BNBO: Arealkortlægning



Relaterede dokumenter
Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO)

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

»Grundvandsbeskyttelse i praksis

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Ekstensivering af lavbundsarealer

Grundvandsbeskyttelse: Kompensation til lodsejere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

Dyrkningsaftaler på Nordals

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Landbruget og landskabet

Arealkortlægning og forureningstrusler

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Naturstyrelsen december 2013

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Arealkortlægning og forureningstrusler

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

NB: KUN DE HVIDE FELTER SKAL UDFYLDES DE ANDRE INDEHOLDER FORMLER BILAG NSTmarts 2011 ark VMPIIvådområdeprojekt, kvælstofberegning Projekt: Hjeds Sø

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Landbrugspakken hvad koster den vandforbrugerne?

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Sådan dokumenterer du, at du er aktiv landbruger

Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

BNBO OG LANDBRUGSDRIFTEN

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Afgørelsen er truffet efter 31 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 1.

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type

Møde 26. marts med de almene vandværker i Syddjurs Kommune om indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse

Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Navn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Overvågning af nydannet grundvand i Jammerbugt og Samsø Kommuner

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Dyrkningsaftaler. Christian Thirup, ekspertisechef,

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Trin for trin-guide til Fællesskema 2017

10-tilladelse til husdyrproduktionen på. Sejstrupvej 7a, 7840 Højslev. Stor race kvier 7-26 mdr.

HVAD BETYDER DEN POLITISKE AFTALE OM BNBO FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN, SET FRA ET VANDVÆRKS PERSPEKTIV STINE BISGAARD, PLANLÆGGER, HOFOR

Sådan søger du grundbetaling under artikel 32

Vejledning til Dyrkningsaftale

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Udbyttedokumentation Skema A1, 2011

DLBR Mark / Mark Online Premium. Upload til Fællesskemaet 2012 under Tast selv service.

Sådan dokumenterer du, at du er aktiv landbruger

Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Konvertering af ha landbrugsareal til varigt naturareal

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Fosforlofter Kort opsummering. Hver gødningstype sit krav. Husdyrproduktionens fosforloft

Indsatsplanlægning med Internettet som platform

Anmeldelse af skift i dyretype efter bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 31. Ashøjvej 10, 7760 Hurup 4.

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

Tilsyn med landbrug og pelsdyrfarme i 2012, Del 1/3

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Nedrivning - af byggeri (herunder enfamiliehuse, etagebyggeri og avls- og driftsbygninger m.v.)

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript:

BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover screenes BNBO for punktkilder i form af landbrugsrelaterede anlæg såsom stalde/driftsbygninger, gårdspladser og beboelser. Landbrugsarealet bliver klassificeret efter afgrødeforhold, som har indflydelse på erstatningsbeløb i forbindelse med et eventuelt påbud om pesticidfri dyrkning. Rammebeløb for erstatninger dækker værdiforringelsen af driftsarealer opstået ved påbud om pesticidfri dyrkning. Beløbene er engangsbeløb og tager udgangspunkt i gennemsnitlige værdifastsættelser af landbrugsjord og erstatningsniveauer i nuværende tinglyste aftaler hvoraf flere er afgjort i taksationskommisionen. Beløbene tager ikke hensyn til evt. brugsspecifikke engangsomkostninger forbundet med en evt. deklaration såsom f.eks. driftstab i omstillings-perioden, hegning, såning af græs eller udgifter til sagkyndigt bistand eller. Udgifter til disse poster er sagsspecifikke og ikke kvantificerbare ud fra registre og databaser, men vil dog typisk kun udgøre forholdsvis lille del af erstatningen. Rammebeløb for erstatninger beregnes for landbrugsarealer opdelt efter afgrøder i omdrift og vedvarende arealer. Herudover beregnes erstatningsbeløb for arealer under skov og tilplantninger med juletræer/pyntegrønt. For gårdspladser og evt. villagrunde beregnes en engangserstatning pr. grund. Ud over kortlægningen af landbrugsarealer screenes registre for landbrugsrelaterede anlæg. Beboelser med tilknyttede aktive driftsbygninger klassificeres som landbrug (potentielle vaskepladser). Tilsvarende screenes arealet for erhvervsmæssige husdyrhold og opbevaringsanlæg for husdyrgødning. For landbrugsmæssige anlæg estimeres der ingen rammebeløb for erstatninger. Beregninger over udvaskningsniveauet for nitrat er foretaget i værktøjet CTzoom udviklet af ConTerra. Beregninger herfra benyttes bl.a. af Miljøstyrelsen til landsdækkende kortlægninger af udvaskningsniveauet. I CTzoom er alle for beregningerne relevante landbrugsregistre, jordbundskort og beregningsparadigmer tilgængelige og flettet på bedrifts- og markniveau. Udvaskningsniveauet beregnes ud fra en nettobalance over input- og outputposter. Den potentielle udvaskning (mg NO 3 /l) beregnes ud fra N-overskuddet på markniveau (kg N/ha) og nettonedbøren beregnet med WATCROS-modellen. Datagrundlag Anvendt kortmateriale Bemærkning BBR Udtræk primo 2013 CHR Udtræk 2. kvt. 2013 Matrikelregister Udtræk 1. kvt. 2013 GLR Senest tilgængelige data FOT-10 Senest tilgængelige version Gødningsregnskaber Senest tilgængelige version

Indhold af regneark Faneblad: Forside Dette faneblad indeholder information om områdets navn og det interne nummer der bruges til information ved ConTerra, samt områdets samlede areal. Disse informationer tages for den leverede afgrænsningsfil. I tabel 1 er der på baggrund af klipning fra teknisk grundkort (FOT-10 kortet), opsummeret arealanvendelsen for det pågældende område. Typen mark er den del af området der findes markregistreringer for i enkelt betalings ansøgningerne for det pågældende år. Typen uspecificeret er en angivelse af det areal som ikke findes i en af de øvrige klasser. Faneblad: Kort I fanebladet kort er der vist 2 kort, Begge kort er lavet i høj opløsning, således at de kan kopieres til andet dokument uden kvalitetsproblemer. Det øverste angiver på baggrund af et orthofoto afgrænsning af BNBO, grænser for matrikler samt angivelse af ejendomsgrænser. Endvidere er matrikelnumre og ejendomsnumre angivet på kortet Det nederste kort angiver på baggrund af et orthofoto afgrænsning af BNBO, Ejendomsgrænser fra matrikelkortet samt arealanvendelsen fra FOT-10 klippet med markpolygoner fra enkeltbetalingsordningen.

Faneblad: Tabel2 Faneblad 2 /Tabel2 er beregnet til at give et overblik over den overordne arealfordeling på ejendomsniveau, samt en opsummering af antal husdyrhold, gårdpladser og parcelhuse der findes indenfor området. Information om Ejendoms-nr kommer fra en geografisk klipning med matrikelkortet, hvor der via kobling til OIS identificeres hvem der ejer ejendommen. Indholdet i kolonnerne Økologisk, Omdrift, Vedv., samt Juletræer kommer fra enkeltbetalingsordningen. Arealet i kolonnen Skov er summen af de arealer der i enkeltbetalingsordningen er angivet som skov og de arealer der i FOT-10 kortet er angivet som skov. Endvidere Bliver antallet af Parcelhuse opgjort ved en optælling af ejendomme der i OIS er angivet som en familie beboelser. Gårdspladser er opgjort for de adresser hvor der er angivet en ejendom med typen landbrug. Husdyrhold er fundet ved en geografisk udvalg af de CHR numre der findes i området. Definitionen af typen landbrug er de arealer hvor der er findes en markregistrering i enkeltbetalingsordningen. Faneblad: Tabel3 Faneblad 3 /Tabel3 er beregnet til at give et overblik over hvilke marker der ligger på hvilke matrikelnumre. Endvidere er der angivet hvem der driver de konkrete marker. Indholdet i kolonnerne Økologisk, Omdrift, Vedv., samt Juletræer kommer fra enkeltbetalingsordningen. Arealet i kolonne Skov er summen af de arealer der i enkeltbetalingsordningen er angivet som skov og de arealer der i FOT-10 kortet er angivet som skov. Angivelserne af Navn og Adresse på brugeren af markarealerne kommer fra enkeltbetalingsordningen.

Faneblad: Tabel4 Faneblad 4 /Tabel4 er beregnet til at givet et oversigt over kvælstofs overskuddet og erstatnings beløbene på de enkelte lodder. Endvidere er det muligt at justere i hvornår hele marker skal medtages i erstatningsberegningen. Indhold af de enkelte kolonner: Ejendoms-nr, Matr Nr og Marknr fremstår som beskrevet under tabel 2 og 3. Kvælstofsoverskud, er angivet som totalt Kg N, dels for marken som helhed og dels for den del af marken der ligger indenfor BNBO grænsen. Overskudet er beregnet på markniveau som et gennemsnit af de seneste 2 års markdrift i det omfang at marken drives af samme landmand. Hvis marken har skiftet ejer tages kvælstofsoverskuddet fra det seneste år. Erstatningsbeløbene er udregnet på baggrund af de beløb der står i tabel 6 og regnet for marken/lodden som helhed i forhold til de enkelte tiltag. Kollonen Tiltag angiver som der skal regnes erstatning på hele marken eller kun den del der er indfor BNBO. Værdieren 1 og 2 justeres i henhold til den % sats der skrives i det gule felt. Faneblad: Tabel5 Faneblad: Tabel6

fdgfdggfgdg