Edens kontor Video and Database Days 3. semester / 1. projekt MULb

Edens kontor Video and Database Days 3. semester / 1. projekt 30.08.2016-18.09.2016 MULb Mia Eriksen www.miaeriksen.dk Julie Voravong http://julievoravong.dk/portfolio/index.html Camilla Breinbjerg www.camillabreinbjerg.com Søren Lind http://sorenlindgraphic.com Nicolai Jørgensen www.nicolaihwj.dk Joakim Rydén http://joakimryden.com Video link: https://vimeo.com/groups/273814/videos/183135328 Side 1

Indholdsfortegnelse Idé og koncept...side 3 Dokumentation af proces...side 4-11 3 NF datamodel...side 12-13 Dramaturgi...Side 14-15 Forklaring af storyboard...side 16-24 Filmske virkemidler...side 25-26 Brugertest...Side 27 Reflektion over sprint...side 28 Bilag...Side 29-41 Side 2

Idé og koncept Vores endelige idé til filmen er en moderne stumfilm. Vi har holdt os til de mest basale genretræk ved stumfilm, som at det er sort/hvid, bruger pianomusik som underlægningsmusik og at der er et humoristisk præg. Endvidere har stumfilm ingen lydspor, dvs at der ikke er tale eller reallyd i filmen dog er der i mange stumfilm klaver- eller orgelspil, hvilket vi også har valgt at bruge i vores film, så det kan hjælpe med, at gøre filmen mere spændende. For at kompenserer for den manglende tale, har vi gjort brug af mellemtekster med replikker. I forhold til skuespil har vi prøvet at efterligne skuespillere fra stumfilm. Vi har været overdrevet i mimik og kropssprog, for at kompenserer for tale. Dette er et af de store genretræk for eksempelvis skuespilleren Charlie Chaplin. Det vi har brugt af hjælpemidler fra den moderne filmverden er fx audiodesign. Her har vi brugt hard effects, for at gøre vores film lidt sjovere med et moderne twist. Ydermere har vi indover vores film lavet animationer, for at kunne forklare vores database-del og ikke mindst til, at vise følelser. Billede fra Afgrunden(1910), dansk stumfilm. Charlie Chaplin(1889-1977) 8 akter modellen Side 3

Dokumentation af process Side 4

Dokumentation af process Vi har delt vores sprints op i 2: video og database/rapport. Scrum har hjulpet os med, at overholde vores tidsramme over produktionen. Endvidere har vores scrum møder hver dag hjulpet os med, at skabe overblik over vores arbjedsproces og holde styr på hvor langt vi er nået. Sprint 1, video: Side 5

Dokumentation af process Sprint 2, database og rapport: Side 7

Dokumentation af process Scrum møde: Fredag D 02/09/16: I går, d 01/9 aftale vi de dage vi fremover skal mødes. Derudover lavede vi Product backlog, sprint planning meeting og sprint backlog. Vi aftale, at vi til i dag skulle brainstorme vores ideer til videoen overfor hinanden, og forhåbentlig finde den endelige idé. I dag skal vi brainstorme og komme frem med den endelige idé. Vi skal tilføje nogle flere dage vi skal mødes og vi skal forberede interview. Vi havde nogle problemer i forhold til kravet om dramaturgi i vores video. Vi havde nogle idéer til videoens handling, men vi var i tvivl om hvorvidt vores handling var dramaturgisk korrekt. I dag skal vi interviewe de 1. Årsstuderende, som vi er i kontakt med. Vi skal optage interviewet, så er det nemmere for os at bruge det efterfølgende. Derudover skal vi have færdiggjort vores handling over filmen i detaljer, så vi onsdag er klar til, at lave vores storyboard og derefter gå i gang med filmen. Til mandag skal vi alle komme op med en handling og udfylde den i berettermodellen. Mandag D 05/09/16: I fredags fik vi brainstormet og kom frem til, at vi gerne ville lave en stumfilm. Vi blev ikke enige om en endelig handling, så vi aftalte at brainstorme hver for sig til i dag. Vi forberedte interviewet, og skrev til nogle førsteårs multimediedesign studerende om de ville være med. Til onsdag Camilla skriver interviewet rent til på onsdag, Mia køber skæg og Joakim tager slips og skjorte på samt husker kameraudstyr. Vi laver storyboard færdigt på onsdag og begynder at filme. Onsdag d 07/09/16 Vi blev færdige med at brainstorme vores idé til film og Side 9

Dokumentation af process begyndte derefter, at lave storyboardet. Vi interviewede 3 førsteårsstuderende vedrørende database. Vi blev ikke færdige med storyboardet, da det er en større opgave at lave. Vi havde problemer i forhold til vores storyboard, da vi manglede lidt mere spænding i vores historie, så vi kan følge de 8 plot punkter. I dag skal vi fortsætte på storyboardet, så vi kan blive klar til at filme. Vi skal tilføje endnu en feature på vores storyboard, som omhandler audio design, og så skal vi blive enige om, hvordan databasen rent teknisk skal forklares. Fredag d 09/09/16 I onsdags fik vi lavet storyboardet færdigt, og vi fik skrevet forklaringen om databasen ned til, som skal indgå i filmen. Vi snakkede om audiodesign, og vi fik et overblik over rapporten. Vi fik inkorporeret stemnings og følelses aspekter i historien. Vi har fået godkendt vores storyboard af Lene. I dag skal vi filme og vores mål er at blive færdige. Mandag skal vi begynde at redigere og klippe. Mandag d 12/09/16 Vi fik i fredags filmet over halvdelen. Vi mangler 9 tegninger fra storyboardet, som vi skal filme i dag. Når vi er færdige begynder nogle, at redigere filmen mens andre laver datamodellen. Vi har haft den udfordring, at vi ikke har kunnet få adgang til det rum, som vi filmede i sidst. Derudover var der mange problemer med togene, så ingen mødte op som planlagt. Til onsdag: Julie og Søren begynder på dramaturgi og filmiske virkemidler, alle sender link til portfolio, Nicolai tegner storyboard op, Mia begynder på animationen, Joakim laver roughcut og Camilla skriver forklaring til storyboard, koncept og idéudvikling Onsdag d 14/09/16 I mandags fik vi filmet færdigt. Vi fik lavet storyboard til vores animation og vi fik skrevet idé og koncept ned. Derudover fik vi tegnet de fleste af de elementer, som vi skal Side 10

Dokumentation af process bruge til animationen. I går fik vi tid i klassen, så vi begyndte at lave vores ER model. Julie har lavet en 8 akter model. Pga sygdom har Nicolai ikke fået tegnet storyboardet op. Det gør han i dag. Mia er gået i gang med animationen. Hun laver det færdigt i dag. Joakim har lavet roughcuttet færdigt. Camilla er færdig med forklaring af storyboard. Til torsdag: Vi skal være færdige med animationen, dramaturgi, optegning af storyboard. I dag skal vi have de fleste ting sat ind i vores rapport, så det kun skal rettes igennem i morgen. Filmen skal laves helt færdigt og analysen af filmiske virkemidler skal være klar til at blive sat ind i rapporten. Torsdag d 15/09/16 Vi blev ikke færdige med animationen i går, så den bliver vi færdige med i dag. Vi tilføjer effekter til vores video, såsom animationer og lydeffekter. I dag skal vi have lavet filmen helt færdig. I går havde vi små problemer med nogle scener i filmen, men dem fik vi heldigvis rettet til sidst. Endvidere har det været lidt sværere end forventet, at lave animationen. Side 11

3 NF datamodel De 3 Normalformer(se bilag 1): Det smarte ved at normalisere et data skema er, at informationerne kun bliver lagret et sted og reducere på den måde muligheden for utilregnelige data. I Den sammensatte nøgle project_has_resource er informationer der også findes under ressource nøglen. Vi skal derfor fjerne informationerne fra project has resource 1. NF: Er opfyldt når intet data er gengivet i de forskellige grupperinger. 2. NF: Mange til mange relationer skabes bridge gruppering sammensat nøgle, fjerne gentagelser Under projekt grupperingen er gentagelser af attributter, derfor oprettes en ny tabel til disse informationer. Primær nøglen heri består egentlig af en sammensat nøgle Resourse_id og project_id. Den består altså af 2 foreign-keys. Når 1. NF opfyldes og alle non-key attributter er afhængige af deres primære nøgle (primary key). Hvis en tabel har en sammensat nøgle skal alle felter, der ikke indgår i nøglen afhænge af den samlede nøgle. 3. NF: Når 2. NF opfyldes og der ikke findes felter uden for primærnøglen, som er indbyrdes afhængige. ZipCode og ZipCity splittes fra client da City ikke har en direkte tilknytning til client tabellen, men I stedet til Zipcode tabellen. Samme regel gælder for ressource_ type og ressource_type_name. Relationer: Relationerne mellem de forskellige grupperinger er vigtige, da dette hjælper os med at forstå hvordan de forholder sig til hinanden. Som første eksempel kan vi se på relationen mellem client og project grupperingerne. En kunde kan sagtens have flere projekter, men der kan ikke være flere kunder om et projekt. Tilfældet er det samme hvis Side 12

3 NF datamodel vi kigger på zipcode grupperingen. Relationerne mellem grupperingerne kan fremkomme som solide eller stiplede linjer. Dette kaldes for Identifying og non-identifying relationer. Identifying, (den ikke stiplede linje!) betyder at grupperingerne afhænger af hinanden, det vil f.eks. sige at project ikke kan fungere uden client grupperingen, da man er nød til at have kundens informationer for at vide hvilke projekter de tilhører og ligeså modsat. De er begge identifying og kan ikek fungere uden den anden. Non-identifying, altså den stiplede linje, betyder at grupperingerne nødvendigvis ikke er afhængige af hinanden og at, den overordnet sagtens kan eksistere uden den non-identifying gruppering. Client kan altså sagtens fungere uden zipcode, da dette ikke er vigtigt ift. Attributterne i client. Side 13

Dramaturgi 8 akter modellen: 1. Anslag: Viser kontor bygning og viser genre, via musik og sort hvid. 2. P.O.A: Viser personerne i spilt screen på kontoret. 3. Første vendepunkt: Den gamle sidder og er frustreret over papirarbejdet og praktikanten bryder ind med en løsning. 4. P.O.N.R: Praktikanten går i gang med databasen. 5. Sequence of love: Papirbunkerne bliver mindre og de giver high five. 6. Anden vendepunkt: Den gamle forråder praktikanten og tager æren for databasen. 7. Klimaks: Chefen finder ud af, at det ikke er kontormanden der har lavet databasen, slår ham og henter praktikanten. 8. Slutning: Spilt screen hvor rollerne er byttet mellem kontormanden og praktikanten. Personer: Ved hjælp af personernes ydre, får vi et indtryk af hvem de er. Deres udseende, replikker og ikke mindst måden de opfører sig på. I filmen aflæser vi ansigtsudtryk, kropssprog og handlinger for, at få en fornemmelse af, hvem personerne er. Deres ydre fortæller endvidere noget om deres indre, heraf deres følelser og tanker i de givende situationerne. I vores film er der få replikker, så derfor lærer man personerne i filmen at kende via deres kropssprog, ansigtsudtryk og handlinger. Kontormanden (Evan): Evan er en ældre mand, som arbejder på et kontor. Han sidder ved sit skrivebord hver dag og ordner papirarbejde dagen lang. Han bliver frustreret, fordi der hele tiden kommer nye papirer og mapper på hans skrivebord. Evan er gammeldags og er ikke kendt med computerteknik. Praktikanten (Adam): Adam er en ung mand, som arbejder Side 14

Dramaturgi som praktikant på kontoret. Han henter kaffe til Evan hele tiden og han er begyndt at blive træt af, at han ikke kan bruges til andet. Han er det moderne input i firmaet og er god til computerteknik. Chefen: Chefen er en stor mand, som alle på kontoret frygter. Han er god til at skælde ud, magtfuld og punktlig. Location og rekvisitter Vores film er blevet filmet i et rum, som vi har prøvet at få til at ligne et kontor. Derudover har vi filmet udenfor, som skal ligne at være ude foran kontoret. Vi har brugt rekvisitter som papir, mapper, blyanter, computer, som skal få det til at ligne et rigtigt kontor. Derudover har vi brugt en hat og makeup for, at få personerne til at minde mere om stumfilms skuespillere. Plot og præmis Plot: Filmen omhandler en kontormand, som har en masse papirer, som han skal arkivere. Papirerne samler sig i stakke omkring ham, og han bliver mere og mere frustreret. Der arbejder en praktikant på stedet, han ser kontormandens frustrationer og kommer med en ide. Man kan lave en database som kan lagre alle papirerne. Databasen bliver lavet og papirerne forsvinder. Chefen kommer ind og de to bliver nervøse. Kontormanden skubber praktikanten væk og siger han skal hente kaffe. Kontormanden tager derefter æren for databasen og praktikanten bliver ked af det og går ud i regnen. Chefen finder ud af, at det ikke er kontormanden der har lavet databasen, da han ikke kan forklare den.chefen bliver sur og slår kontormanden. Derefter henter han praktikanten. Han tager stolen fra kontormanden og giver den til praktikanten. Kontormanden og praktikanten bytter nu roller. Præmis: Husk at værdsætte den hjælp som du får, i stedet for at tage æren for en andens arbejde. Side 15

Forklaring af storyboard Side 16

Forklaring af storyboard Scene 1 Supertotal og high key belysning på kontorbygningen ude fra. Pianomusikken som skal køre gennem filmen starter her. Ind-zoom på bygningen som henviser til at handlingen foregår inde i denne bygning. the-shoulder og fokusskift fra kontormanden på praktikanten. Her sidder kontormanden og tager sig til hovedet, fordi der er så meget arbejde til ham. Halvtotal på praktikanten som løfter pegefingeren, fordi han får en ide. En pære kommer ind i billedet og lyser over hans hoved (dette skal animeres ind i filmen) Hard effect: ppppllliiinggg når han får en ide. Scene 2 Let fugleperspektiv viser en mand på et kontor, som sidder ved sit skrivebord. Halvtotal på manden. Ind-zoom for at få hånden til at passe til den næste frame. Praktikanten på kontoret rækker en kop kaffe hen i billedet, hvor kontormanden sidder. Denne scene er også halvtotal med let fugleperspektiv. Tydelig frøperspektiv på chefen, der kommer øverst i billedet. Han samler en masse papir og smider dem ned i billedet, hvor kontormanden sidder. Scene 3 Normal perspektiv på kontormanden, som sidder ved sit skrivebord, der er fyldt op med papirer og mapper. Over- Scene 4 Animationsvideo Zoom ind på pæren, som er animeret. Skærmen bliver sort. Denne del af filmen skal animeres, for at vise vores kompetencer inden for animation. Databasen forklares ved hjælp af animation, som om det sker i hans hoved. På skærmen vises vores egen tegnede illustrationer som animation. Scene 5 Tilbage til kontoret. Her går praktikanten over til kontormanden for at hjælpe ham med hans ide, som er at oprette en database på computeren, så det slipper for alt papirarbejdet. Dette filmes over-the-shoulder. Praktikanten går i gang med at oprette en database, mens Side 22

Forklaring af storyboard han forklare kontormanden at det er meget smart. Bunkerne af papir og mapper på skrivebordet bliver mindre i takt med at informationere bliver lagret på databasen på computeren. Dette filmes i normalperspektiv. Praktikanten og kontormanden er glade og giver hinanden en high-five, fordi det nu er blevet nemmere for kontormanden at kontrollere informationerne. De hører en lyd fra døren og bliver forskrækket. Zoom-ind på døren, mens pianomusikken bliver mere spændende. Ultranær på håndtaget der åbner langsomt. Foley-effect med knirkelyd. Nær på praktikanten og kontormanden, hvis ansigter er meget forskrækkede. Tung pianomusik eller foleyeffect som skal være chefens fodspor. En skygge kommer over deres ansigter. Dette filmes i fugleperspektiv. Chefen træder ind af døren. Overthe-shoulder. Low-key på hans ansigt. Dyster musik. Dette filmes i frøperspektiv. Kontormanden beder hurtigt praktikanten om, at gå ud og hente mere kaffe. Scene 6 Praktikanten henter kaffe. Halvtotal. Da praktikanten kommer tilbage til kontoret, bliver han forrådt af kontormanden, som er ved at tage al æren for databasen. Praktikanten taber kaffen når han ser det. Overthe-shoulder. Nærbillede på fødder mens kaffekoppen falder ned i slowmotion. Scene 7 Praktikanten går ud af døren til kontoret for at ryge. Det regner. Fugleperspektiv. Musikken er evt lidt mere sørgelig. Nærbillede på brystlommen, hvor han skal til at tage en cigaret op af lommen. Cigaretten er knækket. (symbol på hans knækkede tillid til kontormanden). Halvnærbillede hvor han kaster cigaretten på jorden. Det regner (laves i After Effects) Scene 8 Tilbage på kontoret. Her spørger chefen om kontormanden kan forklare ham hvad denne database går ud på. Kontor- Side 23

Forklaring af storyboard manden kan ikke svare på det og det går op for chefen, at det ikke er ham der har lavet det. Effekt med spørgsmålstegn og ind-zoom. Total. Kontormanden får en lussing af chefen. Over the shoulder. Musikken passer til når han bliver slået Chefen. Chefen går ud efter praktikanten. Scene 9 Chefen henter praktikanten ind på kontoret. Totalbillede af skrivebordet, hvor chefen skubber kontormanden af stolen. Kontormanden falder ned af stolen. Praktikanten sidder nu i stolen og har fået kontormandens arbejde. Scene 10 Billedet er som i starten med split-screen af de tre personer. Her er rollerne dog byttet om mellem praktikanten og kontormanden. Side 24

Filmiske virkemidler I vores stumfilm har vi gjort brug af en række filmiske virkemidler. I dette afsnit redegør vi for hvilke virkemidler vi har brugt og hvorfor. Beskæringer: Supertotal: Brugt til, at understrege den location hvor handlingen tager sted. Total: Brugt til, at vise hele kroppen. Her kan kropsholdning og omgivelser også ses til, at understrege en følelse eller stemning. Halvtotal: Brugt til, at vise omgivelserne og samtidig være tæt nok til, at se ansigtsudtryk. Halvnær: Brugt til dialogscener for, at vise personernes ansigtsudtryk og følelser samt blik retning. Nær: Brugt til, at vise følelser og ansigtstræk som det vigtigste. Split-screen: Brugt til, at understrege magtforholdene mellem chefen og den ansatte og praktikanten. Perspektiver: Normalperspektiv: Her er kameraet lige med det der foregår på skærmen. Her er der ingen magtfordeling, alle er lige. Fugleperspektiv: Her er kameraet højere end det der foregår på skærmen. Dette gør, at man ser ned på personen eller objektet på skærmen. Dette gør, at personen eller objektet er magtesløs og lille. Frøperspektiv: Her er kameraet lavere end det der foregår på skærmen. Dette gør, at man ser op på personen eller objektet hvilket gør, at det virker stort og har meget magt. Kamerabevægelser: Stativ: Kamera på stativ brugt for, at billedet ikke blev rystet og uroligt. Zoom: Brugt til, at understrege en situation der hurtigt tager en drastisk drejning. For eksempel: den ansatte kan ikke svare på hvordan databasen fungerer. Farver: Sort hvid: Brugt til, at overholde stumfilmens genretræk. Side 25

Filmiske virkemidler Klipning: Dialogklipning: Vi har brugt over-the-shoulder til dialoger samt, at overholde 180 graders reglen for, at overholde kontinuitet. Parallelklipning: Brugt til, at vise to situationer der udspiller sig samtidig i handlingen. For eksempel, da praktikanten går ud for, at ryge og da den ansatte ikke kan forklare chefen hvordan databasen fungerer. Klipperytme: Brugt til, at understrege følelsen eller stemningen i filmen. Hurtigt klipning kan være med til, at skabe suspense hvor langsom klipning kan være med til, at skabe ro. For eksempel, da den ansatte og praktikanten frygter, at døren åbner. Slow-motion: bliver brugt til, at trække tiden ud, så et klip varer længere tid end i virkeligheden. Denne effekt kan også forstærke spændingen. Vi har brugt slow-motion i vores stumfilm, hvor praktikanten taber kaffekoppen. Lyd: Asynkron lyd: Dette er den lyd som kun publikum kan høre. Da dette er en stumfilm er der ikke brugt synkronlyd. Musik: Pianomusik brugt til, at overholde stumfilmens genretræk. Til effekter har vi også brugt lyd for endnu en gang, at overholde stumfilmens genretræk. For eksempel da chefen dropper papirbunken. Ydermere er musikken også brugt til, at give en stemning eller et tema. For eksempel har chefen sit eget tema-musik. En anden musik vi har brugt, er i vores animationsdel. Her er musikken futureristisk, for at understrege det teknologiske aspekt i animationen. Foley: Der er brugt en lille del foley til blandt andet, at give mere suspense eller understrege en handling. For eksempel da praktikanten får en idé eller fodtrin under suspense scenen. Lys: High key: Brugt så det er tydeligt, at se hvad der foregår. Low key: Brugt til, at understrege en ubehagelig eller skræmmende stemning. For eksempel da chefen træder ind og overskygger den ansatte og praktikanten. Side 26

Brugertest Vi har vist et sent roughcot til 3 testpersoner der går på første semester som multimediedesignere. Det har vi gjort for at få svar på, om de forstår vores forklaring af en database, og om de synes om vores stumfilm. Haha, skuespillerne er mega sjove. Lyden er genial. Sjov idé med en stumfilm Animationen er lidt mørk. Måske skal der noget mere forklarende tekst ind over. Fremgangsmåde: Vi har vist personerne filmen en ad gangen, hvorpå vi har filmet dem imens de så filmen. Derefter spurgte vi dem om fire spørgsmål. Testperson 3: Animationen viser på en meget enkel måde hvad en database er Spørgsmål: Hvad synes I overordnet om filmen? Kan I forstå animationsdelen? Hvordan synes I at filmen forklarer hvad en database fungerer? Rettelser på videoen efter brugertesten: Efter brugertesten har vi rettet nogle elementer i filmen. Vi har tilføjet musik og mere forklarende tekst til vores animationsfilm. Derudover har vi tilføjet flere forklarende mellemtekster til videoen, så der ikke er nogen tvivl om hvad der sker i filmen. Uddrag på kommentarer: Testperson 1: Jeg synes, at det er fedt at animationen er så simpel, men der mangler måske noget musik indover. Testperson 2: Side 27

Refkleksion over sprint Refleksion over sprint 1 - video: I video sprintet har vi lært, at påtage os forskellige roller indenfor filmproduktion og tilpasse os disse. Der var ikke mange problemer med, at lave filmen da vi lavede storyboard og fulgte vores sprint planlægning. Vi har fået større forståelse for planlægning af projekter. Animationen var en af de få problemer vi stødte på, da ingen af os har stor erfaring med After Effects eller andre animationsprogrammer. Vi brugte en del længere tid på animationen end planlagt, men det har udvidet vores evner og forståelse indenfor feltet. Redigeringen gik også godt, da flere af os har erfaring med både Premiere Pro og Sony Vegas. Vi fik dog stadig bedre forståelse for redigering, da vi udfordrede os selv med blandt andet split-screen og større brug af show it, don t tell it. En stor udfordring var, at implementere en forklaring af en database i en dramaturgisk fortælling. Dette løste vi ved hjælp af forskellige brainstorms. Refleksion over sprint 2 datamodel: I denne opgave lærte vi at opbygge en database vha. mysqlworkbench, i dette program lavede vi et ER diagram (Entity Related Diagram) som illustrerer opbyggelsen af en database og dens logiske relationer og enheder og på den måde gør det lettere at forstå. Linjerne viser relationerne der forbindes til de forskellige enheder. Vi har yderligere lært at implementere de 3 normalformer ind i diagrammet og på den måde gøre det mere overskuelig og funktionelt. Det har været svært at følge med i dette emne, da denne opgave kræver en stor teoretisk forståelse af mysqlworkbench programmet, samt største delen af vores fokus har ligget på videoproduktionen og dets tilhørende teori. Side 28

Bilag 1.1 Datamodel - ER Bilag Side 29

Bilag 2 Atribut tabel Bilag Side 37

Bilag Side 38

Bilag Side 39

Bilag Bilag 3 Interviews inden video Person 1 Ved du hvad en database er? Øh nej det ved jeg ikke Kan du komme med et eksempel på hvornår databaser bliver taget i brug? Øh nej det ved jeg ikke Hvad sker der med dine informationer på nettet? (fx hvis du tilmelder dig et nyhedsbrev på nettet) Dem får firmaet vel Person 2 Ved du hvad en database er? Ja Kan du forklare hvordan en database fungerer? Jeg tror det er et sted hvor der bliver lagret en masse oplysninger, altså data Har du informationer i en database og hvorhenne? Ja det har jeg, ford jeg har nogle oplysninger på fx Facebook og de har vel en database med alle oplysninger Hvad sker der med dine informationer på nettet? De bliver lagret i databasen i forskellige rækker Kan du forklare hvordan en database fungerer? Den har en (root) og så har den forskellige rækker i den, så kan de forskellige rækker sættes sammen og derefter trække dem ud igen. Hvad bruger man en database til i dagligdagen? Fx Facebook eller Google hvis de har oplysninger om mine seneste søge resultater, så har de mine data fra et sted Har du informationer i en database og hvorhenne? Forskellige hjemmesider, hvis du har film der skal (..) ud. Hvad bruger man en database til i dagligdagen? Side 40

Bilag Hjemmesider hvor man fx sælger ting Hvor ved du disse ting fra? Jeg er uddannet web integrator Hvad bruger man en database til i dagligdagen? Kom med eksempel En virksomhed, ja bare lagring af informationer Person 3 Ved du hvad en database er? Ja Hvor ved du de ting fra? Jeg har rodet med computere siden jeg var 6 år og min egen server og sådan Hvad sker der med dine informationer på nettet? I forhold til en database bliver informationerne lagret i en databse og muligvis krypteret Kan du forklare hvordan en database fungerer? En database har forskellige rødder hvor der er forskellige informationer under de rødder Har du informationer i en database og hvorhenne? Altså jeg har ikke en personlig database, men jeg har accounts forskellige steder på nettet, som er lagret på en database Side 41