NOTAT Fakta om køkkenombygninger og frokostordninger Siden Folketingets første beslutning i november 2008 om, at alle børn skulle have et sundt frokostmåltid, har udviklingen omkring børnemaden ikke stået stille. Loven har ændret sig flere gange siden. Det samme har Fødevarestyrelsens vejledning til, hvad der kræves af køkkener. Samtidig har både forældre og institutioner ændret holdning til frokostordningen, ligesom mange aktører har nået at gøre sig erfaringer. Dette notat vil kort skitsere sammenhængen mellem frokostordningen i daginstitutioner, køkkenombygningerne i Hvidovre Kommunes institutioner og økologi, samt afslutningsvis give et overblik over de politiske beslutninger, der er truffet i Hvidovre Kommune, og som er relevante i denne sammenhæng. Hvidovre Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Rune Juul Jensen DAF Sekretariat Sagsnr.: 12/27253 Dok.nr.: 170985/12 12-07-2012 Side 1 af 5 Frokostordning, køkkenombygninger og økologi hænger sammen Frokostordningen kom snublende fra start som en del af et politisk forlig. Senere er frokostordningen blevet en del af Dagtilbudsloven, men frokostordningen har stadig status af et tilbud, der kan vælges fra. Der skal være valg om frokostordningen i Hvidovre Kommune i efteråret 2012. Derfor er det vigtigt, at der er truffet politisk beslutning om såvel køkkenombygninger og økologi. De ting hænger nemlig uløseligt sammen. Frokostordninger i daginstitutioner kan understøtte børns sundhed, socialisering og læring. Med dette afhænger af, at der rent faktisk kan tilberedes god mad. Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet. Er køkkenfaciliteterne i orden, kan maden tilberedes fra bunden. Det betyder, at børnene får kendskab til, hvordan råvarerne ser ud, og hvor de kommer fra, før de tilberedes og spises. Måltiderne er den eneste dagligdags aktivitet i en daginstitution. Det har mange institutioner i de kommuner, der har madordning, fået øjnene op for. Der er et stort pædagogisk potentiale i at kunne tilberede mad i institutionerne. Nu må børnene nemlig gerne komme med i køkkenet igen! Køkkenerne i Hvidovre Kommunes daginstitutioner er ombygget ud fra devisen: Hvordan får vi mest mulig egenproduceret mad til flest mulige børn for 10 mio. kr.? For at strække pengene blev de fleste køkkener ombygget til delvis produktion. Det er dyrere ikke at kunne producere mad fra grunden, hvorfor der er brug for en opgradering af køkkenerne, hvis kostprisen skal kunne holdes nede. Desuden er køkkenerne typisk ikke indrettet til børn, hvilket mange institutioner savner. Institutionskøkkenerne bør derfor opgraderes økologidagsordenen understøtter blot dette.
Økolog kan bruges som løftestang til højere madkvalitet og kompetenceudvikling blandt personalet. Desuden er erfaringerne fra andre kommuner, at det bliver helt nødvendigt pga. højere priser på råvarer at udnytte disse optimalt og således undgå madspild. Side 2 af 5 I modsætning til sidste afstemning om frokostordning i 2010 har Hvidovre Kommune nu: En politisk vedtaget madvision. Et institutionsområde der ser mulighederne i frokostordningen frem for udfordringerne. Erfaringer, der viser, at forældre ikke er afskrækket af at skulle betale for en madordning, men mange forældre ønsker økologisk mad, da de er bekymrede for pesticidrester i maden. Institutionskøkkener, der, i langt de fleste institutioner, er mulige at opgradere til fuld produktion. Handleplan for køkkener i 2012 Den seneste opgørelse af den politisk afsatte køkkenombygningspulje viser, at der er resterende midler i puljen for 2,84 mio. kr. Heraf er der forud disponeret midler til ombygning af køkkenet i Børnehuset Krebsen. De resterende midler er endnu ikke disponeret. Der ud over er der endnu ubrugte midler, ca. 4 mio. kr., på den pulje, der er afsat til istandsættelse og vedligeholdelse af Hvidovre Kommunes daginstitutioner i 2012. Det er således tanken, at Børne- og Ungeforvaltningen indleder en opgradering af institutionskøkkenerne allerede i indeværende år i samarbejde med kommunens institutioner og Teknisk Forvaltning. At institutioner og forældre allerede nu kan se, at der handles på køkkenerne, vil være vigtige for den kommende afstemning. Politiske beslutninger i Hvidovre Kommune Resten af dette notat er et historisk rids af de politiske beslutninger, der er truffet i Hvidovre Kommune vedr. frokostordning og køkkenombygninger. Folketinget vedtog d. 25. november 2008 loven om, at alle daginstitutioner senest d. 1. januar 2010 skulle tilbyde et sundt frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen. Madordningen skulle forældrefinansieres og loven gav mulighed for, at forældrebetalingen i daginstitutionerne kunne hæves til maksimum 30 % i modsætning til det gældende loft på 25 %. Eventuelle anlægsinvesteringer til eksempelvis bygningsmæssige tilpasninger skulle afholdes inden for kommunens samlede anlægsramme. Hvidovre Kommune udarbejde på den baggrund en række scenarier for, hvordan ombygningen kunne gribes an. Bevilling af midler til køkkenombygninger På baggrund af den vedtagne lov og i forbindelse med vedtagelsen af budget 2009 blev der afsat 10 mio. kr. i anlæg til brug for den forestående madordning. Anlægsbevillingen blev fordelt med 8 mio. kr. i 2009 og 2 mio. kr. i 2010. Anlægsrammen blev afsat på baggrund af tre fremlagte løsningsmodeller: 1. Fuld egenproduktion (estimeret til 45 mio. kr.)
2. Daglig leveret varm/kold mad (estimeret til 10 mio. kr.) 3. Daglig leveret madpakker (estimeret til 1 mio. kr.) Side 3 af 5 Model to blev valgt, og den differentierede model, som den efterfølgende blev kaldt, betød, at der kunne serveres alt fra varm mad fra det lokale køkken til leverede madpakker. Modellen betød også, at ordningen forankres lokalt, og at en række eksisterende køkkenfaciliteter kunne udnyttes. Målsætningen var, at kommunen inden for budgetrammen kunne servere den bedst mulige mad til flest mulige børn. På baggrund af beslutningen blev institutionernes faciliteter gennemgået for at finde den mest hensigtsmæssige ordning for den enkelte institution, og for derved at kunne foretage de nødvendige tilpasningsarbejder. Det blev samtidig besluttet, at afledte driftsudgifter og større elforbrug i forbindelse med madproduktionen skulle afholdes inden for institutionens egen ramme (KB 24/3 09). Overførsel af midler til Ejendoms- og Arealudvalget For at fremme projektets gennemførelse besluttede Kommunalbestyrelsen at anlægsbevillingen overføres til Ejendoms- og Arealudvalget (KB 24/3 09). Under kommuneforhandlingerne i juni 2009, blev det besluttet, at lovens ikrafttrædelse ændres til 1. januar 2011. Samtidig DUT-kompenseres kommunerne med 400 mio. kr., svarende til, at Hvidovre tilføres 3,5 mio. kr. Fællesmøde mellem SSU og EAU Den 25/8 2009 blev der afholdt fællesmøde mellem SSU og EAU. I mødet blev udvalgene fremlagt en orientering om planen for udbygningerne af køkkenerne, herunder to scenarier hvorefter ombygningerne kunne ske. Plan A: Alle midler blev brugt til decentrale køkkenombygninger, så 29 af 35 kommunale og selvejende institutioner fik ombygget deres køkken. Ombygningerne svarede til, at 1.627 børnehavebørn kunne bespises. De seks resterende institutioner var alle selvejende institutioner, og havde til sammen 275 børnehavebørn. Det var i disse institutioner ikke muligt, eller hensigtsmæssigt, at ombygge. Institutionerne skulle modtage mad fra ekstern leverandør. Plan B: Såfremt de seks institutioner skulle have mad leveret fra en kommunal leverandør, ville der være en forventet anlægsudgift på 2,7 mio. kr. til ombygning af de eksisterende centralkøkkenfaciliteter. Hvis dette skulle afholdes inden for rammen af de 10 mio. kr., betød det, at der ville være yderligere ni institutioner, svarende til ca. 600 børn, der ikke fik ombygget køkken (SSU 25/8 09). Beslutning om plan A eller B
Kommunalbestyrelsen besluttede i deres møde d. 27/10 2009, at der skulle arbejdes videre med model A, så alle 10 mio. kr. blev benyttet til ombygning af institutionskøkkener (27/10 09). Side 4 af 5 Godkendelse af ombygninger SSU godkendte i deres møde d. 1/2 2010 planerne om, hvordan ombygningen af køkkenerne skulle finde sted. Det betød, at 29 køkkener kunne ombygges, og 6 institutioner skulle have leveret madpakker. De seks institutioner var alle små selvejende institutioner. Ombygningerne blev inddelt i to etaper, hvor første etape var ombygning af 10 kommunale køkkener. Anden etape var de resterende kommunale bygninger samt ombygning af køkkener placeret i lejemål (SSU 1/2 10). Beslutning om at Krogstenshave også kan producere madpakker Kommunalbestyrelsen besluttede i deres møde d. 28/9 2010 at kapaciteten i Krogstenshaves køkken skulle udvides, så det også kunne rumme madpakkeproduktion. Beslutningen blev truffet på baggrund af den tidligere udarbejde analyse af, hvordan madpakkeproduktionen bedst kunne rummes i et af kommunens eksisterende centralkøkkener. I samme forbindelse blev det vurderet, hvilke anlægsinvesteringer, der var nødvendige i Krogstenshaves køkken, når køkkenet skulle levere mad til Dybenskærshave. Analysen belyste også, hvordan Hvidovre Kommune bedst muligt kunne sikre kvaliteten i alle kommunens måltider. I budget 2010 2013 blev der derfor afsat i alt 5 mio. kr. til kvalitetsløft af de kommunale måltider. Sagen beskriver endvidere, at udbygningen af Krogstenshave, til også at kunne håndtere madpakkeproduktion, kan holdes inden for anlægsbevillingen på 5 mio. kr., på nær 0,2 mio. kr. Der anvises ingen finansiering af de 0,2 mio. kr. (SSU 28/9 10). Bevillingstilpasning i forbindelse med frokostordningen Afstemningsresultaterne i børnehaverne betød, at der kun var én børnehave, der valgte frokostordningen til. Beslutningen havde en række økonomiske konsekvenser i forhold til de oprindelige beregninger, og DUT kompensationen fra staten. Der var tidligere truffet beslutning om, at der skulle afsættes midler til en administrativ medarbejder samt en kostkonsulent. Beslutningen om hvor stort beløb der afsættes hertil, bliver i dette møde revideret. I samme møde bliver det besluttet at de resterende DUT midler, der blev tilført kommunen i forbindelse med vedtagelse af loven, men som ikke blev brugt på mad pga. fravalg, reserveres til at dække de merudgifter der var i forbindelse med en vandskade på Krogstenshave.
Det betyder, at 3 mio. kr. overføres til dækning af vandskade på Krogstenshave i 2011. For årene fra 2012 og frem bliver det besluttet, at de 2,8 mio. kr. tilgår kassen (KB 29/3 2011). Side 5 af 5