1 Juli 2016 NYT Overblik over Markedsmisbrugsforordningen Når den nye Markedsmisbrugsforordning træder i kraft den 3. juli 2016, indebærer det en række større og mindre ændringer i den nuværende børsretlige regulering. Ændringerne vil særligt få betydning for børsselskaber og værdipapirhandlere. Vi giver dig her et overblik over de kommende regler og de væsentlige ændringer forordningen medfører. Introduktion Den nye Markedsmisbrugsforordning (forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug), som træder i kraft den 3. juli 2016, ophæver og erstatter det nuværende Markedsmisbrugsdirektiv (direktiv 2003/6/EF om markedsmisbrug), hvilket medfører en række større og mindre ændringer i forhold til de gældende børsregler. Formålet med Markedsmisbrugsforordningen er at skabe større ensartethed i den måde, hvorpå de enkelte medlemsstater i EU fortolker og håndhæver markedsmisbrugsreglerne. De nye regler er derfor vedtaget som en forordning, der har direkte anvendelse i de enkelte medlemsstater. Markedsmisbrugsforordningen skal hermed ikke implementeres i dansk ret, og som følge heraf vil en række bestemmelser i Værdipapirhandelsloven blive ophævet med virkning fra den 3. juli 2016. Det betyder, at aktørerne fremover skal vænne sig til at navigere i den EU-retlige regulering fremfor i dansk lovgivning. Se Figur 1 for et overblik over den nye regulering. Markedsmisbrugsforordningen medfører bl.a. en række ændringer i reglerne om førelse af insiderlister, udstederes løbende oplysningspligt, ledende medarbejderes og nærtståendes transaktioner, overvågnings- og indberetningspligter for markedspladser og værdipapirhandlere samt markedssonderinger. Se Figur 2 for et overblik over vores konsekvensvurderinger. Fordi de nuværende regler løftes op på forordningsniveau, kan man sige, at Markedsmisbrugsforordningen visker tavlen med dansk praksis ren. Det beror på, at Europa-Kommissionen og EU-Domstolen ikke er bundet af dansk praksis fra før Markedsmisbrugsforordningen. Vi giver her et overblik over og indblik i de væsentligste ændringer i retstilstanden som følge af de nye regler.
2 Figur 1: Det nye markedsmisbrugsregime Level 1 Forordning nr. 596/2014 om markedsmisbrug Level 2 - ITS Forordning nr. 2016/347 om tekniske krav til formatet for insiderlister Level 2 - ITS Forordning nr. 2016/378 om lister og notifikationer over finansielle instrumenter Level 2 - ITS Forordning nr. 2016/523 om ledende medarbejderes transaktioner Level 2 RTS Forordning nr. 2016/522 om indikationer på markedsmanipulation mm. Level 2 - ITS Direktiv nr. 2015/2392 om kompetente myndigheders whistleblower ordninger Level 2 - ITS Metoder til offentliggørelse af intern viden Level 2 - RTS Forordning nr. 2016/908 om accepteret markedspraksis Level 2 RTS Forordning nr. 2016/958 om investeringsanbefalinger EU Level 2 - RTS Forordning nr. 2016/597 om forebyggelse og afsløring af markedsmisbrug Level 2 - RTS Forordning nr. 2016/960 om videregivelse af intern viden ved markedssonderinger Level 2 - ITS Forordning nr. 2016/595 om videregivelse af intern viden ved markedssonderinger Level 2 - RTS Tilbagekøbsprogrammer og stabilisering Level 2 - RTS Forordning nr. 2016/909 om notifikationer og lister over finansielle instrumenter Level 2 - RTS Skabelon til kompetente myndigheders samarbejds aftaler med tredjelande Level 2 - ITS De kompetente myndigheders samarbejde med ESMA Level 2 - ITS De kompetente myndigheders udveksling af oplysninger med ESMA Level 3 ESMA Retningslinjer (Valgfri implementering) Modtagelse af markedssonderinger Level 3 - ESMA Retningslinjer (Valgfri implementering) Udsættelse af offentliggørelse Level 3 - ESMA Retningslinjer (Valgfri implementering) Intern viden ved råvare derivater Level 3 - ESMA Q&A om Implementeringen af MAR DK Værdipapirhandelsloven (lovbekendtgørelse nr. 1530 af 02/12/2015 med ændringer) Regler om kompetente myndigheder, jf. MAR artikel 22 Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, jf. MAR artikel 30 Udøvelsen af tilsynsbeføjelser og anvendelsen af sanktioner, jf. MAR artikel 31, stk. 1 Indberetning af overtrædelser, jf. MAR artikel 32 Offentliggørelse af beslutninger, jf. MAR artikel 34 Indberetning af udsættelse til Finanstilsynet og fremsendelse af redegørelse på anmodning, jf. MAR artikel 17, sk. 4 Bekendtgørelse nr. 684 af 8. juni 2016 om hævning af indberetningsgrænsen til 20.000 Euro ved ledende medarbejderes transaktioner Figur 2: Trafiklys-oversigt over ændringer MARs anvendelsesområde Artikel 2 Intern viden Artikel 7 Markedspladsers overvågning og indberetning Artikel 16, stk. 1 Ledende medarbejderes transaktioner Artikel 19 Værdipapirhandleres overvågning og indberetning Artikel 16, stk. 2 Insiderlister Artikel 18 Den løbende oplysningspligt Artikel 17 Forbud mod insiderhandel Artikel 8 og 14 Forbud mod videregivelse af intern viden Artikel 10 og 14 Forbud mod markedsmanipulation Artikel 12 og 15 Interne regler Governance Safe harbour for tilbagekøbsprogrammer Artikel 5
3 Væsentligste ændringer og nyskabelser 1. Markedsmisbrugsforordningens anvendelsesområde Værdipapirhandelsloven (VHL) Finansielle instrumenter Værdipapirbegrebet i VHL følger i store træk definitionen i MiFID I og omfatter bl.a. følgende instrumenter: Aktier Obligationer Pengemarkedsinstrumenter Andele i kollektive investeringsforeninger Derivater Finansielle differencekontrakter. Markedspladser Reglerne om udstederes oplysningspligter og reglerne om markedsmisbrug finder kun anvendelse for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på en alternativ markedsplads. Markedsmisbrugsforordningen (MAR) Finansielle instrumenter Definitionen af finansielle instrumenter følger definitionen i MiFID II. MiFID II udvider MiFID I s definition af finansielle instrumenter til også at omfatte: Emissionskvoter Derivataftaler vedrørende råvarer, som handles på en OHF og kan afvikles fysisk, bortset fra engrosenergiprodukter, der kun kan afvikles fysisk. Markedspladser MAR udvider desuden anvendelsesområdet i forhold til hvilke markedspladser, der omfattes. MAR finder bl.a. anvendelse på: Finansielle instrumenter optaget til handel på et reguleret marked, en organiseret handelsfacilitet eller en multilateral handelsfacilitet. Finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af pkt. 1, men hvis kurs eller værdi afhænger af eller påvirker kursen på et finansielt instrument som nævnt i pkt.1. Anvendelsesområdet for de nye regler udvides kun i begrænset omfang i forhold til, hvilke typer af finansielle instrumenter, der omfattes af markedsmisbrugsreglerne. Den reelle udvidelse af reglernes anvendelsesområde går derfor på, om de finansielle instrumenter er optaget på de nye markedspladstyper, der fremover vil blive omfattet af markedsmisbrugsreglerne. Se Figur 3 for et overblik over hvilke markedspladser, der fremover omfattes af markedsmisbrugsreglerne. Figur 3: Markedspladser omfattet af markedsmisbrugsreglerne MiFID II Markedspladser MAR Reguleret Marked Multilateral Handels Facilitet SME Vækst Marked OHF
4 2. Intern viden VHL 34, stk. 2 Ved intern viden forstås: Specifik viden, der ikke er blevet offentliggjort, der direkte eller indirekte vedrører udstederen af finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter, der mærkbart vil kunne påvirke kursen. MAR artikel 7, stk.1 Ved intern viden forstås: Specifik viden, der ikke er blevet offentliggjort, der direkte eller indirekte vedrører udstederen af finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter, der mærkbart vil kunne påvirke kursen. Definitionen af intern viden ændres ikke materielt med de nye regler. Intern viden-begrebet udvides til emissionskvoter og auktionsprodukter baseret herpå. Intern viden-begrebet præciseres ift. råvarederivater. Det præciseres, at også mellemtrin i en langvarig proces kan udgøre intern viden (jf. Geltl-dommen). Intern-viden begrebet udvides til også at omfatte investeringsanalyser, der er kurspåvirkende. Fortolkningsbidrag i Markedsmisbrugsdirektivet er relevante at inddrage ved fortolkning af Markedsmisbrugsforordningen.
5 3. Udstederes løbende oplysningspligt VHL 27, stk. 1 Udstedere skal offentliggøre selskabsmeddelelser hurtigst muligt, hvis der er tale om; Specifikke oplysninger, der udgør en realitet Ikke-offentliggjorte oplysninger Oplysninger, der direkte vedrører udstederen Oplysninger, der er kursrelevante. Udstedere skal dog ikke offentliggøre en selskabsmeddelelse, hvis offentliggørelsen af den interne viden udsættes. VHL 27, stk. 6 Udstedere kan på eget ansvar vælge at udsætte offentliggørelsen af intern viden, hvis: Det sker for at varetage berettigede interesser Udsættelsen ikke vil vildlede offentligheden Den interne viden holdes fortrolig. MAR artikel 17, stk. 1 Udstedere skal offentliggøre selskabsmeddelelser hurtigst muligt, hvis der er tale om; Specifikke oplysninger, der udgør usikker intern viden Ikke-offentliggjorte oplysninger Oplysninger, der direkte vedrører udstederen Oplysninger, der er kursrelevante. Udstedere skal dog ikke offentliggøre en selskabsmeddelelse, hvis offentliggørelsen af den interne viden udsættes. MAR artikel 17, stk. 4 Udstedere kan på eget ansvar vælge at udsætte offentliggørelsen af intern viden, hvis: Offentliggørelse skader udstederens legitime interesser Udsættelsen ikke vil vildlede offentligheden Oplysningernes fortrolighed kan sikres. Fremover kræves det tillige, at en udsteder, der har udsat offentliggørelsen af intern viden, underretter Finanstilsynet om, at udsættelsesadgangen har været anvendt, så snart den interne viden offentliggøres. I forbindelse med denne underretning skal udstederen samtidigt kunne forelægge en skriftlig redegørelse for, at betingelserne for udsættelsen var opfyldt under hele udsættelsesperioden. Realitetsgrundsætningen bortfalder. Offentliggørelsestidspunktet fremrykkes væsentligt. Udsættelsesadgangen vil i de fleste tilfælde medføre samme offentliggørelsestidspunkt som hidtil. Finanstilsynet skal underrettes straks efter offentliggørelsen, hvis udsættelsesadgangen har været anvendt. Der introduceres en særlig udsættelsesadgang for pengeinstitutter. Udstedere, der vælger at udsætte offentliggørelsen af intern viden, bør sikre, at der foreligger behørig dokumentation for, at betingelserne for udsættelsen er opfyldt i hele udsættelsesperioden. Efter gældende dansk ret indtræder oplysningspligten først på det tidspunkt, hvor den interne viden vedrører kendsgerninger ( realitetsgrundsætningen ). Efter realitetsgrundsætningen vil en udsteder derfor som hovedregel ikke være forpligtet til at offentliggøre intern viden om usikre forhold. Realitetsgrundsætningen er indsat i Figur 4.
6 Figur 4: Den løbende oplysningspligt i dag Ho: oplysningspligt U1: begrænset oplysningspligt ved lækage U4: fuld offentliggørelse hvis udsat intern viden lækkes Skønsmæssige oplysninger Intern viden om usikre oplysninger Intern viden om kendsgerninger Evt. formalisering af kendsgerning U2: Nasdaq/FT kan kræve offentliggørelse/ suspendere handel ved markedsskade U3: offentlig gørelse kan udsættes i ekstraordinære tilfælde Realitetsgrundsætningen bortfalder, da artikel 17, stk. 1 i Markedsmisbrugsbrugsforordningen foreskriver, at en udsteder skal offentliggøre intern viden hurtigst muligt. Fremover vil oplysningspligten derfor som hovedregel indtræde, når den interne viden vedrører usikre oplysninger, medmindre udsættelsesadgangen anvendes. Se Figur 5, der illustrerer oplysningspligten efter Markedsmisbrugsforordningen. Figur 5: Den nye løbende oplysningspligt Ho: oplysningspligt Skønsmæssige oplysninger Intern viden om usikre oplysninger Intern viden om kendsgerninger Evt. formalisering af kendsgerning U1: Udsættelsesadgang, hvis: (a) Offentliggørelse skader legitime interesser (b) Offentligheden ikke vildledes (c) Der sikres fortrolighed U2: Udsættelsesadgang i ekstraordinære tilfælde
7 4. Insiderlister VHL 37, stk. 4 Der stilles ikke på nuværende tidspunkt særlige krav til formatet på insiderlisterne. Det kræves dog, at udstederen medtager oplysninger om insiderens navn og CPR-nummer samt årsagen til optagelsen og datoen herfor. I forbindelse med optagelsen af de pågældende insidere på insiderlisterne skal udstederen samtidigt orientere insiderne om, at de optages på insiderlisterne, og om hvilke forpligtelser, der følger heraf. I praksis benyttes insiderlister som et informationsstyringsværktøj. Personer optages således også, inden den interne viden opstår. MAR artikel 18 Insiderlisterne skal fremover følge det specifikke format, der er angivet i gennemførelsesforordning nr. 2016/347. Insiderlisterne skal desuden indeholde flere, og mere detaljerede, oplysninger om insiderne. Der skal fremover indhentes skriftlig bekræftelse fra insiderne om, at de anerkender følgerne af at være optaget på insiderlisterne. Der stilles derudover krav om, at insiderlisterne identificerer den specifikke interne viden, som den pågældende insider har adgang til, og som er årsag til, at den pågældende er optaget på insiderlisten. De administrative byrder for udstedere øges i relation insiderlisterne. Der indføres formular-tvang for formatet på insiderlisterne. Der introduceres et light-regime for SMV er. Personer, der kun er i besiddelse af fortrolig viden, vil ikke længere kunne optages på udstederes insiderlister, da der stilles krav om, at insiderlisterne skal specificere den præcise interne viden, som den pågældende er i besiddelse af. Udstedere bør overveje at indføre fortrolighedslister til håndtering af fortrolig viden, der opstår i udstederen. Udstedere bør også overveje at indføre handelslister til håndtering af de medarbejdere, der har regelmæssig adgang til intern viden. Se Figur 6 nedenfor, der illustrerer forskellen mellem de nuværende lister og de lister, som vi anbefaler at anvende efter Markedsmisbrugsforordningen. Permanent insiderliste Alle personer med regelmæssig adgang til intern viden i selskabet Anvendes til at styre ledelsens og medarbejderes handel ift. handelsvinduer, dvs. personkredsen kan kun handle i de åbne handelsvinduer Handelsliste Alle personer med regelmæssig adgang til intern viden i selskabet Anvendes til at styre ledelsens og medarbejderes handel ift. handelsvinduer, dvs. personkredsen kan kun handle i de åbne handelsvinduer Konkrete insiderlister Alle personer med konkret viden (fortrolig såvel som intern viden) om et projekt Anvendes til at sikre fortrolighed i selskabet og at pålægge personerne et forbud mod at handle hhv. videregive intern viden Hændelsesbaserede fortrolighedslister Alle personer med fortrolige oplysninger om et konkret projekt, der vurderes at kunne udvikle sig til intern viden Anvendes til at sikre fortrolighed og igangsætte overvågning af det konkrete projekt ift. insiderlister og oplysningspligten (udgangspunkt ok at handle) Hændelsesbaserede insiderlister Alle med intern viden om et konkret projekt Anvendes til at sikre fortrolighed og at pålægge personerne et forbud mod at handle hhv. videregive intern viden
8 5. Uretmæssig videregivelse af intern viden VHL 36 Det er forbudt at videregive intern viden, medmindre videregivelsen sker som et led i vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. VHL safe harbour Ingen regulering. MAR artikel 10 Det forbydes at videregive intern viden, medmindre videregivelsen sker som led i vedkommendes normale udøvelse af arbejde, erhverv eller funktion. MAR artikel 11 safe harbour Safe harbour ved markedssonderinger. Indholdet af forbuddet mod uretmæssig videregivelse af intern viden er uændret. Der indføres en ny safe harbour-model, der kan vælges ved markedssonderinger ifm. transaktioner. 6. Insiderhandel VHL 35 Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af et værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen. Undladelse af at handle Anses ikke for insiderhandel. MAR artikel 8, stk. 1 Der [er] tale om insiderhandel, når en person er i besiddelse af intern viden og udnytter denne viden ved [ ] direkte eller indirekte at erhverve eller afhænde finansielle instrumenter, som den pågældende viden vedrører. Undladelse af at handle Anses for insiderhandel. Indholdet af forbuddet mod insiderhandel er som udgangspunkt uændret. Dog omfatter Markedsmisbrugsforordningens forbud mod insiderhandel også undladelse af at handle i form af annullation af ordrer.
9 7. Fra kursmanipulation til markedsmanipulation VHL 38 og 39 Der gælder et forbud mod at udbrede falske oplysninger og falske ordrer og handler. MAR artikel 12 Fremover vil der gælde et forbud mod at udbrede falske oplysninger samt falske ordrer, handler og anden adfærd. Terminologien ændres fra kursmanipulation til markedsmanipulation. Forbuddet udvides til benchmarks, auktionsprodukter baseret på emissionskvoter og spotkontrakter vedrørende råvarer. Det præciseres, at manipulation via algoritmiske handelsstrategier og højfrekvenshandelsstrategier omfattes af forbuddet. Det præciseres, at oplysninger der fremsættes via sociale medier mv. også kan være markedsmanipulation. Fortolkningsbidrag vedrørende Markedsmisbrugsdirektivet er relevante at inddrage ved fortolkning af Markedsmisbrugsforordningen.
10 8. Indberetning af ledende medarbejderes transaktioner VHL 28 a Indberetninger af transaktioner skal i dag alene ske til Finanstilsynet. Fristen for indberetning af transaktioner er to hverdage. Bagatelgrænsen for indberetningspligten er på EUR 5.000 om året. Efter de gældende regler skal nærtstående indberette deres transaktioner til den ledende medarbejder, der herefter skal videreindberette disse. Udstederen kan indberette til Finanstilsynet på vegne af den ledende medarbejder ved hjælp af Finanstilsynets indberetningssystem. Efter Nasdaqs regler er ledende medarbejdere begrænset til kun at foretage handler i de åbne handelsvinduer. Disse handelsvinduer er åbne i maksimalt seks uger efter offentliggørelsen af udstederens års- og halvårsrapporter. MAR artikel 19 Indberetninger af transaktioner skal fremover ske til både Finanstilsynet og til udstederen. Fristen for indberetning af transaktioner ændres til at være straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen. Bagatelgrænsen for indberetningspligten hæves fra EUR 5.000 til EUR 20.000. Terminologien ændres sådan, at nærtstående fremover betegnes som personer med nær tilknytning til en ledende medarbejder. Personer med nær tilknytning til en ledende medarbejder pålægges fremover en selvstændig indberetningspligt overfor Finanstilsynet og udstederen. Definitionen af personer med nær tilknytning til en ledende medarbejder ændres i relation til bopælsreglen. Fremover vil alle familiemedlemmer, der har haft samme husstand som den ledende medarbejder i et år, blive anset for at være personer med nær tilknytning til den ledende medarbejder. Udstederen kan stadig foretage indberetning til Finanstilsynet på vegne af de ledende medarbejdere eller personer med nær tilknytning til dem. Udstedere pålægges straks, eller senest efter tre arbejdsdage, at offentliggøre alle transaktioner, der indberettes af en ledende medarbejder eller af personer med nær tilknytning til en ledende medarbejder. Alle indberetninger og offentliggørelser af transaktioner skal foretages ved brug af et særligt skema, der er fastlagt i gennemførelsesforordning nr. 2016/523. Udstederen pålægges at udarbejde en liste over alle ledende medarbejdere og skriftligt orientere dem om deres indberetningspligt. Alle ledende medarbejdere skal skriftligt orientere personer med nær tilknytning til dem om deres selvstændige indberetningspligt og opbevare dokumentationen for denne orientering. Der indføres lukkede handelsvinduer for ledende medarbejdere. Efter de nye regler er det herefter ikke tilladt for ledende medarbejdere at foretage handler i 30 dage op til udstederens offentliggørelse af regnskabsmeddelelse.
11 Udstederes administrative byrder forbundet med ledende medarbejderes og nærtståendes transaktioner forøges. Indberetning skal fremover foretages til både Finanstilsynet og udsteder. Personer med nær tilknytning til en ledende medarbejder pålægges en selvstændig indberetningspligt til Finanstilsynet og udsteder. Personkredsen i definitionen af personer med nær tilknytning til en ledende medarbejder ændres. Den præcise afgrænsning af den omfattede personkreds er stadig uafklaret. Udstedere pålægges både at føre lister over de ledende medarbejdere og offentliggøre disses handler. Ledende medarbejdere bør være opmærksomme på deres pligt til at orientere personer med nær tilknytning til dem. Indberetningsfristen ændres til straks og senest tre arbejdsdage efter transaktionen. Der indføres lukkede handelsvinduer på 30 dage op til udstederens års- og halvårsrapporter. Nasdaq Copenhagen stiller fra den 3. juli 2016 ikke længere krav om, at udstedere har fastsat åbne handelsvinduer på maksimalt op til seks uger efter hver offentliggjort delårsrapport eller årsregnskabsmeddelelse. Vi anbefaler, at udstedere opretholder åbne handelsvinduer på tre-fire uger efter hver offentliggjort årsrapport/ årsregnskabsmeddelelse, delårsrapport og kvartalsrapport. Herved beskyttes såvel medarbejderne som udstederen imod uforsætlig insiderhandel. Se Figur 7 for en illustration af samspillet mellem vores anbefalede åbne handelsvinduer og Markedsmisbrugsforordningens lukkede handelsvinduer. Figur 7: Åbne og lukkede handelsvinduer MAR Lukket handelsvindue 30 dage Anbefaling Åbent handelsvindue 3-4 uger MAR Lukket handelsvindue 30 dage Anbefaling Åbent handelsvindue 3-4 uger MAR Lukket handelsvindue 30 dage Anbefaling Åbent handelsvindue 3-4 uger Årsrapport Halvårsrapport Årsrapport Indberetningsmodellen ændres med Markedsmisbrugsforordningen. Se Figur 8 for forskellen mellem indberetningsmodellen i dag og efter Markedsmisbrugsforordningen. Figur 8: Indberetningsmodellen før og efter Markedsmisbrugsforordningen Indberetningsmodellen i dag Fuldmagtsmodellen Nærtstående Ledelsesmedlem Udsteder Finanstilsynet Marked Indberetningsmodellen efter Markedsmisbrugsforordningen Ledelsesmedlem Udsteder Marked Nærtstående Finanstilsynet
12 Vi anbefaler, at udstedere via en fuldmagt fra den ledende medarbejder og dennes nærtstående forestår indberetningen på vegne af disse. Se Figur 9 for vores anbefalede indberetningsmodel. Figur 9: Anbefalet indberetningsmodel Ledelsesmedlem Nærtstående Udsteder Nasdaq Finanstilsynet 9. Værdipapirhandleres overvågnings- og indberetningspligt VHL 37, stk. 6 Værdipapirhandlere skal underrette Finanstilsynet, hvis værdipapirhandleren med rimelighed kan antage, at en transaktion, som værdipapirhandleren loyalt har udført for en kunde, kan udgøre markedsmisbrug. MAR artikel 16, stk. 2 Personer, der som led i deres erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner, skal indføre effektive systemer og ordninger, der tager sigte på at afsløre mistænkelige transaktioner og ordrer. Personer, der som led i deres erhverv organiserer eller gennemfører transaktioner pålægges derudover en pligt til at indberette sådanne mistænkelige transaktioner til Finanstilsynet. Værdipapirhandlere skal fremover have egentlige systemer til at afsløre mistænkelige transaktioner og ordrer. Der stilles desuden krav om, at der skal opbevares dokumentation for alle analyserede handler i fem år. Der stilles også krav om at udstederen skal undervise sine medarbejdere i afsløring af mistænkelige transaktioner. Denne uddannelse skal løbende ajourføres. Kravet gælder også FAIFer, UCITS, og andre personer, der handler for egen regning (ESMA Q&A). Det er et nyt krav, at man også skal indberette, selvom der ikke gennemføres en transaktion. Indberetningen skal ske på en særlig ESMA-skabelon. De specifikke og omfattende krav til markedsovervågningssystemerne er fastlagt i niveau-2 reguleringen.
13 10. Markedspladsers overvågnings- og indberetningspligt VHL 18, stk. 2, nr. 8 Operatøren af et reguleret marked skal registrere alle transaktioner, der foretages over operatørens system, med henblik på at kunne påvise eventuelt markedsmisbrug. MAR artikel 16, stk. 1 Alle markedspladser pålægges at have egentlige markedsovervågningssystemer, der tager sigte på at forebygge og afsløre eventuelt markedsmisbrug. Alle markedspladser pålægges derudover en pligt til omgående at indberette mistænkelige transaktioner til Finanstilsynet. Det præciseres, at alle markedspladser skal have egentlige markedsovervågningssystemer. De specifikke og omfattende krav til markedsovervågningssystemerne fastsættes i niveau-2 reguleringen. Markedsoperatører og investeringsselskaber, der driver en markedsplads, skal fremover også indberette mistænkelige handler. 11. Aktietilbagekøbsprogrammer VHL 39, stk. 4 og forordning nr. 2272/2003 Forbuddene mod insiderhandel og kursmanipulation finder ikke anvendelse på aktietilbagekøbsprogrammer under visse betingelser (safe harbour). Aktietilbagekøbsprogrammer under safe harbour systemet kan iværksættes med følgende formål: At nedbringe udsteders kapital At opfylde forpligtelser ift. konvertering af finansielle gældsinstrumenter Aktietildeling til ansatte. Forud for iværksættelsen skal formålet, det maksimale antal aktier, vederlaget herfor samt programmets periode offentliggøres. Efter de gældende regler er der mulighed for at få tilladelse til at købe op til 50 pct. (normalt kun muligt at købe op til 25 pct.) af den samlede gennemsnitslige daglige volumen på det regulerede marked, hvor købet finder sted. Hver transaktion skal offentliggøres med detaljer om bl.a. antal aktier, dato og tidspunkt. MAR artikel 5 Forbuddene mod insiderhandel og markedsmanipulation finder ikke anvendelse på aktietilbagekøbsprogrammer under visse betingelser (safe harbour). Aktietilbagekøbsprogrammer under det nye safe harbour system kan iværksættes med følgende formål: At nedbringe udsteders kapital At opfylde forpligtelser ift. konvertering af finansielle gældsinstrumenter Aktietildeling til ansatte. Forud for iværksættelsen skal formålet, det maksimale antal aktier, vederlaget herfor samt programmets periode offentliggøres. Det er nu kun muligt at købe op til 25 pct. af den samlede gennemsnitslige daglige volumen på hver markedsplads, hvor aktierne købes. Transaktioner skal fremover offentliggøres i detaljer både i forhold til den enkelte transaktion, og i samlet form. Den samlede form skal både angive den totale volumen og den vægtede, gennemsnitslige pris per dag og per markedsplads. Informationerne skal fremover fremgå af udsteders hjemmeside i mindst fem år.
14 Det er nu kun muligt at købe op til 25 pct. af den samlede gennemsnitslige daglige volumen på hver markedsplads, hvor aktierne købes. Det betyder, at der i praksis fortsat vil være behov for at tilrettelægge aktietilbagekøbsprogrammer uden for safe harbour. Transaktioner skal fremover offentliggøres i detaljer både i forhold til den enkelte transaktion og i samlet form. Den samlede form skal både angive den totale volumen og den vægtede, gennemsnitslige pris per dag og per markedsplads. Informationerne skal fremover fremgå af udsteders hjemmeside i mindst fem år. 12. Interne regler VHL 37 og Nasdaq Copenhagens udstederregler Udstedere og bl.a. selskaber med værdipapirhandel skal udarbejde en række interne regler om bl.a. ledelsens og medarbejderes handel med egne finansielle instrumenter og omgang med intern viden. Desuden skal udstedere have interne regler for overholdelse af oplysningsforpligtelserne. MAR og Nasdaq Copenhagens udstederregler Kravet om interne regler genfindes ikke i Markedsmisbrugsforordningen. Nasdaq har i sine nye udstederregler ligeledes valgt ikke at videreføre kravet om interne regler. Nasdaq anbefaler dog, at udstedere alligevel indfører interne regler for henholdsvis udsteders handel med egne finansielle instrumenter og ledende medarbejderes handel med udsteders finansielle instrumenter. VHL 37 ophæves med virkning fra den 3. juli 2016, og der er derfor ikke fremover krav om anvendelse af interne regler. Det er vores vurdering, at udstedere og finansielle virksomheder med værdipapirhandelsaktiviteter i praksis vil have meget svært ved at overholde kravene i Markedsmisbrugsforordningen, hvis ikke de fortsat anvender interne regler til at styre deres compliance. Det er vores anbefaling, at udstedere indfører følgende regelsæt for at sikre, at man løbende er i stand til at overholde kravene: Retningslinjer for børscompliance (overordnet dokument, der underskrives af bestyrelsen). Internt regelsæt for ledelsens handel og indberetningspligt. Internt regelsæt for nærtståendes handel og indberetningspligt. Internt regelsæt for ledelsens og medarbejderes handel og omgang med intern viden og fortrolige oplysninger. Internt regelsæt for selskabets og koncernselskabers handel med egne finansielle instrumenter. Internt regelsæt for selskabets overholdelse af oplysningsforpligtelserne. Forretningsgang for selskabets førelse af handelslisten samt hændelsesbaserede fortroligheds- og insiderlister. Forretningsgang for selskabets håndtering af mulige overtrædelser af markedsmisbrugsreglerne. Forretningsgang for selskabets håndtering af ledelsens og nærtståendes handel og indberetningspligt. Vi anbefaler ligeledes, at selskaber med værdipapirhandleraktiviteter indfører følgende regelsæt for at sikre, at man løbende er i stand til at overholde de nye krav: Retningslinjer for børscompliance (overordnet dokument, der underskrives af bestyrelsen). Forretningsgang for selskabets førelse af fortroligheds- og insiderlister. Internt regelsæt for ledelsens og medarbejderes handel og omgang med intern viden og fortrolige oplysninger. Forretningsgang for selskabets håndtering af mulige overtrædelser af markedsmisbrugsreglerne. Forretningsgang for selskabets overvågning af kundetransaktioner og indberetning af mistænkelige transaktioner og ordrer. Se Figur 10 for et overblik over vores anbefalinger til udsteders interne regler, hvor der sondres mellem medarbejdervendte dokumenter og de dokumenter, som udstederen anvender til at sikre sin egen compliance.
15 Figur 10: Overblik over anbefalede interne regler for udsteder Udsteders pligter Retningslinjer for udsteder Ledelsens og medarbejderes pligter Internt regelsæt for overholdelse af oplysningsforpligtelserne Internt regelsæt for ledelsens og medarbejderes handel og omgang med intern viden og fortrolige oplysninger Internt regelsæt for handel med egne finansielle instrumenter Internt regelsæt for ledelsens handel og indberetningspligt Forretningsgang for førelse af handelslisten, fortroligheds- og insiderlister Internt regelsæt for nærtståendes handel og indberetningspligt Forretningsgang for håndtering af overtrædelser af markedsmisbrugsreglerne Forretningsgang for ledelsens og nærtståendes handel og indberetningspligt Se Figur 11 for et overblik over vores anbefalinger til værdipapirhandlers interne regler, hvor der sondres mellem medarbejdervendte dokumenter og de dokumenter, som selskabet anvender til at sikre sin egen compliance. Figur 11: Overblik over anbefalede interne regler for værdipapirhandler Værdipapirhandlers pligter Retningslinjer for værdipapirhandler Ledelsens og medarbejderes pligter Forretningsgang for førelse af fortroligheds- og insiderlister Internt regelsæt for ledelsens og medarbejderes handel og omgang med intern viden og fortrolige oplysninger Forretningsgang for håndtering af overtrædelser af markedsmisbrugsreglerne Forretningsgang for overvågning og indberetning af mistænkelige transaktioner
16 Om os Bech-Bruun er en markedsorienteret og specialiseret advokatvirksomhed. Vi servicerer et stort udsnit af dansk erhvervsliv, den offentlige sektor og globale virksomheder med en bred vifte af ydelser. Med mere end 500 talentfulde medarbejdere og nogle af branchens mest anerkendte og erfarne eksperter skræddersyr vi løsninger på tværs af fagområder. Vores mål er at styrke vores klienters forretning, så de opnår de bedste resultater. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. David Moalem Partner T +45 72 27 33 24 E dmm@bechbruun.com Steen Jensen Partner T +45 72 27 33 46 E sj@bechbruun.com Peter Smed Advokatfuldmægtig T +45 72 27 35 15 E smed@bechbruun.com Stine Bernt Simonsen Advokatfuldmægtig T +45 72 27 33 86 E sbs@bechbruun.com Kristoffer Probst Larsen Advokatfuldmægtig T +45 72 27 35 64 E kpl@bechbruun.com