Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 22. januar 2010 Udf rdiget af: Kim Hornb k / Bjarne Vejrup Vedrłrende: Arbejdsmiljłredegłrelse 2009/2010 Notatet sendes/sendt til: Hovedudvalget ordin rt młde 29. januar 2010 Indledning Dette er Hovedudvalgets fłrste arbejdsmiljłredegłrelse for arbejdsmiljłarbejdet i Randers Kommune. Der st r beskrevet i MED-aftalen for Randers Kommune (MED-aftalen: Bilag 1, side 41), at Hovedudvalget rligt udarbejder en skriftlig arbejdsmiljłredegłrelse, hvori der gives en samlet status for alle arbejdspladser i kommunen, samt handlingsplaner for det kommende r, hvad ang r: Arbejdsulykker Sygefrav r Forebyggelse og sundhedsarbejdet Forebyggelse af arbejdsbetinget stress Ensidig Gentagende Arbejde (EGA) Trivselsanalyser Uddannelse i Arbejdsmiljł Lederuddannelse med arbejdsmiljł i fokus Der er ikke i MED-aftalen beskrevet yderligere i forhold til de ovenst ende indsatsomr - der. Udfordringen i forhold til det, der er beskrevet i MED-aftalen best r i, at indsamle information/status for alle arbejdspladser i kommunen. Der findes ikke p nuv rende tidspunkt et system der kan give os en samlet status for alle arbejdspladser i hele kommunen.
- 2 - Arbejdsmiljłredegłrelsen vil fokusere p hvilke resultater der er opn et i 2009. Status p 2009 bygger p de oplysninger, som har v ret tilg ngelige i de nuv rende systemer samt de centrale tiltag. Status 2009 Arbejdsulykker Arbejdsulykker skal indberettes i EASY, der er et centralt system, der er stillet til r dighed af Arbejdsskadestyrelsen. Det er den enkelte leder, der har ansvaret for at f indberettet arbejdsulykkerne. Det er sikkerhedsgrupperne (Arbejdsleder og Sikkerhedsrepr sentanten) p de enkelte institutioner, der har ansvaret for at f fulgt op p arbejdsulykkerne. Udviklingen i arbejdsulykker 2007, 2008 og 2009 Alle arbejdsulykker der er indberettet, kan tr kkes ud i Excel efter datoen for indberetningen. Der er noget manuelt arbejde med at f bearbejdet dataene, s de kan bruges til mere analytiske form l bl.a. skal Omr de-med p fłres manuelt. Nedenfor kan ses udviklingen i arbejdsulykker for 2007, 2008 og 2009. Tabel 1: Arbejdsulykker fordelt p Omr de MED Omr de MED 2007 1) 2008 1) 2009 1) Administrationen 24 37 23 Miljł og Teknik 11 13 12 Kultur og Borgerservice 1 8 3 Social og arbejdsmarked 51 39 74 - Social Sektor MED 20 18 15 - Handicap Sektor MED 31 21 61 Sundhed og ldre 164 172 166 - Psykiatri Sektor MED 3 5 3 - ldre Sektor MED 161 167 163 Błrn og Skole 97 111 114 - Błrne Sektor MED 33 45 30 - Skole Sektor MED 64 63 80 - Familie Sektor MED 0 3 2 Uoplyst 10 6 0 I alt 358 386 394 1) Opgjort efter datoen for registreringen. Tabel 1 viser udviklingen i antallet af registrerede arbejdsulykker i 2007, 2008 og 2009. Fra 2007 til 2008 kan ses en stigning i antallet af arbejdsulykker p lidt over 8 %. Fra 2008 til 2009 har der v ret en mindre stigning p 2 % i antallet af registrerede arbejdsulykker. Inden for de omr derne Administrationen, Kultur og Borgerservice og Sundhed og ldre er der fra 2008 2009 sket et fald i arbejdsulykker, mens der er sket en stigning i antallet af arbejdsulykker inden for Social og Arbejdsmarked fra 39 til 74 eller med knap 90 %. Den v sentligste stigning er sket inden for Handicap Sektor-MED fra 21 arbejds-
- 3 - ulykker i 2008 til 61 i 2009. Inden for Miljł og Teknik er udviklingen n sten uforandret ligesom inden for Błrn og Skole. Inden for Błrn og Skole er der forskellige tendenser med fald inden for Błrne Sektor-MED og stigning inden for Skole Sektor-MED. Tabel 2: Typer af arbejdsskader Typer af skader 2007 2008 2009 S r og overfladiske skader (11-19) 70 70 58 Lukkede brud (21-29) 16 18 14 Forstuvninger og ledskred (31-39) 183 185 176 Andre skader (hjernerystelse, tsning m. v.) (50-99) 23 20 12 Chok (111-119) 29 39 26 Flere skader og briller (120-130) 6 6 14 vrige skader (999) 31 48 94 I alt 358 386 394 Tabel 2 viser fordelingen i typer af arbejdsulykker for hele kommunen. Fra 2008 2009 er det sket et fald i antallet af arbejdsskader inden for hovedparten af skadeomr der bortset fra omr derne: Flere skader og vrige skader. Is r vrige Skader er steget fra 48 i 2008 til 94 i 2009 eller med n sten 100 %. Hvad rsagen til stigningen inden for vrige skader skyldes er ikke entydig. En forklaring er, at skader, der indeholder flere ulykker samtidigt f.eks. b de af fysik art (spark) og psykisk (verbalt) bliver indberettet under vrige skader. Tabel 3: Arbejdsskader i forhold til antal fuldtidsansatte Omr de MED 2009 Antal fuldtidsansatte Ulykker i % af fuldtidsansatte Administrationen 23 754 3,05 % Miljł og Teknik 12 229 5,24 % Kultur og Borgerservice 3 197 1,52 % Social og arbejdsmarked 76 856 8,88 % Sundhed og ldre 166 2466 6,73 % Błrn og Skole 114 3457 3,30 % I alt 394 7.959 4,95 % I tabel 3 er vist antallet af arbejdsulykker i forhold til antallet af fuldtidsbesk ftigede. Der er i 2009 sket arbejdsulykker for 4,95 % af medarbejderne for Randers Kommune. De omr der der ligger over dette er Social og Arbejdsmarked med 8,88 %, Sundhed og ldre med 6,73 % og Miljł og Teknik med 5.24 %. S selvom der er f ulykker inden for et omr de, som f. eks Miljł og Teknik rammer det forholdsvis mange. Tilsvarende g lder inden for Social og Arbejdsmarked. Sygefrav r Sygefrav r har gennem flere r v ret i fokus i Randers Kommune, og der bliver udtrukket m nedlige statistikker, der viser udviklingen i sygefrav ret. Ledere p de enkel-
- 4 - te institutioner kan selv foretage udtr k af frav rsoplysninger for deres medarbejdere i KMD Opus via den Rollebaserede indgang. Sygefrav r 2007, 2008 og 2009 2007 2008 2009 Organisatorisk enhed % % % Randers Kommune 5,59 5,26 5,21 Błrn og Skole 5,47 5,08 4,83 Kultur og Borgerservice 3,84 3,58 3,51 Stabene 3,43 2,20 3,17 Miljł og Teknik 4,72 4,09 3,75 Social og Arbejdsmarked 5,35 5,26 5,64 Sundhed og ldre 6,32 6,07 6,18 0-5 % 5-7 % 7 % < I Randers Kommune viser udviklingen et faldende sygefrav r fra 2007 med 5,59 % til 5,26 % i 2008 og til 5,21 % i 2009. Der er ikke tale om et stort fald; men om en mindre faldende tendens. Inden for de enkelte omr der er udviklingen ikke ensartet. Fra 2008 til 2009 er der et fald inden for Błrn og Skole, Kultur og Borgerservice og Miljł og Teknik, mens der er et stigende frav r inden for Social og Arbejdsmarked, Sundhed og ldre samt Stabene. Sygefrav rsstatistik Procent 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 M neder 2007 2008 2009 Den grafiske sygefrav rsstatistik viser, hvorledes sygefrav ret for 2007, 2008 og 2009 har udviklet sig m nedsvis. Sygefrav ret for 2009 ligger for de fleste m neders vedkommende under i forhold til b de 2008 og 2007, bortset fra januar 2009. Ellers er udviklingen i sygefrav ret nogenlunde ens for rene med et faldende sygefrav r fra vinterm neder hen over for ret og sommeren og stigende igen mod efter ret.
- 5 - Initiativer og projekter 2009 Et af de stłrre projekter i 2009 har v ret Falck projektet (Aktiv Arbejdsmedicin) fra juni 2008 december 2009, hvor fokus var p medarbejdere med enten hyppigt sygefrav r (mere end 5 sygeperioder p et r) eller med mere end 5 kalenderugers sygefrav r. Projektet er blevet evalueret og der er udsendt en stłrre rapport i august 2009. Nedenfor er anfłrt de v sentligste konklusioner fra projektet. Form let var at nedbringe sygefrav ret med 20 %, samt f skaffet viden om hvilke organisatoriske, ledelsesm ssige, eller arbejdsmiljłm ssige forhold, der har indflydelse p hyppige sygefrav r eller l ngerevarende sygefrav r. Projektet opn de ikke at nedbringe sygefrav ret med 20 %. P den anden side gav projektet en del l ringspunkter: L ring om information til ledere og medarbejdere, hvor det er vigtigt med b de tid til kommunikation og den skal b de v re mundtlig og skriftlig. L ring om sygefrav rsindsatsen og Falck-modellen, med łget fokus p sygefrav - ret med stłrre benhed, synlige procedurer i forhold til sygemelding og sygefrav rssamtaler og ndret holdning til sygefrav r med fokus p delvis raskmelding og fleksibel arbejdstilrettel ggelse. nsker til den fremtidige indsats er kort skitseret herunder. Indsatsen overfor sygefrav ret best r i et samarbejde mellem Jobcentret, Sundhedshuset og Personale og HR med fłlgende arbejdsopgaver: at den lokale leder er det centrale omdrejningspunkt for nedbringelse af sygefrav ret. Lederen har i langt de fleste tilf lde det bedste kendskab til medarbejderens situation at Personale og HRs fokus i indsatsen er videns - og kompetenceudvikling at Jobcentrets fokus i indsatsen er rehabilitering og aktivering indenfor myndighedsopgaven at Sundhedscentrets fokus i indsatsen er forebyggelse og sundhedsfremme vrige aktiviteter i tilknytning til Aktiv Arbejdsmedicin i 2009: Kursus for ledere i sygefrav rssamtalen Information i form af 3 pjecer: 3 vigtige samtaler om forebyggelse og h ndtering af sygefrav r. Sundhed p din arbejdsplads, der s tter fokus p en r kke sundhedsfremmende tilbud i Randers Kommune. Rummelighed og Fastholdelse, der giver information om ans ttelse p s rlige vilk r. Forskellige initiativer/forsłgsprojekter: SOSU-netv rk, sundhedsprofiler mv. Arbejdstilsynet I lłbet af 2009 har Arbejdstilsynet (AT) besłgt 32 arbejdssteder i Randers Kommune. Oplysningerne om AT-besłgene er hentet i besłgsrapporterne. I de 7 af besłgene resulterede det i en Grłn Smiley hvilket indikerer, at der ikke kunne konstateres problemer med arbejdsmiljłet. 4 arbejdssteder, som havde screeningsbesłg i 2009, f r Tilpasset tilsyn i 2010. N r AT foretager et Tilpasse tilsyn p et arbejdssted, som har haft screeningsbesłg, skyldes det, at AT har et łnske om at undersłge nogle forhold p arbejdsstedet mere grundigt.
- 6 - De 32 besłgssteder fordeler sig p fłlgende m de: 17 skoler og SFO har haft besłg af AT. De afgivne p bud omhandler det psykiske arbejdsmiljł, fx arbejdsm ngde og tidspres samt utilstr kkelig ledelsesm ssig opbakning, manglende psykisk APV samt udarbejdelse af procedure for h ndtering af vold og traumatiske h ndelser. P bud for det fysiske arbejdsmiljł omfatter fx problemer med indeklima, maskinsikkerhed samt substitution af giftige produkter. 11 daginstitutioner har haft besłg af AT. P buddene omfatter det fysiske arbejdsmiljł og omhandler fx smitterisici samt arbejdsstillinger/arbejdspladsens indretning for de ansatte p błrnetoiletterne. 1 ldrecenter, hvor problematikken omhandler hłje fłlelsesm ssige krav i arbejdet. 3 arbejdssteder under Social og Arbejdsmarked, hvor problemstillingerne omhandler forebyggelse af ulykkesrisici, undg gener ved indeklima samt reduktion af arbejdsm ngde og tidspres. Arbejdsmiljłr dgivning Arbejdsmiljłcentret Randers Kommune har aftale om abonnement hos ArbejdsmiljłCentret. Aftalen omfatter rabatter p kurser, autoriseret r dgivning, adgang til nyhedsinformationer, gratis telefonr dgivning samt 2 rlige młder Æ cirka 1 times varighed om arbejdsmiljłfaglige emner. Herudover er der en rabataftale p 5 % p efterfłlgende opgaver n r der er forbrugt kr. 100.000. I lłbet af 2009 er der blevet afsluttet 33 opgaver. Opgavernes karakter er meget forskellige og omfatter bl.a. r dgivningsp bud fra Arbejdstilsynet, Helbredssamtaler med nattevagter, undersłgelse af skimmelsvamp/indeklima, hj lp til h ndtering af samarbejdsproblemer/stress, ergonomisk r dgivning samt kortl gning af stłj. n af de 33 afsluttede opgaver omhandlede autoriseret arbejdsmiljłr dgivning i forbindelse med lłsning af problemer p tv rs i organisationen. Opgaven er beskrevet i det efterfłlgende afsnit. R dgivning ved autoriseret arbejdsmiljłr dgivningsp bud i Randers Kommune Baggrunden for opgaven er et p bud fra Arbejdstilsynet i februar 2009, hvor Randers Kommune fik p bud om at bruge autoriseret arbejdsmiljłr dgiver til at sikre, at ergonomiske og kemiske/biologisk arbejdsmiljłproblemer forebygges og lłses p tv rs af produktionsenheder. Rapportens hovedkonklusion til anbefalinger er fłlgende: 1. Sikring af struktur og effektivisering af arbejdsmiljłarbejdet i den enkelte Sikkerhedsgruppe a. Faste młder i SiG med faste dagsordenspunkter b. Regelm ssige arbejdsmiljłrunder p arbejdspladsen c. Arbejdsmiljłet skal v re fast punkt p personalemłderne 2. Sikring af effektivitet og fokus p arbejdsmiljł i alle MED-udvalg a. Faste arbejdsmiljłpunkter p dagsordenen b. Udvalgets rolle afklares og beskrives
- 7 - c. Opfłlgning p arbejdsskader, sygefrav r og p bud fra AT d. Erfaringer fra medlemmerne af udvalget deles 3. Etablering af videndeling mellem centrale personer og afdelinger a. Finde kontaktpersoner med indsigt i arbejdsmiljłarbejdet i alle fagomr der b. Etablere łget samarbejde mellem afdelingen for Bygning og Energi og Daglig sikkerhedsleder samt MED-organisationen i łvrigt c. S tte arbejdsmiljłet synligt p dagsordenen p alle relevante ledermłder p tv rs i organisationen d. Etablere formelle netv rk for sikkerhedsgrupperne 4. Etablere struktur og overblik over arbejdsmiljł i kommunen a. Implementere et elektronisk arbejdsmiljłsystem der kan h ndtere APV og sikre overblik lokalt og centralt. Hovedudvalget drłftede rapporten den 29. maj 2009. Der er udarbejdet en handlingsplan til gennemfłrelse af handlingsplanens konklusioner der vil blive arbejdet videre med handlingsplanen i 2010. 2010 m l og indsatser M l og indsatser for arbejdsmiljłarbejdet i 2010 tager bl.a. udgangspunkt i Arbejdsmiljłcentrets rapport og som er beskrevet i Arbejdsmiljłopgavens 5 słjler: Słjle 1: APV og trivselsm ling 2010-2012 Słjle 2: Arbejdstilsyn, p bud mv. Słjle 3: Arbejdsskade, EASY Słjle 4: A-h ndbog, uddannelse og r dgivning Słjle 5: A-redegłrelse, A-strategi og rshjul Arbejdet i de 5 słjler understłttes af: Kontaktflader internt. Lokale ledere/sikkerhedsgrupper Arbejdsmiljłnetv rk (sikkerhedsgrupperne) /fagomr derne MED-organisationen Hovedudvalget Kontaktflader eksternt: Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen Kommunernes Arbejdsskadeforsikring Arbejdsmiljłcentret APV og trivselsm ling 2010-2012 APV og trivselsm ling bliver det prim re indsatsomr de p arbejdsmiljłomr det i 2010. Til gennemfłrelse af APV og trivselsm ling er der indkłbt et elektronisk system, hvor kortl gningen af arbejdsmiljłet gennemfłres elektronisk og hvor den efterfłlgende behandling af arbejdsmiljłproblemer samt udarbejdelse af handlingsplaner ligeledes kan h ndteres i systemet. Systemet giver Randers Kommune et overblik over hvilke arbejdsmiljłproblemer, der er p den enkelte arbejdsplads, afdeling og p kommunen som helhed.
- 8 - gge medarbejder- APV gennemfłres i hele Randers Kommune i 2010. APV skal kortl nes og ledernes fysiske og psykiske arbejdsmiljł. Arbejdstilsynets tiltag i 2010 AT vil ogs i 2010 foretage uanmeldte screeningsbesłg p arbejdsstederne i Randers Kommune. Som en del af velf rdsforliget fra for ret 2006 skal Arbejdstilsynet gennemfłre indsatser i brancher, hvor der er risiko for, at de ansatte bliver fysisk eller psykisk nedslidt. En af disse brancher er daginstitutioner. Det er grunden til, at AT i 2010 igen besłger en r kke institutioner i denne branche. Indsatsen p daginstitutioner vil have s rlig fokus p : Ergonomi Psykisk arbejdsmiljł Arbejdstilsynet har desuden peget p reduktion af arbejdsulykker, som et prioriteret omr de i den danske arbejdsmiljłindsats. Et af tiltagene er en indsats p virksomheder med 100 eller flere arbejdsulykker pr. r. Randers Kommune har i 2008 anmeldt mere end 100 arbejdsulykker og dermed er vi omfattet af indsatsen. Arbejdstilsynet har sendt en invitation til et samarbejde om at styrke Randers Kommunes igangv rende arbejde p ulykkesomr det. Indsatsen vil v re dialogbaseret med fokus p samarbejde, erfaringsudveksling og sparring. Indledningsvis afholdes et dialogmłde torsdag den 25. februar. Fłlgende tiltag i forbindelse med arbejdsskader er besluttet for 2010. Personale/HR har lavet en vejledning til brug for indberetning. Denne er tilg n- gelig p Broen. I forbindelse med arbejdsmiljłuddannelsen vil der fortsat v re en instruktion i brugen af EASY. Personale og HR udbyder primo 2010 kurser/workshop i indberetning Hvert kvartal bliver der leveret oversigter til hvert Omr de MED med opgłrelser over omr dets arbejdsskader til videre opfłlgning. Hvert kvartal bliver Hovedudvalget orienteret om udviklingen i antallet af arbejdsskader fordelt p Omr de MED, skadestyper og i forhold til antal fuldtidsansatte. Arbejdsmiljłh ndbog Der udarbejdes en elektronisk arbejdsmiljłh ndbog, som vil v re tilg ngelig p Broen. Arbejdsmiljłh ndbogen er ikke en gengivelse af centrale regler og aftaler, lovstof m.v. Arbejdsmiljłh ndbogen skal understłtte arbejdsmiljłarbejdet i Randers Kommune, hvor der er s rlige forhold og procedurer, der głr sig g ldende. Eksempler p indhold er: MED-aftalen for Randers Kommune Oversigt over MED-organisationen og sikkerhedsgrupper S rlige regler, aftaler og procedurer for Randers Kommune eksempelvis aftale om psykologisk krisehj lp (Falckabonnement) Vejledning og stłtteredskaber til APV-processen, sikkerhedsgruppens runderinger, vejledning til EASY etc.
- 9 - Indhold til arbejdsmiljłh ndbogen produceres og publiceres lłbende. Arbejdsmiljłnetv rk I forbindelse med den kommende APV-proces styrkes arbejdet i arbejdsnetv rkene. Drłftelse af lłsninger og overordnede indsatsomr der foreg r i arbejdsmiljłnetv rkene, som sammens ttes p tv rs af arbejdssteder i de enkelte afdelinger. Ansvaret herfor ligger hos form ndene for Omr demed. Konklusion Tilblivelsen af denne fłrste arbejdsmiljłredegłrelse har givet nogle udfordringer i forhold til de forventninger, som er beskrevet i MED-aftalen og de faktiske forhold. MEDaftalen beskriver bl.a. at arbejdsmiljłredegłrelsens indhold skal bygge p information fra den enkelte arbejdsplads. Der er pt ikke et system, der kan h ndtere denne opgave. Derfor er denne arbejdsmiljłredegłrelse en status p hvilke overordnede resultater og indsatser der har v ret iv rksat i 2009, herunder sygefrav r og arbejdsulykker. Fremadrettet vil det nye APV-system kunne give information om indsatsomr der helt ud p den enkelte arbejdsplads. Indsatsen for 2010 bygger i hłj grad p Arbejdsmiljłcentrets rapport og dens anbefalinger til indsatsomr der. Hovedindsatsen i 2010 vil prim rt v re rettet mod APVprocessen og gennemfłrelse af APV p samtlige arbejdspladser i Randers Kommune.