, der opsummerede studiets fund, samt satte studiets problemstilling ind i en ny kontekst, der var relevant til videre forskning. I alle afsnit blev den interne validitet styrket. Det sænker studiets interne validitet, at der ikke klart blev redegjort for forskernes forforståelse, lige som der heller ikke blev uddybet, hvilken relation de jordemødre, der udvalgte deltagerne havde til de pågældende personer. Dette sænker studiets interne validitet, da det skaber tvivl om jordemødrene udvalgte kvinder, der mente det samme som dem. At deltagerne ikke er opstillet i et overskueligt skema, sænker ligeledes den interne validitet. Samlet set undersøger forskerne det de har sat sig for, og på trods af få mangler vurdere jeg studiet for validt og brugbart til besvarelse af projektets problemformulering. 4.1.9 Konklusion på ekstern validitet I kvalitativ forskning er det en forudsætning, at deltagerne er veldefineret og velbeskrevet for at det kan vurderes om studiet kan almengøres (Lindahl&Juhl:21). Studiets resultater stemte overens med andre resultater fundet i studier, der var valgt som studiets empiriske referenceramme. Metoden anvendt i studiet er velbeskrevet og det vurderes at resultaterne fra studiet er brugbare for klinisk praksis. På denne baggrund vurdere jeg studiet eksterne validitet for god. 4.2 Vurdering af Spørgeskemaundersøgelse I nedenstående afsnit præsenteres overvejelser omkring udarbejdelse af spørgeskemaet til generering af empiri. 4.2.1 Overvejelser i forbindelse med generering af empiri Som nævnt under afsnittet Søgestrategi fandtes kun et studie, der omhandlede den rette vinkel på dette projekts emne. Det blev derfor besluttet at genere ny empiri til besvarelse af studiets problemformulering. 17

I relation til projektets størrelse, vurderedes det for omfattende at udarbejde et mundtligt forskningsinterview. Der blev derfor udarbejdet et struktureret interview i form af et spørgeskema med åbne spørgsmål (Thisted 2010: 184). Dette spørgeskema skulle belyse, hvordan førstegangsmødre oplevede tilbud i forbindelse med tidlig udskrivelse, samt hvordan de vurderede, at en jordemoder eller en anden sundhedsperson kunne støtte dem efter fødslen. Dette valg blev truffet af praktiske årsager, velvidende, at det ikke ville være muligt at stille uddybende spørgsmål til deltagerne (ibid). I udgangspunktet valgte jeg at søge på internettet efter blogs, hvor nybagte mødre skrev og havde kontakt omkring det at være nybagt mor. Jeg kontaktede emiliblog.dk, men fik aldrig svar tilbage. Derfor valgte jeg at søge en gruppe på facebook. Dette valgte jeg, fordi der er mange grupper på facebook, hvor nybagte mødre samles i fora omkring børn og moderskab. Jeg fandt og ansøgte om medlemskab af gruppen, børne- og babygear i rotation, da jeg vurderede, at den var af en vis størrelse således jeg optimerede chancen for, at nogle kvinder opfyldte studiets inklusionskrav og ønskede at deltage. 4.3 Metodekritisk gennemgang af spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen vil nu blive gennemgået metodekritisk med henblik på at vurdere undersøgelsens validitet. Dette vil jeg gøre ud artiklen Vurdering af kvalitative artikler (Lindahl&Juhl 2002) 4.3.1 Baggrund og Formål Baggrunden for undersøgelsen er klart formuleret i indledningen lige som det uddybes, hvad der allerede vides inden for området. Dette højner studiets interne validitet (Lindahl&Juhl 2002:17). Det fremgår, at studiet er relevant for klinisk praksis, da det belyses, at Sundhedsstyrelsens anbefaling, omkring tidlig hjemmebesøg ved en jordemoder, til kvinder, der er blevet udskrevet tidligere end 48 timer ikke efterfølges. Ifølge Lindahl og Juhl højner dette ligeledes studiets interne validitet (ibid). Studiets forskningsspørgsmål fremgår tydeligt af projektets problemformulering. Ifølge Lindahl og Juhl er formålet med kvalitativ forskning at opnå forståelse af et givent fænomen. På baggrund heraf, kan det argumenteres for, at formål og 18

forskningsspørgsmål i dette projekt er det samme. Det højner studiets interne validitet, at begge er formuleret klart, samt har sammenhæng med den teoretiske referenceramme (ibid). 4.3.2 For- forståelse Det er min for-forståelse, at kvinder der har født og er blevet mor for første gang har behov for støtte i dagene efter fødslen. Fødslen som begivenhed er eksistentiel, hvilket indebærer store følelser og en omvæltning i kvinden og hendes liv. Det er min overbevisning, at støtte fra en jordemoder, kan hjælpe kvinden gennem denne livsbegivenhed, styrket og tillidsfuld. Når man bliver mor for første gang er alt nyt og det kan være svært at finde faste holdepunkter i de nye rammer kvindens har fået. Dette kan skabe angst hos den enkelte kvinde. Denne usikkerhed kan afhjælpes ved støtte og kontakt med en jordemoder. Det højner studiets interne validitet, at der er redegjort for undersøgelsen for-forståelse, hvilket giver læseren mulighed for at bedømme baggrunden for fortolkningen af data (Lindahl&Juhl 2002:18). 4.3.3 Deltagerudvælgelse Alle deltagerne opfyldte spørgeskemaundersøgelsens inklusionskriterier, hvilket højner studiets interne validitet da det på den baggrund formodes, at deltagerne kunne svare på forskningsspørgsmålet (Lindahl&Juhl 2002:17). Det nedsætter studiets eksterne validitet, at det ikke vides, hvordan deltagerne placerer sig demografisk. Hermed kan det ikke udelukkes, at kvinderne kommer fra samme socialgruppe, hvilket kan have indflydelse på studiets resultater. Hvis alle kvinderne er ressourcestærke kvinder, fra en socialgruppe giver dette en bias i forhold til vurdering af studiets resultater. Omvendt, hvis alle kvinderne placerer sig inden for samme lavere socialgruppe har det også indflydelse på studiets resultater. Som skrevet, sænker dette studiets eksterne validitet (ibid:18). 4.3.4 Metode og design Med bevidsthed omkring, at det ikke ville være muligt at stille uddybende spørgsmål til deltagerne blev det alligevel valgt at anvende et spørgeskema som metode fremfor et 19

åbent interview. Herved opstod en væsentlig risiko for, at deltagerne ikke forstod spørgsmålene som intenderet, og svarede på noget andet, hvilket sænker studiets interne validitet (Lidahl&Juhl 2002: 19). Det højner studiets interne validitet, at der er brugt et struktureret spørgeskema, da denne metode, ikke kræver, at deltagerne var konfronteret med den fagperson (en jordemoder) som de blev bedt om at vurdere. En direkte kontakt med en jordemoder kunne hæmme dem i at svare fyldestgørende på spørgsmålene. Som forsker havde jeg ikke nogen relation til deltagerne i studiet, hvilket højner studiet interne validitet (ibid). Således vurderes den anvendte metode relevant til besvarelse af forskningsspørgsmålet. 4.3.4.1 Udarbejdelse af spørgeskema Jeg er bevidst om, at ethvert sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, der indebærer forsøg med mennesker, skal anmeldes og godkendes af Den Nationale Videnskabsetisk Komité (Den Nationale Videnskabsetisk Komité 2014). Jeg fik dog fra min vejleder bekræftet, at projekter på bachelor-niveau ikke skal anmeldes til komitéen. Jeg valgte Spørgeskemaer i Virkeligheden af Hansen, Marckmann & Nørregård-Nielsen (2008) som litteratur, der dannede grundlag for udarbejdelsen og opbygningen af min spørgeskemaundersøgelse. Det beskrives i Spørgeskemaer i Virkeligheden, hvordan syge, ældre, børn og mennesker, der ikke mestre det danske sprog kan have sværere ved at udfylde et krævende og langt spørgeskema (Hansen, N-H, Marckmann, B & Nørregård-Nielsen, E 2008: 61). De barslende kvinder jeg inkluderede i mit studie var ikke en del af ovenstående kategori. Jeg var dog opmærksom på, at denne gruppe kvinder af andre grunde; amning, træthed, babybad, tid med den nyfødte etc. kunne have svært ved at overskue lange og tidskrævende spørgeskemaer. Jeg lagde derfor vægt på, at mit spørgeskema skulle indeholde få, præcise spørgsmål, således jeg optimerede mine chancer for, at kvinderne følte de kunne overskue at besvare spørgeskemaet. I udarbejdelsen af et spørgeskemaet er det endvidere vigtigt at medtænke, at deltagerne skal fatte tillid til undersøgelsens formål. Det er essentielt, at de første spørgsmål viser hen til det grundlæggende formål med undersøgelsen (ibid: 65). På trods heraf valgte jeg at starte mit spørgeskema med fire baggrundsspørgsmål. Dette for at sikre, at 20

kvinderne opfyldte mine krav til deltagelse; at de havde været indlagt mindre end 48 timer, at de var førstegangsfødende og havde født ukompliceret, samt at de havde født inden for de sidste seks måneder. Med viden omkring, at der er mange måder at stille et spørgsmål på (ibid:71) valgtes specifikke spørgsmål, for at få så nuancerede svar som muligt (ibid). Jeg havde en formodning om, at kvinderne ville have svært ved at svare på, hvordan de vurderede, at en jordemoder kunne støtte kvinden efter fødslen. Denne for-forståelse havde jeg, fordi jeg var af den opfattelse, at den danske svangreomsorg er bygget op omkring, at det er sundhedsplejersken, der besøger kvinden i hjemmet efter fødslen (SST 2013). På den baggrund formodede jeg, at kvindernes viden omkring jordemoderens uddannelse inden for barselsområdet, var begrænset, hvorfor de ville have svært ved at vurdere, hvordan jordemoderen ville kunne være en støtte for dem efter fødslen. Jeg valgte, som det fremgår af mit spørgeskema, at anvende betegnelsen anden sundhedspersonale i kombination med jordemoderen for på den måde at spore kvinderne ind på, hvad jeg ønskede svar på. Jeg sammenholdte løbende mine spørgsmål med min problemformulering, for at sikre, at spørgsmålene spurgte om det jeg ønskede svar på (Hansen, N-H, Marckmann, B & Nørregård-Nielsen, E 2008: 92). For at højne validiteten af mit spørgeskema testede jeg dette, inden jeg udsendte det færdige spørgeskema. Dette gjorde jeg ved en pilottest (Hansen, N-H, Marckmann, B & Nørregård-Nielsen, E 2008: 118) på jordemoderuddannelsen. Jeg var her bevidst om, at jeg ikke testede mine spørgsmål på den relevante målgruppe, og var derfor bevidst om, at de jordemoderstuderende på jordemoderuddannelsen kunne have en anden forforståelse forud for spørgsmålene end de kvinder som senere skulle deltage i studiet ville have. Med viden herom, modtog jeg deres feed-back og ændrede efterfølgende spørgsmålene således de blev endnu mere præcise. Jeg slog også to spørgsmål sammen, da disse dækkede over samme problemstilling og gav meningsforstyrrelse. Da jeg havde konstrueret spørgeskemaet (se bilag 2 2 ) formulerede jeg et følgebrev (se bilag 3), hvor jeg forklarede undersøgelsens formål og hvem der stod bag den. Brevet 2 Hvis det ønskes, kan vejleder og censor få tilsendt de udfyldte spørgeskemaer. 21

indeholdt også information om, at undersøgelsen var anonym og at man kunne få tilsendt den samlede rapport, hvis den enkelte deltager ønskede det (Hansen, N-H, Marckmann, B & Nørregård-Nielsen, E 2008: 25). Med disse informationer ønskede jeg, at skærpe kvindernes opmærksomhed, samt vække deres tillid således så mange som muligt ville besvare spørgeskemaet. 4.3.4.2 Indsamling af data Den 17. april anmodede jeg om medlemskab i facebook-gruppen børne- og babygear i rotation. Jeg skrev en kort besked omkring, min spørgeskemaundersøgelses formål, samt hvilke deltagere jeg søgte. I en periode på tre uger samtykkede seks kvinder til at deltage. Tre af dem sendte deres besvarelse, de andre tre hoppede fra. Besvarelserne blev håndteret anonymt og mærket med besv1, besv2 etc. i den rækkefølge jeg modtog dem. Denne redegørelse for dataindsamling styrker ifølge Lindahl og Juhl studiets interne validitet. Alt datamateriale blev anvendt, og det vurderedes, at den indsamlede mængde data er tilstrækkelig til anvendelse til besvarelse af studiets problemformulering. Dette styrker studiets interne validitet (Lindahl&Juhl 2002:19). Det vurderes, at der er opnået datamætning, trods kun tre besvarelser, da mange af de samme udsagn, forekom inden for det samme spørgsmål. 4.3.4.3 Dataanalyse og resultater Da jeg havde indsamlet alle spørgeskemaerne, startede jeg min databehandling. Først blev der udført en meningskondensering af alle besvarelserne med henblik på at reducere data. Herefter blev der udført en meningskategorisering med henblik på yderligere af analysere data og finde frem til passende kategorier. Denne behandling af data styrker studiets interne validitet (Lindahl&Juhl:19). De fundne kategorier fremgår af nedenstående skema. Første kolonne viser det spørgsmål som deltagerne svarede på. Den næste kolonne viser toneangivende udsagn, som alle deltagerne udtrykte i deres besvarelse af det enkelte spørgsmål. I den tredje kolonne, Kategori, er der foretaget yderligere meningskategorisering og data er ordnet i tre overskrifter. 22

Spørgsmål Informanternes svar Kategori Hvordan oplevede du, at blive God information Hjem kære hjem udskrevet kort tid efter du havde født? En oplevelse af stress på barselshotel Hvordan følte du dig rustet til at komme hjem? Herunder, hvordan vurderede du de tilbud som du fik i forbindelse med tidlig udskrivelse? En følelse af at være på bar bund Hjælpen på sygehuset, var den samme som jeg kunne få hvis jeg var hjemme Livline - nødvendig Hvordan vurderer du, at du kunne have gavn af støtte fra en jordemoder eller en anden sundhedsperson i de første dage/uger efter fødslen? Rart med kontakt Ro på Det er vigtigt at den lille har det godt. Det hele er som det skal være Det nedsætter studiets interne validitet, at data ikke er analyseret af mere end en person (ibid). Dog højner det ifølge Lindahl og Juhl studiets interne validitet, at studiets resultater er præsenteret i et skema. De tre fundne kategorier vil senere blive anvendt i analyseafsnittet til besvarelse af problemformuleringen. Der vil i analyseafsnittet indgå citater fra deltagerne, hvilket ifølge Lindahl og Juhl ydermere, højner studiets interne validitet. 4.3.5 Konklusion på undersøgelsens interne validitet Det højner studiets interne validitet, at der er redegjort for studiets baggrund og formål. Ligesom det også styrker studiets interne validitet, at forskningsspørgsmålet tydeligt fremgår i projektets problemformulering (Lindahl&Juhl 2002:17-18). Studiets interne validitet højnes yderligere, da der blev redegjort for for-forståelsen, hvormed data er analyseret (ibid). Deltagerne blev udvalgt, således de kunne besvare studiets forskningsspørgsmål, hvilket ifølge Lindahl og Juhl styrker studiets interne validitet. 23

Den udvalgte metode findes relevant for besvarelse af forskningsspørgsmålet, hvilket højner studiets interne validitet. Dog sænker det studiets interne validitet, at det ikke var muligt at stille uddybende spørgsmål til deltagerne (ibid:18) Der redegøres præcist for dataindsamlingsmetoden, hvilket ifølge Lindahl og Juhl styrker studiets interne validitet. Resultater fremstilles overskueligt i et skema, hvilket ligeledes højner studiets interne validitet. At der ikke er udført forskertriangulering nedsætter studiets interne validitet. Samlet set, kan det konkluderes, at der blev undersøgt det som forskningsspørgsmålet lagde op til. På trods af få mangler vurderer jeg undersøgelsen for valid og dermed anvendelig til projektets analyse. 4.3.6 Konklusion på undersøgelsens eksterne validitet Der kendes ikke uddybende data på deltagerne. Det være sig social klasse, indkomst civilstand og uddannelse. Dette gør, at det ikke kan udelukkes, at deltagerne komme fra samme socialgruppe, hvilke skaber tvivl om graden af studiets almengørelse, hvilket igen sænker studiets interne validitet. Dog er metoden for studiet velbeskrevet, ligesom resultaterne vurderes relevante for klinisk praksis, hvilket højner studiets interne validitet. Studiets eksterne validitet, og dets almengørelse kunne højnes yderligere hvis der blev inkluderet flere deltagere i studiet. På trods af dette, vurderes studiets eksterne validitet, dog for god, da det ifølge Malterud ikke er et krav for kvalitative studier, at en undersøgelses resultater skal være overførbare (Malterud 1996:23) 5. Præsentation af teori 5.1 Antonovsky s teori om Følelse af Sammenhæng At være rask er ikke det samme som at være sund. At være rask knytter sig til fysiske omstændigheder angående kroppen, hvor i mod sundhed i højere grad knytter sig til livet. Sundhed beskriver således, hvordan individet er i stand til at håndtere udfordringer i livet samt lysten og glæden ved at leve (Jensen&Johnsen 2009:5). Netop dette fokus på sundhed frem for sygdom, har Aaron Antonovsky, professor i medicinsk sociologi, udforsket og undersøgt. Ifølge Antonovsky, kendetegnes mennesker, der bevarer et godt helbred, ved at besidde en stærk følelse af sammenhæng (Antonovsky 2000:37). 24

For Antonovsky karakteriserer følelsen af sammenhæng ( ) robuste mennesker, der har været udsat for traumatiske begivenheder og været i stand til at overvinde vanskelighederne i forsat være ved godt psykisk og fysisk helbred (Jensen&Johnsen:94). Det centrale i Antonovskys teori om følelse af sammenhæng tager udgangspunkt i den salutogenetiske idé. Ifølge Antonovsky er alle mennesker, gennem livet, udsat for kriser, sygdom og konflikter. Såkaldte stressorer. Spørgsmålet er ikke, Hvorfor mennesker bliver syge? men i stedet Hvorfor mennesker bliver eller forbliver sunde? (Antonovsky 2000:47-48). Stressorer findes ifølge Antonovsky på alle niveauer i livet. Hvor sundt et menneske er, vises ved, hvor god det enkelte individ er til at udligne den biokemiske spænding, der opstår i kroppen når individet udsættes for en eller flere stressorer. Graden af, hvor godt et menneske kan håndtere oplevede stressorer beror på, hvor stærk en følelse af sammenhæng den enkelte oplever. Oplevelse af sammenhæng opstår ved tilstedeværelse af tre komponenter; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (ibid) Begribelighed omhandler, hvorledes indre og ydre stimuli opleves som ordnede, sammenhængende og strukturerede. Håndterbarhed handler ifølge Antonovsky, om hvor vidt den enkelte oplever, at have ressourcer og støtte til rådighed i mødet med de krav som stimuli fra omverdenen stiller. Meningsfuldhed omhandler, i hvilken udstrækning, individet finder det værd at engagerer sig i livet eller dele af livet, med de udfordringer og krav, der stilles i den enkelte situation (ibid:34-36) Ifølge Antonovsky opstår følelsen af sammenhæng ud fra mange forskellige læreprocesser livet igennem. Hvis disse har den rette karakter, opbygges en stærk følelse af sammenhæng. 25