Konkret anvendelse af kronikerdata som ledelsesværktøj og i kvalitetsmonitorering Sundhedsfaglig gruppe: Hvordan videreudvikles datasættet til at være et aktivt værktøj for patient og sundhedsfaglige, og hvorledes kan datasættet indgå i kvalitetsmonitorering? 19. marts kl. 10.00-15.00 i Aalborg
Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer Region hovedstaden udviklet en samlet evaluerings- og analysemodel til løbende kvalitetsmonitorering af forløbsprogrammer i Region Hovedstaden. Evalueringsmodellen fremkommer med en lang række resultater vedrørende kvaliteten og effekten af de samlede sundhedsfaglige indsatser for mennesker med kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. Effekten af: Forløbsprogrammer Følge-hjem-ordning Ringe-hjem-ordning Forløbskoordinatorordninger Andre indsatser
1/1-2012 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer for koniske sygdomme Populationen 2012 Kronikerpopulationernes udvikling frem til 2012 for hele regionen Organisation Hospital Almen Praksis Kommuner Effekt på patientniveau NIP indikatorer, rehabiliteringsindikatorer Effekt på patientniveau NIP indikatorer fra datafangstmodul Effekt på patientniveau Rehabiliteringsindikatorer Data udveksles mellem organisationer 1/1-2010 Kronikerpopulationerne beskrives i 2010 for hele regionen
Hvilke data er identificeret som mulige rapporteringsinteressante? NIP indikatorer Rehabiliteringsindikatorer Forekomsten og udviklingen af 11 kroniske sygdomme Forbrug og forbrugsmønstre for en række sundhedsydelser i regionen planlægningsområder og kommuner Baseline for forbrug af udvalgte sundhedsydelser Omkostninger og meromkostninger for borgere med kroniske sygdomme i Københavns kommune
Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i bydelen Vesterbro/Kongens Enghave i 2009
Borgere med diabetes og KOL i Bornholms regionskommune i 2009
Samlede tilfælde af leddegigt og nye tilfælde blandt borgere i kommunerne i 2010
Henviste patienter til sammenhængende rehabilitering på hospitaler i 2011 Hospitaler Amager Bispebjerg Bornholm Frederiksberg Frederikssund Gentofte Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre I alt ca. Henviste til KOL Rehabilitering Henviste til Diabetes Rehabilitering Henviste til Hjertekar Rehabilitering 80-100 250 0 85 365 542 14 14 190?? 200 105 0 350 179 233 530 41 224 188 25 0 122 70 0? 116 8 0 80 520? 805 1614 2122
KOL opsummering - godt på vej men langt til målet I Region H har 1990 (805 på hospitaler og 1185 i kommuner) borgere modtaget et sammenhængende rehabiliteringstilbud i 2011. I kommunerne er det en stigning på 32 procent i forhold til 2010. Ifølge professor Peter Lange opfylder 19.000 borgere i Region H kriterierne for fysisk træning i forbindelse med rehabilitering. Dvs. kun 10% af dem, der anbefales at få et rehabiliteringstilbud i forløbsprogrammerne modtog et tilbud i 2011 Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Eksempel på tværsektoriel ledergruppe i Region Hovedstaden Samordningsudvalgene (SU) en etableret formaliseret samarbejdsstruktur for at sikre, at sundhedsaftalerne bliver det ønskede dynamiske koordinations- og kvalitetsudviklingsværktøj. Dette kan tolkes således at SU skal sikre at de aftaler der er indgået på blandt andet kronikerområdet vedrørende implementering og anvendelse af forløbsprogrammerne er tilfredsstillende baseret på en række allerede definerede kvalitets standarder og indikatorer. Det må også forventes at der heri findes et ønske om en ressourcemæssig fornuftig udnyttelse af sundhedsvæsenets ydelser baseret på LEON princippet.
Behovet for information er forskelligt for forskellige målgrupper Behov for information er relateret til ansvarsområder for de forskellige aftagere dvs. formen, hyppigheden og support ved rapporteringen er forskellig for målgrupperne. Målgrupper: Koncerndirektionen Den administrative Styregruppe Samordningsudvalgene i de fire planlægningsområder, Hospitalsdirektioner Klinikledelser Ledelser i kommunerne Lægelag (almen praksis) Videndelingsmøder Patienter Andre?
Rapportering af resultater fra Evaluerings- og analysemodel Hvordan skal indhold, form, hyppighed, anvendelse, etc. af modellens forskellige resultater udformes i forhold til brugerne? Køn Mand Kvinde 52,1 47,9 10.863 9.990 41,7 58,3 7.022 9.821 Alder 16 34 år 35 44 år 45 54 år 55 64 år 65 79 år 80+ år 4,4 7,2 15,2 26,6 35,3 11,3 915 1.500 3.167 5.538 7.369 2.364 12,4 16,9 23,7 34,3 12,6 2.094 2.849 3.991 5.783 2.126 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 43,6 45,2 8,0 3,2 8.490 8.801 1.562 623 44,2 42,7 9,3 3,8 7.077 6.828 1.495 603 Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 32,7 5,3 12,6 49,4 6.671 1.085 2.570 10.083 33,3 4,4 13,1 49,2 5.517 737 2.169 8.162 Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 31,3 52,5 16,2 6.525 10.956 3.368 35,9 46,8 17,3 6.047 7.880 2.912 Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke vestlige lande 79,8 3,2 17,0 16.636 664 3.553 90,3 3,3 6,4 15.205 556 1.082 0 25 50 75 100% 0 1 0 25 50 75 100% 0 1
Inddatering og registerdata Driftssystemer Kommunal inddatering/ genbrug Hospital inddatering/ genbrug Praksislæge inddatering/ genbrug NIP LPR CPR Sygesikr ing LAB DAMD Andre Analyseportalen Extract Transform Load Grunddata Kvalitets inddatering Databehandling Rapportering Faste rapporter til alle rapporterende enheder i: kommuner almen praksis hospitals Dynamiske rapporter til alle rapporterende enheder i: kommuner almen praksis hospitals Indikatordatasæt Frequency Datasæt til Percent sektorspecifikke Overensstemmels ledelsesinformationssystemer eller e mellem LPR og NIP dataanalyse Patient rings- 1.310 23.74 Supple Kun i LPR I LPR og NIP -liste skema 3.449 62.52 diabetes Kun i NIP diabetes 758 13.74 Emailbaseret? Brugeradgang til AP Brugeradgang via egne systemer Kommunal rehabilitering monitorering Hospital rehabilitering monitorering Praksislæge rehabilitering monitorering Tværsektoriel forløbsmonitorering af rehabilitering
Rehabiliteringsdatabasen
Tværsektoriel klinisk generisk rehabiliteringsdatabase Rehabilitering er en central del af forløbsprogrammerne, men aktuelt registreres denne indsats ikke systematisk. En rehabiliteringsdatabase kan monitorere implementering og effekt af rehabilitering på tværs af sektorerne. Flere samordningsudvalg efterspørg specifikt en fælles database som forudsætning for videndeling og kvalitetssikring af forløbsprogrammerne.
4 hovedscenarier for indberetning af kvalitetsdata til rehabiliteringsdatabasen Dedikeret skemaindberetning Suppleringsskema med indbygget genbrug af data Dataoverførsel fra et sygdomsspecifikt produktionssystem Dataoverførsel fra alle relevante produktionssystemer i organisationen 1 2 3 4 Gammeldags måde at indberette på. Afkoblet arbejdsgange i patientbehandlingen Ingen genbrug af data, mange dobbeltregistreringer Eksempel: KMS Nyudviklet måde hvor data genbruges i videst muligt omfang fra primære datakilder, herunder LPR Afkoblet arbejdsgange i patientbehandlingen Genbrug af data i videst muligt omfang Afprøvet Eksempel: i AP forskellige suppleringsskemaer sammenhænge i DM2 og er vanskelig, da den stiller krav til produktionssystemernes data Integreret med arbejdsgange i patientbehandlingen Genbrug af data til kvalitetsmonitorering, men der kan være behov for supplerende data Eksempel: KOALA og DIABETES RASK Kæmpe opgave, der endnu ikke er realiseret nogen steder. Integreret med arbejdsgange i patientbehandlingen Fuldstændig genbrug af data til kvalitetsmonitorering Fremtidigt muligt eksempel: sundhedsplatformen
Plan for Pilotfasen KOL med KOALA og AnalysePortalen DM2 med Suppleringsskemaer og AP Gentofte hospital Lyngby-Tårbæk Kommune Bispebjerg Hospital Københavns Kommune Frederiksberg Hospital Frederiksberg Kommune Kan det lade sig gøre? Bispebjerg Hospital Københavns Kommune Hvidovre Hospital Vestegns omegnskommun(er) Kombiner med anvendelse af suppleringsskemaer (scenarie 2 og 3)? Inddragelse af flere indberettende enheder? Erfaringer med rapportering Systematisk indsamling af implementeringserfaringer hvad skal der til for at kunne monitorere den tværsektorielle rehabiliteringsindsats? Behov for DM2-produktionsdata (kombiner scenarie 2 og 3)? Inddragelse af flere indberettende enheder? Erfaringer med rapportering POC Demonstration 1/5 1/7 1/1
Udvikling og afprøvningsplan Udvikler suppleringsskemaer og afprøver suppleringsskema-metoden i DM2 (indberetningsscenarie 2). Udvikler løsning til indberetning af data fra produktionssystem og afprøver metoden i KOL (indberetningsscenarie 3). På baggrund af indhøstede erfaringer fra Proof of Concept kan overvejes muligheder for at kombinere de to løsningsmåder fremadrettet.
Rehabiliterings indikatorer KOL Minimumsstandarder Procesindikatorer Resultatindikatorer Sammenhængende rehabiliteringsprogram Rygeafvænning Andel henviste som gennemfører rehabiliteringsprogram Andel henviste som gennemfører rygeafvænning Fysisk funktion Shuttle walk test Rejse-sætte-sig Livskvalitet Udestår Andel med rygestop efter 6 måneder Sygdomsspecifik patientuddannelse Fysisk træning Standardiseret træningsprogram Andel som gennemfører patientuddannelse Andel henviste som gennemfører træningsprogram Fysisk funktion Shuttle walk test Rejse-sætte-sig
Rehabiliterings indikatorer type 2 diabetes Minimumsstandarder Procesindikatorer Resultatindikatorer Sammenhængende rehabiliteringsprogram Rygeafvænning Andel henviste som gennemfører rehabiliteringsprogram Andel henviste som gennemfører rygeafvænning Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig Livskvalitet Udestår Andel med rygestop efter 6 måneder Sygdomsspecifik patientuddannelse Fysisk træning Standardiseret træningsprogram Diætbehandling Andel som gennemfører patientuddannelse Andel henviste som gennemfører træningsprogram Andel henviste som gennemfører Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig Livskvalitet Udestår Fysisk funktion Åstrand-test (alternativ 6. min gangtest) Rejse-sætte-sig BMI Tajlemål