esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje

Relaterede dokumenter
esundhedskompetence hos personalet i en medicinsk afdeling - før og efter implementering af Sundhedsplatformen

esundhedskompetence - som redskab til bedre patientinddragelse i et digitalt sundhedsvæsen

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

Udviklingen i sundhedskompetence og adfærd hos KOL-borgere i et telemedicinsk projekt

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

BORGERNES KENDSKAB, HOLDNINGER OG ERFARINGER MED SUNDHEDS-IT Pernille Bertelsen, DaCHI, Aalborg Universitet

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

4. Selvvurderet helbred

Vurdering af e-sundhedskompetence

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Bilagsnotat Skanderborg Kommune Beskæftigelse og Sundhed Dato:

Et tilbud om fleksibel og brugerstyret behandling for patienter med Type 1 diabetes

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Brugerinddragelse i forskning

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Bilag 1: Fakta om diabetes

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Region Sjælland. Lægevagten 2009

3.4 Planlægningsområde Midt

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet november 2015

Evaluering af Hold Hjernen Frisk

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Kommunikation med patienter og kolleger

3.1 Region Hovedstaden

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

3.5 Planlægningsområde Byen

6 Sociale relationer

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Sundhedssøgende adfærd blandt nyankomne indvandrere

Hvordan undersøger man patientinddragelse

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

POPULATION HEALTH MANAGEMENT

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

VELKOMMEN TIL SUNDHED.DK. Her kan du læse mere om dine muligheder på sundhed.dk med og uden NemID

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl DGI-Byen, København

Titel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

FAQ Brevudsendelse til borgere hvor en praksislæge eller speciallæge har foretaget opslag i e-journal

Analyse af binære responsvariable

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Brugerinddragelse og teknologi

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Aarhus Universitetshospital

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

steno diabetes center

BORGERPANEL. Det gode liv handler om balance. Februar 2013

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

- og bedre informerede klinikere

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

Transkript:

esundhedskompetence blandt ambulante medicinske patienter med kroniske sygdomme Gustav From, Edith Nielsen, og Michael E. Røder fra Gentofte Hospital Lars Kayser og Astrid K. Knudsen fra Københavns Universitet Dorthe Overgaard fra Professionshøjskolen, Metropol Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje

Forskningsspørgsmål Hvad er medicinske patienters esundhedskompetence og digital adfærd? Er der sammenhæng mellem esundhedskompetence og digital anvendelse? Side 2

Den anvendte model for esundhedskompetence Syv domæner Norgaard, O., Furstrand, D., Klokker, L., Karnoe, A., Batterham, R., Kayser, L., & Osborne, R. H. (2015). The e-health literacy framework: A conceptual framework for characterizing e-health users and their interaction with e-health systems. Knowledge Management & E-Learning, 7(4), 522 540. Side 3

De 7 domæner 1) evnen til at håndtere information 2) engagement i egen sundhed 3) viden om hvordan man kan anvende teknologi 4) at føle sig sikker og i kontrol 5) evnen til at blive motiveret ved at teknologi opleves nyttig 6) at have adgang til systemer der fungerer 7) en oplevelse af at systemerne passer til ens behov Individ Interaktion (mellem individet og systemet) System Side 4

Metode materiale Målgruppen er patienter som følges på medicinsk ambulatorium på Gentofte Hospital: Gastroenterologisk ambulatorium - Mave-, tarm- og leversygdomme Diabetes ambulatorium - Diabetes Endokrinologisk ambulatorium - Hormonsygdomme Inklusionsperioden var fra november 2015 til marts 2016. Antal inkluderede patienter n= 246 Side 5

Metode - demografi Hvad har vi spurgt patienterne om? Køn Alder Uddannelsesniveau Selvvurderet helbred Brug af NemID Brug af Sundhed.dk og hvilke funktioner de bruger Brug af e-boks Side 6

Metode spørgeskema ehlq (ehealth Literacy Questionnaire) spørgeskema har 35 udsagn med 4 svarkategorier mellem 1 meget uenig til 4 meget enig. Domæne Antal items i spørgeskemaet 1 evnen til at håndtere information 5 2 engagement i egen sundhed 5 3 viden om hvordan man kan anvende teknologi 5 4 at føle sig sikker og i kontrol 5 5 evnen til at blive motiveret ved at teknologi opleves nyttig 6 at have adgang til systemer der fungerer 6 7 en oplevelse af at systemerne passer til ens behov 5 4 Side 7

Resultater - sociodemografiske data Køn 137 (56%) Kvinder 109 (44%) Mænd Alder Gennemsnitsalder 56,5 år (range 18-89 år) Uddannelsesbaggrund 19 (8%) Ingen udd. efter folkeskole eller korte kurser 70 (29%) Kort videregående udd. (< 3 år) 84 (34%) Mellemlang videregående udd. (3-4 år) 65 (26%) Lang videregående udd. (> 4 år) Side 8

Resultater selvvurderet helbred Selvvurderet helbred 9 (4 %) Fremragende 28 % 59 (24 %) Vældigt godt 108 (44 %) Godt 44 % 61 (25 %) Mindre godt 8 (3 %) Dårligt 28 % Side 9

Resultater brug af NemID og sundhed.dk Brug af NemID indenfor de sidste 6 mdr. 234 (95 %) bruger NemID 142 (58 %) havde en elektronisk kontaktet til e.l. Brug af Sundhed.dk indenfor de sidste 3 mdr. 133 (54 %) har været logget på Brugte funktioner på Sundhed.dk af 246 af 133 86 (35%) (65%) e-journal 42 (17%) (32%) Sundhedsoverblik 55 (22%) (41%) Se konsultation hos e.l. 48 (20%) (36%) Medicinkort 46 (19%) (35%) Lab.svar Brugte funktioner på Sundhed.dk 86 55 48 46 42 e-journal Sundhedsoverblik Se konsultation hos e.l. Medicinkort Lab.svar Side 10

Resultater brug af e-boks e-boks 11 (5%) er fritaget for brug 232 (94%) IKKE fritaget for brug af e-boks Blandt tilmeldte e-boks: 15 (6%) får hjælp fra venner og familie til brug af e-boks 202 (86%) modtager en e-mail, når der er ny post i e-boks Side 11

Sammenhæng mellem esundhedskompetence og digital anvendelse Domæne Gennemsnit score n=246 Ja-Sundhed.dk n=132 Gns. (±SD) Nej-Sundhed.dk n=94 Gns. (±SD) p værdi / t-test Ja-NemID n=230 Gns. (±SD) Nej-NemID n=8 Gns. (±SD) p værdi / t-test 1 2,7 2,9 (0,6) 2,5 (0,7) 0,000/5,1 2,8 (0,6) 1,5 (0,6) 0,000/6,0 2 3,1 3,2 (0,4) 3,0 (0,6) 0,001/3,4 3,2 (0,5) 2,9 (0,9) 0,174/1,4 3 2,9 3,1 (0,6) 2,8 (0,8) 0,000/4,0 3,0 (0,6) 1,6 (0,5) 0,000/6,4 4 2,8 2,9 (0,6) 2,8 (0,7) 0,730/0,3 2,9 (0,6) 2,1 (0,6) 0,001/3,3 5 2,7 2,9 (0,6) 2,5 (0,7) 0,000/4,7 2,8 (0,6) 1,6 (0,6) 0,000/5,3 6 2,7 2,8 (0,5) 2,6 (0,6) 0,004/2,9 2,7 (0,5) 2,0 (0,6) 0,000/4,0 7 2,6 2,7 (0,6) 2,4 (0,7) 0,003/3,1 2,6 (0,6) 1,7 (0,7) 0,000/4,3 Gns.-gennemsnit Ja og nej = brugere og ikke brugere af Sundhed.dk og NemID D4= følelsen af sikkerhed og i kontrol D2= engagement i eget helbred Side 12

Opsummering Deltagere repræsenterer aldersmæssigt en bred gruppe yngre patienter, hvor størstedelen (60%) er veluddannet (mellemlang-lang udd.) Størstedelen (70%) vurderer, at de har et godt - fremragende helbred. Brug af NemID er meget udbredt. Hovedparten har brugt sundhed.dk og den mest brugte funktion er e-journal. Generelt: brugere af NemID og Sundhed.dk har signifikant højere gennemsnit i deres esundhedskompetence end ikke brugere. Vi fandt ingen forskel mellem bruger og ikke bruger af Sundhed.dk. i domæne 4 - følelsen af sikkerhed og i kontrol, hvilket er interessant og kunne tolkes som en generel følelse af tillid til sundhedsvæsenet og sundhedsprofessionelle. Vi fandt ingen forskel mellem bruger og ikke bruger af NemID i domæne 2, som handler om engagement i eget helbred. Det kunne forklares med at NemID ikke direkte relatere sig til sundhed. Side 13

Tak for opmærksomheden Gentofte Hospital, Medicinsk afdeling C Metropol Sygeplejerske uddannelse Københavns Universitet, Center for Sundheds Informatik og Innovation, Institut for Folkesundhedsvidenskab Side 14