Hold fast og skab plads. samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer

Hold fast og skab plads samarbejde mellem kommunerne og de faglige organisationer

Indhold 2 Forord 4 Hvorfor denne pjece? 6 Det rummelige arbejdsmarked 8 Arbejdsevnemetode 11 Beskæftigelsesindsatslov 14 Lov om dagpenge ved sygdom og barsel 18 Retssikkerhedslov 19 Revalidering 22 Fleksjob 26 Løntilskud til førtidspensionister 27 Integration af udlændinge 28 Koordinationsudvalg 31 Aftale om samarbejde med kommunerne 35 HK s anbefalinger

Forord Fra Socialpolitik til Beskæftigelsespolitik Ledig eller social klient? Det har aldrig været nemt for HK-medlemmerne, når de blev ledige. Især ikke hvis de af den ene eller anden grund groede fast og blev til klienter i det sociale system. Der er mange regler, love og forordninger som kan være svære at overskue. Det er heller ikke blevet lettere af, at vi i disse år oplever et markant skifte i Danmark, hvor socialpolitik erstattes af beskæftigelsespolitik. Et skifte, der ikke længere er så klart fokus på ønsket og viljen til at hjælpe det enkelte medlem og sikre familierne. I dag er det samfundets behov eller rettere arbejdsmarkedets behov som er på dagsordenen. Ingen nye initiativer uden et klart beskæftigelsessigte. I år har vi så stiftet bekendtskab med arbejdsevnemetoden, der skal sikre, at ingen borger kan få tildelt revalidering, fleksjob eller førtidspension før enhver arbejdsevne er afprøvet. I sommers trådte regeringens beskæftigelsesreform Flere i arbejde så i kraft. En reform, der rummer både muligheder og fælder. En ting står imidlertid lysende klart: Skal HK-medlemmer, der måtte ende i gråzonen mellem det sociale system og de beskæftigelsesfremmende foranstaltninger hjælpes effektivt og med respekt, kræver det, at kommunerne spiller aktivt sammen med de faglige organisationer for at finde løsninger. 2 hold fast og skab plads

Kommunerne har en pligt til at inddrage arbejdsmarkedets parter hvilket er ganske naturligt. Det er trods alt parterne på arbejdsmarkedet, der sammen skaber de overenskomster, der styrer løn- og arbejdsvilkår. Og det er de faglige organisationer, der om nogen er omdrejningspunktet, når det handler om at fastholde medlemmerne i beskæftigelse og forhindre udstødelse. Et godt samarbejde med kommunerne betyder, at vi kan hindre, at vores medlemmer falder ned mellem to stole og bliver kastebolde mellem eksempelvis a-kassen og sygedagpengesystemet. Samarbejdet er nødvendigt, hvis vi vil sikre vores medlemmer, når arbejdslivet går dem imod. Og vi kan som en toptunet professionel organisation være med til at sikre, at de offentlige forvaltninger hele tiden vælger de bedste løsninger for vores medlemmer. Det forventer vores medlemmer af os. Med rette. John Dahl Forbundsformand hold fast og skab plads 3

Hvorfor denne pjece? Det er altid vigtigt at kunne svare på spørgsmålet Hvorfor skrive denne pjece? Det korte svar er: Fordi vore medlemmers vilkår bliver forbedret! Det næste spørgsmål kan så være: Ja, men kan kommunerne ikke bare selv klare de kommunale opgaver så kan fagforeningen få mere tid til andre opgaver? Svaret er her: Kommunerne skal fortsat udføre deres opgaver i fuldt omfang men resultatet af den kommunale indsats bliver både bedre og billigere, når der er flere om at give ideer og til at sikre medlemmet den rette hjælp i rette tid. Den lovgivning som styrer social- og beskæftigelsespolitikken indeholder en lang række beskrivelser af grænsefladerne mellem kommunernes og de faglige organisationers områder. Lovgivningen stiller nye krav til samarbejdet. Krav som betyder, at både de faglige organisationer og kommunerne må sætte sig sammen og vurdere om de reelt får nok ud af de muligheder et fornuftigt samarbejde kan give? Pjecen rummer uddrag af lovgivningen. Fokus er primært samarbejdsfelterne. Hvor kan og skal der samarbejdes? Hvordan skal samarbejdet finde sted? Pjecens formål er ikke, at give kendskab til de enkelte ordningers samlede indhold. Her kan man rekvirere andre HK pjecer eller materialer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og de enkelte kommuner. Pjecen er tænkt som et redskab der kan kridte banen af. Den skal ses som en beskrivelse af minimumsreglerne for et godt samarbejde. Der er fortsat god plads til initiativer, som ligger ud over pjecens indhold. 4 hold fast og skab plads

HK`s kerneydelser Pjecen skal desuden ses som et bidrag til at understøtte to af HK`s kerneydelser. Den ene handler om Rundbordssamtaler. HK s medlemmer tilbydes støtte fra den lokale afdeling ved Rundbordssamtaler i forbindelse med drøftelse af fastholdelse på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være efter en ulykke eller i forbindelse med et længerevarende sygdomsforløb. Den anden er Vejledningstiltag for ledige, som er ved at miste dagpengeretten. Ledige medlemmer tilbydes en personlig samtale 9-12 måneder før de mister dagpengeretten. Såfremt det viser sig, at der er andre problemer end ledighed eller, at der er behov for støtte ud over, hvad a-kasse og AF kan tilbyde, kan det i nogle situationer være hensigtsmæssigt at samarbejde med kommunen. hold fast og skab plads 5

Det rummelige arbejdsmarked Nye veje i det faglige arbejde Det rummelige arbejdsmarked er et arbejdsmarked, hvor det sociale ansvar bliver taget alvorligt. Et rummeligt arbejdsmarked modvirker udstødning, og strategien bygger på forebyggelse, fastholdelse og integration. Midlerne er bl.a. de sociale kapitler i overenskomsterne, en tidlig kommunal indsats med aktiv medvirken fra de faglige organisationer, en aktiv personalepolitik og nye samarbejdsformer. Formen for det konkrete samarbejde mellem de faglige organisationer og kommunerne er ikke styret af centralt fastlagte samarbejdsmodeller. Loven giver kun rammerne, hvor parterne lokalt selv skal definere indholdet af det løbende samarbejde. På trods af oplagte fordele ved et tæt samarbejde ser vi desværre, at samarbejdet ikke udvikles særligt hurtigt. Det kan bl.a. ses i kommunernes indsats ved opfølgning i sygedagpengesager, hvor man kun har kontakt til fagforening eller a-kasse i 8 procent af sagerne og til arbejdsformidlingen i 1 procent af sagerne. Der har desuden været lagt megen vægt på at involvere virksomhederne, men alligevel har kommunerne kun møde med de sygemeldte lønmodtageres arbejdsgivere i 5 procent af sagerne. Kommunerne har yderligere haft kontakt med arbejdsgiverne i 9 procent af sagerne på anden måde. Udviklingen af et mere rummeligt arbejdsmarked har endvidere vanskelige vilkår på virksomhederne. I 1998 havde 21 procent af alle virksomheder ansat medarbejdere med løntilskud. I 2002 var andelen kun steget til 25 procent. Tendensen er, at virksomheder som i forvejen udviser et socialt engagement øger denne indsats, medens den sidste store gruppe, af især private virksomheder, er vanskelig at få med. 6 hold fast og skab plads

For at få igangsat et bedre samarbejde anbefaler HK/Danmark at der sker en videreudvikling af eksisterende aftaler og at alle parter fortsat drøfter og evaluerer den hidtidige indsats. Parterne har en fælles interesse i at løse en opgave eksempelvis nedbringelse af sygefravær, fastholdelse af medarbejdere eller oprettelse af fleksjob på en virksomhed, og parterne bidrager på hver sin måde til at løse problemet. Samarbejdet kan kun blive en succes, når det bygger på medvirken fra alle aktører den faglige organisation, kommunen, eventuelle tillids- eller sikkerhedsrepræsentanter og andre relevante parter. Samarbejdet skal bygge på et fælles grundlag Anerkendelse af nødvendigheden af at samarbejde Anerkendelse af, at man har en rolle omkring løsning af de konkrete problemer Vilje til at løse problemerne i fællesskab at forene kræfterne Frivillig deltagelse Viljen til samarbejde kan man ikke lovgive sig ud af. Loven kan understøtte nye samarbejdsformer i stedet for at lægge hindringer i vejen, men initiativet er i stort omfang lagt over på de lokale aktører. Der er tale om en udfordring, hvor de faglige organisationer spiller en væsentlig rolle. hold fast og skab plads 7

Arbejdsevnemetoden Dialog og samarbejde Arbejdsevnemetoden er et begreb i den sociale arbejdsmarkedsindsats. Arbejdsevnen skal beskrives og vurderes ved spørgsmål om revalidering, fleksjob eller førtidspension. Arbejdsevnemetoden kan dog også med fordel anvendes i sager om starthjælp, aktivering og sygedagpenge, hvor medlemmets arbejdsevne vurderes at være truet. Arbejdsevnemetoden er blevet lovpligtig fra 1. januar 2003, og kommunerne skal herefter sikre at alle sagsbehandlere har et indgående kendskab til det lokale/regionale arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeriet anbefaler derfor, at der etableres faste procedurer for samarbejdet med bl.a. de faglige organisationer. Det overordnede mål er at sikre, at medlemmer der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at udfolde denne arbejdsevne gennem et arbejde. At vurdere medlemmets arbejdsevne består i at sammenholde medlemmets ressourcer med arbejdsmarkedets krav. De faglige organisationer har en rolle i beskrivelse og afklaring af et medlems arbejdsevne i sager om f.eks. sygedagpengeopfølgning, revalidering og fleksjob. De faglige organisationer kan bidrage til at beskrive og afklare arbejdsevnen gennem viden om det enkelte medlems faglige kompetancer. De faglige organisationer kan bidrage med viden om arbejdsmarkedsforhold herunder: Overenskomster og aftaler de sociale kapitler Arbejdsmarkedsforhold generelt og lokalt (efterspørgsel af arbejdskraft, krav til kvalifikationer og kompetencer, flaskehalse, fysiske og psykiske arbejdsbelastninger m.m.) Arbejdsfunktioner, arbejdsmiljø, uddannelsespolitik, personalepolitik på arbejdspladserne Faglige uddannelses- og udviklingsmuligheder De lokale arbejdspladser herunder virke som indgangsdør til arbejdspladserne De lokale arbejdspladsers rummelighed i forhold til arbejdsfastholdelse, løntilskudsordninger, fleksjob mv. 8 hold fast og skab plads

7 stk. 5: Til brug ved beskrivelse og vurdering af elementerne i ressourceprofilen skal kommunen tage stilling til hvilke oplysninger, der skal indhentes fra læge, hospital, revalideringsinstitution, virksomheder, de faglige organisationer, arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen m.fl. Stk. 6: Der skal ikke indhentes flere oplysninger, end det er nødvendigt for at beskrive, udvikle og vurdere borgerens ressourcer som grundlag for vurdering af borgerens arbejdsevne. Stk. 7: Der skal ikke indhentes yderligere oplysninger, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen er tilstrækkelig til at kunne varetage et job på normale vilkår herunder efter overenskomsternes sociale kapitler. (Bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne nr. 552, 19. juni 2003) Kendskab til arbejdsmarkedet og procedurer for samarbejde En forudsætning for, at kommunerne kan arbejde med Arbejdsevnemetoden er et indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked. Kommunerne har en vigtig opgave i at sikre, at alle sagsbehandlere løbende får a jourført denne viden samt sikre, at der er klare rammer for samarbejdet med bl.a. de faglige organisationer. Kommunens opgaver er beskrevet i Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne nr. 112 af 11. november 2002: Der skal således som grundlag for kommunernes sagsbehandling oparbejdes den nødvendige viden om arbejdsmarkedets krav som forudsætning for, at der i det konkrete sagsforløb er et tilstrækkeligt kendskab til de jobfunktioner, kompetencekrav og beskæftigelsesmuligheder, der er relevante i forhold til udvikling og vurdering af den enkelte borgers arbejdsevne. Et sådant kendskab kan f.eks. opnås ved at inddrage forskellige arbejdsmarkedsrelaterede samarbejdspartnere i sagsbehandlingen, herunder jobkonsulenter, arbejdsformidlingen, de særlige formidlingsenheder, arbejdsløshedskasser, fagforeninger og virksomheder. hold fast og skab plads 9

Det forudsætter, at der af kommunen gøres en stor indsats for at oparbejde den nødvendige viden om arbejdsmarkedet. Det er således en kommunal forpligtigelse at bibringe sagsbehandlerne den fornødne viden om konkrete jobfunktioner og muligheder på arbejdsmarkedet samt sikre at der udvikles samarbejdsrelationer med relevante arbejdsmarkedsaktører. Kommunen bør således udarbejde procedurer for sagsbehandlernes samarbejde med de relevante interne og eksterne samarbejdspartnere. (Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Nr. 112 af 11. november 2002) Løn- og ansættelsesvilkår et anliggende for de faglige organisationer Efter endt vurdering af arbejdsevnen kan resultatet være etablering af en social ordning fx i form af revalidering på en virksomhed eller et fleksjob. Når løn- og ansættelsesvilkår skal fastlægges skal de faglige organisationer altid inddrages. I forbindelse med etablering af en social ordning på en virksomhed er det vigtigt, at den faglige organisation og tillidsrepræsentanten er inddraget i samarbejdet, da disse kan være med til at skabe opbakning til ordningen. Det er de faglige organisationer, der sammen med arbejdsgiverorganisationerne indgår overenskomster og aftaler, herunder de sociale kapitler i overenskomsterne. De faglige organisationer skal derfor altid inddrages i forhandlingerne om løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med ansættelse i sociale ordninger. (Vejledning til bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. Nr. 112 af 11. november 2002) 10 hold fast og skab plads

Beskæftigelsesindsatslov Opkvalificering på arbejdspladserne Iværksættelsen af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som trådte i kraft i 2003, betød at mange traditionelle socialpolitiske opgaver blev en del af beskæftigelsespolitikken. Sociale problemstillinger skal i stigende grad løses i samspil med arbejdsmarkedet, hvilket pjecens øvrige afsnit beskriver nærmere. Den ledige opkvalificeres til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved brug af redskaberne: Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Disse redskaber omfatter på forskellig vis, brugen af praktik og uddannelse på offentlige eller private virksomheder. For at kunne udføre en effektiv beskæftigelsesindsats er det en forudsætning, at arbejdsmarkedets parter er aktive medspillere. Det er vigtigt at de grundlæggende forhold er i orden at der er tillid til samarbejdet mellem kommune, virksomhed og faglig organisation. For at skabe de gode og holdbare resultater, indeholder loven følgende 5 centrale punkter parterne skal samarbejde om: Pkt. 1. Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse med løntilskud skal altid følge vilkårene for det pågældende ansættelsesområde. De faglige organisationer og arbejdsgiverne har ejerskabet til overenskomsterne. Kommunerne skal derfor altid indrage de faglige organisationer i forbindelse med ansættelse i en ordning, hvor der udbetales løn. Organisationerne skal inddrages, hvad enten der foreligger overenskomst eller ej, og uanset om den ansatte er organiseret i en fagforening. hold fast og skab plads 11

Pkt. 2. Medarbejderinddragelse inden start I henhold til beskæftigelsesindsatsloven skal spørgsmål om ansættelse med løntilskud samt etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger, forud være drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte. (Beskæftigelsesindsatslov 48 stk. 2 og 60). Kommunen skal sikre, at det af virksomhedens tilbud fremgår, at de ansatte er blevet hørt om ordningen. Denne information har kun værdi såfremt de ansattes synspunkter klart er medtaget. De ansattes synspunkter skal medtages ved beslutning om, at etablere ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik hos den pågældende arbejdsgiver. Såfremt kommunen (eller AF) modtager informationer om, at virksomhedens ansatte ikke støtter ordningen, bør dette undersøges nærmere. Ordningen bør ikke etableres, såfremt der ikke er den nødvendige kollegiale opbakning, idet den hverken vil være til gavn for den ledige eller for virksomhedens ansatte. Pkt. 3. Merbeskæftigelse Fortrængning Ansættelse af ledige med løntilskud kan kun etableres, såfremt det medfører en nettoudvidelse af antallet af ansatte. (Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik 61). Ansættelse med løntilskud må altså ikke fortrænge en tidligere ansat. Uenighed om løntilskud og merbeskæftigelse behandles i det fagretslige system eller af det regionale arbejdsmarkedsråd. Ved etablering af virksomhedspraktik er der ikke tale om ansættelse i traditionel forstand, men om et opkvalificeringforløb på en virksomhed. Etablering af virksomhedspraktik må heller ikke fortrænge tidligere ansatte. (Se desuden afsnit om koordinationsudvalg vedr. underretning om brugen af virksomhedspraktik). Såfremt parterne på en arbejdsplads er uenige omkring merbeskæftigelse og fortrængning, bør ordningen ikke etableres. 12 hold fast og skab plads

Pkt. 4. Rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte med løntilskud eller i virksomhedspraktik Der skal i såvel offentlige som private virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud. For private virksomheder findes numeriske grænser for dette forhold, medens der for offentlige virksomheder ikke er fastlagt grænser. For at få ordningerne til at fungere, og for at bevare en bred opbakning til ansættelse på særlige vilkår, er det vigtigt at inddrage de ansattes synspunkter. Det er helt nødvendigt at bevare en accepteret balance mellem ordinært ansatte og ansatte på andre vilkår. Pkt. 5. Konkurrenceforvridende virksomhed Etablering af virksomhedspraktik og udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende. (Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik 49 og 65). Det er kommunens og AF`s opgave at påse, at dette ikke er tilfældet. For at undgå at der kan drages tvivl om dette punkt, vil det være hensigtsmæssigt at kommunen eller AF inddrager den lokale fagforening i vurderingerne heraf. hold fast og skab plads 13

Lov om dagpenge ved sygdom og barsel Kommunerne har siden 1. april 1997 haft en pligt til at foretage en aktiv opfølgning overfor langtidssygemeldte personer. Den tidlige indsats er indført i erkendelse af, at et langvarigt passivt sygdomsforløb ofte er erhvervshæmmende og i værste fald direkte invaliderende. En tidlig indsats kan være med til at mindske utryghed og angst for fremtiden. Den sygemeldte kan, sammen med kommunen og andre forberede tilbagevenden til arbejdspladsen eller begynde aktiviteter med henblik på overgang til nyt arbejdsområde. Hensigten er at ændre den passive sygeperiode til en aktiv fremadrettet periode, især i situationer, hvor tilbagevenden til hidtidigt arbejde er problematisk. I dette opfølgningsarbejde skal kommunen bl.a. inddrage de faglige organisationer. Opfølgning ved sygdom Kommunerne skal inddrage de faglige organisationer i arbejdet omkring opfølgning af medlemmer, som er sygemeldt. Senest efter 8 uger skal dette opfølgningsarbejde påbegyndes. I forbindelse med opfølgningen skal kommunen udarbejde en opfølgningsplan. Denne plan kan involvere den faglige organisation. Med reglerne for en tidlig indsats, er der lagt op til et væsentligt tættere samarbejde med relevante parter uden for kommunen. Her er de faglige organisationer og virksomhederne vigtige brikker i bestræbelserne for at fastholde den sygemeldte på arbejdsmarkedet. De faglige organisationer skal endvidere inddrages, når et ledigt medlem er langtidssygemeldt, eller hvor specielle omstændigheder gør sig gældende, såsom opsigelse pga. sygdom, eller ved sygdom i forbindelse med forestående aktivering. Lovgrundlaget er følgende: 24. Kommunen skal med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Stk. 2. Kommunen skal før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren af den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens 14 hold fast og skab plads

kræver, at den sikrede indkaldes til en personlig samtale. Samtidig skal der tages stilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitalsog revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Stk. 3. Kommunen skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen (Sygedagpengeloven 24) Opfølgningsreglerne i sygedagpengeloven er nærmere beskrevet i Ankestyrelsens vejledning nr. 185 af 18. september 1998. Kapitel 10. Vejledningen uddyber teksten i Sygedagpengelovens 24, idet samarbejdet med de faglige organisationer flere steder bliver nævnt. Vejledningens punkt 1 Indledning : Opfølgning... Den sygemeldte skal medinddrages i opfølgningen, ligesom arbejdspladsen og de faglige organisationer skal medinddrages i udarbejdelsen af opfølgningsplanen. (Den sociale ankestyrelse s vejeldning af 18. september 1998) Vejledningens punkt 126 8-ugers opfølgning : Uddrag: Opfølgningen er et vigtigt redskab til at bevare den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Det er frivilligt om, virksomhederne og de faglige organisationer ønsker at medvirke i selve opfølgningen. (Den sociale ankestyrelse s vejledning af 18. september 1998) I vejledningens punkt 132 beskrives Samarbejde med arbejdsmarkedets parter : Den tidlige opfølgning skal medvirke til at fastholdelse den sygemeldte på arbejdspladsen eller på arbejdsmarkedet. Derfor skal den faglige organisation/tillidsmanden på arbejdspladsen medinddrages i opfølgningsarbejdet i de sager, hvor der er behov herfor. De kan give en vurdering af den sygemeldtes muligheder for at klare de arbejdskrav, der stilles på arbejdspladsen eller generelt på arbejdsmarkedet, og hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at afhjælpe eventuelle fysiske eller psykiske problemer. Samtidig vil de hold fast og skab plads 15

kunne bidrage med oplysninger om, i hvilket omfang den sygemeldte vil være i stand til at kunne udføre andet arbejde inden for pågældendes faglige område. I forbindelse med længerevarende sygeforløb vil virksomheden og den faglige organisation normalt blive medinddraget, medmindre kommunen på et meget tidligt tidspunkt på grundlag af enten de lægelige oplysninger, henvendelse fra den sygemeldte selv eller virksomheden konstaterer, at det vil være hensigtsmæssigt, at der sker en ændring af arbejdsforholdene. Hvis den sygemeldte selv angiver, at denne ikke ønsker, at der skal rettes henvendelse til arbejdspladsen/den faglige organisation betyder dette normalt ikke, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre. Kommunen må i et sådant tilfælde på anden måde iværksætte opfølgningen i overensstemmelse med principperne i lovens 24. Kommunen må i denne forbindelse orientere dagpengemodtageren om, at det fremsatte ønske kan medføre, at det ikke vil være muligt at iværksætte en optimal opfølgning, og at dette måske kan medføre, at sygedagpengeudbetalingen vil ophøre. (Den sociale ankestyrelse s vejledning af 18. september 1998) Vejledningens punkt 1 og 3 er bindende for kommunerne. Det betyder at kommunerne skal inddrage bl.a. de faglige organisationer. Form og indhold er beskrevet i det følgende, som er vejledende for kommunerne. Opfølgningsbestemmelserne er desuden beskrevet i Socialministeriets vejledning 40 af 9. april 1997. Punkt 6 De faglige organisationer : Pkt. 6.1. Når den faglige organisation skal medinddrages i opfølgningen, vil dette f.eks. kunne ske ved, at kommunen retter henvendelse til tillidsrepræsentanten, sikkerhedsrepræsentanten eller den lokale afdeling. Man kan på det generelle plan etablere et samarbejde i form af afholdelse af regelmæssige møder om de forskellige sociale- og arbejdsmarkedsmæssige problemstillinger, f.eks. med hensyn til iværksættelse af foranstaltninger overfor: personer, der modtager dagpenge fra arbejdsløshedskassen, men som er truet af en evt. sygemelding, fordi der kan blive problemer med at opfylde betingelserne for at stå til rådighed, personer, som efter en sygeperiode og evt. genoptræning ikke umiddelbart kan få arbejde, og som skal bevise at stå til rådighed for at kunne modtage dagpenge fra arbejdsløshedskassen. 16 hold fast og skab plads

Herudover kan man via de faglige organisationer generelt orientere organisationernes tillidsrepræsentanter om sygedagpengelovens opfølgningsregler, f.eks. hvorledes kommunen har tænkt sig, at dette samarbejde kan foregå i de enkelte konkrete sager. Man kan også etablere samarbejde i forbindelse med de enkelte sager med det formål at bevare den sygemeldtes tilknytning til den konkrete arbejdsplads eller arbejdsmarkedet i form af ændrede arbejdsforhold, etablering af rotationsstillinger m.v. Her er det vigtigt, at tillidsrepræsentanten medvirker, fordi denne kan bidrage til at fjerne den utryghed, arbejdskollegerne måtte give udtryk for. En diskussion på arbejdspladsen om holdninger og solidaritet vil uden en aktiv medvirken fra tillidsrepræsentanten kunne vise, at de raske ikke altid er positivt stemt for at skulle give plads for personer, der er mindre raske. Det er derfor meget vigtigt, hvis samarbejdet om at bevare de sygemeldte på arbejdsmarkedet skal lykkes i forhold til den enkelte virksomhed, at virksomhedens medarbejdere medinddrages i disse bestræbelser. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke på alle virksomheder findes en tillidsrepræsentant. Hvis dette ikke er tilfældet, bør kommunen i forbindelse med opfølgningen i stedet kontakte den sygemeldtes faglige organisation. (Socialministeriets vejledning om styrkelse af opfølgningsreglerne på sygedagpengeområdet) pkt. 6.3. Skal arbejdsmarkedets parter inddrages i alle sager? Det vil ikke være alle sager, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i opfølgningsarbejdet. Den konkrete situation vil være afgørende herfor. (Forventet varighed af sygdomsforløbet sygemeldtes eget ønske mm.) (Socialministeriets vejledning om styrkelse af opfølgningsreglerne på sygedagpengeområdet) hold fast og skab plads 17

Retssikkerhedslov Samarbejde inden bortfald af udbetaling fra kommunen Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder fundamentet for, hvorledes borgerne skal behandles, når de har behov for støtte efter den sociale lovgivning. Loven indeholder desuden en væsentlig bestemmelse om kommunernes forpligtigelser til at inddrage bl.a den faglige organisation inden en økomomisk ydelse ophører. Eksempelvis skal den faglige organisation almindeligvis inddrages ved standsning af sygedagpenge, såfremt den pågældende ikke er berettiget til dagpenge fra a-kassen. Bestemmelsen er beskrevet i Retssikkerhedslovens 7a, stk. 1: Stk 1: Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. (Retssikkerhedslov 7a) Manglende brug af 7a kan medføre at kommunen bliver pålagt at genoptage udbetaling af eksempelvis sygedagpenge. 18 hold fast og skab plads

Revalidering Formålet med et revalideringsforløb er, at fastholde eller bringe en person med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet. Revalidering kan bl.a. iværksættes i form af optræning eller uddannelse. Her kan kommunen fortsætte udbetaling af sygedagpenge ved afklarende forløb, eller udbetale revalideringsydelse efter reglerne i Lov om aktiv socialpolitik 52, når der foreligger en fastlagt jobplan. Revalidering kan endvidere foregå på en privat eller offentlig virksomhed. Revalidering kan iværksættes efter lov om aktiv socialpolitik 46. Følgende handler primært om inddragelse af faglige organisationer i forbindelse med revalideringsforløb. Første gang man som faglig organisation kan blive inddraget i et revalideringsforløb er i forbindelse med opfølgningsarbejdet under et sygeforløb. Som beskrevet i foranstående afsnit, skal de faglige organisationer inddrages i forbindelse med udarbejdelse af medlemmets opfølgningsplan ved sygdom. I dette arbejde kan indgå plan for arbejdsfastholdelse eller anbefaling af revalidering, og herunder konkret bistand ved udarbejdelse af selve jobplanen. Det er vigtigt, at den faglige organisation bliver inddraget, for at sikre at løn- og ansættelsesmæssige forhold er i orden. Inddragelse af de faglige organisationer på revalideringsområdet er beskrevet i følgende punkter som omhandler : Generelt om revalidering Revalidering med løntilskud og Virksomhedspraktik/forrevalidering Generelt om revalidering Samarbejde med de faglige organisationer vedrørende revalidering og arbejdsfastholdelse er beskrevet i: Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998. Vejledning om aktiv socialpolitik kapitel 6: Afsnit 239. Med det formål, at fastholde personer på arbejdsmarkedet trods begrænsninger i deres arbejdsevne, er det nødvendigt at tilrettelægge en tidlig indsats. Det er i den forbindelse væsentligt, at kommunen indgår i et tværfagligt samarbejde, typisk med de faglige organisationer, de praktiserende læger og sygehusvæsenet samt amtskommunen og bedriftssundhedstjeneste, således at den forebyggende indsats samtidig prioriteres. (Socialministeriets vejledning nr. 39) hold fast og skab plads 19

Revalidering med løntilskud Revalidering med løn kan bestå i en egentlig faglig uddannelse eller en optræning af kortere eller længere varighed. Ansættelse med løntilskud kan etableres hos offentlige eller private arbejdsgivere. Når revalidering foregår som optræning eller uddannelse med løn, skal der samarbejdes med de faglige organisationer ved oprettelsen af et revalideringstilbud (Vejledning 39 af 5. marts 1998. Samarbejde med de faglige organisationer) Økonomiske ydelser under revalidering Ved revalidering i form af uddannelse udbetales revalideringsydelse svarende til højeste dagpengesats (for unge under 25 år 1 /2 sats). Ved revalidering på en arbejdsplads udbetales løn efter gældende overenskomst. Det kan være praktik-, elev- eller lærlingeløn eller Begyndelseslønnen for det pågældende område i aktivlovens 51 formuleret som mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Begyndelseslønnen kommer til udbetaling, hvor der foreligger særlige forhold som for eksempel, at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har forsørgerpligt. Såfremt lønnen er lavere end revalideringsydelsen supplerer kommunen op til dette niveau. I forbindelse med revalidering på en virksomhed kan der ydes tilskud til befordring ved transport på mere end 24 km pr. dag. 20 hold fast og skab plads