Bilag 4 b. Skov- og naturtekniker. Oversigt over mål i specialet Natur- og friluftsformidler (15)

Relaterede dokumenter
I hovedforløbet skal eleverne som Skov- og naturtekniker opnå disse kompetencer, jf. bilag 7 Skov- og naturtekniker

SKOV- OG NATURTEKNIKERUDDANNELSEN: VALGFRIE SPECIALEFAG OG VALGFAG FORDELT PÅ SPECIALER OG TIL ERHVERVSRETTET PÅBYGNING

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

I Friluftsrådets vurdering af projektet sammenholder vi om aktiviteterne hjælper med at opfylde projektets delmål og formål.

SKOVSKOLEN AMU-KURSER københavns universitet

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Herning d. 15. marts 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

PIXI-LUP for den pædagogiske assistentuddannelse til praktikken

Natura Status og proces

SKOVSKOLEN AMU-KURSER københavns universitet. Efteruddannelse, kurser og aktiviteter til skov- og landskabssektoren, friluftsliv og parkdrift

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2010

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

Åbent Hus 26. februar 2015

SKOVSKOLEN AMU-KURSER københavns universitet

STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov

SFO-VINDINGES MÅLSÆTNING

Masterkurser i Friluftsliv

Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

UDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser

Projektbeskrivelse. Projekt nr Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Jordbrug, skovbrug og å-mænd. Inspiration. til efteruddannelse

PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved Horsens Kommune. Skovvej Gedved

Destination Djursland Destination Djursland er etableret for at medvirke aktivt til at fremme og udvikle turis-

Cykelring Høje Taastrup kommune

Natur, sundhed & livskvalitet

Praktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse

begrænsninger Fakta om friluftslivet 9

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

De mange tilbud på distriktet kan ses på her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

se mere om aktiviteterne på

Prøvevejledning for afsluttende prøve GF2 PA. Elev

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Ta 10. klasse på Dalum Landbrugsskole

5 Naturvejledning Vision: Naturvejledning Målet med naturvejledning er Direkte formidling

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav

Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Midt- og Vestjylland

se mere om aktiviteterne på

Legepladser. Undervisningsmiljø. Vejledning DCUM-VEJLEDNING U LEGEPLADSER SIDE 1

Natur- og Friluftspolitik VISION

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Identitet og venskaber:

Børnehuset Bellinges læreplaner

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

NATUR OG NATURFÆNOMENER.

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre

DEN SEJE. Niveau 2 Grønsmutter. Årstid Hele året. Forløbets varighed 3 trin + en eftermiddag/ aften BÅLMAGER

Pressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Fagbeskrivelse for Krea

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

TIL EJEREN AF LEGEREDSKAB(ER), SOLSEJL, BORDE/BÆNKE,PANNABANER OG MULTIBANER

Friluftsstrategi

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

FRILUFTSLIV I SKOLEN Undervisningsforløb til: Understøttende undervisning og idræt Valgfag i Friluftsliv

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Århus Kommune Borgerpanelundersøgelse: Borgernes holdning til det åbne land og grønne områder

4. NYTTIGE ADRESSER. Nyttige adresser

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Bytræseminar Nyt fra praksis og uddannelse. Marianne Lyhne Skovskolen, IGN, Hortonom, faglærer

Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september

Barnets sociale udvikling

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

STRATEGI for øget adgang til naturoplevelser. Udkast til politisk behandling

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Undervisningsplan for hjemkundskab

Inviter borgerne på NATURENS DAG

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Inviter borgerne på NATURENS DAG. - Skab glæde, livskvalitet og oplevelser på Naturens Dag den 11. september

Transkript:

Bilag 4 b. Skov- og naturtekniker. Oversigt over mål i specialet Natur- og friluftsformidler (15) EUD fag nr. 6569 Formidling og publikumskontakt, 1 uge. Obligatorisk, alle specialer, Trin 1. Enkeltfagets målpinde: 42850 Formidling og publikumskontakt er nu afkoblet FKB. 1. Eleven kan genkende forskellige eksempler på natursyn. 2. Eleven kan redegøre for værdien i god publikumsog kundekontakt. 3. Eleven kan formidle omkring eget arbejde/arbejdsområder i skoven. 4. Eleven kan informere om love og regler ved publikumsfærdsel i skov og natur. 5. Eleven kan redegøre for mindre publikumsfaciliteters formål og betydning for skovens gæster, eksempelvis skilte, kasser til naturfoldere og naturlegepladser. 6. Eleven kan identificere udvalgte naturområders sårbarhed overfor rekreativ udnyttelse af publikum. 7. Eleven kan redegøre for befolkningens overordnede brugsmønstre i forhold til skov og natur. Eud-faget er indeholder flere delmål end 42850, herunder om natursyn, værdi af kontakt og forbrugsmønstre. Fag 6569 kan tilkobles FKB. EUD fag nr. 6539, Natur, sundhed og fysisk aktivitet, 1 uge, VFS, T1. 1. Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhæng mellem natur og sundhed, herunder såvel fysisk som psykosocial sundhed. 2. Eleven kan planlægge og organisere forskellige aktiviteter med udgangspunkt i fysisk aktivitet og bevægelse for forskellige målgrupper. 3. Eleven kan anvende viden om fysiologi, træningslærer, kondition og fedtforbrænding ved igangsætning af aktiviteter. 4. Eleven kan anvende leg og bevægelse som aktivitet over for udvalgte målgrupper. Ikke tilsvarende AMU-fag. 6539 ikke tilkoblet FKB. Der er hul for AMU-kursist, hvis EUD-uddannelsesbevis. 6539 kan tilkobles FKB.

Følgende fag er på Trin 2 og er alene i speciale 15. EUD fag nr. 6573-1 Formidling og oplevelse, 2 uger, T2 VFS. Enkeltfagets målpinde: 1. Eleven kan afprøve forskellige pædagogiske formidlingsteknikker ved naturformidling, herunder fortælling, aktiviteter, lege, demonstrationer mm. 2. Eleven kan deltage i planlægning og gennemførelse af naturformidling tilpasset udvalgte målgrupper. 3. Eleven kan deltage i udarbejdelse af informationsmateriale til brug for færdsel og ophold i naturen. 4. Eleven kan redegøre for mulige hensyn til skovdrift, berørte biotoper og kulturminder ved opsætning af publikums- og friluftsfaciliteter. 5. Eleven kan definere forskellige typer af faciliteter til publikum og friluftsliv. 6. Eleven kan identificere muligheder for aktiviteter i et givet område og har kendskab til rekreative tilbud/friluftsaktiviteter og oplevelser til forskellige målgrupper. 7. Eleven kan redegøre for eksempler på oplevelsesaktiviteter og kan forstå betydningen af publikums involvering i den enkelte aktivitet.. AMU fag nr. 42869, Formidling og oplevelse, 10 dage. 1. Deltageren kan formidle om forskellige naturområder. 2. Deltageren kan tilpasse naturformidling til udvalgte målgrupper med udgangspunkt i forskellige formidlingsteknikker, herunder aktiviteter, lege, fortælling og demonstrationer. 3. Deltageren kan identificere et naturområdes muligheder i forbindelse med friluftsaktiviteter, oplevelser og evt. opsætning af publikumsfaciliteter. EUD mere omfattende: udarbejde informationsmaterialer, redegøre for brugermønstre men ikke så handlingsorienteret. AMU mere aktiv: Kan formidle og kan opsætte faciliteter. Vanskeligt at se, at ét fælles fag ikke kan dække målene. Se evt. overlap i mål til andre formidlingsfag.

EUD fag nr. 6582, Naturen som oplevelsesrum, 1 uge OBL i SP 15, T2. 1. Eleven kan udvikle ideer til naturen som oplevelsesrum f.eks. rekreative, kulturelle og sportslige tilbud. 2. Eleven kan deltage i planlægning og gennemførelse af oplevelsesaktiviteter for forskellige målgrupper. 3. Eleven kan planlægge tiltag i naturen med henblik på større naturoplevelser, eksempelvis udsigtskorridorer. 4. Eleven kan beskrive naturens potentiale for oplevelser og læring. 5. Eleven kan beskrive naturens potentiale for at fremme sundhed og livskvalitet. EUD deltager ikke gøre det selv. Se mål i Naturformidling 1 og 2. AMU fag nr. 42883, Naturen som oplevelsesrum, 1 uge. 1. Deltageren kan gennemføre specialaktiviteter i skov og natur for forskellige målgrupper med udgangspunkt i natur som oplevelsesrum og naturens potentiale i forhold til oplevelser og læring, sundhedsfremme og livskvalitet. 2. Deltageren kan udvikle ideer til naturen som oplevelsesrum eksempelvis via rekreative, kulturelle og sportslige tilbud. 3. Deltageren kan foretage tiltag i naturen med henblik på at skabe større naturoplevelser, som eksempelvis udsigtskorridorer. AMU mere krævende: kan gennemføre, men omvendt: ikke planlægge. Vanskeligt at se, at ét fag ikke kan dække målene.

EUD, nr. 6581, Friluftsliv, 2 uger, T2. AMU nr. 42295, Friluftsliv, 2 uger, 2003. 1. Eleven kan planlægge og gennemføre en friluftstur for en udvalgt målgruppe. (eksempelvis friluftstur med vandring, cykling, kyst friluftsliv og/eller basislejrliv). 2. Eleven kan til en konkret tur udføre turlederens pligter indenfor planlægning af turen. 3. Eleven kan anvende viden om persontyper og gruppeprocesser og håndtering af konflikter, der kan opstå på en friluftstur. 4. Eleven kan anvende viden om udstyrstyper og materialer, der benyttes til friluftsliv og kan tilpasse krav til den enkelte målgruppens behov. 5. Eleven kan redegøre for muligheder for specialaktiviteter i naturen, eksempelvis rekreativ træklatring, overnatning i det fri, kanosejlads, skiløb m.m. 6. Eleven kan definere, hvordan friluftsliv kan påvirke naturen og identificere steder, der kan påvirkes negativt af friluftslivet. 7. Eleven kan redegøre for tiltag, der kan mindske friluftslivets negative påvirkning på naturen. 1. På baggrund af sin viden om de faciliteter friluftsliv har behov for og den slidtage friluftsliv har på skoven og det åbne landskab, kan den uddannede selvstændigt i sit daglige arbejde i disse områder tage hensyn til dette således området bliver mere slidstærkt overfor disse aktiviteter. 2. Den uddannede kan derfor selvstændigt eller i samarbejde med andre tilrettelægge en friluftstur for en gruppe gæster i skoven eller i det åbne landskab, under hensyntagen til love og regler om publikumsfærdsel i skov og natur samt hensyntagen til skovdriften, flora, fauna og fortidsminder. 3. Den uddannede kan selvstændigt eller i samarbejde med andre tilrettelægge en friluftstur for en gruppe gæster i skoven eller i det åbne landskab, med hensigtsmæssig planlægning af kost, ernæring og hygiejne i forbindelse med lejrlivet. 4. Den uddannede kan selvstændigt eller i samarbejde med andre gennemføre den planlagte friluftstur. EUD-mål er mere instruktive og forekommer mere enkle at anvende. Indholdsmæssigt er der stor overensstemmelse ex. Planlægge og gennemføre ture alene eller med andre. Hensyn til naturen Forskelle: Evt. konflikter i gruppen. Mere vægt på aktiviter, hvor AMU har hensyn til naturen og praktiske: hygiejne, ernæring mv. AMU: andre hensyn: lovgivning om personfærdsel, kost, ernæring og hygiejne. Vanskeligt at se, at ét fag ikke kan dække delmålene.

EUD fag nr. 6579, Friluftsfaciliteter, 2 uger, T2. AMU fag nr. 42286 Publikumsfaciliteter i naturområder, 2 uger. 1. Eleven kan deltage i bygning af udvalgte friluftsfaciliteter. 2. Eleven kan opstille og vedligeholde friluftsfaciliteter som eksempelvis borde og bænke. 3. Eleven kan ved planlægning og placeringen af adgangsveje og friluftsfaciliteter tage hensyn til naturen - "intelligent planlægning". 4. Eleven kan deltage i opsætning af faciliteter til friluftsliv som eksempelvis shelters, bålpladser og bålhytter. 5. Eleven kan udarbejde skitser og materialelister til friluftsfaciliteter. 6. Eleven kan udarbejde eget idekatalog til friluftsfaciliteter. 7. Eleven kan redegøre for forskellige målgruppers præferencer af friluftsfaciliteter. 1. Den uddannede kan selvstændigt eller i samarbejde med andre projektere, fremstille og opstille forskellige mindre publikumsfaciliteter håndværksmæssigt korrekt, herunder bænke, borde, kasse til turfoldere, stier, bålpladser med mere under hensyntagen til naturområdets sårbarhed og rekreative udnyttelse. 2. På baggrund af sin viden om publikumsfaciliteternes betydning for skovgæsterne, samt på baggrund af eget udarbejdet idekatalog, kan den uddannede lave skitser og materialelister til mindre publikumsfaciliteter. Der findes et 6660-3 Friluftsfaciliteter videregående 2 uger: Eleven kan fremstille, opsætte og vedligeholde faciliteter til friluftsliv, eksempelvis shelters og bålpladser, hængebroer, platforme m.v. Det er jo en del af 6579! Eleven kan selv! Fagets mål bør ses i sammenhæng med: 42286. Publikumsfaciliteter i Naturmaterialer, 2 uger 45978 Etablering af legepladser i naturmaterialer, 2 uger. Og flg. på 1 uge: 42880. Publikumsfaciliteter i naturområder (bålhuse, borde og bænke). 42881. Bygning af friluftsfaciliteter i naturen. Kan ikke finde fagene 42880 og 42881 i www.udd.adm.dk Er de afkoblet?

EUD fag nr. 6579, Naturformidling 1, 2 uger, T2. 1. Eleven kan beskrive forudsætninger og rammer for naturformidling til udvalgte målgrupper. 2. Eleven kan foretage relevant informationssøgning i planlægningen af naturformidling, herunder gældende lovgivning og erfaring fra naturvejledernetværk i Danmark. 3. Eleven kan deltage i udarbejdelse af informationsmateriale til brug for kommunikation og forskellige medier. 4. Eleven kan planlægge og deltage i naturformidling. 5. Eleven kan tilpasse det faglige niveau til den enkelte målgruppe. 6. Eleven kan anvende forskellige formidlingsaktiviteter i naturen. EUD fag nr. 6598, Naturformidling 2, 2 uger, T2. 1. Eleven kan tage kontakt til en målgruppe, fortage en analyse af målgruppen og på baggrund heraf tilrettelægge givne formidlingsaktiviteter. 2. Eleven kan anvende forskellige formidlingsteknikker eksempelvis fortællinger og demonstrationer. 3. Eleven kan reflektere over og tilpasse egen formidlerrolle til en udvalgt målgruppe. 4. Eleven kan ved naturformidling afprøve pædagogiske formidlingsteknikker og sætte dem ind i en læringsmæssig sammenhæng. 5. Eleven kan afprøve og kender til formidling af landskab og kulturmiljø. 6. Eleven kan planlægge og gennemføre naturformidling tilpasset udvalgte målgrupper. 7. Eleven kan redegøre for forskellige ressourcer i lokalområdet, der kan anvendes til udvikling og planlægning af formidling. Note: Er det tilstrækkelig progression mellem Naturformidling 1 til 2? Er der for meget overlap med øvrige fag i specialet, fx Formidling og oplevelse?

EUD fag 6940, Naturskole- og naturcenter, 1 uge, valg. 1. Eleven kan indgå i dagligdagen på en naturskole eller et naturcenter og deltage i gennemførelsen af aktiviteter. Eleven kan selvstændigt varetage formidling og gennemføre aktiviteter og feltøvelser for udvalgte målgruppe. 2. Eleven kan selvstændigt varetage pasning af udstyr, grej og mindre udstillinger. 3. Eleven kan indgå i samarbejdet med bl.a. lærer og naturvejledere om tilrettelæggelse af program for en besøgende gruppe. EUD fag nr. 6597, Rekreativ træklatring, 1 uge VSP, T2. 1. Eleven kan tilpasse klatremetode for en sikkerhedsmæssig forsvarlig klatring for både person og træ. 2. Eleven kan identificere, anvende og sikkerhedstjekke reb og udstyr til rekreativ træklatring samt anvende korrekte knob og stik. 3. Eleven kan opsætte reb til toprebning, klatre førstemand (føre) samt udføre abseil fra et træ. 4. Eleven kan søge nødvendige tilladelser til at udføre rekreativ klatring i danske skove og naturområder. 5. Eleven kan redegøre for træarters fysiologi, vitalitet og årsrytme med udgangspunkt i de enkelte træarters sårbarhed overfor rekreativ klatring. 6. Eleven kan redegøre for forskellige skadevolderes forekomst og indflydelse på træers stabilitet i forbindelse med klatring.

EUD fag nr. 6941, Naturens spisekammer, 1u, VFS, EH. 1. Eleven kan formidle oplevelser gennem tilberedning af mad og drikke fra naturen. 2. Eleven kan anvende viden om krav til hygiejne ved madlavning i naturen. 3. Eleven kan forestå primitiv madlavning over bål. 4. Eleven kan indsamle, klargøre og tilberede de mest kendte og anvendte spisesvampe. 5. Eleven kan indsamle, klargøre og tilberede de mest kendte og anvendte urter og bær fra naturen. 6. Eleven kan tilberede hjorte-, fuglevildt og fisk på forskellige udvalgte måder. 7. Eleven kan forestå produktion af diverse drikke med udgangspunkt i naturens produkter. EUD fag nr. 6599, Naturlegeplads, 2 uger, VFS, EH. 1. Eleven kan beskrive hovedtræk i det normale barns sansemotoriske udvikling. 2. Eleven kan rådgive om sammensætningen af legeelementer på legepladsen. 3. Eleven kan fremstille og opstille redskaber i henhold til gældende sikkerhedsstandarder. 4. Eleven kan vælge passende materialer og dimensioner til de enkelte formål. 5. Eleven kan udføre eftersyn og vedligeholdelse eller rådgive om eftersyn og vedligeholdelse af legeredskaber fremstillet af ubehandlet træ. 6. Eleven kan anvende konstruktiv træbeskyttelse. Note. Hvorfor to forskellige fag? Vanskeligt at se, at undervisningen kan nå at omfatte begge fags mål ved samlæsning. Vanskeligt med verbal overensstemmelse. AMU: 45978 Etablering af skovlegepladser i naturmaterialer. 1. Deltageren kan ud fra ubearbejdet rundtræ og træarternes egenskaber foretage hensigtsmæssige valg af materialer til opbygning af legeredskaber i naturtræ. 2. Deltageren kan udføre sikre samlinger af legeredskaber i konstruktioner af rundtræ. 3. Deltageren kan designe, konstruere og opstille legeredskaber i rundtræ i henhold til gældende arbejdsmiljøregler og sikkerhedsbestemmelser samt DS/EN 1176 og DS 1500, og kan etablere det dertil hørende faldunderlag. 4. Deltageren kan designe, konstruere og opstille legeredskaber i andre naturmaterialer som for eksempel halm, ler, pileflet og tovværk i henhold til gældende arbejdsmiljøregler og sikkerhedsbestemmelser samt DS/EN 1176 og DS 1500, og kan etablere det dertil hørende faldunderlag. Det er AMU-faget, som skolen udbyder. Er fælles fag muligt?