Sag 4 og 5: Fremsendelse af brev til Folketinget vedr. negativ forskelsbehandling, samt Forslag fra K om henvendelse til Finanstilsynet og Folketinget vedr. negativ forskelsbehandling Vi går videre til sag nummer 4, fremsendelse af brev til Folketinget vedrørende negativ forskelsbehandling, og sag nummer 5, forslag fra Det Konservative Folkeparti om henvendelse til Finanstilsynet og Folketinget vedrørende negativ forskelsbehandling. Hvem ønsker ordet til den? Det gør Gert Bjerregaard, Venstre, først. Værsgo. Ja tak. Venstre kan jo fuldstændigt støtte Konservatives forslag, det er en god dagsorden, og også dele af den det brev, som borgmesterens afdeling har sendt som svar. Men i borgmesterens afdeling der fra borgmesterens side af er der lagt op til et brev, hvor at man til Finanstilsynet skriver, at den vejledning som stiller vidtgående krav til boligkøberne her i Aarhus, jamen den del er vi for så vidt enige i. Vi synes så, at borgmesteren, Jacob Bundsgaard, og Teknikrådmand Kristian Würtz sammenblanding af budskaberne fra Aarhus, når de ønsker at inddrage den almene boligforening i det her brev. Og der henviser vi til den pind nummer to i brevet, Venstre mener ikke, at det er den rigtige måde at gribe det her an på. Vi har en rigtig god og sober dagsorden fra Konservative på det her punkt. Men at begynde at inddrage, at, og det ved borgmesteren formentligt på forkant, og for os at se en fuldstændig utidig indblanding, at man ønsker, at man forsat har et krav om 25 procents almenboliger i forhold til planlægningen fremadrettet her i kommunen. Altså, når det tager udgangspunkt i, at man ved, at regeringen er på vej med et nyt lovforslag i forhold til planloven, der fjerner muligheden for at lave de her 25 procents ekspropriering af fremtidige lokalplaner til almenboliger, så synes vi, at det er en sammenblanding af ting, og vi kan på ingen måde støtte, at det kommer til at stå i sådan en henvendelse til regeringen. Derfor ønsker Venstre den her del af brevet taget ud, for at vi kan lave en fælles henvendelse. Og det synes vi så også, at det måske kræver en udvalgsbehandling, så vi kan få lavet den rigtige tekst i sådan et brev, så det ikke skal skrues sammen herunder en debat i aften. Så røg Camilla Fabricius, Socialdemokraterne lige ind i talerækken, tror jeg har overset hende, værsgo. Camilla Fabricius (S): Det at Venstre ikke vil bakke op om det her brev, det kan jo virke sådan helt Lars von Triersk, Det at vi samlet set ikke ønsker og vil skabe muligheden for billigere boliger i boligforeninger, og på den her måde ikke fastholder Aarhus Kommune kan bruge et planredskab på den her måde, det virker mærkeligt og grotesk. Vi har behov i den her by at skabe en by i balance og i tryghed, og det gør vi, når det er sådan, at vi sammen med vores developer og vores boligforeninger skaber gode boligforeningsboliger. Det er nemlig godt, og det giver mening både for vores unge mennesker og for vores ganske almindelige familier, vores ældre og vores udsatte rundt omkring i byen for kvalitetshjem. Man kan sådan få helt ondt i maven af at tænke på de mange unge mennesker, der står uden tag over hovedet, og på anden vis i virkeligheden har behov for gode kvalitetsboliger.
Når Venstre på den ene side gerne vil være beslutningsfaste og såkaldt handlekraftige, og så på den anden side ikke vil være med til at drage et brev af den her konklusion, så bliver det sådan en lille smule hult, at man på den ene side set i pressen sådan vifter rundt og siger her hos os skal vi have masser af bosætning, vi skal have unge familier, der bygger, vi skal have unge familier til vores by, og så på den anden side så vil man kun skabe en by, hvor der ikke er plads til en almindelig løn, hvor der ikke er plads til, at man får mulighed for boliger i boligforeninger. Hvad er det i virkeligheden, at man ønsker? Altså for Socialdemokraterne, der er det i hvert fald vigtigt at få skabt en by i balance i alle dele af vores by. At vi når vi kigger ud over rådhuset og byrådssalens gulv, at vi så kan pege på, at man både kan få lov til at bo i Mårslet og Harlev, men også at man kan bo i indre by. Det synes vi faktisk er et rigtig godt initiativ og for os er det super vigtigt. Når man så også ser i lyset af, at regeringen er kommet med nogle heftige ting omkring kontanthjælpsloft og beskårelse i boligstøtten, så bliver det endnu mere bekymrende, at man ikke ønsker at være med til at lave en by i bevægelse. Det er bekymrende, at man sidder også og har ansvaret for en masse børn, der skal i dagsinstitution, men man er ikke med til at løfte de boliger, de skal bo i rundt omkring. Tak. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Jamen vi synes sådan set, at det brev og den henvendelse, der er fundet frem til nu er rigtig fornuftig. Og vi lægger sådan set måske mest vægt på det der ligesom er humlen i det hele, altså at vi håber, at I vil hjælpe landets kommuner med at sikre, at vi kan bibeholde attraktive byer, som alle har råd til at bo i nu og i fremtiden, og på den måde så kommer begge pinde jo både rundt om sådan set eje og leje, privat og det almene marked. Og i forhold til regeringens bebudede ændringer af planloven i forhold til almenboliger, så er det os bekendt sådan, at det er blevet trukket fra lovkataloget indtil videre, så det er jo et åbent spørgsmål, kan man sige, hvordan det måske kommer op. Og det gør det jo sådan set bare mere fornuftigt, at vi henvender os nu med begge de punkter, som vil påvirke boligmarkedet i Aarhus. Det virker som en meget stille og rolig, fornuftig løsning, som det egentligt undrer os lidt, at Venstre ikke kan tilslutte os det her brev. Altså, man skal vel nærmest have en interesse i at få et dyrere og dårligere boligmarked, hvis man ikke kan tilslutte sig det her brev. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Ja som tiderne går, så har tingene det jo med at kan forandre sig og kan skifte, og det er så det, der er sket her. Så derfor vil jeg gerne pointere, at Dansk Folkeparti vi lægger os fuldstændig i slipstrømmen på Venstres ordfører, på det Venstres ordfører har sagt, og vi kan heller ikke tilslutte os det der om planloven i brevet, det kan vi ikke støtte op om. Så er det Jan Ravn Christensen, Det Konserva sludder og vrøvl, Socialistisk Folkeparti først. Det går godt. Værgo.
Jan Ravn Christensen (SF): Jeg har ikke skiftet parti siden sidst i hvert fald. Vi synes, at det er en god indstilling, der er sendt frem nu, og det gør vi egentligt fordi, at den adresserer jo den samme hovedproblemudfordring, som vi står med, det at det er for dyrt at bo i Aarhus. Hvad enten man bor i privat boligbyggeri, hvad enten man vil købe sin egen bolig eller hvad enten man skal bo i boligforening, så ved vi, at der er nogle udfordringer i forhold til prisniveauet i Aarhus. Og derfor er jeg overrasket over, at både Venstre og i særdeleshed også Dansk Folkeparti nu ikke vil være med til at kigge på den del der vedrører boligforeningerne, men kun kigge på prisniveauet på ejerboliger. Det synes jeg er utrolig ærgerligt, og det hænger jo slet ikke sammen med den ambition og den boligpolitik vi har i kommunen omkring at skabe en mangfoldig by. Så jeg synes da, at de to partier skal besinde sig, se på skal vi ikke bruge alle de redskaber, der er i værktøjskassen, for at sikre en by der er mangfoldig, en by der har sammenhæng, og en by hvor vi kan bruge nogle instrumenter, der måske er lidt anerledes, end hvad vi har brugt i historien for også at nå de målsætninger, vi har. Så helt ærligt, så er jeg lidt skuffet. Venstre overrasker mig ikke så meget, men jeg er lidt skuffet over Dansk Folkeparti, som jeg troede havde lidt mere på sinde i forhold til de almene boligforeninger. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Tak. Jamen oprindeligt, da S stillede det her tillægsforslag, som nu er inkorporeret sammen med vores forslag, der havde vi egentlig samme opfattelse som Venstres ordfører har redegjort for, at det var en sammenblanding af ting. Men omvendt så mener jeg også, at man kan se fællesnævneren som værende de boligpolitiske udfordringer, vi har i Aarhus. Og det er i hvert fald, kan man sige, det motiv, jeg har valgt at tolke ud fra den måde, Socialdemokraterne har bragt det her ind på eller har bragt det sammen på. Men vi synes, at det kunne være fint med en diskussion i Teknisk Udvalg for lige at vende plusser og minusser ved det. Vi har tidligere redegjort i en del detaljer for, hvorfor det er en hel urimelig og fejlagtig forskelsbehandling af de aarhusianske boligkøbere, når de pålægges den her lange række af restriktioner og ekstra krav i forhold til deres lånemuligheder. Den korte opsummering er, at udover at indgrebet er stærkt diskriminerende og hviler på et diskutabelt grundlag, hvor der ydermere kan være tvivl om, hvilke interesser der reelt varetages, så har det også den meget uheldige virkning i vores kommune, at den tvinger endnu flere over i lejeboliger, hvorved efterspørgsel og lejeniveauer stiger i et marked, der allerede er under ekstremt pres. Vi er glade for, at forvaltningen har taget action på baggrund af vores indstilling, og at der er en proces i gang i Finanstilsynet. Nu skal der jo givetvis en del til at flytte på tingene hos sådan en mastodont som Finanstilsynet, hvor interessevaretagelsen ikke stemmer overens med de interesser, vi her i salen er valgt til at varetage. Men dels er jeg sikker på, at vores embedsmænd er godt klædt på til opgaven, og dels så vil jeg opfordre de partier her i byrådet, som kan erklære sig enige med den del af indstillingen, som omhandler
Finanstilsynet, om at henvende sig til deres folketingsmedlemmer, uanset hvad udgangen i øvrigt ellers måtte blive, fordi det er et meget, meget vigtig aspekt at få taget hul på på Christiansborg. Men den opfordring vil jeg vende mig til den anden del af brevet, som den her indstilling handler om, nemlig muligheden for anvendelse af 25 procent-værktøjet. Det almennyttige boligbyggeri er en vigtig del af det danske boligmarked, især i storbyerne, og i den danske velfærdsmodel, fordi der her tilbydes gode boliger til lejeniveauer, som vores lavindkomstfamilier har råd til. Det almennyttige boligbyggeri og boligforeningerne spiller også en meget væsentlig rolle på det boligsociale og det integrationsmæssige område. Vi står over for voldsomme udfordringer omkring boligudbuddet, og de sociale og integrationsmæssige indsatser her i Aarhus både nu og i fremtiden. Hvis man er enig i de tre statements, så kan man jo spørge, hvad vi så vil gøre for, at der fortsat er et betydeligt udbud af almennyttige boliger i Aarhus, og dermed gode boliger til lavindkomstfamilierne, pensionisterne, de flygtninge vi får, de indvandrer vi har, boliger som er spredt ud i mindre enheder blandt velfungerende lokalmiljøer. Det muliggør at bryde den boligsociale eller ikke mindst den integrationsmæssige opgave ned i mindre bidder, som er nemmere at kapere for vores samfund. I de større byer er det vores overbevisning, at det at man fra starten bor mere centralt i byen og i mindre afdelinger med mere blandede beboersammensætning vil give et bedre grundlag for en reel social integration, og modvirke tendensen til at flytte sammen i store grupperinger, det man også kalder ghettoer, og ikke mindst give børnene en bedre start i det danske samfund og skolevæsen. De samme positive effekter gælder jo de øvrige lavindkomstfamilier, de lavest betalte funktionærgrupper, de berømte sygeplejerske, politimænd og butiksansatte, som vi Konservative jo har hærget om i mange år, og de mange ansatte i vores produktions- og servicevirksomheder, som ikke har råd til de lejepriser, der er i midtbyen på det private marked, og som har svært ved at få et ordentlig boliglån til parcelhus i oplandet eller i udkanten af kommunen. Men hvad med indgrebet i den private ejendomsret, som jo har været omdrejningspunktet i den her diskussion af planlovsændringerne. Ja hvis man, som vi er lykkedes med her i Aarhus, kan få det kogt ned til den situation, hvor der er tale om nye lokalplaner, altså jordstykker på landet eller erhvervsgrunde, hvor man ønsker at omdanne til boliger, så er det meget begrænset, hvad indgrebet egentlig består i. Du har noget jord og land, som der ikke er tilladelse til at bygge boliger på i dag, nu ønsker du så at omdanne det til boliger, og kommunen siger okay, det kan vi godt gå med til, men så vil vi have en vis andel af de her boliger bliver almene boliger. Og hvis bestemmelsen så ydermere undtager de mange små etageejendomme eller rækkehusbyggerier på under 100 enheder eller under 7000 kvadratmeter, og desuden lægger op til, at der skal findes forhandlingsløsninger i de tilfælde, hvor man ønsker at gøre brug af værktøjet. Så mener vi, at der er fundet en acceptabel balance. For hvordan skal kommunen overhovedet komme i nærheden af at få centralt beliggende og mindre afdelinger uden et sådan værktøj? Det er et spørgsmål, jeg har brug for, at dem der er imod det her, svarer på. Hvad skal få en privat bygherre til at forhandle om noget som helst, hvis han ikke er nødt til at indgå konstruktivt i dialogen på baggrund af værktøjet? Den anden del af samme ligning er, at hvis boligforeningerne skal købe jord af en bygherre efter at det er blevet omdannet til boligformål, så bliver prisen mangedoblet. Og så enten umuliggør det at der bygge til de
priser, som almen boligbyggerier er underlagt fra nationalt niveau, eller også går det voldsomt ud over kvaliteten, hvilket jo heller ikke er ønskeligt. I Aarhus har vi desuden i forbindelse med udarbejdelsen af administrationsgrundlaget indbudt en kreds af bygherre til dialog, inden administrationsgrundlaget kom i udkast, for også derved at få det private markeds bekymringer og forbehold håndteret mest muligt på forkant. Det er mit indtryk fra de tilbagemeldinger jeg har fået, og de frivillige aftaler der allerede er indgået, at det er lykkedes ret godt. Det er svært at se, hvordan vi skal kunne klare både boligefterspørgslen i byen, den boligsociale opgave og ikke mindst integrationsopgaven her i Aarhus uden et fortsat betydeligt og samtidig mere spredt udbud af almennyttige boliger, og uden at boligforeningerne tager et medansvar på mikroniveau for at få det til at lykkes. Vi står fortsat bag beslutningen om nødvendigheden af i Aarhus at kunne anvende det her planværktøj, kvalificeret af det administrationsgrundlag, som et overvældende flertal her i byrådet har godkendt. Det er det, der fremgår af indstillingen, og derfor kan vi bakke op om den. Men vi ser frem til den diskussion vi før omtalte i Teknisk Udvalg. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Tak. Jeg husker det første møde, jeg var til som byrådsmedlem, det var sådan et møde vi havde ude i, jeg tror det var, Silkeborg. Og der lagde jeg mærke til, at borgmesteren meget lagde vægt på at sige, at han havde en intention om at samle byrådet med nogle ting, som vi kunne stå sammen om for Aarhus. Og jeg kan huske, at det stor klart for mig, og som nyt byrådsmedlem tænkte jeg yes, fedt, dejligt, der må være nogle ting, som vi kan stå sammen om i Aarhus byråd. Og da jeg så så indstillingen fra Konservative Folkeparti tænkte jeg yes, her er der noget, vi som byråd kan stå sammen om. En fuldstændig urimelig forskelsbehandling, det må da være, at vi som byråd alle sammen er enige om, at det skal ikke ske for borgerne i Aarhus. Når jeg så ser det politiske drilleri, man vælger at føre ind på det her, så synes jeg, at det er direkte pinligt og flovt. Og det gør i hvert fald de ord, som man sagde i starten af den her byrådsperiode fuldstændig til skamme. For man kunne sagtens have lavet det her som to separate indstillinger uden problemer. Vi kunne have stemt for Konservatives fremragende forslag og sendt det afsted, og så kunne vi have taget debatten omkring de 25 procent, som vi har haft talrige gange, og hvor synspunkterne allerede er kendte. Men det har man ikke valgt at gøre, nej det skulle fedtes ind, velvidende at man udmærket godt vidste, at så ville man ikke kunne tiltræde det andet. Det er politisk fnidder fnadder, når det er værst, og nu går det ud over skatteborgerne i Aarhus Kommune. Det synes jeg er en skam, at man gør i Aarhus byråd. Og så kan det godt være, at jeg ikke har siddet her længe, men det her synes jeg simpelthen, at det er for dårligt. Og Konservative nu melder klart ud, og så må vi jo se, hvad de gør på Christiansborg, om de heller ikke er tilhænger af, at planloven den skal ændres. Men vi kan nu melde klart ud, at Konservative i Aarhus, de er tilhænger af, at der er 25 procents ekspropriation i forhold til planloven og den nuværende planlov skal bevares. Andet kan jeg ikke høre end er det man siger. Fordi man kan ikke, enten er man for det eller også
er man imod det. Det jeg hører de siger er, jamen vi er faktisk for, at kommunen kan gå ind og gøre det her, så længe de ikke gør det ret meget, så er ekspropriering ikke særlig slem, man gør det på en flink måde. Men det her forslag, og den måde man fra Socialdemokratiets måde prøver på at sabotere et ellers godt forslag, jeg synes virkelig, at det er skammeligt. Og jeg kunne godt tænke mig at spørge borgmesteren, hvad der lå i de ord, han sagde på det første møde med lad os nu finde nogle ting, vi kan stå sammen om, hvor er de henne i alt det her? Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Jeg synes, at det var et rigtig godt indlæg fra Lars Boje Mathiesen, det sætter vel tingene lidt på spidsen. Det er jo kendte positioner, nu hører jeg godt både Socialdemokraterne og SF puster sig op og siger, vi er skuffet over, at Venstre nu tager den holdning, ah lad os nu lige være ærlige over for hinanden og sige, vi har haft den her holdning rigtig længe. Og vi er faktisk af den holdning, at, jeg tror også, at Socialdemokraternes ordfører, formand for Teknisk Udvalg, Camilla Fabricius siger, vi ønsker faktisk at bringe kommunen og developer sammen, så de i en skøn forening er med til at udvikle den her by. Det foregår ikke med en pistol for panden det foregår i dialog. Jeg tror, at rigtig mange vil gerne indarbejde dele af deres områder til almenboliger, en varieret boligsammensætning. Det er jo det der sker i langt de fleste tilfælde. Risikoen ved det forslag her, hvor man putter de 25 procent ind med pistolen for panden, det har vi jo lige set ude i Risskov, Bindesbøll-projektet. Udgangspunktet det var, der skulle ikke nogen almenboliger ind, pistolen for panden fra Kristian Würtz til developer, og så laver man så en aftale, og så bygger man og får aftalt måske ikke direkte, men så indirekte, og det er jo det, der bliver påklaget også fra egen side af, så får man lov til at bygge nogle flere kvadratmeter op i luften. Det her det fortæller helt præcis, hvordan at de mekanismer de foregår. Det bryder vi os ikke om i Venstre. Og så ydermere til Camilla Fabricius, man ønsker unge familier, man ønsker bosætning, og så nævner man Harlev. I den her overordnede planstrategi, man har for den her by, der afskærer man flere områder af den her by, det har vi sagt tidligere i Venstre, det er ikke det, vi er med på. Man kan udvikle rigtig meget i den her by og så sikre, at der kommer unge familier til, hvis man vil sælge og udbyde grunde, man ikke har bestemt forlods fra rådmandens side af. Så er der plads til udvikling. Så er det Camilla Fabricius, Socialdemokraterne. Camilla Fabricius (S): Mathias han er en ung gut, en ung mand, som har ønsket sin egen lejlighed. Ikke sådan et stort fin forældrekøb med stue og en suite, men sådan en etværelses med almindelig køkken og bad. Han er færdig med sin grunduddannelse oppe på Tech, og så skal han lige have noget luft, inden han skal finde ud af, hvad han skal. Han leder efter både job og bolig.
Kammerater, byrådskollegaer, han står som nummer 5627 til en boligforeningsbolig. Jeg forstår ikke, hvad det er, DF gør her. Jeg forstår ikke, at man på den ene måde i offentligt debat gang på gang siger man de smås parti, dem der vil skaffe dem der har brug, altså håndens mand og jeg ved ikke, Vores Danmark, og så er man ikke villig til at gribe i de redskaber, som SFs ordfører siger, nemlig lad os bringe de redskaber ind vi har. Hvad er det, der gør, at Dansk Folkeparti gang på gang siger, at de vil gøre noget, men når det så kommer til benhård realpolitik, så bakker man lige om bag ved Venstre, og så siger man, at man lægger stemmer til der. Altså der er noget, der ikke passer, når man snakker om den almindelige aarhusianer. Hvad er det, hvordan kan man stå på mål for, hvordan man vil have billige, ordentlige kvalitetsboliger til helt ganske almindelige familier, når man ikke vil være med til at gribe de redskaber der er? Hvad er det, Dansk Folkeparti så vil foreslå? Hvordan vil de stille sig frem i realpolitikkens navn og ikke krybe om bag ved Venstre? Så er det rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, Socialdemokraterne. Kristian Würtz (S): Aarhus vokser, der er rigtig mange, der gerne vil bo i vores by, og der er rigtig mange, der gerne vil blive i vores by af de der bor her i forvejen. Og det er jo en fantastisk god historie. Men for de der af den ene eller anden grund ikke har en god økonomi, så kan det være svært at komme ind på boligmarkedet. Det kan være svært at komme ind på ejerboligmarkedet, hvis det er det, man ønsker. Det kan være svært at blive på ejerboligmarkedet, hvis man er der i forvejen og har behov for at flytte. Og det kan være rigtig svært at komme ind på lejeboligmarkedet i en tilfredsstillende bolig. Og det skal vi jo som byråd gøre noget for og gøre noget ved, og skabe et boligmarked som er retfærdigt, og hvor de, der har lyst til at være aarhusianere, kan blive det og få en god bolig at bo i. Der er to initiativer på statsligt niveau i øjeblikket, som derfor må påkalde sig opmærksomhed fra byrådets side. Det ene det er det initiativ, som Det Konservative Folkeparti og Steen Stavnsbo har rettet fokus på, i forhold til rammerne for overhovedet at komme ind i en ejerbolig. Og det andet det er planerne om at svække kommunens mulighed for at sikre boligforeningsboliger ved byudvikling. Og derfor passer de to punkter, som man her lægger op til at henvende sig til Folketinget på, rigtig, rigtig godt sammen. De handler begge to om at skabe et boligmarked, som det er nemmere at komme ind på og som er mere retfærdigt. Og jeg synes desværre, at det lyder som om, at Venstre og Dansk Folkeparti egentligt primært af ideologiske grunde er modstandere af, at man har aspektet med omkring almene boliger. Jeg er nødt til at sige, at det her det handler ikke om ideologi eller om teori, det her det handler om helt almindelige aarhusianere af kød og blod, som har brug for at finde fodfæste på boligmarkedet. Og når man går til angreb på vores mulighed for at sikre almene boliger i byudvikling, så er det jo helt konkrete boliger, vi enten får eller ikke får. På sidste byrådsmødes dagsorden der behandlede vi lokalplanforslaget for udvikling på psykiatrisk hospital i Risskov. Og jeg synes, at det her, jeg ved ikke om det er naivt eller komisk eller hvad det er, Venstres ordfører siger, at det plejer at være sådan, at de almene boliger de kommer lidt af sig selv i dialogen med byudviklerne, for sekundet efter at nævne eksemplet med lige præcis psykiatrisk hospital, hvor udgangspunktet var, at vi ville have fået lige præcis 0,0 almene boliger, hvis ikke vi havde stillet et krav, hvis ikke vi havde haft mulighed for at stille krav som kommune.
På samme måde så har vi i dag en lokalplansag i Brabrand, Tulipgrunden, hvor vi også alene får almene boliger, fordi vi har mulighed for at stille det som et krav. Vi har en omfattende byudvikling i gang langs Søren Frichs Vej og Carl Blochs Gade, hvor det også helt overvejende er private, der ejer jorden. Det ville være helt umuligt for boligforeningerne at købe byggeretter i de her områder, hvis ikke vi kan sikre det. Og det er da både naturligt og fornuftigt og rimeligt, at vi kan det. Vi kan jo også for eksempel kræve, hvad der også kunne være gode saglige argumenter for, at der kommer erhverv ind som en del af nogen af de her bydele. I de fleste steder i Aarhus, i hvert fald uden for city, der er det sådan, at erhvervsbyggeret formentligt bliver handlet for priser, der er under det, som en boligforening kan bygge. Så jeg kan slet ikke se, hvorfor at man skal have en modstand mod det her redskab ud over af rent ideologiske grunde. Og jeg kunne også godt tænke mig at spørge Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis rådmand på Sundhed og Omsorgsområdet, altså er rådmanden klar over, at det her det handler ikke alene om de almene familieboliger, som rådmanden af en eller anden grund ikke er særlig begejstrede for, at vi får i alle bydele af byen. Det her det handler jo også om vores mulighed for at sikre arealer til plejeboliger, til handicapboliger, som opføres efter de samme regler som de almene familieboliger. Jeg synes, at det er fantastisk vigtig værdi, at vi i vores byudvikling i Aarhus sikrer, at der i alle kvarterer er blandede bydele, at alle kvarterer er tilgængelige for mennesker med flere forskellige former for tykkelser på tegnebogen i baglommen. Det er jo præcis den værdi, Dansk Folkeparti med sin politik her, hvad hedder det, sætter til side, og det synes jeg er umådeligt trist. Også fordi at hvis der er noget vi har lært af vores byudvikling i Aarhus, så er det, at det er en dårlig ide at bygge bydele som er socialt opdelte fra nabobydelen. Alt hvad vi ved om Aarhus udvikling siden 60erne, det er, at blandende bydele er en god ide. Så jeg må ærlig talt, nu har der jo en, Dansk Folkepartis ordfører henviste selv til, at man kan jo ændre holdning hen ad vejen. Jeg håber en tur forbi en udvalgsbehandling kan få Dansk Folkeparti til at besinde sig og vende tilbage til den opbakning til vores politik på det her område, som Dansk Folkeparti ytrede i forbindelse med behandlingen af vores administrationsgrundlag. Det vil klæde partiet. Så er det Steen Stavnsbo, Det Konservative Folkeparti. Steen Stavnsbo (K): Ja, det er jo egentlig bemærkningen fra LAs ordfører, der lige får mig til at tage ordet igen, fordi vi er, man skal være meget varsom med ekspropriation og vi er ikke fortaler for ekspropriation, og det er heller ikke dette, der er tilfældet. Jeg synes, at jeg gjorde en del ud af i mit indlæg i at forklare, hvorfor der ikke er tale om ekspropriation, når man tager et område, hvor man ikke har ret til at bygge boliger, får muligheden for at bygge boliger, og der også bliver forhandlet en løsning, som stiller bygherren tilfreds. I hvert fald vælger han at indgå aftalen, det må man tage som udtryk om, at man har fundet en løsning begge parter kan være tilfredse med. Så vi er ikke tilhænger af ekspropriation og heller ikke ekspropriation-light eller for sjov eller nem eller flink, eller hvad det var Lars Boje Mathiesen kaldte det, men vi mener, at vi har fundet en balance i det her forslag. Og så er det selvfølgelig klart, jeg anerkender også, at LA var imod administrationsgrundlaget, da det blev vedtaget i byrådet, og det er selvfølgelig sådan det er. Og jeg er også klar over, at Venstre hellere ser en
lavere procent end de 25 procent, men det er jo så et talspørgsmål og ikke så meget det principielle i diskussionen. Tak. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret, eller om jeg skal være beæret, når der er to ordfører fra Socialdemokratiet, som er så bekymret om Dansk Folkepartis politik. Jeg ved ikke lige, hvad ben jeg skal stå på. Men om det er fordi, at der er nogle, der gerne vil på vej over i Dansk Folkeparti for at se, om de kan rykke dem, fordi det er jo åbenbart helt forfærdeligt, at vi holder og fører vores egen ideologi, og det mener jeg ikke, at det er forbudt, at det må man gerne. Jeg skal ikke have æren for at der kommer plejehjemsboliger nede på Aarhus Ø, men jeg skal være med til at føre det ud i livet, og det gør jeg rigtig gerne. Så der kommer plejehjemsboliger på en meget, meget fin byggegrund i Aarhus Kommune, og der er flere på vej. Og jeg ser ikke nogle hindringer for, at vi kan lave plejehjem nogle steder, så det spænder ikke ben for Sundhed og Omsorg, at Dansk Folkeparti har den her holdning. Og vi har masser af planer omkring ungdomsboliger, vi har masser af kvoter omkring ungdomsboliger, vi har masser af kvoter omkring familieboliger, så boligforeningerne de kan bare komme i gang, i stedet for at sidde på hænderne. Så jeg synes simpelthen, at det er bekymrende eller mærkeligt eller hvad jeg nu skal sige, når der er to ordførere, der i den grad angriber Dansk Folkeparti, fordi vi har en anden holdning. Og som jeg sagde, tingene er ikke stationære, og vi har fået en anden holdning til det her, end vi havde til at begynde med, og den står vi fast på uanset hvor mange udvalgsbehandlinger den vil få. Og så kan jeg anbefale Camilla Fabricius om at lytte til det politiske råd fra Dansk Folkeparti, når vi skal have planloven besluttet. Der vil vi helt klart komme frem med, hvorfor er det lige, at vi har den holdning på det her område. Planloven er ikke besluttet, og så synes vi også, at det er utidigt at begynde at sende et brev, når tingene ikke engang er afgjort. Og jeg ved på nuværende tidspunkt, at Dansk Folkeparti er imod. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Og hvis man ønsker ordet yderligere i den her sag, så skal man indtegne sig under Peter Hegner Bonfils. Og Lars Boje Mathiesen er indskrevet. Peter Hegner Bonfils (EL): Jeg kan ikke lade være med at synes, det er lidt morsomt den måde, som Liberal Alliances ordfører er forarget over borgmesterens ord i starten af byrådsperioden. Det er jo klart, at vi skal stå sammen, men vi må jo også dele os efter anskuelser. Og i det her tilfælde, der må man sige, at der er heldigvis, eller tegner til at være et flertal for almindelig sund fornuft. Det her er jo ikke just ræverød Enhedslisten-politik, det her det er en henvendelse, der handler om, at vi gerne vil have hjælp til og mulighed for at sikre et godt boligmarked, hvor det er til at få en bolig, der er til at betale for almindelige mennesker. En by som ikke bliver delt op i rig
og fattig, en by med færre skel, hvor der er mere mangfoldighed og mere sammenhængskraft. Hvor svært kan det være? Man må bare konkludere, at Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre, de har lagt sig i et spor, der er decideret aarhusianer-fjendsk. Ønsker de at drive politibetjente, sygeplejerske, skolelærere, håndværkere uden for kommunegrænsen i et ideologisk korstog ledt an af en regering, der sågar i mellemtiden har pillet den her annoncerede lovændring ud af sit lovkatalog, uden i øvrigt at annoncere hvornår de vil vende tilbage til det, hvis de overhovedet vil det. For sandheden er, det her det er jo dybest set, eller burde ikke være et spørgsmål om politisk kulør, det er et spørgsmål om at få en stor by til at hænge sammen, også for almindelige mennesker. Det synes jeg er værd at stå sammen om. Det synes jeg også, at de andre partier burde stå sammen om. Godt, der er en stribe indtegnede på talelisten stadigvæk. Nu er talelisten lukket. Jeg vil opfordre til, at man fatter sig i korthed, jeg kan forstå, at der er et ønske om en Teknisk udvalgsbehandling, og der får man jo lejlighed til at gå ned i detaljerne i det her. Vi har ud over den her 15 sager på dagsordenen, det giver rundt regnet otte minutter til at behandle hver sag. Så en opfordring til at skære lidt til, så vi når så mange sager som muligt. Næste indtegnede det er Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Kære Enhedslisten, hvis man vil sørge for, at aarhusianerne har råd til at bo i Aarhus, så skulle man måske kigge lidt indad. Man kunne lade være med at putte afgifter på aarhusianerne, man kunne lade være med at beskatte aarhusianerne så tungt, man kunne lade være med at kræve en af de højeste egenbetalinger på børnepasning. Der er talrige eksempler på, at man kunne lade være med fra det offentliges side at lægge krav på så mange penge, og så ville der ikke være noget problem for aarhusianerne. Men det vil man jo ikke fra Enhedslistens side, nej vi skal kræve ind, og så undrer vi os over, hvorfor folk har svært ved at have råd til at betale deres regninger. Det hænger simpelthen ikke sammen. Og så har jeg stadigvæk ikke fået svar. Kunne man ikke bare sende to separate breve? Har vi så lidt penge i kommunen, at vi ikke har råd til to frimærker, så sponserer jeg gerne. Men det burde da være muligt at sende Konservatives brev af sted med et enig byråd, og så kunne man jo så fra venstrefløjens side sende den med de 25 procent ekspropriation, som Konservative så støtter. Fair nok. Det kan man gøre. Og det der med, at det er ikke har man ikke to minutter anden gang? Nej det er kun anden gang, jeg har ordet. Så derfor kan man jo sådan set bare sende to forskellige breve afsted. Og den der med, jamen det her er ikke politisk drilleri, jamen prøv at høre her, et flertal kan ødelægge enhver evig eneste indstilling, hvis de havde lyst. De kan bare komme med et ændringsforslag, som man ved de andre ikke kan stemme for det, og det er jo det, man har gjort i den her sag. Man har valgt at ødelægge det ved at sætte et ændringsforslag ind, som man ved, at der er folk, der ikke kan støtte. Det kan flertallet gøre i hver evig eneste sag, hvis de ønsker det. Så det er ikke andet end politisk fnidder fnadder, og det er skammeligt. Og jeg har stadigvæk ikke fået et svar fra Socialdemokratiet om, hvorfor man ikke bare kunne sende to selvstændige breve afsted. Det giver da noget mere mening.
Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Indkomster kommer ko ikke til at bestemme, hvad det er for en bolig, at man kan erhverve sig i den her by. Det er derimod anciennitet, når man taler omkring almenboliger. Jo jeg ved godt, at Thomas Medom og Kristian Würtz kan jo tage 25 procent og anvise. Vil man anvise en bolig i Bindesbøll, altså grunden ved psykiatrisk hospital til en af vores borgere af dem med lavest indkomst til en boligpris på 10.500-11.000 om måneden? Det er symbolpolitik uden indhold. Det der sker, det er, at man tvinger sig selv til at bygge mere, større og højere med naboer, og vi ser det nu i Risskov, vi ser det i forhold til Tulipgrunden, det giver kun udfordringer, det er ren lotteri, det at man kan få en bolig på, ikke andet. Og så må jeg så afslutte med at sige (afbrydes) jeg vil godt lige afslutte med at sige Nej, ordføreren er noget over tid nu Okay. Jeg har været large allerede, så Men vi vil så opfordre Ej nu må ordføreren Jamen altså respektere jeg har fået et spørgsmål, som jeg godt vil svare på. Det er der ikke mulighed for, hvis man går over tiden.
Nej, det er så i orden. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Allerførst så må jeg informere Lars Boje Mathiesen om, at Aarhus Kommune faktisk har den femtende laveste skatteprocent i Danmark. Det er ikke efter SFs gode vilje, men det er bare et fakta, nu når vi kaster alle mulige tal frem på bordet omkring, hvor dyrt det skulle være at bo i Aarhus, så må man bare konstatere, at det er altså en del af fakta i den diskussion. Så er det rigtigt, så er der andre punkter, hvor vi er dyrere på de områder, hvor vi har valgt at have en høj kvalitet, for eksempel på børnepasning. Det har jeg det ganske, ganske udmærket med. Ellers så vil jeg også, der er nogen, der ynder at sige, det skal være 25 procent altid, det er jo ikke en del af bestemmelsen. Det er en del af bestemmelsen, at vi kan gå op til 25 procent almene boliger i forhold til lovgivning, der er nu. Og det har man så haft forskellige vurderinger af i forskellige områder, og det synes jeg jo er helt rimeligt. Så jeg synes, at man skal passe på med at male fanden for meget på væggen. Lars Boje Mathiesen kalder det politisk fnidder fnadder, jeg vil nok kalde det demokrati. Altså demokrati er nu engang sådan, at det som regel ender med at være flertallet, der bestemmer. Det er det, der er pointen med, at man vælger nogen, og de så skal træffe beslutninger. Ofte forsøger vi at finde løsninger, der har god bredde, andre gange så bliver det lidt mindre bredde, og det må man så leve med. Det der egentlig fik mig til at skrive mig på, det var en nysgerrighed i forhold til Dansk Folkeparti og i forhold til det kursskifte, der har været på det her spørgsmål. Og nu kommer sagen jo til udvalgsbehandling, så nu får man fjorten dage til at forberede et svar på det. Men jeg vil godt spørge Dansk Folkeparti, om de synes, at hensynet til at ejendomsudvikler, ofte rige ejendomsudviklere, de kan tjene mest muligt ved byomdannelse, om det vægter højere, end at vi kan få almene boliger til borgerne i Aarhus, også bredt ud over byen? Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Det danske boligmarked er ikke et sundt boligmarked. Det er et uigennemskueligt miskmask af lovgivning og regler og traditioner, og i den bedste af alle verdener så tog man et blankt stykke papir og sagde, hvis vi skulle skabe et boligmarked anno 2016, der var mere frit. Det er bare ikke den virkelighed byrådet sidder med. Når vi som Konservativ parti kigger ind i den her dagsorden, så er det jo netop fordi, at vi ikke er liberalister, fordi vi kan se, at i nogen situationer der kan det som et konservativt parti være nødvendigt at begrænse, være nødvendigt at styre, være nødvendigt at planlægge. På et af de områder er Det Konservative Folkeparti jo et centralistparti, hvor vi siger, jamen overordnet set har vi nogle drømme og nogle ambitioner for vores samfund, og der er dele af vores samfund, som ikke alene kan udvikles rent af markedet.
At vi så godt kunne få flere markedsmekanismer ind i vores boligmarked, det er en anden diskussion, og at den almennyttige boligsektor også sagtens kunne trives og udvikle sig under flere markedsvilkår, end det er tilfældet i dag, det tror jeg også vil være kendt stof, at vi også ved forskellige lejligheder har fremhævet. Men når vi her kigger ind i en dagsorden, hvor vi kan se, her er en mulighed for en række løsninger, ikke optimalt, ikke ideelt, men en række løsninger på den boligpolitiske situation, vi er i, så griber vi selvfølgelig den. Om ikke ret lang tid skal vi fortsætte diskussionen om boligpolitik i Aarhus, her er et af de bud, som Det Konservative Folkeparti fremhæver, og der får vi jo rig lejlighed til at høre, hvad mener resten af byrådet. Hvad menes der fra de forskellige partier omkring at have en alsidig og udviklende boligpolitik i Aarhus? Så er der det her spørgsmål om, skal det sendes nu, eller skal det sendes senere. Det afgørende for os er, at vi sender et på et tidspunkt, hvor vi har mulighed for at påvirke en beslutning. Så vil jeg bare gentage, hvad jeg har sagt talrige gange i den her sal, det er ikke den konservative folketingsgruppe, der afgør, hvad den konservative byrådsgruppe i Aarhus mener. Det er den konservative byrådsgruppe og de konservative medlemmer. Hvad man så måtte rende og foretage sig i en folketingsgruppe, det skal man have lov til, men det afgør ikke, hvad Det Konservative Folkeparti i Aarhus mener. Og derfor vil vi heller ikke diskutere med en proxy, der bliver stillet op, der er vores folketingsgruppe. Vi diskuterer de holdninger Steen og jeg har i den her sal, og dem står vi på mål for. Så er det Camilla Fabricius, Socialdemokraterne. Camilla Fabricius (S): Jeg kunne bare tænke mig lige at bruge de sidste talekræfter på at spørge Dansk Folkeparti, er det sådan, at helt almindelige mennesker på en hel almindelige indkomst ikke skal have en mulighed for at bo på det nye psykiatrisk hospital? Er det sådan, at vi skal forstå, at Dansk Folkeparti ikke ønsker, at helt almindelige mennesker med en hel almindelig indkomst som lærer og pædagoger eller enlig mor med arbejde ikke skal have lov til at bo ude i Brabrand på Tulipgrunden? Er det sådan, at Dansk Folkeparti reelt set ikke mener, at det her arbejdsredskab er i brug, og er det sådan ligesom her i byrådssalen, at man stiller sig om bag ved Venstre og siger, vi bakker Venstre op. Har DF egentlig en selvstændig holdning? Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Vi har det ligesom Socialdemokratiet et standpunkt til man tager et nyt. Og det er ikke kun en gang det er sket for hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet, så det tror jeg bare, at vi skal lade ligge der. Jeg tror faktisk, at Socialdemokratiet de kan slå Dansk Folkeparti flere længder. Men lad det nu ligge. Og så er jeg nødt til at sige, jeg kan ikke stå på mål for Enhedslistens ordfører om, at vi ikke ønsker, at folk af alle erhverv skulle kunne bosætte sig i Aarhus. Jeg kender skolelærer, der bor i Aarhus, jeg ved ikke, om de får boligsikring, men så får de det. Det ved jeg ikke om de gør. Jeg kender håndværkere, der bor i
Aarhus, som har hus i Aarhus, som sagtens kan leve i Aarhus. Jeg har selv boet i Aarhus som enlig mor og frisør, og jeg fik ikke boligsikring. Og dem der skal bo ude i Risskov, ude i det ny derude, eller nede på Aarhus Ø, der er huslejen ikke under 11.000 om måneden. Så det bliver dyrt for kommunen at få dem flyttet derned. Og så vil jeg meget, meget nødig påtvinge private mennesker, som ønsker at bygge, at en fjerdedel af det de bygger, det skal de give til kommunen. Det ønsker jeg ikke. Godt. Sagen er sendt til behandling i Teknisk, eller begge sager, både 4 og 5 er sendt til behandling i Teknisk Udvalg. Er det forretningsordenen? Ja. Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Det er ingen kommentar politisk, det er mere et opklarende spørgsmål til, hvad der sker fremadrettet. Det var det med, om der er mulighed for, at sagerne kan blive behandlet separat. Altså ville Konservative være villig til, at der bliver sendt to breve? Godt, det er der mulighed for at afklare i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Sagerne 4 og 5 er sendt til behandling i Teknisk Udvalg.