Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Relaterede dokumenter
Undervisningsforløb GRUNDLOVEN

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb STATSKUPPET

KUNSTHISTORIE. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb HOLOCAUST

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb KORSTOG

Undervisningsforløb REFORMATIONEN

DANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb OPLYSNINGSTIDEN

Undervisningsforløb RENÆSSANCEN

USA S VALGSYSTEM. Undervisningsforløb

Undervisningsforløb DET ANTIKKE GRÆKENLAND

Undervisningsforløb DET GAMLE EGYPTEN

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

5.-6. KLASSE. Metodeværkstedet

3. KLASSE. Metodeværkstedet

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Historie Kompetencemål

4. KLASSE. Metodeværkstedet

Historie Fælles Mål 2019

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter

7.-9. KLASSE. Metodeværkstedet

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

BYGGET AF VELFÆRD. BOOKING Tlf FAG Historie, dansk og samfundsfag.

Færdigheds- og vidensområder

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

Lærervejledning til 1000 meter Odense

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Baggrunden, krigen, resultatet

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning

Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019

STEVNSFORTET I 1980 ERNE

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Historie 5. klasse

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

Lærervejledning. Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning

Delmål og slutmål; synoptisk

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Faglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge

Læringsforløb DAGLIGDAG I ROMERRIGET

Pædagogisk værktøjskasse

Lærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro

Undervisningsforløb ROMERRIGET

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

Årsplan historie 5./6. kl Det Kongelige Teaters Balletskole. Uge Emne Læremidler/materialer Metode/arbejdsform/struktur Læringsmål Evaluering

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsforløb VIKINGETIDEN

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

Crowning New York - World Trade Center

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

Livet som børneslave i 2018

På kant med EU. Et udemokratisk kapitalistisk projekt - lærervejledning

Læringsforløb REFORMATIONEN

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer

Færdigheds- og vidensområder

Rod i historien Lærervejledning

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

5. klasse skoleår 13/14

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Opdateret maj Læseplan for faget historie

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

Kan billedet bruges som kilde?

Historie Faghæfte 2019

Her begynder historien om Odense

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Hvad er en flygtning?

Historisk Bibliotek. Grundloven Thomas Meloni Rønn

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

1. verdenskrig og Sønderjylland

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Transkript:

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

Krigen 1864 Formål Konsekvenserne af krigen i 1864 fik markant betydning ikke bare for Danmarks landegrænser, men også for hele den danske folkesjæl. Elevernes indsigt i dette er formålet med emnet og de tilhørende undervisningsaktiviteter. Gennem det kildeanalytiske arbejde og de tilhørende aktiviteter, bliver eleverne i stand til at forklare, hvordan konsekvenserne af krigen har sammenhæng med vores nutid og fremtid, og hvordan krigen i 1864 markerede et markant brud i dansk historie. Forenklede Fælles Mål Klassetrin: 7.-9. klasse Kompetenceområde 1: Kronologi og sammenhæng Færdigheds-og vidensmål: Kronologi, brud og kontinuitet. Principper for overblik. Det lokale, regionale og globale. Historiekanon. Kompetenceområde 2: Kildearbejde Færdigheds-og vidensmål: Historiske problemstillinger og løsningsforslag. Kildeanalyse. Kompetenceområde 3: Historiebrug Færdigheds-og vidensmål: Historiske scenarier. Konstruktion og historiske fortællinger. Historisk bevidsthed. Kanonpunkt: Stormen på Dybbøl 1864 Lærervejledning Undervisningsaktiviteterne er tilrettelagt, så der med fordel kan arbejdes tværfagligt med samfundsfag med fokus på nationalisme og mediernes magt. Ved både gruppearbejdet og det tværfaglige forløb vil det være oplagt også at bruge kildeanalyseskemaet og billedanalyseskemaet, som findes både under metodeværkstedet under fanebladet Til læreren og under lærerens værktøjskasse. Gruppearbejde 1: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål, som skal diskuteres og besvares i gruppen. Ydermere udleveres et kort til eleverne (findes under lærerens værktøjskasse ): Herpå skal eleverne indtegne de områder, der hørte til Danmark før krigen i 1864, og hvilke områder Danmark bestod af efter krigen. Dette skal bidrage til elevernes forståelse af, hvor markant krigen blev for helstaten Danmark. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser.

Gruppearbejde 2: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer og får udleveret opgavearket med spørgsmål. Det kan være en fordel at sammensætte nye grupper for at skabe fornyet dynamik i gruppernes diskussioner. Arbejdet afrundes med en fælles klassesamtale om gruppernes besvarelser. Nationalisme og mediernes magt Vis eleverne Niels Simonsens maleri fra 1864 med titlen, Infanterister, der redder en Kanon paa Tilbagetoget fra Danevirke. Tal om maleriet: Hvilken situation ser man på maleriet? Hvilke følelser kommer til udtryk i soldaternes ansigter? Niels Simonsen blev kritiseret voldsomt for maleriet i sin samtid hvorfor mon? Opgave 1: Som lektie skal eleverne se én af aftenens nyhedsudsendelser. På baggrund af opgavearket skal de tage tid på, hvor mange minutter af den pågældende udsendelse, der bruges på indslag, der omhandler krig eller krigsrelaterede emner. Eleverne skal notere sig, hvilket fokus indslagene har (selve krigshandlingerne, civilbefolkningen, enkeltsager, flygtninge osv.) Opgave 2: Eleverne inddeles i grupper på 3-4 personer. I grupperne skal eleverne diskutere resultaterne af de ting, de hver især har noteret i forhold til den foregående aftens nyhedsudsendelser. Arbejdet afrundes med en fælles opsamling og klassediskussion om mediernes magt.

Gruppearbejde 1 Hvad menes der med, at krigen blev tabt på skrivebordene i ministerierne i København? Hvad var Ejder-politikken? Hvad var London-traktaten? Forklar, hvad nationalliberalismen gik ud på? Indtegn på det kort, I får udleveret af jeres lærer, hvilke områder, der hørte til Danmark før krigen i 1864, og hvilke områder Danmark bestod af efter krigen brug to forskellige farver. Efter krigen blev det diskuteret, om Danmark overhovedet kunne bestå som en selvstændig stat hvorfor?

Gruppearbejde 2 Diskuter, hvorfor det vakte vrede hos regeringen og den danske befolkning, at hæren trak sig tilbage fra Dannevirke. Diskuter, hvordan nederlaget i krigen hang sammen med den danske nationalisme, som var fremherskende i slutningen af 1800-tallet. Hvordan tror du, at den danske befolkning ville reagere i dag, hvis den danske hær måtte trække sig tilbage fra en fremrykkende fjende? Hvorfor? Tror du, vi har en anden oplevelse af at være dansk i dag, end danskerne havde i 1864? Forklar!

Nationalisme og mediernes magt Opgave 1 I aften skal du se en halv times nyhedsudsendelse. Mens du ser udsendelsen, skal du notere følgende: Hvor mange minutter bruges der på indslag, der handler om krig eller krigsrelaterede emner? Tag tid og skriv antallet af minutter ned. Hvad handler indslagene om: En bestemt krig? Flygtninge? Politikere, der diskuterer krig og/eller flygtninge? Eller? Opgave 2 I gruppen skal I diskutere de nyhedsudsendelser, I så i går. Fortæl hinanden, hvad I fandt frem til. Diskuter, om nyhedskanalen brugte nogle specielle værktøjer til at give indslagene en bestemt vinkel: Spillede de på følelser, fornuft, økonomiske forhold eller? Hvilke årsager kan der være til, at en nyhedskanal forsøger at dreje vores holdninger i en bestemt retning? Når I ser tv eller læser nyheder, tænker I så på, at medierne måske forsøger at få jer til at have en bestemt holdning?