Jens Evald Juridisk teori, metode og videnskab Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016
Jens Evald Juridisk teori, metode og videnskab 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Jurist- og Økonomforbundets Forlag/Djøf Forlag er godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet som pointgivende forlag i den bibliometriske forskningsindikator. For at en publikation kan opnå point, er kravet herfor, at forlaget skal benytte fagfællebedømmelse, hvilket vil sige, at en ekstern forsker har bedømt forskningens kvalitet inden værkets publicering. Publikationen er fagfællebedømt Omslag: Marianne Tingkov Tryk: Toptryk Grafisk, Gråsten Printed in Denmark 2016 ISBN 978-87-574-3560-3 E-bog ISBN 978-87-574-9998-8 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 Jurist- og Økonomforbundets e-mail: forlag@djoef.dk Forlag www.djoef-forlag.dk 2010
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 11 Kapitel 1. Om teori, metode og videnskab... 13 1. Emne... 13 2. Bogens emner... 14 Kapitel 2. Retssystemet og retskildelæren... 17 1. Grundloven og retssystemet... 17 2. Retssystemets systematik... 19 2.1. Systematik er orden... 19 2.2. Rettens systematiske inddeling... 19 2.3. Det dynamiske retssystem... 22 3. Retssystemets indre sammenhæng (kohærens)... 23 3.1. Den klassiske grundantagelse... 23 3.2. Kohærens gennem fortolkning... 24 3.3. Kohærens gennem retsprincipper og almindelige retsgrundsætninger... 25 4. Retskildelæren... 27 4.1. Retskildelæren i det 19. århundrede... 27 4.2. Retskildelæren i det 20. og 21. århundrede... 28 5. Ret og retskilder... 31 6. Rettens legitimitet... 32 Litteratur... 33 Kapitel 3. Lovgivningen og lovsproget... 35 1. Den hierarkisk opbyggede lovgivning... 35 2. Bestemmelsernes inddeling og anvendelsesområde... 35 3. Lovsproget... 37 3.1. Historik... 37 3.2. Lovgivningssproget... 38 3.3. Træk af den retspolitiske debat om lovgivningssproget... 40 5
3.4. Et forståeligt lovsprog for hvem?... 42 Litteratur... 43 Kapitel 4. Lovgivningsfortolkning... 45 1. Indledning... 45 2. Generelt om fortolkning... 46 2.1. Sprog, mening og fortolkning... 46 2.2. Forforståelsens betydning ved fortolkning... 46 3. Generelt om fortolkningsreglerne... 48 4. Sproglig analyse af lovgivningsteksten... 49 5. Bemærkninger til lovforslag... 54 5.1. Generelt om bemærkninger til lovforslag... 54 5.2. Ministerudtalelser... 56 5.3. Lovgivning i bemærkningerne... 57 5.4. Domstolene og bemærkningerne til lovforslag... 58 6. Efterarbejder... 59 7. Analogi- og modsætningsfortolkning... 59 7.1. Analogifortolkning... 59 7.2. Modsætningsfortolkning... 61 8. Fortolkning af grundloven... 62 9. Fortolkning af EU-lovgivning... 62 10. Fortolkning af traktater mv.... 65 11. Fortolkningshensyn... 68 12. Omgåelse af retsregler... 71 12.1. Den amerikanske lejer... 71 12.2. Karakteristika... 72 12.3. Omgåelse nationalt og internationalt... 73 Litteratur... 74 Kapitel 5. Retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og»forholdets natur«... 77 1. Indledning... 77 2. Generelt om retsprincipper og almindelige retsgrundsætninger... 77 3. Almindelige retsprincipper: Proportionalitet og ækvivalens... 79 3.1. Proportionalitet og retfærdighed... 79 3.2. Privatretten... 79 3.3. Offentlig ret... 80 3.3.1. Forvaltningsret... 80 3.3.2. Statsforfatningsretten... 81 3.3.3. Strafferetten og strafferetsplejen... 81 6
3.3.4. EU-retten... 83 3.3.5. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)... 83 4. Specielle retsprincipper: Privatretten... 84 4.1. Indledning... 84 4.2. Ækvivalensprincippet... 84 4.3. Venire contra factum proprium... 85 4.4. Uredelig retserhvervelse... 86 4.5. Loyalitetspligten... 87 4.6. Retsprincipper som selvstændigt retsgrundlag... 88 4.7. Retsprincipper som udfyldende normer... 91 4.8. Retsprincipper som modificerende normer... 92 4.9. Retsprincippernes binding af dommerskønnet... 93 4.10. Retsprincippernes retskildemæssige status... 93 4.11. Retsprincipperne og retsudviklingen... 94 5. Specielle retsprincipper: Offentlig ret... 95 5.1. Generelt... 95 5.2. Offentligretlige principper i privatretten... 96 6.»Forholdets natur«... 97 6.1. Hvad er»forholdets natur«?... 97 6.2. Konstruktionen af den retlige præmis... 98 6.3. Er»forholdets natur«en selvstændig retskilde?... 101 Litteratur... 101 Kapitel 6. Anvendelse og fortolkning af domme... 103 1. Indledning... 103 2. Præjudikat og præjudikatvirkning... 103 2.1. Historik... 103 2.2. Hvilke domme har præjudikatvirkning?... 104 3. Domsskrivning... 105 3.1.»Domme og kendelser skal ledsages af grunde«... 105 3.2. Om 1. instanssager... 106 3.3. Højesteret... 107 3.3.1. Fremgangsmåden... 107 3.3.2. Præmisserne... 108 3.3.3. Generelle eller konkrete præmisser?... 109 3.3.4. Dissens... 110 3.4. Den juridiske litteratur om udformningen af præmisserne ved de danske domstole... 111 4. Om domsanalyse... 113 7
4.1. Generelle synspunkter... 113 4.2. Den enkelte doms rækkevidde... 115 4.3. Domsanalyse i praksis... 117 4.3.1. U 1985.877 HD og U 1991.43 HD... 117 4.3.2. U 1973.694 HD, U 1996.1300 HD, U 2001.2065 HD og U 2011.984 HD... 120 5. EU-retlige domme... 123 5.1. Generelt... 123 5.2. Dommes indhold og opbygning (præjudicielle sager)... 123 5.3. Præjudikatvirkning... 125 5.4. Domsanalyse i praksis... 126 5.4.1. EU-Domstolens metode... 126 5.4.2. Festersen-dommen, C-370/05... 127 6. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol... 129 6.1. Generelt... 129 6.2. Dommes indhold og opbygning... 130 6.3. Præjudikatvirkning... 131 6.4. Domsanalyse i praksis... 132 Litteratur... 133 Kapitel 7. Privates praksis og sædvaner... 135 1. Indledning... 135 2. Privates praksis... 135 2.1. Aftalefriheden... 135 2.2. Standardaftaler... 135 2.3. Kollektive aftaler... 136 2.4. Foreningsretlige regler... 136 2.4.1. Foreningsfriheden og -begrebet... 136 2.4.2. Foreningsreglernes karakter... 138 3. Retssædvaner... 139 3.1. Generelt om sædvaner... 139 3.2. Kriterierne for dannelse af en retssædvane... 140 3.3. Retssædvane som lex generalis... 142 3.4. Retssædvaner i strid med loven... 143 3.5. Retssædvaner i praksis... 144 3.6. Retssædvaner i EU- og folkeretten... 147 Litteratur... 148 Kapitel 8. Retspolitik i praksis... 149 1. Indledning... 149 8
2. Domstolenes retsskabende virksomhed... 150 2.1. Retsskabelse og retspolitik... 150 2.2. Højesteret... 150 2.2.1. Grænserne for Højesterets retsskabende virksomhed 150 2.2.2. Forskellene og lighederne mellem Højesterets og lovgivningsmagtens retsskabende virksomhed... 151 2.2.3. Forudsætningerne for Højesterets retsskabelse... 152 2.2.4. Højesterets retsskabende virksomhed... 154 2.2.4.1. Indledning... 154 2.2.4.2. Generelle hensyn... 154 2.2.4.3. Hensynet til rets- og samfundsudviklingen... 155 2.2.4.4. Den dommerskabte naboret... 156 2.2.4.5. Familieret (Ugifte samlevendes formueforhold)... 159 2.3. EU-Domstolen... 163 2.4. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol... 164 3. Lovforberedende arbejde... 165 3.1. Indledning... 165 3.2. Betænkningens opbygning, kommissorium mv.... 166 3.3. Arbejdsgruppens overvejelser og retspolitiske analyser... 167 4. Retspolitik i juridisk forskning... 169 4.1. Indledning... 169 4.2. Retspolitik baseret på juridisk argumentation... 170 4.2.1. Retspolitik baseret på traditionelle retlige værdier... 170 4.2.2. Retspolitik baseret på»social teknologi«... 171 4.3. Retspolitik baseret på moral, politik, samfundsteori mv.... 172 4.3.1. Indledning... 172 4.3.2. Retspolitik baseret på moral... 172 4.3.3. Retspolitik baseret på rets- og samfundsteori... 173 4.3.4. Retspolitik baseret på sociale eller andre værdier... 173 Litteratur... 174 Kapitel 9. Komparativ ret... 177 1. Indledning... 177 2. Komparativ metode... 177 3. Komparativ ret i praksis... 178 3.1. Lovgivningsmagtens anvendelse af fremmed ret... 178 3.2. Anvendelse af fremmed ret ved domstolene... 181 4. Komparativ ret og juridisk forskning... 183 4.1. Indledning... 183 4.2 Fremmed ret og retspolitik... 184 9
4.3. Fremmed ret og gældende dansk ret... 184 5. Komparativ ret som systembygger... 185 6. Retsfamilier... 186 6.1. Indledning... 186 6.2. Den nordiske retsfamilie... 187 6.3. Den romanske retsfamilie... 189 6.4. Den tyske retsfamilie... 190 6.5. Den angloamerikanske retsfamilie... 191 6.6. Andre retsfamilier og religiøse retssystemer... 194 6.6.1. Andre retsfamilier... 194 6.6.2. Religiøse retssystemer... 194 Litteratur... 195 Kapitel 10. Om retsvidenskaben... 197 1. Retsvidenskaben i praksis... 197 2. Retsvidenskab, begreb, opgaver og metoder... 197 3. Den juridiske videnskab... 200 3.1. Den juridiske videnskabs opgave... 200 3.2. Den retsvidenskabelige metode... 202 3.3. Rationalitet og saglighed... 203 4. Jura og videnskab... 205 5. Niveau- og kvalitetsforskelle i retsvidenskaben... 207 Litteratur... 208 Domsregister... 211 Stikordsregister... 213 10
Forord Denne bog giver en grundlæggende indføring i juridisk teori, metode og videnskab. Bogen danner grundlag for undervisningen i faget retslære ved det juridiske studium på Aarhus Universitet, men kan i øvrigt læses af alle med interesse for retsvidenskabens arbejdsområde. De behandlede emner og temaer er valgt, fordi de er af betydning på tværs af forskellige juridiske fag og discipliner. Det kan udtrykkes på den måde, at emnerne og temaerne udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige fag og discipliner udgør den specielle del. Juridisk teori, metode og videnskab omfatter således det, der med et gammeldags udtryk kaldes retsdogmatik, hvorved traditionelt forstås en beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret. En jurist må kunne skelne klid fra kerne og kunne bortskære alt overflødigt, så kun de relevante argumenter, kendsgerninger, regler mv. står tilbage. Med andre ord må man kunne håndtere den juridiske ragekniv. Maj 2016 Jens Evald 11