Bioprocessering af proteinafgrøder



Relaterede dokumenter
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Ny viden fra Bio-Value

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

En raffineret opfindelse. Protein og fibre til følsomme dyr og fødevareingredienser

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

SPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER

Materialer til vinduesrammer og -karme

Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein

Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Innovationsfondens investeringer i avancerede materialer. Esbjerg, 12. februar 2016 Vicedirektør Tore Duvold

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Ressourceeffektive og sundhedsfremmende fødevarer

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Undervisningsbeskrivelse

FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond. Læs denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet.

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

DEN BIOBASEREDE ØKONOMI. Hvordan kan bioteknologien skabe øget bæredygtighed, effektivitet og værdiløft indenfor fødevareerhvervet?

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Forarbejdning af industrihamp i Danmark

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Undervisningsbeskrivelse

Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser

Lidt om AgroTech og om fremtiden

Europa-Huset

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

Cradle to Cradle. Stig Hirsbak Kasper Dirckinck-Holmfeld AAU Cph, By-, energi-, miljøplanlægning

Udfordringer i foderforsyningen

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

POWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE

Om Circular Computing

Undervisningsbeskrivelse

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Projektet "Energi på tværs",

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Strategi for forskning og udvikling på markområdet

Undervisningsbeskrivelse

Det Biobaserede Samfund

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Tangs antibakterielle mekanismer

Ledelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

Heimdal Entofarm. Melormeproduktion, bæredygtighed, muligheder, udfordringer og perspektiver

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Innovativ smagsforstærker baseret på rejeskaller - Forbehandlingens betydning for rejeskallers anvendelsesmuligheder

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner

Danmark i 2030 Et land i vækst og velstand drevet af cirkulær økonomi

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Konference om Cloud Computing 18. maj Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv

Hvad får Danmark ud af strategisk fødevareforskning?

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

Cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge. Projektchef, Kitt Bell Andersen

FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030

Plantens rigdom. giver en verden af muligheder...

Valgfrie uddannelseselementer

Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere

Lokal Agenda 21-strategi

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

Case: Potentialer, danske styrkepositioner og barrierer ift. værdikæder med fokus på foder (inklusiv foderingredienser), v. Asbjørn Børsting, DLG

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Agro Business Park A/S Vi er omdrejningspunkt for iværksætteri og idéudvikling inden for fødevarer og bioøkonomi

Asger Olesen & Frans Christensen, COWI

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge

Bilag 1: Business Case. Jordbase ved Serena Sørensen. Bilag 2.4.a - PID for Jordbase (Bilag 1 Business Case) Bestyrelsesmøde den 16.

Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Transkript:

FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park

Enhedens navn Udvikling af planteproteiner Det videnskabelige perspektiv Muligheder: Fokus på produktet Proteinkarakterisering Funktionelle egenskaber Se hvad vi kan lave. og vi kan for øvrigt også lave dette her! Det forretningsmæssige perspektiv Muligheder: Fokus på markedet Eksisterende markeder Nye markeder Hvad kan det bruges til. og kan det betale sig! Enderne SKAL nå sammen Dias 2

Det generelle samarbejde Generelle mål er at skabe forskningsresultater af høj kvalitet Industrien har ansatte der kan implementere resultaterne Fokus for universiteterne: Potentiale for store bevillinger Forskningsresultater har høj prioritet Løsning af specifikke problemer Udfordring: Ofte ikke forretningsmæssige kerneområder! Forstå industrien Vision / Forretningsstrategi Intern konkurrence kannibalisme! Konkurrence om investeringerne Universiteterne ved intet om at drive forretning! Selv industrifolk fra R&D kan ikke bedrive rigtig forskning!

Samarbejde mellem universiteter og private virksomheder Universiteterne er for langt væk fra de private virksomheder Universiteterne er for dårlige til at samarbejde med erhvervslivet. Det skriver Dansk Industri, Københavns Universitet og Asger Aamund i en kronik i Berlingske i dag. Berlingske, Friday Jan. 13 th 2012

Holistisk syn på afgrøderne Holistisk biofraktionering af proteinafgrøder til højværdiprodukter. Strategi: Fødevarer, foder og non-food Go for the money! Farmaceutiske produkter Fødevareingredienser Foderingredienser Non-food ingredienser Bioenergi Minimer ressourceforbrug Begræns lav-værdi produkter og spild

Hvorfor foretage bioraffinering af proteinafgrøder Foder og fødevarer er potentielle høj-værdi markeder: Biokemisk viden Procesteknologisk know-how Specifikke funktionelle egenskaber tilpasses slutbrugerens applikation. Biokemisk viden er basis for en skånsom fraktionering af native komponenter Først Native komponenter Dernæst mulig modificering Mindre indholdsstoffer kan have afgørende negativ effekt på kvaliteten Kan bruges som oprenset ingrediens i anden applikation Bio-pharmaceuticals Biologiske pesticider/fungicides... Dias 6

Chenistry and Biochemistry Hvad er god kvalitet? Kvalitet afhænger af den endelige applikation: Funktionalitet Type og koncentration af andre komponenter Indholdsstoffernes type og koncentration er defineret af: Plantematerialet Bioraffineringsprocessen Dias 7

Chenistry and Biochemistry Design af bioraffineringsprocessen Holistisk syn på plantebiomassen Udnyt alt Undgå affald Kendskab til biomassens sammensætning Identificer potentielle applikationer forskellige industrier! Specifikke applikationskrav Identificeer potential risikoreaktioner/-stoffer Design bioraffineringsprocessen Hvordan? Samarbejde med primærproducenter Dyrk den bedste kvalitet og dermed højest værdi Samarbejd med Salg & Marketing og slutbruger... go-do-it...... make them sell it...... make them buy it... Dias 8

Oparbejdning af hele afgrøder Viden om det man leder efter Protein / aminosyrer Fiberkomponenter / kulhydrater Olie / fedtstoffer Særligt kendskab til mulige problematiske komponenter Lavmolekylære stoffer Aminosyrer Tanniner/phenoler Andet Opskalering fra lab. til pilot- og industriel skala Enhedsoperationer i lab.-, pilot- og industriel skala Oprensning/fjernelse af uønskede komponenter (modsætning til farmaceutisk industri) Fjernelse / undgå opkoncentrering af uønskede stoffer Fokus på hovedkomponenterne (protein/stivelse/olie) Dias 9

Planter som kilde til oprensede proteiner Planteproteiner Ukendt sammensætning af matricen Stor variation i proteinsammensætning Varierende matrice -Phylum -Klasse -Orden -Familie -Slægt -Art - Organ Plantecellevægen Øvrige indholdsstoffer Dias 10

Generelt for planteproteinoprensning Kilde: Carpita & Gibeaut (1993) The Plant Journal 3(1).

Biokemisk indfaldsvinkel til proteinafgrøder De store hovedgrupper Styrring af opløseligheden af lagerstoffer Stivelse Olie Protein Komponenter lagres ved ændring af opløselighed. Mobiliseres ved modifikation Begyndende vækst Dias 12

Enhedens navn Biokemi fortsat De mindre komponenter Planternes indhold af lavmolekylære stoffer Biokemiske byggesten Biologiske forsvarsstoffer Andet Er kun en mindre del af det samlede masse. Har afgørende betydning for slutproduktets kvalitet Dias 13

Udgangspunkt for en optimal proces Fremstilling af native proteinprodukter Bevaring af naturlige egenskaber Procesmæssige krav Miljøvenlig proces Minimalt ressourceforbrug organiske solventer, vand, energi, Optimal brug af udgangsmaterialet minimer spild Optimeret rentabilitet Optimeret produkt portefølje Udnyt samtlige fraktioner Protein (hovedprodukt) Fibre Lavmolekylære stoffer Skadelige stoffer i en applikation Dias 14 - kan være gavnlige i en anden

Eksempel på design af bioraffineringsproces Kontrollér autolysereaktioner Undgå nedbrydning af gavnlige komponenter Undgå dannelse af skadelige stoffer Løsne strukturen i frøene Mindsk interaktioner med fiber-matricen Opløselighed ændres Fjernelse af uønskede komponenter Isolering af ønskede opløselige stoffer Dias 15

Procesresulteter i relation til soja Resultater fra laboratoriet valideret i pilot og industriel skala Sammenlignelige resultater ved opskallering Vurdering af produkternes indholdsstoffer Proteinindhold 25-40% forøgelse Oligosaccharider Saponin Aske >98% reduktion >75% reduktion >50% reduktion Proteinprodukter testet i in vitro og in vivo dyremodeller Dias 16

Bridging the gap Succes bunder i samarbejde mellem industriel produktion og universitetsforskning. Vigtigt at udvikle processer der genererer øget værdi for hele værdikæden. En dyrere men bæredygtig og mere miljøvenlig proces er finansieres af værdiforøgede produkter.

Ballancering på overgangen mellem universitet og industri Biofraktionering af proteinafgrøder til høj-værdi produkter bliver understøttet af tre samspillende søjler: Træk på relevant grundforskning indenfor biokemi og naturproduktkemi Understøtter anvendt forskning i tæt samarbejde med industrien PoC ved brug af pilotskala test før industriskala proces Trækker på indsigt i analytiske teknikker, produktegenskaber, procesteknologi, opskaleringsteknikker og industriel produktion Tilpas tech-transfer med vision and adoptionsmuligheder hos den modtagende industri

Enhedens navn Tak for jeres opmærksomhed Dias 19