META FORTÆLLING 1. Indhold 1. Forord.... 3 2. Hvad er en metafortælling?....4 3. Hvad kan en metafortælling?...5 4. Hvem er målgrupperne for metafortællinger?... 5 5. Hvordan vælger man tema?....6 6. Hvilke faser indgår i arbejdsprocessen?... 7 7. Et eksempel på en metafortælling...8 8. Procesguide til at udarbejde en metafortælling...10 9. Skabelon til at udarbejde en metafortælling...11 Forord Dette hæfte beskriver en ny dialog- og dokumentationsform, som hedder metafortælling. Metafortælling er en metode, som kan fortælle om kvaliteten af den pædagogiske praksis set ud fra pædagogers egne erfaringer og oplevelser af det daglige arbejde med børnene. Formålet med metafortællingerne er dels at kvalificere dialogen mellem embedsmænd og pædagoger i en form, som dokumenterer effekten af det pædagogiske arbejde. Formålet er ligeledes at indfange pædagogikkens kompleksitet og betydning for kvaliteten af læringsmiljøet i dagtilbuddet. Metafortællingerne er derudover et redskab til at synliggøre hvordan pædagogerne på en meningsfuld måde kan beskrive kvaliteten af det pædagogiske arbejde sådan som det konkret udspiller sig i dagligdagen. Metoden er således også et redskab til at beskrive kvalitet i pædagogisk arbejde. I hæftet får du indsigt i, hvad metafortællinger er. Hvordan de adskiller sig fra andre kendte metoder. Du vil også få indsigt i, hvad metafortællinger kan bruges til. Og du vil trinvis få gennemgået, hvordan I konkret kan arbejde med metafortællinger i jeres dagtilbud. Metoden er udviklet af pædagoger i samarbejde med embedsmænd fra Odense Kommune, BUPL Fyn, UC Lille-bælt, Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion og Danmarks Evalueringsinstitut. 2 3
2. 3. 4. Hvad er en metafortælling? Meta betyder sædvanligvis udover - i betydningen et niveau over. Metafortællig er i denne sammenhæng en metafortælling en overordnet fortælling, der er skrevet sammen på baggrund af refleksioner og analyser over en række praksisfortællinger inden for et bestemt tema, som I har defineret på forhånd. Det kan eksempelvis være om social inklusion, natur og naturfænomener, sprog mv. Metafortælling Praksisfortællinger Model 1: Fra primærniveau til metaniveau og fra tegn til mønstre Modellen viser, at en metafortælling er bygget op af flere praksisfortællinger. I fortællingerne har I fundet tegn på læring og på, hvordan I kan uddrage mønstre i denne læring. Mønstrene opstår ved, at flere tegn går igen og dermed bliver markante. På baggrund af de markante mønstre, kan I beskrive, hvordan børn lærer ud fra de læringsbetingelser, som I stiller til rådighed for dem. I kan beskrive, hvordan jeres pædagogik virker i praksis. En metafortælling giver således et overordnet og sammenhængende indblik i læringen i et afgrænset område af den pædagogiske praksis, som I ønsker at sætte fokus på og beskrive kvaliteten af. Mønstre i tegn på læring Tegn på læring En metafortælling er således en sammenskrivning af de væsentligste fælles tegn på læring, som I kan uddrage af jeres praksisfortællinger. Metafortællingen samler tegnene på læring fra praksisfortællingerne til mønstre af læring. Dermed kommer metafortællingen til at siger noget generelt om læring i jeres pædagogiske praksis. Hvad kan en metafortælling? Metafortælling er en måde at systematisere og professionalisere brugen af praksisfortællinger eller lignende metoder. Praksisfortællinger og lignende traditionelle metoder er kendetegnede ved, at de viser enkeltstående øjebliksbilleder af den pædagogiske praksis. De er typisk skrevet af en enkelt eller få pædagoger. Metafortællingen tager derimod afsæt i en analyse af mange praksisfortællinger fra flere pædagoger. Den viser nogle mere overordnede mønstre om børns muligheder for læring i forskellige situationer. Vi kan hermed definere en metafortælling som en fortælling, der på et overordnet niveau beskriver en tydelig sammenhæng mellem den pædagogiske praksis og børnenes læring. Metafortællingen giver jer mulighed for at reflektere over sammenhænge mellem jeres læringsmiljø og børnenes læringsmæssige udvikling. Det kan danne baggrund for dialog såvel blandt det pædagogiske personale som med forældre, forvaltning og politikere. Denne dialog kan give anledning til justeringer af jeres pædagogiske praksis og samarbejde med forældrene. Den kan ligeledes danne grundlag for en dialog med forvaltning og politikere med henblik på kommende politiske beslutninger. Hvem er målgrupperne for metafortællinger? Metafortællinger henvender sig til alle, der arbejder med at udvikle den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Og alle andre som har interesse i at få indsigt i og forståelse for effekten af det pædagogiske arbejde. Pædagogisk personale i dagtilbuddet kan bruge metafortællingen til at finde generelle mønstre i det daglige læringsmiljø. Metafortællingen tydeliggør derved pædagogiske refleksioner og tiltag i praksis. De viser, hvordan de bedst fremmer børns udvikling indenfor et bestemt område. På den måde kan metafortællinger bruges til løbende at udvikle dagtilbuddets læringsmiljø. Metafortællingerne kan også danne grundlag for samarbejde med andre faggrupper eksempelvis støttepædagoger, talepædagoger og terapeuter, idet metafortællingerne kan perspektivere læringsmiljøet og relationerne omkring et enkelt barn. Da børn lærer gennem deltagelse og i relation med andre, vil metafortællinger altid tage afsæt i et børneperspektiv for netop at indfange barnets motivation og engagement bag dets måde at deltage og skabe mening på. Forvaltningsmedarbejdere og kommunalpolitikere kan bruge metafortællingerne til at få en dybere indsigt i kvaliteten af det pædagogiske arbejde samt at se resultaterne i form af børnegruppens udvikling indenfor et bestemt område. På den måde kan metafortællingerne give forvaltning og politikere indsigt i, hvordan personalet ved hjælp af reflekterede pædagogiske indsatser understøtter det gode læringsmiljø. Det kan skabe grundlaget for en konstruktiv dialog. Forældre kan via metafortællinger få indsigt i den daglige pædagogiske praksis og de refleksioner, som personalet gør sig omkring børnenes læring og udvikling. Øvrige aktører på dagtilbudsområdet kan bruge metafortællinger til identifikation og indsigt i børns læring og udvikling indenfor et bestemt område og om læringsmiljøer, der fremmer denne udvikling. 4 5
5. 6. Hvordan vælger man tema? Når I vælger et bestemt tema for jeres metafortælling, kan det være fordi, der i jeres institution er en særlig interesse inden for netop det felt. I har måske i længere tid beskæftiget jer med det. Eller I synes måske, at det vil være spændende at fordybe jer mere i det fagligt. Det kan også være fordi, I eksempelvis via et pædagogisk tilsyn har fået øje på et læringsmiljø, som I med fordel kan fokusere på i en periode med henblik på at forbedre det, eller se udviklingen indenfor et bestemt område. Temaet kan også bliver valgt af jeres institutionsleder eller af forvaltningen eller politikerne, som ønsker særlig opmærksomhed på et specifikt læringsmiljø. Jeres metafortælling kan i så fald komme til at indgå i eksempelvis kvalitetsrapporten for dagtilbudsområdet, ligge som eksempel på jeres arbejde på kommunens hjemmeside, eller det kan på anden vis blive brugt som et eksternt dialogredskab mellem pædagoger og andre interessenter. Fase 3 Kvalificér praksis Fase 2 Udarbejd metafortællingen Fase 1 Fastlås fokus og indsamle fortællinger Model 2 Hvilke faser indgår i arbejdsprocessen? At udarbejde en metafortælling er en arbejdsproces, som vi kan dele op i tre faser. I fase 1 skal I starte med at definere, hvilket tema I vil have fokus på i metafortællingen og hvilke pædagogiske mål, I vil forfølge. Det er vigtigt, fordi dette fokus skal være omdrejningspunktet for de praksisfortællinger, som I efterfølgende skal udarbejde ud fra det fastlagte fokus. I skal aftale, hvem af jer der skriver praksisfortællingerne. I hvilke tidsrum I vil gøre det, og hvor mange praksisfortællinger I vil udarbejde. Det er hensigtsmæssigt, at I er flere pædagoger til at gøre det arbejde, fordi det giver et bredere grundlag at udarbejde metafortællingen ud fra. I fase 2 skal I reflektere over jeres praksisfortællinger og analysere jer frem til, hvilke tegn og mønstre I kan se i jeres fortællinger, som siger noget om temaet. Derefter skal I skrive metafortællingen ud fra jeres refleksioner og analyser. I fase 3 skal I implementere den nye viden og indsigt fra metafortællingen i jeres nye pædagogiske praksis. Det vil være hensigtsmæssigt, at I udpeger en arbejdsgruppe til at skrive selve metafortællingen. Arbejdsgruppen kan eksempelvis bestå af en pædagog, en daglig pædagogisk leder og institutionslederen. Processen med at udarbejde en metafortælling kan betragtes som en hermeneutisk spiral, hvor den nye indsigt, man får ved at reflektere over tegn og mønstre kan bidrage til nye handlinger i den pædagogiske praksis. 6 7
7. Et eksempel på en metafortælling Her giver vi et eksempel på, hvordan en metafortælling kan se ud. Ved henvendelse til Odense Kommunes Institutionsafdeling eller på Institutionsafdelingens informationsdatabase er der 3 andre eksempler, som kan give god inspiration. Temaet for denne metafortælling er: Hvordan udvikler vi løbende læringsmiljøerne på legepladsen. Den er bygget op i fire afsnit: Afsnit 1: Baggrund og pædagogiske mål På baggrund af institutionens kontraktmål ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi løbende udvikler læringsmiljøerne på legepladsen. Det pædagogiske mål er at justere vores daglige praksis 1, så vi løbende stiller de bedst mulige læringsmiljøer til rådighed for børnene med forskellige muligheder for, at de kan være med i inspirerende og betydningsfulde fællesskaber. Som pædagoger ønsker vi at optimere vores rollefordeling og aktive deltagelse i relation til børnene, så vi bedre kan understøtte børnenes sociale inklusion 2. Vi vil have særlig opmærksomhed på børn i udsatte positioners muligheder for deltagelse. Konkret har vi over en periode på seks uger fordelt roller mellem os i forhold til, hvem der er praktisk overbliksvoksen 3. Hvem der deltager på lige fod med børnene. Og hvem der mere fordybende er igangsættende i forhold til at sætte aktiviteter i gang med børnene. For at gøre rollefordelingen tydelig og samtidig fleksibel så markerer vi disse roller på en tavle ude på legepladsen. Vi er opmærksomme på, at rollerne skal være fleksible, så vi hurtigt kan skifte mellem dem. Med dette fokus har vi indsamlet 32 praksisfortællinger fra 17 pædagoger i institutionens seks børnehuse. Fortællingerne er indsamlet over en periode på otte uger fra maj til juli 2010. Afsnit 2: Tegn og mønstre Første mønster viser, at børnene motiveres og bliver idérige i udviklingen af deres egne lege, når vi voksne tilbyder flere organiserede lege. Flere børn profiterer af, at den voksne går foran og igangsætter aktiviteter. Det viser følgende eksempel: A og B har begge vanskeligt ved at indgå i fællesskaber med de andre børn. I sørøverlegen gav vi A og B centrale roller som henholdsvis Kaptajn og Skibskok. I de følgende dage fortsatte legen og blev videreudviklet blandt alle børnene. A og B fik tydeligvis nye positioner i børnefællesskabet. Det er vores oplevelse, at børnenes fastholdelse og videreudvikling af legen har en positiv virkning i forhold til de to børn, der er i udsatte positioner. Aktiviteten er med til at fremme en læring omkring det at indgå i sociale fællesskaber med andre børn. Andet mønster viser, at børn i udsatte positioner hurtigere bliver set og støttet ved, at vi nu er mere deltagende på lige fod med børnene. Dermed oplever børnene sig mere inkluderede end tidligere, og de får nemmere ved at være aktivt deltagende og etablere venskaber. Det viser følgende eksempel: Han er begyndt at etablere sociale kontakter, og nogle af kontakterne fastholder han i væsentligt længere perioder end tidligere. Tredje mønster viser, at den tydelige rollefordeling medfører, at børnene nu har mere tilgængelige og nærværende voksne end tidligere. Det gælder både i forhold til praktiske gøremål på legepladsen, og når de er på badeværelset. Det viser følgende eksempel: Børnene skal ikke som tidligere kalde flere gange på en voksen for at blive hjulpet på toilettet. Samlet set viser mønstrene os, at børnene får positive oplevelser af den nye organisering med mere nærværende og aktive voksne, der bevæger sig omkring dem, ser dem, igangsætter og fordyber sig i aktiviteter sammen med dem. Afsnit 3: Tegn og pædagogiske mål De mønstre vi har set, harmonerer godt med vores pædagogiske mål om at justere vores praksis, så vi bedst muligt understøtter social inklusion på legepladsen og sikrer, at læringsmiljøet er både inspirerende og udviklende. Justeringen med den tydeligere rollefordeling har vist, at børn ikke så ofte kommer i udsatte positioner på legepladsen, fordi vi er hurtigere til at støtte dem i at indgå i betydningsfulde fællesskaber. Afsnit 4: Nye erkendelser og nye handlinger Vi kan se, at vores nye rollefordelinger har direkte betydning for børnenes muligheder for deltagelse og læring. Det betyder, at vi bedre kan støtte børnene i konflikthåndtering - også inden konflikter opstår og samtidig støtte dem i at udvikle sociale fællesskaber og venskaber. Herved udvikler børnene deres personlige og sociale kompetencer. Vi er desuden blevet opmærksomme på vigtigheden af, at vi fortsætter med at have fokus på social inklusion. PÅ den måde kan vi løbende opdage nye facetter, der kan være med til at understøtte forankringen i vores pædagogiske praksis. Vi vil derfor fortsætte arbejdet med rollefordeling og vores aktive deltagelse på legepladsen, så vi kan definere nye mål og videreudvikle vores pædagogiske praksis i den retning. Desuden vil vi arbejde på at overføre de gode erfaringer herfra til andre læringsmiljøer. Vi vil gentage processen med det samme fokus i en metafortælling i efteråret 2010. Gentagelsen skal vi bruge til at måle effekten af børnenes læring på baggrund af de nye tiltag, vi har sat i værk med en mere differentieret og inkluderende voksenindsats. Den måde sikrer vi, at vores fokus på social inklusion bliver implementeret i den daglige pædagogiske praksis. Analysen af fortællingerne viser tegn på, at vores tydelige rollefordeling betyder, at børnene oplever sig set, inddraget og anerkendt. 1 Pædagogisk praksis her defineret som handlinger, tavse konventioner, intuitive forståelser og grundlæggende antagelser, som er udviklet over tid, Wenger, E. (2006): Praksisfællesskaber. Læring, mening, identitet. København. Hans Reitzels Forlag, s. 61 Børnene drager fordel af at have let tilgængelige voksne, som er mere nærværende og aktition, kan klare ved egen kraft. Vygotsky, L.S. (1982) Om barnets psykiske udvikling, København, NNF / Arnold Busck. 2 I tråd med Vygotskys teorier om at støtte og udfordre børnene på kanten af det som de, på det givne tidspunkt og i den givne situa- 3 ve end tidligere, når de er på legepladsen. Styrelsen for Social Service - Socialministeriet, Pædagogiske læreplaner i dagtilbud undervisningsmateriale, www.laereplan.dk 8 9
8. 9. Skabelon Procesguide til at udarbejde en metafortælling Dette er en procesguide til, hvordan I kan udarbejde en metafortælling. Processen beskrives i fire afsnit: til at udarbejde en metafortælling Dette er en skabelon, som I konkret kan bruge til at udarbejde en metafortælling efter. Afsnit 1: Baggrund Hvad er fokus og de pædagogiske mål for metafortællingen? Hvordan er de blevet til? Afsnit 1: Baggrund Udvælg det tema som I ønsker at udarbejde en metafortælling om. Det er vigtigt, at jeres tema er konkret og afgrænset, da det ellers kan medføre unødige udfordringer senere i processen. I indleder fortællingen med en kort beskrivelse af, hvordan den er blevet til. Hvor mange praksisfortællinger den bygger på. I hvilken periode, de er udarbejdet og indsamlet. Og hvor mange pædagoger, der har været med til at skrive dem. Herefter beskriver I jeres pædagogiske mål ud fra det tema, I har valgt at lave metafortællingen om. I skal skrive og indsamle en større mængde fortællinger. Vær opmærksomme på, at de skal være specifikt målrettet jeres tema. Det er vanskeligt at sige, hvor mange fortællinger I skal producere, men der skal være så mange, at endnu en fortælling ikke tilfører væsentlig ny viden om temaet. Erfaringsmæssigt skal I nok indsamle 20-30 fortællinger. Afsnit 2: Tegn og mønstre Nu skal I identificere tegn i de indsamlede fortællinger, som viser, at den voksne bidrager til at understøtte eller hæmme læringsmiljøet i forhold til jeres valgte tema. Hvilke tegn viser børns læring i forhold til jeres tema? Markér de konkrete tegn med en overstregningstusch. Herefter skal I udvælge 2-3 mønstre, som I vil arbejde videre med i jeres metafortælling. Et mønster kan være typiske og gentagne tegn. Eller det kan være særligt vigtige og tydelige tegn, som indfanger de voksnes bidrag til børnenes læringsmuligheder. I skal nu i fortællende form beskrive de mønstre, I har valgt at fokusere på. I beskrivelsen skal I præcisere, hvad og hvordan børnene lærer af, at I har tilrettelagt jeres pædagogik på en bestemt måde. Og I skal beskrive, hvordan I understøtter eller hæmmer børnenes lærings- og deltagelsesmuligheder. Eksemplificer gerne via citater og beskrivelser fra praksisfortællinger. I må gerne inddrage teoretisk viden og relatere den til de mønstre I kan se, og føj det i ganske kort form ind i fortællingen. Det kan eksempelvis være i fodnoter. Afsnit 3: Faglig målsætning Her skal I beskrive, hvordan jeres tegn og mønstre på læring hænger sammen med de pædagogiske mål for jeres pædagogiske praksis. Dette afsnit er vigtigt, fordi det er her, det egentlige metaniveau kommer frem. Det er her, I reflekterer over jeres praksis og finder mønstre på tværs af fortællingerne. Det er væsentligt, at I har opmærksomhed på, at I her skal forholde jer direkte til de pædagogiske mål, som I satte op i første afsnit. Afsnit 4: Nye erkendelser og handlinger I dette afsnit opsummerer I de nye erkendelser, I har fået. I skal beskrive, hvad I er blevet opmærksomme på i form af dilemmaer, sammenhænge, paradokser og krydspres. Og I beskriver hvilke nye handlinger, som I helt konkret fremover vil sætte i værk for at implementere jeres nye viden i den daglige praksis og dermed kvalificere jeres pædagogiske arbejde inden for metafortællingens tema. Giv hinanden feedback som kolleger om de nye erkendelser, som metafortællingen har medført og udarbejd en handleplan for, hvordan I vil implementere de nye handlinger. Endelig kan I her beskrive, hvornår I vil udarbejde en ny metafortælling for at synliggøre virkninger af jeres nye pædagogiske praksis og dermed dokumentere progressionen i børns læring. Afsnit 2: Tegn og mønstre Hvilke mønstre på børns læring kan I se i tegnene? Afsnit 3: Tegn og pædagogiske mål Hvordan harmonerer mønstrene med målene for jeres pædagogiske arbejde? Hvad har I lært? Hvilke læringsmuligheder giver det børnene? Hvad er I blevet opmærksomme på? Hvad vil I gøre anderledes fremover? Hvilken læring har I opnået henholdsvis på børneniveau, personaleniveau og ledelsesniveau? 10 11
Denne metode er udgivet af Institutionsafdelingen, Odense Kommune i samarbejde med BUPL Fyn, Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion og UC Lillebælt META FORTÆLLING Journalistisk bistand: Steen Kabel, Inquiry Partners Januar 2011 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion www.nvie.dk Institutionsafdelingen