Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Relaterede dokumenter
Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole Til inspiration

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole Maj 2013

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole juni 2013

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Byg bro mellem aktiviteter og resultater

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Styrk Sproget. Temadag september 2015 Forankring og organisering af sprogmiljøer. September 2015 Side 1

Ny Nordisk Skole - Bare et mindset? Espergærde Skole

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Nyhedsbrev for Ny Nordisk Skole oktober 2013

Vælg det rigtige evalueringsredskab

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Forord. Læsevejledning

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Redskab til forankringsproces

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Greve Kommunes skolepolitik

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Hvordan kan skolerne implementere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Skolernes mål og handleplaner

Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan

Hvordan styrker man evalueringskapaciteten i kommunerne? Konsulent, Jais Brændgaard Heilesen"

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Læringsmå l i pråksis

Strategi for Folkeskole

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

PENSUM TIL LÆRINGSDAG FOR FORVALTNINGSNIVEAU

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Kollegabaseret observation og feedback

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Kompetenceudviklingsstrategi

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Et sammenhængende børneliv. Sammenhæng i overgange for 5-7-årige børn i Vejen Kommune

Statusrapport om inklusion

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Strategi Horsens Statsskole

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

Forord. Læsevejledning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Konkrete indsatsområder

Transkript:

Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Målene for Ny Nordisk Skole: Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis.

En særlig forståelse af de væsentligste opgaver Fokus på den enkeltes udvikling i fællesskabet At skabe varierede læringsmuligheder for alle med vægt på anvendelsesorientering Et bredt faglighedsbegreb, fokus på livsduelighed, dannelse og handlekompetence.

NNS er: En særlig tilgang til pædagogisk udvikling Professionel dialog om undervisning og læring Brug af viden og data som grundlag for udvikling En kultur båret af faglig nysgerrighed og åbenhed Samarbejde på kryds og tværs

NNS redskabskasse NNS-dage Hvor institutionerne arbejder med egen forandringsteori og med opfølgning og dokumentation Der giver mulighed for erfaringsudveksling og sparring mellem institutioner Læringsspor Der giver ny viden og udvider pædagogers/læreres handlerepertoire Indenfor temaer, som adresserer væsentlige videns- og udviklingsbehov i NNSinstitutionerne Lederbootcamp Der klæder ledelserne på til at gennemføre de nødvendige forandringer i kultur og praksis Giver mulighed for erfaringsudveksling, fastholdelse og forankring Luksusbibliotek Inspiration fra forskere og praktikere, instruktionsvideoer, litteratur, redskaber, webinarer mv. Gryden-i-kog-aktiviteter Virtuel gruppe-sparring, opfølgende mails med månedens refleksion, videoklip mv., besøg hinanden.

Ministeriets forventninger Netværk Forandringsteori Frist for indsendelse af forandringsteori: 27. september 2013 til nns@uvm.dk Hold øje med fremdrift Vidensdeling

Ny Nordisk Skole Forandringsteori Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Hvorfor forandringsteori? Et redskab, der giver fælles klarhed over mål, indsatser/ændring i praksis og hvad (vi tror) der virker Et redskab der giver mulighed for at identificere, hvor kæden hopper af Et redskab, der giver mulighed for at følge fremdrift og resultater

Forandringsteori Modellen indeholder som minimum fire komponenter: en indsats et forventet mål for indsatsen, en antagelse om hvordan og hvorfor man forventer at nå fra indsats til mål den kontekst som indsatsen foregår i. Indsats Antagelse (teori/idé) kontekst Mål

Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

Antagelser i forandringsteorien Forandringsteorien viser, hvad der antages at virke, for hvem og under hvilke omstændigheder Bag enhver indsats ligger nogle antagelser om, hvordan og hvorfor vi tror en indsats/ændring af praksis virker, og hvorfor den er velegnet til at nå bestemte mål Forandringsteorien kan bruges som ramme for at evaluere om de antagelser, der ligger bag en indsats/ændring af praksis, også fungerer i praksis, og om vi når de mål, vi gerne vil nå

På hvilket grundlag opstilles forandringsteorier? Forandringsteorien kan opstilles ud fra: egen viden skriftlige beskrivelser af indsatsen (fx strategier, handleplaner og lovtekster/bekendtgørelser) forskning og/eller undersøgelser faglig teori interview/workshop med dem der har designet indsatsen interview/workshop med dem der udfører indsatsen til hverdag osv.

Arbejdet med forandringsteori fase 1 Beskriv jeres vigtigste udfordringer Find frem til hvilke specifikke udfordringer I vil arbejde med for at nå målene i Ny Nordisk Skole

Fase 1 NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

Arbejdet med forandringsteori fase 2 Formuler jeres forandringsteori I denne fase skal I definere, hvad jeres arbejde som Ny Nordisk Skole skal føre til, og hvilke forandringer der skal til for at I opnår det i gerne vil

Fase 2 Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

Arbejdet med forandringsteori fase 3 Brug forandringsteorien som evalueringsredskab I arbejdet som Ny Nordisk Skole skal I dokumentere og evaluere jeres indsatser og resultater. Når I bruger jeres forandringsteori som redskab til evaluering, holder I øje med jeres indsatser undervejs i processen for løbende at dokumentere og justere jeres arbejde

Fase 3 Indsats Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for Kolleger. NNS-mål Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan. Udfordring Elevernes læsefærdigheder ligger under det nationale gennemsnit Indsats Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende sig til læsevejledere. Lærere henvender sig til læsevejledere. Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers læsefærdigheder forbedres. Kontekstfaktor: Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Indikator Antal lærere, der henvender sig til læsevejleder. Succeskriterium Mindst halvdelen af lærerne har talt med en læsevejleder. Indikator Resultater af nationale læsetest. Succeskriterium Mindst 75 % af eleverne forbedrer deres læsefærdigheder i forhold til det nationale gennemsnit. NNS-mål Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater.

Tjekliste Hvad kendetegner en god forandringsteori? Forandringsteorien beskriver på en enkel og overskuelig måde den grundlæggende idé med vores arbejde med Ny Nordisk Skole. Forandringsteorien beskriver, hvordan vi forventer, at indsatserne fører til målene for Ny Nordisk Skole. Forandringsteorien er velbegrundet. Forandringsteorien beskriver det nye, vi ønsker, at Ny Nordisk Skole skal føre til. Forandringsteorien virker sandsynlig. Forandringsteorien kan forstås af andre end os selv.

Værktøjer og litteratur EVA (2009), Håndbog til arbejdet med indsatsteorier. http://www.eva.dk/projekter/2007/evaluering-afudviklingsprojekter/projektprodukter/en-laererig-vej-til-resultater EVA (2010), Fod på Frafaldet. http://www.eva.dk/projekter/2010/indsatsteori-paa-erhvervsskoler Michael Q. Patton (2008): Utilization-Focused Evaluation, 4.th ed.. Sage. (Kap 10). Krevi (2008), Den logiske model - et værktøj til at planlægge, gennemføre og evaluere sociale indsatser http://krevi.dk/files/den_logiske_model_290808_0.pdf E. Jane Davidson (2005), Evaluation methodology basics. Sage. (Kap 5) Peter Dahler-Larsen og Hanne Kathrine Krogstrup (2003): Nye veje i Evaluering. Forlaget Systime Academic

GOD ARBEJDSLYST!

Videndeling og samarbejde www.nynordiskskole.dk Videndelingsbanken Del erfaringer og viden om arbejdet med virkeliggørelse af jeres lokale NNS-projekter Kontaktbørsen NNS-institutioner kan finde sammen med foreninger, virksomheder og organisationer

At skabe varige forandringer i læringsmiljøer Klaus Majgaard medlem af dialoggruppen

Indhold De mange læringsrum Logisk stillads: effektmål og forandringsteori Socialt stillads: fællesskab og netværk Etisk stillads: tilbage til manifestet Tegn på bæredygtighed Barrierer og deres overvindelse

De mange læringsrum Temaer Alsidig pædagogik, læremidler, overgange... Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Institutionaliserede læreprocesser

Det logiske stillads NNS-målene Jeres konkretisering Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Rammer & støtte Sparring/ vejledning Metoder/ arbejdsformer Effekt

Det sociale stillads Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Åbne og undersøgende fortællinger Kollegiale fællesskaber dele kompleksiteten, ikke stikke af fra dilemmaer Kende og bruge hinandens ressourcer Tydelig og ikke-ydmygende feedback Struktur for videndeling Ledelse og stabil opbakning fra interessenter

Det sociale stillads Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Strukturelle forankringspunkter: Team- og mødestruktur Sparring/supervisionsformer Ressourcepersoner MUS/GRUS - kompetenceudvikling

Det etiske stillads Netværket Institutionen Teamet Det pædagogiske møde Manifest og dogmer: Værdier og grundlag for konfliktløsning Holder os fri af fastlåste modstillinger Robusthed i en turbulent tid

Tegn på bæredygtighed Konkrete nye løsninger i udviklingen af læringsmiljøer + Evne til at skabe nye forandringer (institutionaliserede læreprocesser) Forankret i faglige fællesskaber Beror ikke blot på ildsjæle Reflekterende debatkultur Kan forny sig selv

Barrierer og deres overvindelse Barrierer: Spredt fægtning og projektgørelse (marginalisering) Splittelse mellem udvikling og drift Forstyrrelse og de-fokusering Modgreb Forankring i daglighed Ansvar ikke kun for udvikling, men for nyttiggørelse Rammesætning, kontinuitet i læreprocesser

Tak for i dag!