Innovation i og af skolen Af Jan Grønnebæk, lektor, i samtale med Marianne Thrane, pæd. konsulent Innovationsbegrebet er i en offentlig sammenhæng i hvert fald i Danmark, en forholdsvis ny foreteelse. Før 2005 var der ikke skrevet og talt meget om innovation i offentlige virksomheder. Men innovationsbegrebet har længe været kendt i den private sektor faktisk siden 1930 erne. Her lancerede den østrigske økonom Joseph Schumpeter første gang innovationsbegrebet som et koncept for, hvordan virksomheder kan udvikle deres indtjeningsmuligheder. Se samtalen på video på www.liviskolen.dk 6
Skolen skal både forandres og være, som den er. Marianne Thrane er lærer og pædagogisk konsulent i VIA, EVU-divisionen Jan Grønnebæk er master i ledelse og organisationsudvikling og lektor i VIA, EVU-divisionen Globalisering og kvalitet - Hvorfor kommer begrebet ind lige præcis nu? - Der kan være flere grunde til det. Innovationsbegrebet har fået en voldsom opblomstring i 2000-tallet, fordi man med henvisning til globaliseringen har været på jagt efter, hvordan vi kan optimere vores indtjeningsmuligheder og hvordan vi kan sikre, at vi stadigvæk kan have en velfungerende privat og offentlig sektor. I den offentlige sektor blev det aktualiseret med regeringens kvalitetsreform, som så lyset omkring år 2006, og det er ydermere motiverende, at vi i den offentlige sektor har færre hænder til at løse opgaverne, samtidig med at borgerne har større krav til kvaliteten af de offentlige ydelser. Disse problemer kan løses, siger regeringen, hvis vi i den offentlige sektor viser os innovative. Vi kan altså ikke gøre det, vi plejer og så få en øget kvalitet med færre menneskelige ressourcer til rådighed. - Og hvis vi så skal tænke innovation ind i en skolesammenhæng, hvordan kan vi så forstå det? - Ja, skolen er en gammel institution i et dansk sammenhæng. Hvis hr. Jensen blev frosset ned for 100 år siden og han vågnede i dag, så ville det eneste han kunne genkende, være klasseværelset, fordi det er uforandret gennem de 100 år. Mange vil jo sige, at skolen er en supertanker, som er svær at vende, selvom der er gjort mange 7
Elevplaner kan være innovation for nogle, men blot en forandring for andre. 8 forsøg og der gøres mange forsøg i disse år. Når man taler om innovation af skolen, kunne et bud være et koncept som outdoor learning, altså udendørs skole, hvor man ikke bare flytter skolen ud i naturen, men hvor man flytter undervisning og læring ud i det omgivende samfund. Det er egentlig ikke en ny tanke, men det er konceptualiseret og der er nogle mennesker, der arbejder seriøst på at udvikle dette område. Når vi taler om innovation af skolen, er der et indbygget paradoks i den forventning, for skolen er en såvel kulturbevarende som en kulturskabende institution. Derfor er det begrænset, hvor meget man rent innovativt kan gå til værks, hvis man vil lave om på skolen, for så er skolen jo ikke længere den skole, vi kender. - Hvem ser det paradoks? - Jeg ved ikke, om man er opmærksom på fra politisk hold, det er man sandsynligvis. Man står i et paradoks, fordi man på den ene side gerne vil, at skolen skal forandres forholdsvist dybt, men på den anden side ikke kan forandres, for så ville den måske miste en af sine primære funktioner. Skolen skal være ens og dog forskellig - Det vil sige, den skal bevare en form for genkendelighed eller enslighed? - Det er et andet problem eller dilemma ved innovationsbegrebet, at innovation tit er en lokal foreteelse. Så hvis man taler om at innovere det samlede skolevæsen i hele Danmark, så ville man nok støde mod innovationsbegrebets definitionsmure, fordi innovation defineres som en handling og et produkt, der af en bruger opfattes som en forbedring og en værdiforøgelse. Hvis vi nu tager f.eks. elevplanerne, så kan man jo sige, at elevplanerne er innovative, men det kommer jo igen an på, hvem der arbejder og kigger på elevplanen. Mange vil sandsynligvis sige, at elevplanen blot er en forandring, det er hverken en forbedring eller en innovation. Det er en løsning på et problem som måske ikke er der. Andre ville sige, at det da var mægtig interessant med den elevplan, det kan vi godt se noget fornuftigt i, for det passer jo som hånd i handske med det problem, vi har stået med. - Så for nogle vil det være en forbedring, for andre vil det måske være innovativt og de ville sige, hold da op, her har vi simpelthen løsningen på noget, som kan give os skridtet videre til vores arbejde med børn og kontakt med forældrene. Hvorvidt noget er innovativt er i høj grad op til de mennesker, som skal benytte sig af det innovative outcome. Derfor kan man ikke bare generalisere og sige, at nu indfører vi elevplaner og så er det innovativt på alle skoler til alle tider, i hele Danmark. - Vi har dermed at gøre med et generaliseringsproblem. Jeg tror på at lærere er et af de mest innovative folkefærd i Danmark. Det ligger i det at være en god lærer at være innovativ, fordi man hver eneste dag og hver eneste time skal forholde sig til problemer som måske er kendte, men som skal løses i en ny kontekst og på en ny måde, så det giver et nyt barn en oplevelse af at have set og lært noget i dag. Lærere er innovative allerede - Så innovation findes allerede i skolen? - Ja, den findes i rigt mål, men det er sjældent, at de innovative løsninger konceptualiseres, og det er måske en af skolens svagheder og en af lærergerningens svagheder, at man arbejder fra hånden til munden. På den anden side er det en utrolig styrke. Lad os tage et konkret eksempel: I går faldt Orla ude i skolegården og læreren skulle trøste Orla, det lykkedes, og Orla var glad igen og kunne være med i undervisningen. I dag falder så Yrsa i skolegården og læreren skal trøste, læreren tænker at måden der blev trøstet på i går lykkedes, men der er ingen garanti for at den også virker på Yrsa, altså kan det være far-
Lærere er et af de mest innovative folkefærd i Danmark. ligt at konceptualisere og tro at vi kan gøre enkeltstående gode handlinger til generelle gode handlinger. - Har det også noget at gøre med vores søgen efter evidens? - Det har i hvert fald meget med vores søgen efter best-practice at gøre, fordi best-practice også rummer den fælde, at vi får udviklet nogle meget standardiserede produkter, som ikke kan favne den kompleksitet, som er i de lokale kontekster, hvor opgaverne skal løses. Evidensbegrebet er en lille smule anderledes. Her kan vi igen bruge et lidt absurd eksempel og sige, at der er forholdsvis høj grad af evidens for, at spanskrøret havde en vis effekt. - Men det forleder os jo ikke til at genindføre spanskrøret, forhåbentlig da. Evidens er ikke problemfrit, det er ikke ubetinget godt, at noget er evidensbaseret, for det skal ses i en bestemt kontekst. Selv om vi mener, at noget er godt nok, er det muligt, at vi skulle gøre noget andet i virkeligheden. Man handler i en konkret sammenhæng - Så er vi jo tilbage igen til innovationstænkningen - Ja, og på den måde er innovation en proces, hvor vi hele tiden, når vi arbejder med mennesker, må tænke: Jamen, hvordan kan vi gøre det her bedre. Vi kan ikke stille os tilfreds med, at det nu er godt nok, vi må konstant være på jagt efter, om det her kan gøres bedre. - Det betyder ikke, at alt hvad man foretager sig i skolen hele tiden skal være innovativt. Der har været nogle slogans inden for det private, som hedder Innovate or die, og her er der en, der laver lidt om på det slogan og siger Innovate and die, for vi kan jo risikere at komme til at løbe os selv ihjel, hvis vi hele tiden vil lave om. - Det er der selvfølgelig ingen grund til, fordi langt hen af vejen er det jo rigtig godt, det vi laver, så det handler også om at få identificeret, hvad er det for nogle udviklingsprojekter vi har og hvor det er, vi kan sætte ind. Alle skal heller ikke hele tiden være involveret i innovationsarbejdet. Det kan på en skole gå på skift, det kan være enkelte team eller enkelte lærere, der arbejder med innovative projekter. Regeringen og mange andre er særligt opmærksomme på, når en lærer har fundet noget, der er rigtig godt, så skal det kunne overføres fra skole x til skole y, og det er egentlig et problem. Det kunne jo være ønskværdigt, hvis vi kunne lave så stærke og gode koncepter og rulle dem ud over hele linjen, så vi havde løsningen. Det er bare sjældent sådan i virkeligheden, fordi der en vis modvilje i at overtage andres koncepter, man vil helst selv gøre tingene, selvgjort er velgjort. Det kan der også være en ret god ide i, fordi det jo ser forskelligt ud fra 1.a på x-skole til 1.a på y-skole. Prejekt: Hvad er problemet? - Er innovation noget der sker, eller er det noget der skal iscenesættes? - Der findes tilsyneladende ikke nogen egentlig formel for innovation, men der findes en lang række gode råd, som man kan tage med sig, når man vil arbejde med innovation. Et af de allerbedste råd kommer Lotte Darsøe med i bogen Findes der en formel for innovation?. Hun siger, at vi er meget vant til at arbejde projektorienteret, hvor vi er målsøgende. Når vi arbejder med innovation, kan det være en fordel, at vi kaster os ud i et prejekt, hvor vi er meget målrettede på, hvad det er for et problem vi ønsker at løse. Ellers risikerer man at kaste sig ud i en målsøgende proces, som måske ikke er den bedst mulige løsning på det problem. Lotte Darsøes model viser, at når vi arbejder i prejektet, arbejder vi i princippet med en diamant. Vi arbejder med diamantens fire hjørner som en 9
Der er høj grad af evidens for at spanskrøret virker, men vi genindfører det forhåbentlig alligevel ikke. Innovationsmodel Koncepter Ikke-viden Viden Relationer 10 dynamisk proces, fordi vi arbejder i spændingsfeltet mellem den viden vi har og den ikke-viden, vi har til rådighed. Der er hele tiden en masse ting, som vi ikke ved, og sandsynligvis også en masse ting, som vi ikke ved, at vi ikke ved. Lad os igen tage elevplanen, hvis vi siger, at den er løsningen, hvad er det så for et problem elevplanen er løsning på, og hvis det er løsningen på det problem, er det så også den bedste. For at identificere problemet bedst muligt er vi nødt til at gå i lag med vores ikke-viden, så derfor må vi arbejde med de relationer, som er til rådighed i en innovativ proces. Konforme grupper skaber ikke innovative løsninger. Der er nødt til at være en vis divergens i gruppen. Det kan fx være godt at sætte en naturvidenskabsnørd sammen med en teolog, og en astronaut sammen med en kirkegårdsgraver. Det er vigtigt, at kunne se problemer fra mange forskellige sider for at vi kan finde frem til nogle løsninger. Når vi får gode ideer, bliver det ofte ved de gode ideer. Derfor siger Lotte Darsøe, at det er vigtigt at konceptualisere de gode ideer. Byg det i legoklodser, lav nogle tegninger, altså se hvordan det ser ud. Prejektet rummer muligheden for at lave fiasko og vi er nødt til at acceptere, at for hver god løs-
I prejektet arbejder vi med de ting, vi ikke ved. ning finder vi 100, som er decideret dårlige. Det er farligt, når man arbejder live on stage, så derfor kan det være godt at lave nogle mentale rum, hvor det er muligt at arbejde på en måde, hvor vi kan tillade os at fejle. Det at vi nødvendigvis må kaste os ud i noget, der ikke altid lykkes, er sårbart, når vi er bundet op på altid at være succesfulde. Man taler om, at man vil 0-fejl-kulturen til livs og samtidig taler man sikker drift. Det er meget vanskeligt at håndtere, og vi befinder os i dilemmaets zone, forbi vi skal kunne håndtere både 0-fejl og innovationer på samme tid. Innovation indeholder kreativitet - Er innovationstilgangen et forsøg på at reinstallere noget kreativt, som måske har været forsvundet fra skolen de senere år? - Kreativitetsbegrebet er en vigtig dimension i innovationsbegrebet, men innovationsbegrebet rummer et produkt, der skal vurderes af en bruger, og det gør kreativitetsbegrebet ikke nødvendigvis. Jeg kan være kreativ og så kan jeg selv være tilfreds med det, nu har jeg tegnet det her billede, og det synes jeg selv er smadder godt dejligt! Kreativitet er ikke rettet mod en omverden, men at arbejde kreativt er en utrolig vigtig del af det at arbejde innovativt. - Skolens ledelse er en del af innovationen, men skolens elever er mindst lige så vigtige. Jeg tror absolut på, at man kan geninstallere kreative processer i skolen, altså få det up-to-date, hvor mange af de kreative fag i skolen jo har været rundet af industrikulturens syn på, hvad der var vigtigt, fx den gode håndværker og den gode husmor. Her kan innovationsbegrebet måske ændre synet på kreativiteten i skolen og nødvendigheden af at kunne arbejde med, som de siger i Ikast, at der er børn der har kloge hænder. De skal også have lov til at udfolde sig, så det ikke kun er de bogkloge, som bliver hørt og set i skolen. Der har vi også muligheden for at arbejde med ikke-konforme grupper i en børnesammenhæng i skolen, forbi de har forskellige kompetencer. Mange prøver jo at koble Gardners idéer om intelligens med innovationsbegrebet, hvor man netop siger, hvis vi sætter børn sammen med forskellige intelligenser, får vi måske nogle bedre processer ud i den anden ende. At det så nogen gange kan gå modsat, det er jo en anden sag. - Hvordan skal en skole gå i gang med det, hvis de har lyst til at lave innovation i skolen? - En række almindelige folkeskoler i Danmark arbejder meget seriøst med innovationsprojekter. Man kan søge på nettet og finde skoler, der arbejder på den her måde og til en vis grad stiller sig til rådighed for, at man kan komme og tale med dem og besøge dem og høre om deres erfaringer. Der findes forskellige, også web-baserede, portaler og sites som også understøtter et arbejde med innovative processer, EMU som jo er kendt for Enis skolen, rummer en side omkring innovation og iværksætteri. Der er også en side, der hedder abc-innovation og der findes en lang række andre gode muligheder for at kaste sig over det. Der er siden 2005 sket en eksplosion i udgivelser, der handler om innovation i den offentlige sektor, en lang række af dem er ikke skole specifikke, man handler om, hvordan man kommer i gang, hvad det er for nogle håndgreb som er vigtige at have med sig, når man arbejder med innovationsprocesser. Referencer: Om Joseph Schumpeter: ( http://en.wikipedia. org/wiki/joseph_schumpeter) Darsø, Lotte: Findes der en formel for innovation? (http://steen.acu-vejle.dk/ic/pdf_filer/ findes_der_en_formel_for_innovation.pdf ) Abc-innovation: ( http://www.abcinnovation.dk/) 11