Notat til Sundheds og Omsorgsudvalget om arbejdsmiljø, sygefravær og sundhed på arbejdspladsen Side 1 af 7 Indledning Dette notat handler om, hvordan vi i Sundhed og Omsorg ser på og arbejder med arbejdsmiljø, sygefravær og sundhed på arbejdspladsen. Sundheds og Omsorgsudvalget skal have en temadrøftelse omkring ovennævnte fordi: 1) Sygefravær, arbejdsmiljø og sundhedsfremme fylder meget i såvel Aarhus Kommune som Sundhed og Omsorg lige nu. Ikke mindst i forhold til de forestående besparelser i kommunen. 2) Vi ønsker, at udvalget får kendskab til de indsatser og strategier, Sundhed og Omsorg har på området. Notatet nedenfor vil kort gennemgå temaerne: Arbejdsmiljø (fysisk og psykisk) Sygefravær Sundhed på arbejdspladsen Indenfor hvert tema, kommer vi omkring, hvad vi ved, hvad vi tror på, og måden vi konkret arbejder. SUNDHED OG OMSORG Strategi og Udvikling Aarhus Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuset 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Telefax: 89 40 66 70 Direkte e-mail: leg@aarhus.dk www.aarhus.dk Sagsbehandler: Lise Eeg Guldvang Rammesætning Størstedelen af medarbejderne i Sundhed og Omsorg er kortuddannede, og det er hos den medarbejdergruppe, vi ser de største sundhedsudfordringer især hvad angår stress, depression, overvægt og muskel-skeletbesvær (Kilde: Hvordan har du det?, 2013). Manglende motion er årsag til dobbelt så mange dødsfald som betydelig overvægt 42 % af sygedagpengesagerne i Aarhus er relateret til stress og depression ¼ mio. danskere er på førtidspension på grund af fysiske og psykiske lidelser Det er ikke muligt at lave hurtige løsninger på disse udfordringer. Det er et langt sejt træk, som kræver vedholdende og målrettet arbejde. Sundhed og Omsorg har flere indsatser som skal nedbringe sygefraværet og sikre, at medarbejderne har ressourcer til at leve et godt arbejdsliv, et rigt fritidsliv og et aktivt seniorliv. Indsatserne har til formål, at sikre: 1) at borgerne oplever kvalitet i kerneydelsen 2) en ansvarlig økonomi 3) et bidrag til social ansvarlighed 4) en attraktiv arbejdsplads
Fysisk arbejdsmiljø Side 2 af 7 Hvad ved vi? Antal ulykker Sundhed og Omsorg 2010-2014 (Personaleredegørelsen 2014) 2010 2011 2012 2013 2014 2015 (prognose) 769 673 633 585 708 590 Uheld med udsættelse for smitterisiko 12% Uheld - kemisk; 0% Fordeling af ulykker på årsagskategori - 2014 Afværge af fald (spontan indgriben); 3% Andet; 28;0 4% Fysisk vold og psykisk vold16% Total; Uheld - fysisk; 207; 29% Håndtering af værktøj/ting/maski ner og øvrig teknik: 6% Ikke registreret; 9% Personforflytning personhåndtering; 21% I Aarhus Kommune er alle magistratsafdelinger arbejdsmiljøcertificeret. Det vil sige, at et uafhængigt certificeringsfirma kontrollerer, at vi gør det, vi siger, vi vil gøre, når det gælder arbejdsmiljøet. Kontrollen tager udgangspunkt i dialog, og det sker med fokus på udvikling og læring ud fra nuværende praksis. Hvad tror vi på? Indsatserne på arbejdsmiljøområdet tager udgangspunkt i, at vi tilstræber den mest enkle løsning på alle problemer og udfordringer har et arbejdsmiljøledelsessystem til den samlede organisation laver en risikovurdering af de aktuelle forhold
Der er udarbejdet et fælles risikostyringsværktøj, som understøtter ovenstående. Ovenstående betyder, at forebyggelsesprincippet er i fokus i det daglige arbejde og samarbejde om kerneopgaven. De generelle forebyggelsesprincipper er Side 3 af 7 eliminering af risiko valg af sikker og sund løsning kontrolforanstaltninger brug af personlige værnemidler Hvad gør vi? Vi tilbyder kompetenceudvikling på mange felter med det formål at forebygge ulykker. Aktuelle temaer er bl.a. målrettet stress, ulykker, samarbejde med borgere og pårørende "Sunde forflytninger - færre ulykker" Sunde forflytninger færre ulykker er etårigt projekt, som arbejder helhedsorienteret og struktureret med ulykker, forflytninger/ergonomi og brug af velfærdsteknologi. Målet er at etablere ensartet praksis på forflytninger registreringspraksis på ulykker registreringspraksis på nær ved ulykker En ensartet praksis på ovenstående vil give et forbedret grundlag for at lave analyser af ulykker og målrette, hvor der er fokus på læring og udvikling af fælles/tværgående indsatser. Psykisk arbejdsmiljø - Trivsel og social kapital Hvad ved vi At medarbejdernes trivsel har sammenhæng til høj motivation og lavt sygefravær (Kilde: MSOs måling af trivsel og social kapital samt sygefraværsdata) I MSO har halvdelen af lederne indenfor det sidste år oplevet, at en medarbejder har været sygemeldt med stresssymptomer Nedenstående tabel viser, at medarbejdernes tilfredshed med jobbet som helhed er øget fra 2012 til 2014. 2012 2014 Hvor tilfreds er du med dit job som helhed 81 % 85 % Jeg er glad for mine kolleger * 91% Jeg er tilfreds med min nærmeste leder * 77% Tabellen viser andelen af medarbejderne, der har svaret enig eller helt enig på spørgsmålene *Spørgsmålet var ikke med i 2012.
Vi tror på At vi ved at øge trivslen og samarbejdet i organisationen, skaber mere kvalitet for borgerne, attraktive arbejdspladser og et lavere sygefravær At stærke relationer og godt samarbejde i organisationen gavner kvaliteten og effektiviteten i medarbejdernes udførelse af kerneopgaven At ledernes trivsel og kompetencer til at sætte trivslen på dagsordenen er væsentlig i fht. arbejdspladsens samlede trivsel Side 4 af 7 Hvordan arbejder vi med trivsel og social kapital I MSO arbejder vi med trivsel og samarbejde både lokalt og på tværs i organisationen. 1) Vi måler trivsel og samarbejdsrelationer med medarbejdermålinger. Målingerne er et redskab til at måle temperaturen på vores arbejdsplads og til at skabe dialog om trivsel. 2) Fokus på trivsel og samarbejde er noget vi gør som en del af hverdagen så tæt på den daglige praksis som muligt. (I teamet, i medarbejderudvalgene og i ledergruppen). 3) Vi lærer af teams, hvor trivslen og den sociale kapital er høj, og har igangsat indsatser, der støtter medarbejdere og teams med særlige udfordringer på det psykiske arbejdsmiljø. 3) Vi sætter fokus på særlige områder på tværs af organisationen bl.a. ud fra resultaterne i trivselsmålingerne. Der samles viden om emnet, der udarbejdes redskaber til det lokale arbejde med emnet og indhentes erfaringer om hvad der virker gennem forskellige indsatser. Eksempler på aktuelle tværgående fokusområder er: Teamledernes arbejdsmiljø og trivsel Forebyggelse af stress og hjælpe stressramte bedst og hurtigst muligt tilbage på arbejde. Hjælpe teams der er særligt udfordrede på psykisk arbejdsmiljø Sygefravær Hvad ved vi: Sygefraværet i Sundhed og Omsorg er faldet stødt de seneste år. I 2010 havde medarbejderne i Sundhed og Omsorg i gennemsnit 19,2 dages fravær pr. medarbejder (kalenderdage). I 2014 var dette tal faldet til 14,8 kalenderdage pr. medarbejder. Kilde: Aarhus Kommunes personaleredegørelse, 2014
2010 2011 2012 2013 2014 Side 5 af 7 19,2 18,8 18,4 17,0 14,8 Hvad tror vi på: I Sundhed og Omsorg tror vi på, at et systematisk og insisterende arbejde omkring sygefravær er det der skal sikre, at sygefraværet fortsat falder. Sådan arbejder vi med sygefravær: Sygefravær er komplekst og har mange ansigter, derfor arbejder vi med det i flere spor: 1) Systematisk og insisterende opfølgning. Det gør vi med udgangspunkt i Aarhus Kommunes retningslinjer for sygefraværssamtaler, suppleret med et særligt MSO tillæg om, at man her skal sygemelde sig til nærmeste leder, og at dette ikke må være pr. mail eller sms. I Sundhed og Omsorg bruger vi opsigelsesvarslet til afklaring af medarbejderens mulighed for fastholdelse. Det vil sige, at vi i forbindelse med langtidssygefravær hvor tidshorisonten er langvarig og / eller usikker bruger opsigelsesvarslet aktivt til en endelig afklaring af den sygemeldtes mulighed for tilbagevenden. Det gør vi ved hjælp af fortsat brug af værktøjer som mulighedserklæringer, virksomhedspraktik og rundbordssamtaler. 2) Kompetenceudvikling i håndtering af sygefravær og den svære samtale. Vi har forløb målrettet eksisterende ledere, nye ledere, ledere af teams med højt fravær og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. 3) Målstyring og systematisk opfølgning på data I sundhed og Omsorg har vi fastsatte mål for sygefraværet, og som en del af systematikken holder vi løbende data op i mod vores mål. På baggrund af data vurderes behovet for konkrete indsatser i forhold til for eksempel teams med højt fravær, medarbejdere med langvarigt fravær, elever, særlige faggrupper eller medarbejdere med hyppigt fravær. 4) Tilbudspaletten: I Sundhed og Omsorg har vi en række tilbud til medarbejdere, der skal være med til at forebygge og reducere sygefravær. F.eks. fysisk træning, psykologhjælp, og tilbage til arbejdet for stressramte. 5) Dialog og fleksibilitet: Vi ved, at en tæt dialog med nærmeste leder er afgørende for at få sygemeldte kolleger bedst og hurtigst tilbage til arbejdet. Det er dialogen mellem den sygemeldte og dennes leder, der skal sikre, at vi ved hvilke skånehensyn og fleksibilitet der er behov for i hver enkelt sag, og at vi kan henvise vores medarbejdere til relevante tilbud (jf. ovenstående).
Side 6 af 7 Sundhed på arbejdspladsen Hvad ved vi: En usund livsstil med usund kost, stillesiddende fritidsaktiviteter, rygning mm. kan være en medvirkende årsag til overvægt og udviklingen af de store folkesundhedssygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, type-2-diabetes, kræft og muskel- og skeletsygdomme. Vi ved fra undersøgelsen Hvordan har du det? fra 2013, at: 41 % af borgerne i Aarhus Kommune ikke dyrker motion i fritiden 24 % af borgerne i Aarhus Kommune har højt stressniveau 14 % af borgerne i Aarhus Kommune har dårligt selvvurderet helbred I alle tre tilfælde er størstedelen kvinder med kort uddannelse, dvs. den målgruppe, som udgør størstedelen af medarbejderne i Sundhed og Omsorg. Hvad tror vi på: Sundhed og Omsorg har som arbejdsgiver et medansvar for at bidrage til mere lighed i sundhed ved at skabe en sundhedsfremmende arbejdspladskultur, der forebygger nedslidning og understøtter at medarbejderne kan blive på arbejdsmarkedet til de når pensionsalderen. Vi arbejder ud fra filosofien om, at sundhed er en sidegevinst ved at leve et godt og aktivt liv. For os er sundhed mere end blot fravær af sygdom. (Aarhus Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018) Vi tror på, at sunde medarbejdere i Sundhed og Omsorg kan yde et bidrag til at skabe mere lighed i sundhed ved at være brobyggere og guider, der skal fremme aarhusianernes sundhed. Det vil fremme sundheden for dem selv og borgerne og derfor give en dobbelt gevinst. Hvordan arbejder vi med sundhedsfremme: I Sundhed og Omsorg arbejder vi med fire strategiske sundhedsfremmeindsatser ud fra medarbejdernes motivation og lokal tilpasning. 1) Sund ledelse Ledere der tænker sundhed i det strategiske grundlag og i ledelsesredskaberne, og som tænker sundhed ind i dagligdagen og opgaveløsningen, skaber sunde rammer, prioriterer sundhedsfremme og er rollemodeller. 2) sundhed i kerneopgaven Via egen sundhed hjælper vi borgerne til bedre sundhed, vi tænker sundhed ind i tilrettelæggelsen af opgaverne og får mere bevægelse i løbet af arbejdsdagen. 3) fysisk aktivitet
Formålet er stærkere medarbejdere med mere energi til både arbejdsdagen og privatlivet, som kan blive på arbejdsmarkedet til de når pensionsalderen. Side 7 af 7 4) mad Hensigten er at skabe en sundere madkultur blandt medarbejderne, hvor de blandt andet får adgang til et sundt måltid i løbet af arbejdsdagen. Opsummering Med MSO s indsatser inden for arbejdsmiljø (fysisk og psykisk) sygefravær og sundhed på arbejdspladsen bidrager vi samlet til at skabe: Attraktive arbejdspladser for den enkelte og for teamet Kvalitet i kerneydelsen kvalitet og stabilitet for borgeren Socialt ansvar - for den enkelte og for helheden Økonomisk ansvarlighed for MSO, for kommunen, regionen og for staten Arbejdet med indsatserne viser, at vi til stadighed løber ind i dilemmaer, hvor der kan være modsatrettede hensyn mellem det fælles og det individuelle.