På Skt. Annæ Plads, Strandstræderne og Kvæsthusgade
Særpræg og identiteter idag Tre typer byrum Området er overordnet karakteriseret ved tre markante og forskelligartede typer byrum, som af historiske grunde mødes på en lidt sjov og vilkårlig måde: 1) Kvæsthusområdet, ud til Kvæsthusgraven og Kvæsthusgaden der forholder sig til havnerummets store skala, og som oprindeligt mere var en del af havnens infrastruktur end af byens, men som i dag er et limboland i en proces på vej mod en ny udformning til en kulturel og rekreativ zone i byen; 2) Rummet på Sankt Annæ Plads, hvis dimensioner er specielle i kraft af rummets længde og det bredde gadeprofil, og som får karakter i kraft af store borgerhuse og palæer fra det 18. og 19. århundrede og af det genkendelige profil med trærækker; 3) Strandstrædernes rum, der har en krum vejføring fra middelalderens landevejsnet og en tæt bebyggelse af borgerhuse fra især det 18. og 19. århundrede. Sammenstød og sammenfletning Det er sammenstødet mellem disse forskellige typer byrum, der giver området sin særlige karakter. Sankt Annæ Plads bliver netop anderledes end lignende og samtidige pladsanlæg i Europa, fordi pladsen støder op til et stort havnerum, mens Strandstrædernes tætte og selvgroede karakter træder tydeligt frem, når man sammenholder med Sankt Annæ Pladsens afklarede geometri. Sammenstødet mellem byrummene er ikke helt uformidlet, eftersom det lille torv for enden af Strandstræderne har huse, der minder om husene på Sankt Annæ Plads. Og fordi det lille torv deler Garnisonskirken med Sankt Annæ Plads. Kvæsthusområdet bliver også bundet sammen med Sankt Annæ Plads, hvor husrækken fortsætter omkring hjørnet og videre op langs Kvæsthusgades vestside. Underspillet monumentalitet og forskudte fikspunkter Et andet karakteristisk træk ved området er, at monumentaliteten er underspillet i modsætning til eksempelvis Amalienborganlægget. Garnisonskirken ligger ikke ud for enden af en akse, men er gemt lidt væk i en have. Tilsvarende er det nye Skuespilhuset ikke placeret for enden af Sankt Annæ Plads, men i dennes gadeflugt. Og den fejlplacerede rytterstatue af Christian X godt nok placeret i aksen vender front mod en tilfældig husrække i Bredgade. Sådanne forhold bevirker, at man opdager områdets monumentale markører gradvist og på en ikke helt åbenlys måde. Dette er en fin kontrast til de parallelle akser Nyhavn, Sankt Annæ Plads og Amalienborg. Hvor Sallys rytter står i Amaliegades akse og Nyhavns master anes i Lille Strandstrædes gadeflugt. Byliv og egenart Endeligt byder de tre typer byrums egenart på markante forskelle i forhold til bylivet. Hvor Kvæsthusområdet lægger op til et byliv med fysisk udfoldelse og et vist aktivitetsniveau, er Sankt Annæ Plads i dag præget af et mere stilfærdigt byliv med klassiske urbane hverdagsaktiviteter som legeplads, promenade og forholdsvis få butikker og restauranter. Til sammenligning har Strandstræderne i dag et byliv, der understøttes af mange mindre lokale butikker og restauranter, knap så turistpræget som Nyhavn og uden de mange internationale kædebutikker og restauranter, som dominerer Strøget. På trods af den centrale placering op til turistmagneten Nyhavn har mange af Strandstrædernes butikker ofte en lidt hengemt tilværelse. I forhold til et byliv, som tager afsæt i forgængere og cyklister, lider Sankt Annæ Plads og Strandstræderne også på grund af de mange parkerede biler og biltrafikkens barriere virkning på tværs af naturlige bevægelsesforløb igennem og mellem byrummene. Frederiksstaden 1740 erne Kystlinie 1757 Kystlinie 2012 Kystlinie efter 1728 Sankt Annæ Plads 1740 erne Stræderne Middelalder Kvæsthusmolen 1878 Nyhavn 1670 erne Skuespilhuset 2007 Historisk egenart 2
Særpræg og identiteter idag Amalienborgaksen Den formelle akse Bredgade Handels - og tra ikgade Skt. Annæ Plads Aksen for fordybelse Toldbodgade Væsentlig tra ikforbindelse Kvæsthusmolen Midlertidig events Strandstræderne Butiks - og gågade liv Nyhavn Den folkelige akse Kvæsthusgade Skuespillerhuset Kulturel seværdighed Aksernes bylivs egenart Amalienborgaksen Kvæsthusmolen Sankt Annæ Plads Strandstræderne Pladsen ved Kvæsthusgraven Nyhavn Kvæsthusgade Bylivs områder 3
Trafik To løsningsforslag til hovedstruktur Når bylivsprogrammering holdes op imod trafik på Sankt Annæ Plads er der flere muligheder at afveje. Generelt danner trafikken på Sankt Annæplads en barriere, hvor det grønne rum i midten lukkes inde. Vi har derfor prøvet at vurdere 2 trafikale løsnings forslag. Løsning 1 hvor den eksisterende løsning bibeholdes med få ændringer og Løsning 2, hvor kørebanen reduceres til et spor i midten. Løsning 1 Princippet med ensrettede kørespor i begge sider af Sankt Annæ Plads bibeholdes vest for Toldbodgade, men vejprofilet indsnævres som følge af at parkeringen fjernes. Der etableres ensrettet cykelsti langs med køresporene i hver side for at forbedre forholdene for cyklister på strækningen. Øst for Toldbodgade samles de to kørespor i en dobbeltrettet vej der giver adgang til og fra P-kælderen. Trafikal struktur på Sankt Annæ Plads Sankt Annæ Plads beholder sin dobbeltrettede trafik på hele strækningen. Evt. kan krydsning af pladsen forbydes ved Amaliegade, således at der kun er adgang til denne gade fra det nordlige kørespor Ambassadeparkering, handicapparkering, taxi og varelevering Der etableres lommer langs køresporene på Sankt Annæ Plads til de 4 behov. Taxi-pladser vil først og fremmest blive placeret tæt ved Skuespilhuset i forbindelse med vendepladsen for busser. Adgang til porte Adgang til porte på pladsen vil ske fra de to kørespor i hver side af pladsen, via overkørsler Løsning 2 Sankt Annæ Plads kan ensrettes mod øst mellem Bredgade og Toldbodgade. Det ensrettede kørespor placeres på midten af pladsen mellem eksisterende trærækker og der etableres ensrettede cykelstier på begge sider af vejen, således at cykeltrafikken fortsat afvikles i begge retninger. Øst for Toldbodgade udvides vejprofilet til at omfatte dobbeltrettet trafik til og fra P-kælderen. Trafikal struktur på Sankt Annæ Plads Ensretningen af Sankt Annæ Plads mellem Bredgade og Tolbodgade vil betyde at trafikken på Tolbodgade vil stige i begrænset omfang. Dette vurderes dog ikke at være kritisk. Ambassadeparkering, handicapparkering, taxi og varelevering Ambassadeparkering og handicapparkering placeres på fodgængerarealet på hver side af vejen. Gerne mellem træer og facader, så der ikke skal etableres lommer langs køresporet. Varelevering kan ske direkte fra fodgængerområdet som bliver bredt nok til at gående kan færdes ved siden af et holdende køretøj. Adgang til fodgængerområdet fra køresporet sker via asfaltramper udvalgte steder. Taxi-pladser vil først og fremmest blive placeret tæt ved Skuespilhuset i forbindelse med vendepladsen for busser. Adgang til porte Adgang til porte fra køresporet vil ske via asfaltramper og hen over fodgængerarealet. Generelt for begge løsninger Trafikstrukturen på Strandstræderne foreslås bibeholdt, således at ensretning ud mod Nyhavn fortsat bevares. Begge gader ændres til gågader med ny belægning. Eksempel kan være Kompagni- og Læderstrædet i København. Adgang med motorkøretøjer til Strandstræderne vil foregå fra Sankt Annæ Plads. Det foreslås at ensrette adgangen mod Strandstræderne, således at dette kan foregå hen over en fremtidig plads beliggende hvor de to Strandstræder mødes. Nyhavn mellem Toldbodgade og Kvæsthusgade forventes i fremtiden at blive omlagt til gågade. Det foreslås at ensrette denne strækning mod øst, således at der ikke foregår udkørsel til Toldbodgade herfra. Kvæsthusgade foreslås samtidig ensrettet mod nord i et kørespor. Busser til Skuespilhuset vil ikke få lov til at køre af Nyhavn og Kvæsthusgade. Derimod vil Citybussen (buslinje 11A) stadig kunne køre af denne rute. Kvæsthusgade får et kørespor mod nord og det foreslås at der etableres eller forberedes plads til cykelstier på begge sider, således at gaden er forberedt til etableringen af en cykelbro mellem Kvæsthusgade og Havnegade over Nyhavn. Varelevering til Skuespilhuset og hotellerne i Kvæsthusgade vil skulle foregå via Nyhavn. Hvis dette viser sig uhensigtsmæssigt, kan man arbejde med en dobbeltretning af en del af Kvæsthusgade, så varelevering kan foregå via Sankt Annæ Plads. Med etablering af cykelstier på både Sankt Annæ Plads og i Kvæsthusgade, forbedres forholdene for cyklister væsentligt. Forholdene omkring nedkørslen til P-kælderen I begge forslag vil vejtraceet på Sankt Annæ Plads ende i nedkørslen til P-kælderen. Dette sikrer lette adgangsforhold til P-kælderen og hænger sammen med ønsket om at få bilisterne til at parkere i P- kælderen i stedet for at søge efter p-plads på overfladen. Signalanlægget i krydset Sankt Annæ Plads/Tolbodgade vil kunne dosere trafikken til og fra P-kælderen, således at der ikke opstår kødannelser i spidsbelastningsperioderne. Trafik fra Kvæsthusgade ledes som sekundærvej ind på den dobbeltrettede vej på Sankt Anne Plads i et T-kryds. Busser, taxa og anden trafik til afsætning ved Skuespilhuset kan, via et kort stykke dobbeltrettet vej syd for nedkørslen til P-anlægget, køre rundt i en sløjfe rundt om nedkørslen og sætte af foran Kvæsthusbassinet. 4
bredgade toldbodgade kvæsthusgade bredgade amaliegade toldbodgade bredgade toldbodgade kvæsthusgade bredgade amaliegade toldbodgade Trafik 1:2000 Signaturforklaring Biltra ik Sivetra ik Bus og taxa Cykel P-pladser Busafsætning store strandstræde lille strandstræde nyhavn Trafikløsning 1 1:2000 Signaturforklaring Biltra ik Sivetra ik Bus og taxa Cykel P-pladser Busafsætning store strandstræde lille strandstræde nyhavn Trafikløsning 2 5
Trafik Sammenligning af fordele og ulemper mellem løsning 1 og 2 i forhold til egenart, trafiksikkerhed, bylivsprogrammering samt anlægsproces. Løsning 1 Fordele Den eksisterende trafikstruktur på pladsen bibeholdes og trafikafvikling vil foregå som i dag. Forslaget underbygger Skt Annæ Plads s egenart/identitet som den grønne plads med den centrerede græsplæne mellem træerne, og trafikafvikling i kantzonen mellem byens facader og alléen. Ulemper Fodgængere som vil tage ophold på pladsen, skal altid krydse køresporene som ligger i hver side af pladsen. Løsning 2 Fordele Det smalle kørespor som placeres på midten af pladsen, vil skabe et byrum, hvor langt den største del af pladsen er forbeholdt fodgængere. Der skabes 50% mere bylivsareal, der styrker bylivsprogrammeringen/pladsoplevelsen ved at skabe et rum fra facade til facade. Der kan foretages sikker krydsning af vejen på Sankt Annæ Plads, da denne er ensrettet og smal. Det signalregulerede kryds mellem Sankt Annæ Plads og Toldbodgade kan reduceres i størrelse i forhold til i dag, til gavn for trafiksikkerheden. Varelevering kan foregå direkte på fodgængerområdet og således tæt på målet uden at komme i konflikt med den øvrige trafik. Anlægsprocessen kan udføres ved at trafikken fortsættes uændret i anlægsperioden, mens det nye pladsanlæg med vejspor anlægges. Dog mister man det grønne græsareal i perioden. Ulemper Det er en mere radikal løsning i forhold til den eksisterende opfattelse af Sankt Annæ Plads nuværende identitet og egenart. Med ensretningen af Sankt Annæ Plads mellem Bredgade og Tolbodgade, må det forventes at trafikbelastningen på Tolbodgade stiger i begrænset omfang. Kategori Tra ikløsning 1 Tra ikløsning 2 EGENART/IDENTITET RUM FOR BYLIVSPROGRAMMER TRAFIKSIKKERHED PROCES ANLÆGSØKONOMI 6
kvæsthusgade bredgade toldbodgade bredgade amaliegade toldbodgade Vand Lokal afledning af regnvand PLAN A Hverdagsregn Opsamling i magasin/ iltrering til vanding af græs og træer PLAN B 500 årsregn A ledes til havnebassin PLAN A Hverdagsregn Opsamling i magasin/ iltrering til vanding af græs og træer LAR Prncipsnit for lokal afledning af regnvand 1:2000 Signaturforklaring Hverdagsregn Magasin til opsamling af hverdagsregn 500 årsregn Rørlagt løb Håndteres på anden vis store strandstræde lille strandstræde nyhavn LAR Prncipdiagram for lokal afledning af regnvand Hverdagsregn og 500 årsregn 7
Vand Lokal afledning af regnvand I Paris gennemførte man omkring 1850érne store bymoderniseringer, der betød nye kloaksystemer under gadeniveau og træplantninger på brede gennemgående boulevarder. I dag må vi på mange måder se med nye øjne på denne model. Muligheden ligger i at gentænke byrummenes overflader i en model, hvor de indgår som en del af lokal afledning af regnvand. Muligheden er nu, hvor mange P-pladser på området vil blive flyttet til P-kælder og der næsten ingen gennemgående trafik forgår på stedet. Rummet kan derfor organiseres anderledes end det er i dag og det giver os muligheden for at gentænke struktureringen af det meget fint proportionerede byrum, som Sankt Annæ Plads er. Strategien for varetagelsen af vandet på Sankt Annæ Plads området skal ses som to vandsystemer. Et som håndterer hverdagsregnen, og et andet - rygraden - som kan håndterer regnvandet efter større skybrud, eksempelvis 200 års regn. Vi forbereder altså området til to forskellige situationer, en hverdagssituation, som skal sikre et frodigt udtryk i byrummet, samt en nødsituation hvor vandet vil løbe overfladisk i et kontrolleret system. Vores forslag til håndteringen af regnvandet kan ses som et pilotprojekt for klimarobust håndtering af regnvand på byens overflade i samspil med stedets kvaliteter og funktioner. I stedet for at lede vandet i kloak, som man har gjort siden Haussmanns tid i Paris, vil vi arbejde med transporten og brugen af vand, baseret på løsninger der styrker områdets egenart. Derigennem vil vi bruge vandets udtryk i de forskellige områder, på forskellige måder. Hverdagsregnen, en tydelig struktur Et synligt system, som giver mulighed for at afvande området og samtidig forsyne områdets vegetation med vand. Vi skal tænke afvanding og vanding sammen. Tænke magasiner, bokse og lavninger ind i bearbejdningen af byrummet. Det skal samtidig sikres at hverdagsregnen underkastes passende filtrering/rensning, før nedsivning i jorden eller udledning til havnen, f.eks. gennem jordfiltrering. I en projektering er en terrænvurdering nødvendig, for at finde ud af hvor store kantstensprofiler der skal bruges i de forskellige områder. Det er vigtigt at vandet får en betydning som vandingspotentiale, og at det på den måde bliver synligt i hverdagssituationen at stedet tilføres vand. Så vi mærker essensen, at vandet har betydning for byrummet, træerne og det grønne. Derfor må der gerne i nogle tilfælde af hverdagssituationen ledes vand over i det andet system, rygraden så man derigennem er vant til at se brugen af vejen på denne måde. 200 års regnen og øvrige ekstremer, en usynlig struktur (rygraden) Der skal på pladsen også arbejdes med et mere usynligt vandhåndteringssystem. Et som gør det muligt at samle overskydende vand fra hverdagssystemets elementer, lede det gennem området i midten (græsset / kørerbanen ) og evt. lade det passere gennem en form for rensning, inden det ledes til havnen syd for området. Rensningen kan placeres i knudepunktet mellem Sankt Annæ Plads og Skuespillerhuset. Der er udarbejdet et forslag til fremtidig afvanding af Sct. Annæ plads. Der er opstillet en strategi for håndtering af regnvand i en normal medbørssituation (5 års hændelse) og ved en ekstrem regnhændelse (200 års hændelse). Trafikløsning 1 Normal nedbørshændelse Etablering af græs/regnbede i siden af vejen, som har ensidigt fald væk fra husene. Bedet integreres som en del af det grønne område og er i princippet lange regnvandsbassiner med vandsugende beplantning. Bedene er foreslået etableret som L 25m x B 2m x D 1,5m. Vandet opsamles af eksisterende kloak på strækningen fra Toldbodgade til haven. Ekstrem situation Den grønne kile mellem vejbanerne skal udformes, så den udgør en korridor i terræn til at føre de store vandmængder. Hvis al det vand der lander i oplandet løber ned gennem Sct. Annæ plads skal fordybningen i terræn være 10m bred, og 14,5cm dyb. Vandet skal komme fra et system af overløb fra vejen og fra regnbedene i siden af vejen. Vandet ledes enten over Toldbodgade, eller opsamles og føres i rør under pladsen foran hotellet med udledning i havnen. Trafikløsning 2 Normal nedbørshændelse Vejen etableres med dobbeltsidet hældning. En rende eller kantsten stopper vandet og leder det i længderetning, hvor der i siden af vejen er etableret store aflange græs/regnbede med vandsugende beplantning, der optager vandet. Bedene er foreslået etableret som L 25m x B 2m x D 1,5m. Ekstrem situation Vejbanen skal udformes, så den udgør en korridor i terræn, der kan føre de store vandmængder.ved Toldbodgade krydset kan vandet evt. opsamles og ledes til et stort rør, der leder vandet til havnen. I en normal nedbørssituation kan der med det foreslåede design forsinke al regn op til 38mm nedbør. Derefter vil der være overløb til havnen og/eller til systemet der er designet til at håndtere ekstremregn. Det tilbageholdte vand ledes meget langsomt til havnen mens græs/regnbedene suger og fordamper regnvandet. Cirka 3-6% af en årlig nedbørsmængde vil på årsbasis fordampe fra regnbedene. Når der er nødoverløb løber vandet enten på vejen ned mod havnen eller i den grønne kile mellem vejene. Ved Toldbodgade og ned til havnen skal der gøres plads til vandet. Alternativt skal vandet opsamles ved Toldbodgade og ledes i rør til havnen. 8
Vand Lokal afledning af regnvand Eksist. forhold ved skybrud Kilde Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Eksisterende forhold Plan A Hverdagsregn opsamles i magasiner/filtrering til vanding af græs og træer Plan B Rygraden 500 årsregn afledes til havnebassin 9
Marmorkirken 1749-1894 Strukturplan 1:2000 Amalienborg slotsplads 1750 Rytterstatue Frederik V 1771 Amaliehaven XXXX Told bod gad e Bre dga de Amalienborgaksen Am alie gad e Skt. Annæ Plads Kvæsthusgraven Sankt Annæ Plads 1740 Kvæsthusmolen 1878 Den svenske ambassade Garnisonskirken 1703 Tietgen En neapolitansk isker lærer sin søn at spille på løjte Johan P. E. Hartmann Christian X dst ræ d e Nedkørsel til p kælder Den inske ambassade Varerkørsel gad e Cykelsti Told bod Ny beplantning Cykelsti avn Fortov Fortov gad e Nyh Kvæsthusgade 10 Franklin D. Roosevelt Str an Strandstræderne hus Gågade med kørsel tilladt Kvæ st d ran t re S Sto de stræ Leg Lil le Nyhavn Pladsen ved Kvæsthusgraven
Byliv Fremtidigt byliv i de tre områder Overordnet sigter forslaget i sit planlægning af byliv mod at understøtte de tre områders særlige karakter ved at tilbyde forskellige former for byliv. Kvæsthusområdet fysisk aktivitet, mødested og trafikafvikling Kvæsthusområdet afgrænses mod vest af Nyhavns udmunding og Kvæsthusmolens og mod øst af Kvæsthusgade og den vestlige del af Sankt Annæ Plads, der vender ud mod Kvæsthusgraven. Store dele er dette område ligger uden for dette opdrag, men er ikke desto mindre del af den samme urbane situation, der bærer præg af havnerummets store skala. Bylivet i dette område skal primært understøtte fysiske aktiviteter, hvor der gerne må være større forsamlinger, ikke mindst bylivsaktiviteter der understøtter alt det som kommer til at foregå i forbindelse med Kvæsthusmolens projekt. Indgreb på Sankt Annæ Plads og Kvæsthusgade handler overvejende om at sørge for ordentlig trafikafvikling til parkeringsanlæg og Skuespilhus, samt gode muligheder for passage for fodgængere og cyklister. Mod Kvæsthusgraven er pladsdannelsen så stor og horisonten så mærkbar, at det går an at give plads for aktiviteter i rummet foran den kommende trappe. Fra hverdagsdagens sysler med jogging og fysisk udfoldelse til eventdagens store forsamlinger foran vandet og havnerummet. Sankt Annæ Plads promenade og ophold Som sagt på workshoppen, så er Sankt Annæ Plads et af Danmarks smukke byrum og derfor behøver man ikke at gøre så meget. Vi foreslår, at denne smukke plads får et større fokus mod vandet og Skuespilhuset eksisterende bylivsaktiviteter understøttes og udbygges. Generelt bliver pladsen i dag ovevejende brugt som promenadeplads, et sted for ophold og leg og på sydsiden i begrænset omfang til kiosk, service og restauranter. Muligheden for gang og promenade på langs og tværs af pladsen skal forstærkes gennem en samlet pladsfornemmelse, et tæppe med store grønne arealer der spænder fra bygning til bygning. En belægning der indfletter de attraktive græsarealer til regnvand. En belægning der også understøtter pladskarakteren, med mulighed for mere ophold og udeservering. Også på pladsens solbeskinnede nordside, hvor et par steder med udeservering vil danne mere ophold på denne plads, der ellers ikke har megen udeservering. Det er også oplagt med udeservering foran Hotel Scandic Front. Disse forhold suppleres med bænke langs ruten. Strandstræderne passage og leg Fjernelse af parkerede biler, ensartet belægning og trafik på fodgængernes præmisser skal gøre det mere attraktivt at bevæge sig gennem Strandstræderne, hvis nuværende forretningsliv dermed kan styrkes. Det lille torv for enden af Strandstræderne gøres til et sted for ophold og leg, idet en stor legeplads placeres på torvets mest solbeskinnede del foran præsteboligen ved Garnisonskirken. Hvis det er muligt, gøres kirkehaven mere tilgængelig for offentligheden gennem åbninger i muren ud til torvet. Det grønne træk, der i dag findes i form af beplantninger i kirkehaven og det lille anlæg omkring fløjtespilleren, skal samtidig trækkes med ind på torvet for at tilskynde til ophold og leg. De paralelle akser 11
Byliv Strandstræderne Strandstræderne Den lille plads for enden af strandstræderne kan omdannes og rumme et nyt sted for børn i byen. I området bor 79 børn under 18 år. Men hverken Kvæsthusprojektet eller Havnegadepromenaden rummer specifikke programmer / legepladser til mindre børn mellem 0 og 10. Indre By har ganske enkelt få legepladser: De findes på Sankt Annæ Plads, Nikolaj Plads, Kongens Have, Voldens Legeplads på Christianshavn, på Kastellet. Med andre ord: Børnevinklen kan udbygges. Bylivsprogrammets fysiske rum i Strandstræderne, der har en mindre skala end Sankt Annæ, kan ses som lege- og opholdsgader, hvor et eksempel kan være Kompagnistræde og Læderstræde i København. Med aktive kantzoner og tilgængelighed for alle og tilgængelighed til butikker. Hvor rummet er et shared space, skiltet som ensrettet gågadezone med kørsel tilladt i én retning mod Nyhavn, samt med gode centrale cykelparkeringsforhold. Med en sammenhængende belægning i hele gadens bredde uden lodrette inventarelementer. Eventuelt en brostensbelægning der spændes fra facade til facade med bodurstensbånd for at understøtte tilgængelighed. Større grønne elementer og flader kan programmeres for leg og aktivering i forbindelse med nuværende grønne arealer. Med ophold og bænke, legeplads og opholdsmuligheder i solen og for familier med børn. Mindre udeservering kan indarbejdes i tilknytning til caféer og siddemuligheder for et længere hvil. Bylivsprogrammeringen kan også omfatte lejlighedsvise bylivsbegivenheder, som marked og eventuelt byttemarked af legetøj for børn organiseret over nettet. Samt børnefestival og open Air børne biograf. Garnisionskirken 1908 Shared space Kompagnistræde, København Brostensbelægning spænder fra facade til facade Mineralsk belægning brosten Brostensbelægning med tilgængelige spor af bordursten Garnisionskirkens grønne areal forlænges 12
Byliv Strandstræderne Strandstræderne idag Byliv i Strandstræderne 13
Byliv Strandstræderne Ophold for familier med børn Garnisonskirken 1703 En neapolitansk isker lærer sin søn at spille på løjte Leg Store Strandstræde Gågade med kørsel tilladt Legeplads Hartmann Lille Strandstræde Tilgængelighed for alle Planudsnit 1:2000 14
Byliv Skt. Annæ Plads Sankt Annæ Plads Palais Royal og Champs Elyssé i Paris, Ramblaen i Barcelona, Palmaillen i Altona. Sankt Annæ Plads har mange smukke søstre og brødre i Europa. Men Sankt Annæ Plads er netop anderledes end lignende pladsanlæg i Europa, fordi pladsen støder op til det store havnerum. Rummets proportioner og fine geometri ligger i dag hengemt på vejen til Amalienborg. Men denne smukke forbindelse kan vendes mod Skuespilhuset og havnerummet og samtidigt understøtte hverdagslivet i konkret udfoldelse. Pladsen behandles som en del af Frederiksstaden og dens grandiositet. Pladsen skal ændres i forholdet mellem trafik og rekreativt område. De grønne arealer kan placeres inde ved bygninger og eventuelt kan vejen løbe i midten af pladsen og bylivet trækkes ud til bygningerne. Husene og træerne viser paralleliteten og rummets vægge, træernes kroner skaber himmelen og loftet. Bylivsprogrammets fysiske rum er det symmetriske byrum med lindealléen, på en gang promenade og plads. Det grønne areal bør styrkes så det rekreative element forstærkes og nye belægninger bør indarbejde græsarealer til magasiner og filtrering for overfladevand. Hegnet bør fjernes og barrierevirkningen minimeres. De grønne arealer kan styrkes og bearbejdes til ophold, men tænkes som udgangspunkt uprogrammeret, Så pladsen lejlighedsvist kan fungere som markedsplads, venlige urbane funktioner, der ikke har samme fysiske støjniveau som ved Kvæsthusmolen. Brede gangarealer ved byrummets kantzone kan aktivere og styrke pladsens sider ikke mindst solside, ved at understøtte aktiviteter i under- og stueetagerne. Byrummet kan uafhængigt tåle store formater og en klassisk enkelthed. Grønne flader kombineret med faste belægninger og tilgængelighed. Bylivsprogrammerne er daglig bevægelse, folk på vej, der krydser på tværs, passerer og inviterer til det lille ophold. Turisten, der skal fra indre by til Amalienborg, den arbejdende hverdag og de lokale, der leger, børn, gamle og voksne. Det korte ophold på en bænk under træerne på græsset eller i kantzonen på cafeen. Palmaille, Hamburg Jardin des Palais Royal, Paris Én plads, der spænder fra facade til facade 15
Byliv Skt. Annæ Plads Skt. Annæ Plads idag Byliv på Skt. Annæ Plads 16
Byliv Skt. Annæ Plads 1703 F C ort Kørykelsov eba ti ne Byl ivsm iljø Kø Cy reba Forkelstine tov gad e Garnisonskirken Den svenske ambassade bod Ny beplantning Sankt Annæ Plads 1740 Tol d Eksisterende beplantning Nedkørsel til p kælder Den inske ambassade Planudsnit Trafikløsning 1 1:2000 Garnisonskirken 1703 Byl ivs mil Cyk Kø elsti Cykreban elst e i Byl ivs mil jø jø bod gad e Ny beplantning Den svenske ambassade Tol d Eksisterende beplantning Sankt Annæ Plads 1740 Den inske ambassade Planudsnit Trafikløsning 2 1:2000 17 Nedkørsel til Afsæ Kør tnin p kælder eba g ne Cyk elst Kør i Cyk eban elst e i
Byliv Skt. Annæ Plads Fortov 4 m Cykelsti 2 m Kørebane 4 m Nye træer Eksist. træer Bylivsmiljø 19,5 m Eksist. træer Nye træer Kørebane 4 m Cykelsti 2 m Fortov 4 m Principsnit Trafikløsning 1 1:2000 Bylivsmiljø 14,8 m Nye træer Eksist. træer Cykelsti 2 m Rabat 1 m Kørebane 4 m Cykelsti 2 m Eksist. træer Nye træer Bylivsmiljø 15,8 m Principsnit Trafikløsning 2 1:2000 18
Byliv Pladsen Ved Kvæsthusgraven Pladsen ved Kvæsthusgade Kvæsthusgade forslås opgraderet som et grønt trafikrum, således at byrummets forskellige interesser tilgodeses og koreograferes til et moderne gaderum, der synliggør den nye trafiksituation. Bylivsprogrammets fysiske rum er et asymmetrisk byrum. Med brede fortovsarealer i vest, belysning og lindeplantning, som grønt træk og barriere mellem cykler og biler. Biltrafikken ensrettes fra Nyhavn mod Skuespilhuset, med plads til afsætning, last og venderadier, samt publikums-, personaleadgang og vareindlevering på pladsen ved Skuespilhuset. Med cykelstier i begge retninger og fortove/gangarealer i begge sider. Et bylivsprogram for folk på vej. Sea Organ Nikola Basic Kroatien Christian d. 10. 19
Byliv Pladsen Ved Kvæsthusgraven Pladsen ved Kvæsthusgraven idag Byliv på Pladsen ved Kvæsthusgraven 20
Byliv Pladsen Ved Kvæsthusgraven Kvæsthusgraven Kvæsthusmolen 1878 Tietgen Christian X cykel bil bil cykel bus nedkørsel til p kælder Roosevelt cykel bil bus cykel fortov cykel bil cykel fortov Fortov Planudsnit 1:2000 21
Byliv Kvæsthusgade Kvæsthusgade Pladsrummet ved Kvæsthusgraven bliver byens nye ankomst rum og mødested for Skuespilhuset og molen, forenden af den store trappe der skal føres ned til Kvæsthusgraven. Pladsens funktion er tvedelt mellem, at betjene Skuespilhuset trafikalt, foruden at være anker for de events, der kan foregå på Kvæsthusmolen både på land og i vand. Bylivsprogrammets fysiske rum ser vi som en fortsættelse og afslutning af Sankt Annæ Plads. Med en sammenhængende materialitet og arkitektur, men hvor Sankt Annæ Pladsens stramme symmetri åbnes mod vand og horisont. Træerne føres så langt frem, som muligt mod Kvæsthusgaden, under hensynstagen til føringer under terræn. Pladsens centrale omdrejningspunkt er den nødvendige trafikafvikling over og under terræn, der skal foregå til / fra Skuespilhuset, mens nordsiden mod trappen og Kvæsthusgraven kan indeholde bylivsprogrammer, mere højtråbende og med et højere aktivitetsniveau end på resten af Sankt annæ Plads. Her må gerne være fest og modtagelse, lys og fakler der danner entré og velkomst. Samtidig med at et helt almindeligt hverdagsliv kan udfoldes, - turen med hund, cykel eller børnene. Det hverdagsliv der er så karakteristisk for København, fordi city modsat mange andre europæiske byer fortsat er en by man bor i. Pladsens overflade struktureres på samme måde som tæppet under Sankt Annæ Plads, men med den belastningsgrad, der må påregnes i forbindelse med trafikafvikling til Skuespilhuset med busser, lastbiler etc. som events og arrangementer. En robust belægning, som overgang til molens referencer til havn, vand og det maritime industrielle miljø. Pladsen over forsinkelsesbassinet og trappen, der føres til vandet i Kvæsthusgraven ligger udenfor opgaven, men det er væsentlig del af rummets definition som bylivsgenerator. Bylivsprogrammeringen skal ses i forlængelse af bylivsprogrammerne for Sankt Annæ Plads med beboernes efterspørgsel på et aktivt ude- og hverdagsliv. Rummet nord for p-kælder rampen er omkring 1000 m2, måler cirka 65 x 15 meter og det er et iøjnefaldende træf- og mødepunkt. Hvor der er gode afsætningsmuligheder for taxa, bus og bil og mulighed for at øjne mødes, både på hverdage og til fest. Stedet kan rumme mindre forsamlinger og danne baggrund for udstilling af elementer(sportsobjekter til daglig brug som efterlyst af beboerne, samt kunstobjekter, skulpturer og andre udstillingsobjekter) samt opstilling af diverse midlertidigt inventardele (borde, bænke, telte, boder etc.) i forbindelse med markeder eller andre arrangementer. I en kombination med den kommende trappe og pladsen er der mulighed for mange forskellige events, der lægger sig i forlængelse af planlagte aktiviteter på molen: Open air biograf og scene, skuespil og koncert samt årstidsbestemte sportsarrangementer som skøjtebane, beachvolley og gadefodbolds-turneringer. Gangareal 3 m Cykelsti 2 m Rabat 1 m Kørebane 4 m Cykelsti 2 m Fortov 2 m Principsnit 1:100 22
Byliv Kvæsthusgade Kvæsthusgade idag Byliv i Kvæsthusgade 23
Byliv Kvæsthusgade Varerkørsel Fortov Fortov Cykelsti Ny beplantning Kvæsthusgade Cykelsti Planudsnit 1:2000 24
Byliv Skt. Annæ Plads Skt Annæ Plads idag Byliv på Skt Annæ Plads 25