Mariager Kommunalbestyrelse Fjordgade 5 9550 Mariager 29-09- 2006 TILSYNET MED KOMMUNERNE Vedr. Deres journalnr. 16.08.04Ø54/15344 I ÅRHUS, VEJLE OG RINGKØBING AMTER Statsamtet Århus er i brev af 4. november 2005 af Socialministeriet blevet anmodet om at tage stilling til lovligheden af Mariager Kommunes udbudsmateriale vedr. produktion og udbringning af mad i Mariager Kommune. De punkter, som Socialministeriet har rejst indvendinger og spørgsmål om, har Mariager Kommunalbestyrelse kommenteret i brev af 30. december 2005 til statsamtet. STATSAMTET ÅRHUS MARSELIS BOULEVARD 1 POSTBOKS 14 8100 ÅRHUS C JOURNAL NR.: 2005-613/730 SAGSBEHANDLER:EKOAAR Sagsfremstilling Mariager Kommune udarbejdede i foråret 2004 en udbudsbeskrivelse vedrørende produktion og udbringning af mad til brugere i kommunens ældrecentre samt hjemmeboende. Fristen for at afgive bud var den 1. juli 2004, og kontraktperiodens begyndelse var den 1. oktober 2004. TELEFON: 89 40 11 11 FAX: 89 40 11 00 GIRO: 9 18 33 88 CVR-NR.: 32-03-30-16 EAN-lokationsnummer: 5798000362321 AARHUS@STATSAMT.DK WWW.STATSAMT.DK Mariager Kommune rettede i brev af 24. september 2004 henvendelse til socialminister Eva Kjer Hansen for at få besvaret følgende spørgsmål: Kan der skelnes mellem varmholdig mad og køle-vacuummad som skitseret, således at det er muligt at tilbyde brugerne de to forskellige madleverancer mod at brugere, der ønsker varmholdig mad, kan få denne leveret af en af Mariager Kommune godkendt leverandør mod at betale merprisen i forhold til kommunens pris for køle-vacuummad. EKSPEDITIONSTID: MANDAG ONSDAG: 11-15 TORSDAG: 12-17 FREDAG: 11-13 TELEFONTID: MANDAG ONSDAG: 11-15 TORSDAG: 12-17 FREDAG: 10-13 Mariager Kommune rykkede i brev af 17. december 2004 socialministeren for svar. I brev af 31. maj 2005 afgav Socialministeriet bemærkninger til fem forhold i udbudsbeskrivelsen. Ministeriet bad Mariager Kommune redegøre for de fem forhold senest 1. september 2005.
Mariager Kommune svarede i brev af 31. august 2005 bl.a., at Socialministeriets svar ikke besvarede det af Mariager Kommune stillede spørgsmål. Socialministeriet svarede i brev af 21. september 2005, at det af Mariager Kommune stillede spørgsmål var besvaret i brev af 31. maj 2005. Socialministeriet ønskede en redegørelse for de fem nævnte forhold inden 24. oktober 2005, idet Socialministeriet ellers ville oversende sagen til det kommunale tilsyn. Mariager Kommune svarede i brev af 19. oktober 2005, at Mariager Kommune ikke havde mulighed for med denne korte frist at behandle sagen på ny. Socialministeriet henvendte sig i brev af 4. november 2005 til Statsamtet Århus med fremsendelse af sagens akter til orientering og eventuel videre foranstaltning. Mariager Kommune svarede i brev af 30. december 2005 til statsamtet på de af Socialministeriet stillede spørgsmål. I brev af 9. januar 2006 videresendtes af statsamtet Mariager Kommunes svar på de stillede spørgsmål til Socialministeriet. Statsamtet ønskede oplyst, hvorvidt Socialministeriet på denne baggrund fandt anledning til, at statsamtet skulle foretage sig videre i sagen. Socialministeriet svarede i brev af 6. februar 2006, at der ikke syntes at være overensstemmelse mellem servicelovens regler om frit leverandørvalg og Mariager Kommunes udbudsbeskrivelse. På denne baggrund fandt Socialministeriet, at statsamtet skulle foretage sig videre. Statsamtet anmodede i brev af 14. februar 2006 Socialministeriet om oplysning om, hvorvidt der efter ministeriets opfattelse forelå en handling/undladelse i Mariager Kommunes udbudsbeskrivelse, der var klart ulovlig. I bekræftende fald ønskedes det oplyst, om denne ulovlighed var af en sådan karakter, at der efter ministeriets opfattelse skulle iværksættes sanktioner efter lov om kommunernes styrelse. Socialministeriet udtalte i brev af 24. marts 2006, at Mariager Kommunes udbudsbeskrivelse ikke overholdt serviceloven. Socialministeriet fandt ikke at have mulighed for at skønne, om en ulovlighed er så alvorlig, at tilsynet bør iværksætte sanktioner efter lov om kommunernes styrelse. SIDE 2
Statsamtets kompetence Statsamtet fører tilsyn med, at kommunerne på nærmere angivne områder overholder gældende ret, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003 med senere ændringer). Statsamtet kan derimod ikke tage stilling til rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af en kommunal beslutning eller til spørgsmål vedrørende kommunens skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Statsamtet kan i henhold til 48, stk. 3, ikke føre tilsyn i de tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Statsamtet opfatter den af Socialministeriet rejste sag således, at den vedrører overholdelse af de specifikke danske regler i den dagældende sociale servicelovs bestemmelser om kvalitetsstandarder og sikring af brugernes frie valg (lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003). Sagen vedrører ikke i første række overholdelse af fællesskabsretten, herunder især udbudsdirektivets regler. Statsamtet har således anset sig for beføjet til at udtale sig om de af Socialministeriet rejste spørgsmål. Statsamtets udtalelse Om kommunens valg af model for frit valg Ifølge servicelovens 75 c i den dagældende affattelse (lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003) var kommunen forpligtet til at fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp, herunder madservice. Kommunens forpligtelser var konkretiseret i kvalitetsstandardbekendtgørelsens 3 (bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. nr. 837 af 9. oktober 2002). Ifølge denne kunne kommunen vælge mellem enten at godkende samtlige leverandører, der måtte melde sig, og som opfyldte kravene, eller at bringe leveringen i udbud under hensyntagen til EU s regler, idet kommunen i så fald skulle indgå kontrakt med et antal leverandører om ydelsen; om madservice skulle der ifølge kvalitetsstandardbekendtgørelsen indgås kontrakt med 5 eller flere leverandører, jf. kvalitetsstandardbekendtgørelsens 4, stk. 2. Ifølge kvalitetsstandardbekendtgørelsens 4, stk. 1, 2-3- pkt., skulle kommunalbestyrelsen før udbud af madservice træffe beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skulle indgås kontrakt med 5 eller flere leverandører. SIDE 3
trakt med 5 eller flere leverandører. Kommunalbestyrelsens beslutning skulle fremgå af udbudsmaterialet. Kommunens udbudsbeskrivelse indledes i afsnit 1.1 således: Udbuddet gennemføres i henhold til Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 og Parlamentets og Rådets direktiv 97/52 af 13. oktober 1997 som et offentligt udbud. Udbudsbeskrivelsen indeholder i afsnit 1.1 følgende bestemmelser: Endelig aftale er først indgået, når kommunen har afgivet accept på et tilbud, og Tjenesteydelsen vil blive tildelt det økonomisk mest fordelagtige tilbud (fremhævet i udbudsbeskrivelsen). I afsnit 1.2 synes det forudsat, at én leverandør skal levere til alle kommunens brugere; tilsvarende forudsætning fremgår af afsnit 1.12, dog med visse muligheder for mindre afvigelser i kontraktens forudsætninger om volumen i ydelserne. Så vidt ses, er brugernes frie valg begrænset til et valg mellem forskellige retter og mellem varmholdig og kølet mad, jf. udbudsbeskrivelsens afsnit 1.13 med henvisning til afsnit 2. Statsamtet finder således, at Mariager Kommunes udbudsbeskrivelse af marts 2004 må læses sådan, at den principielt vælger udbudsmodellen, jf. kvalitetsstandardbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 2, ikke godkendelsesmodellen. Ved valg af udbudsmodellen skulle der efter den dagældende kvalitetsstandardbekendtgørelses 4, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., indgås kontrakt med minimum 5 leverandører af madservice. Det er over for statsamtet oplyst, at der indkom flere bud, men der kun blev indgået kontrakt med én leverandør. På den baggrund finder statsamtet ikke, at Mariager Kommune har efterlevet kvalitetsstandardbekendtgørelsens 4, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt. Udbudsmaterialet ses endvidere ikke at indeholde en af kommunalbestyrelsen på forhånd truffet beslutning om et antal leverandører af madservice (fem eller flere). Mariager Kommune har således ikke opfyldt kravet i bekendtgørelsens 4, stk. 1, 2.- 3. pkt. Om kommunens fravalg af frostmad Socialministeriet anfører i brev af 31. maj 2005, at kommunen ikke har hjemmel til at stille kvalitetskrav til madservice, der bevirker, at alle leverandører skal benytte en bestemt produktionsform. Ministeriet henviser til 9, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 903 af 31. august 2004; tilsvarende bestemmelse gjaldt på udbudstidspunktet i medfør af 9, stk. 4, i kvalitetsstandardbekendtgørelsen. Ministeriet anfører, at formålet med denne bestemmelse er at sikre modtagernes valgfrihed, og kommunen må efter ministeri- SIDE 4
ets opfattelse ikke gøre godkendelsen af en leverandør af madservice betinget af, f.eks. at leverandøren skal levere køle-vacuummad, frostmad eller varm mad etc. Mariager Kommune anfører i brev af 30. december 2005 Forud for udarbejdelsen af udbudsmaterialet, er det i Mariager Kommune politisk besluttet, at man udelukkende ønsker at udbyde køle-vacuummad eller varmholdig mad, idet andre produktionsformer, eksempelvis frostmad, ikke vurderes at leve op til den af byrådet fastsatte kvalitetsstandard for madservice. Dette standpunkt kommer til udtryk i udbudsmaterialets afsnit 2 Særlige krav vedr. madaftalen, hvor der i forbindelse med anretningen af maden kun omtales krav til varmholdig mad, køleproduktion og diætkost. Ifølge servicelovens 75 c, stk. 1, skal kommunen fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til leverandører af bl.a. madservice til brugere af personlig og praktisk hjælp. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår udtrykkeligt, at disse krav skal være saglige og velunderbyggede, idet kommunen (bl.a.) skal sørge for, at kravene er ens for alle mulige leverandører og ikke medfører en generel udelukkelse af mindre, private virksomheder fra at blive leverandører. Som eksempler på krav, der kan stilles, nævnes i lovforslagets bemærkninger krav om mål for brugertilfredshed, krav om velkvalificeret og professionel ledelse, uddannelsesmæssige krav til det udførende personale, krav vedrørende arbejdsmiljø, herunder at der føres en social personalepolitik og/eller krav om beskæftigelse af personer på særlige vilkår. Statsamtet finder ikke, at kvalitetsstandardbekendtgørelsens bestemmelse i 9, stk. 4, efter en naturlig sproglig fortolkning afskærer kommunen fra i sin kvalitetsstandard og dermed i sine krav til leverandører at stille krav om, at den leverede mad enten er varm ved leveringen eller kølevacuumpakket, men ikke må være frossen. Det forekommer, at der er tale om et valg af kvalitet, dvs. beskaffenhed eller egenskaber ved det udbudte produkt, snarere end et valg af produktionsform. Som nævnt, er det forudsat i bemærkningerne til lovforslaget om servicelovens 75 c, at pris- og kvalitetskravene skal være saglige og velunderbyggede og ikke må medføre en generel udelukkelse af mindre, private virksomheder. Heller ikke en formålsfortolkning af 75 c med udgangspunkt i dette hensyn ses at tale for den af Socialministeriet anlagte fortolkning. Kommunen har oplyst at have truffet sit fravalg af frostmad som en kvalitativt begrundet beslutning og i overensstemmelse med en klar tilkendegivelse fra Ældrerådet i SIDE 5
kommunen, jf. 30 i retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. juni 2006). Dette er efter statsamtets opfattelse et sagligt hensyn. Herudover foreligger der ikke for statsamtet oplyst usaglige motiver bag kommunens beslutning, jf. herved de nævnte forudsætninger om saglighed mv., som siden er indføjet i servicelovens 75 c. Statsamtet finder således ikke, at der i loven er hjemmel til at afskære kommunen fra at definere kvaliteten af den udbudte ydelse således, at der alene udbydes produktion og levering af varm mad og køle-vacuumpakket mad. Statsamtet er opmærksomt på eksistensen af vejledningerne nr. 95 af 9. oktober 2002, nr. 77 af 31. august 2004 og nr. 28 af 5. april 2006. Vejledning nr. 95 af 9. oktober 2002, der var gældende på tidspunktet for udbuddet, anfører, at kommunalbestyrelsen ikke kan fastsætte kvalitetskrav, der betyder, at alle leverandører skal benytte samme produktionsform. Det fremgår endvidere, at der således ikke kan stilles krav om, at alle leverandører skal levere f.eks. frostmad, kølemad eller varm mad. Sådanne vejledninger er imidlertid ikke bindende for kommunerne, eftersom bindende regler i forhold til kommunerne alene kan udstedes ved lov eller med hjemmel i lov. Om udbudsbeskrivelsens sammenkædning af leverance til både plejehjem, plejeboliger m.v. og borgere i eget hjem, Det anføres i udbudsbeskrivelsens afsnit 1.2, at madaftalen kan beskrives som en cateringopgave, der består af produktion til hjemmeboende brugere og produktion til brugere på navngivne ældrecentre. Hertil har Socialministeriet i sit brev af 31. maj 2005 anført, at der ikke er hjemmel til at stille krav om at kunne levere til plejehjem m.v. for at være leverandør af madservice til hjemmeplejen. Kravet er efter ministeriets opfattelse usagligt og kan virke begrænsende på leverandørkredsen i hjemmeplejen. Statsamtet bemærker, at det fremgår af 6 i kvalitetsstandardbekendtgørelsen, jf. 71 i lov om social service, at den personkreds, den udbudte madleverance retter sig imod, kun er hjemmeboende brugere. Mariager Kommune har i sit brev af 30. december 2005 oplyst, at madservice kunne opdeles i to kategorier dels ydelser til brugere på ældrecentre og dels ydelser til brugere i eget hjem - samt at dette har stået klart for tilbudsgiverne, der dog alle har ønsket at afgive et samlet tilbud. SIDE 6
Statsamtet finder ikke grundlag for at antage, at kommunens sammenkædning af de to leverancer har været usagligt begrundet. Statsamtet finder imidlertid, at udbudsbeskrivelsen efter sin formulering må antages at have kunnet afholde mulige tilbudsgivere fra at give tilbud og dermed også sandsynligvis har begrænset de hjemmeboende brugeres valgmuligheder. Det har som nævnt været en af lovens forudsætninger, at kommunen skulle beskytte mindre virksomheder imod at blive udelukket fra at blive leverandør af bl.a. praktisk hjælp. Statsamtet finder derfor, at Mariager Kommune ikke har haft fornøden hjemmel til ved en sammenkædning af de to leverancer muligt at have begrænset kredsen af tilbudsgivere. Om udbudsbeskrivelsens sammenkædning af produktion af diætkost med produktion af almindelig kost Det anføres i udbudsbeskrivelsens afsnit 2.4.4, at alle former for lægeordinerede diæter og anden speciel kost skal kunne tilbydes af den valgte leverandør. Socialministeriet anfører i brev af 31. maj 2005, at der ikke kan stilles krav om, at alle leverandører skal kunne levere både normale menuer, ernæringsrigtige måltider og diætkost. Ministeriet henviser til sin vejledning, nr. 77 af 31. august 2004, i hvis kapitel 7 synspunktet uddybes med, at det skal fremgå af orienteringsmaterialet til brugerne, hvilke måltidstyper de godkendte leverandører tilbyder. Mariager Kommune begrunder i sit brev af 30. december 2005 sammenkædningen funktionelt i et hensyn til brugerne: Der kan være behov for, at en bruger med kort varsel modtager en anden type kost end den sædvanlige. Behovet kan gælde for en kortere eller længere periode, eventuelt som følge af en sundhedsfaglig ordination. Hensyn til fleksibilitet i forhold til leverandører og deres kontraktlige rettigheder samt hensyn til brugerens tryghedsfølelse taler for den valgte løsning. Statsamtet finder, at kommunens beslutning er begrundet i saglige hensyn. Idet der ikke ses at være fastsat bindende regler om spørgsmålet, ses der ikke at være det fornødne hjemmelsgrundlag for at afskære kommunen fra SIDE 7
med de anførte begrundelser at sammenkæde de to dele af udbuddet som sket. Indberetning til Fritvalgsdatabasen. Socialministeriet anfører i sit brev af 31. maj 2005, at det ikke fremgår af indberetningen til fritvalgsdatabasen eller af det øvrige tilgængelige materiale om kommunens udbudsbeskrivelse, at der er adgang til at tilbyde madservice uden udbringning. Ifølge kvalitetsstandardbekendtgørelsens 5, stk. 2 kan kommunen vælge blot at bringe én ydelseskategori i udbud, jf. de forskellige ydelseskategorier i 10, stk. 1 i kvalitetsstandardbekendtgørelsen. Vælger kommunen denne fremgangsmåde, skal kommunen anvende godkendelsesmodellen, jf. 3, stk. 1, nr. 1, for de øvrige ydelseskategorier. Mariager Kommune har overfor statsamtet oplyst, at Mariager Kommune har opfyldt denne betingelse, da godkendelsesordningen vedr. madservice uden udbringning anvendes. Der er én leverandør, der har henvendt sig. Der er dog ikke indgået kontrakt, da der ikke har været vedholdende interesse efter udsendelse af materiale. Socialministeriet bemærker yderligere, at det følger af 10, stk. 1, i kvalitetsstandardbekendtgørelsen, at kommunen skal fastsætte selvstændige kvalitetskrav for ydelseskategorierne personlig pleje, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet og øvrig praktisk hjælp. Mht. udarbejdelse af kvalitetskrav har Mariager Kommune oplyst, at det er udarbejdet kvalitetskrav for madservice og madservice uden udbringning. Det er de samme kvalitetskrav, der er fastsat for de to nævnte kategorier. Efter statsamtets opfattelse er der hjemmel til blot at lade et udbud angå en del af ydelseskategorierne, som Mariager Kommune har gjort. Herudover har Mariager Kommune efter statsamtets opfattelse opfyldt kravene til at udarbejde kvalitetskrav. Konklusion Mariager Kommune har oplyst, at den kontrakt, der blev indgået efter udbuddet, udløber den 31. december 2006 efter forlængelse, samt at Sammenlægningsudvalget for Mariagerfjord Kommune forbereder et fornyet udbud. På den baggrund finder statsamtet ikke anledning til at foretage yderligere i forhold til det gennemførte udbud og den løbende kontrakt. Statsamtet orienterer derimod Sammen- SIDE 8
lægningsudvalget for Mariagerfjord Kommune og Sammenlægningsudvalget for Ny Randers Kommune samt Statsamtet Nordjylland. Kopi af dette brev er sendt til Socialministeriet til orientering. Retsgrundlaget er vedlagt som bilag. Med venlig hilsen Torben Sørensen direktør Eva Klit Olesen fuldmægtig SIDE 9
Retsgrundlag Bilag Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse nr. 968 af 2. december 2003: 48. Statsamtmanden fører tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. 60, overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2 Stk. 3. Statsamtmanden fører ikke tilsyn, i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling til den pågældende sag. Bekendtgørelse af lov om social service nr. 764 af 26. august 2003: 71. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 65. 75 c. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og prismæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp efter 71, jf. 74 a, herunder hvilket beredskab der, jf. 75 b, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er truffet efter 71, kan effektueres. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene i stk. 1, jf. dog stk. 7. Stk. 3. En privat leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1 og 2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver efter 71. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende kommunalbestyrelses kvalitetskrav m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal skriftligt informere leverandørerne om baggrunden for, at der ikke kan indgås kontrakt. Stk. 4. En person, der er berettiget til hjælp eller støtte efter 71, jf. 75, stk. 1, skal vælge, hvilken af de efter stk. 2 godkendte leverandører der skal udføre hjælpen. Til brug her- SIDE 10
for skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de godkendte leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Det udarbejdede informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf. 75, stk. 1, udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter 71. Når informationsmaterialet i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af kontrakter med leverandører, jf. stk. 2, udarbejdes eller revideres, skal personer, der modtager hjælp efter 71, have det nye informationsmateriale udleveret. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter 75, stk. 1, om leverancesikkerhed efter 75 b, stk. 1, samt om betaling m.v. Stk. 6. En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 71, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, leverancesikkerhed, jf. 75 b, stk. 1, samt om betaling m.v. Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale kvalitets- og priskrav efter stk. 1, samt regler for, hvornår kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk. 2. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. nr. 837 af 9. oktober 2002: 3. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om: 1) at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav jf. 7-15 og lovens 75 c, eller 2) at bringe leveringen af ydelser efter lovens 71 i udbud under hensyntagen til EU s regler om indgåelse af offentlige kontrakter, jf. lovens 75 e. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem leverandører 4. Kommunalbestyrelsen træffer, inden leveringen af ydelser bringes i udbud efter 3, stk. 1, nr. 2, beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 2, 3, 4 eller 5 leverandører af henholdsvis personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen træffer inden udbud af madservice beslutning om, hvorvidt der efter udbuddet skal indgås kontrakt med 5 eller flere leverandører. Kommunalbestyrelsens beslutning skal fremgå af udbudsmaterialet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal efter en udbudsforretning efter 3, stk.1, nr. 2, indgå kontrakt med de 2-5 leverandører af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp samt for madservice minimum de 5 leverandører, der har afgivet de økonomisk mest fordelagtige tilbud, jf. stk. 1. Stk. 3. Kontrakterne efter stk. 2, kan højst indgås for en periode på 2 år, jf. dog stk. 4. Inden kontraktperiodens udløb skal kommunalbestyrelsen beslutte, om leveringen af ydel- SIDE 11
serne skal i udbud på ny, eller om kommunalbestyrelsen skal godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder de kommunalt fastsatte kvalitets- og priskrav, jf. 3, stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Efter ansøgning kan socialministeren i særlige tilfælde godkende, at kommunalbestyrelsen indgår kontrakt efter stk. 1, for en periode af mere end 2 års varighed. Der kan gives dispensation, hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at levering af personlig pleje bringes i udbud, og hvis det i ansøgningen om dispensation kan sandsynliggøres, at dispensation er en forudsætning for, at der via udbuddet kan skabes de ønskede valgmuligheder for modtagerne af hjælpen. Stk. 5. Hvis det efter et udbud ikke er muligt at indgå kontrakter i overensstemmelse med betingelserne i stk. 2, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at udbud efter 3, stk. 1, nr. 2, skal omfatte levering af ydelser i hele kommunen eller i et eller flere af kommunens distrikter, jf. 11. Vælger kommunalbestyrelsen, at der alene skal gennemføres udbud i enkelte distrikter, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse for hvert af kommunens øvrige distrikter. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at et udbud efter 3, stk. 1, nr. 2, skal omfatte levering af én, flere eller alle ydelseskategorier, jf. 10. Vælger kommunalbestyrelsen, at der alene skal gennemføres udbud efter 3, stk. 1, nr. 2, for enkelte ydelseskategorier, finder reglerne om godkendelse af enhver kvalificeret leverandør efter 3, stk. 1, nr. 1, anvendelse for alle øvrige ydelseskategorier. Stk. 3. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om at bringe levering af personlig pleje i udbud, skal levering af personlig og praktisk hjælp i plejehjem og lignende boligenheder, jf. lovens 75 d, omfattes af udbuddet. Efter udbud af levering af personlig og praktisk hjælp i disse boligenheder skal der indgås kontrakt med én leverandør for hver boligenhed, jf. 6, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at leverandører, der afgiver tilbud om at levere ydelser i plejehjem og lignende boligenheder, også skal afgive tilbud om at levere personlig pleje til øvrige modtagere af personlig pleje i kommunen eller distriktet, jf. stk. 1. 6. Modtagere af personlig og praktisk hjælp efter lovens 71 skal, efter kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med flere leverandører, jf. 3-5, vælge, hvilken leverandør, der skal udføre de opgaver, der er truffet afgørelse om efter lovens 71, jf. 75 og 75 a. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte frist for, hvornår modtagere af hjælp efter 71 efter anmodning har ret til at skifte til andre godkendte leverandører. Fristen for skift af leverandør skal være rimelig og må ikke overstige 1 måned fra SIDE 12
udgangen af den måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør. Stk. 3. Beboere i plejehjem og lignende boligenheder, der modtager hjælp efter lovens 71, er ikke omfattet af retten til selv at vælge leverandør efter reglerne i lovens 75 c. 9. Kommunalbestyrelsen skal, jf. 8, stk. 1, stille krav om, at leverandøren skal stille et beredskab til rådighed for at sikre leveringen af de ydelser, der er truffet afgørelse om, og for at sikre, at aftalen om levering af ydelser overholdes. Kommunalbestyrelsen skal endvidere stille krav til leverandøren om overholdelse af de generelle retningslinier, kommunalbestyrelsen har fastsat for erstatningshjælp ved aflysninger m.v., jf. lovens 75 b. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke krav der skal stilles til leverandøren i forbindelse med ændringer i kredsen af personer, der modtager hjælp efter servicelovens 71, ændringer i den enkelte modtagers behov for hjælp eller andre ændringer ved leveringen af ydelser. Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at leverandøren informerer myndigheden om ændringer i modtagerens behov for hjælp, samt om hvordan denne information fra leverandøren skal formidles. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at leverandøren stiller sikkerhed for kontraktens opfyldelse. Sikkerhedsstillelsen skal stå i et rimeligt forhold til den forventede omsætning hos leverandøren. Stk.4. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille kvalitetskrav til leverandører af madservice, der bevirker, at alle leverandører skal benytte en bestemt produktionsform. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter lovens 75 d, stk. 2, krav til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem m.v. Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere krav til kvaliteten af øvrige ydelser, der leveres af den kommunale leverandør i forbindelse med driften af plejehjem m.v. Kvalitetskravene til ydelser leveret efter lovens 71 fastsættes i overensstemmelse med retningslinierne i 8, stk. 1. 10. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte selvstændige kvalitetskrav for ydelseskategorierne personlig pleje, madservice, madservice uden udbringning til hjemmet og øvrig praktisk hjælp. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte særskilte kvalitetskrav for alle ydelser, der produceres udenfor hjemmet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de i stk. 1 og stk. 2 nævnte. Stk. 4. Kvalitetskravene skal anvendes som grundlag for godkendelse af leverandører indenfor hver ydelseskategori. Enhver leverandør, der opfylder kvalitetskravene til hver enkelt ydelseskategori, skal kunne godkendes til at levere ydelser indenfor denne kategori, jf. 17, stk. 1. SIDE 13
Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nr. 720 af 23. juni 2006: 30. Kommunalbestyrelsen nedsætter et ældreråd. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afgør, om der er grundlag for at nedsætte flere ældreråd. Vejledning nr. 95 af 9. oktober 2002 om supplement til vejledning om sociale tilbud til ældre m.fl. efter lov om social service (frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp) kapitel 7: Der er to særlige forhold, der gør sig gældende for godkendelse af leverandører til samlet madservice henholdsvis madservice uden udbringning: For det første kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte kvalitetskrav, der betyder, at alle leverandører skal benytte den samme produktionsform. Der kan således ikke stilles krav om, at alle leverandører skal levere f.eks. frostmad, kølemad eller varm mad. For det andet kan der ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne tilbyde samlet madservice. Leverandører, der opfylder de generelle krav til madservice, kan også blive godkendt hvis de alene tilbyder madservice uden udbringning. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde udbringning til modtagerens eget hjem, betyder det, at leverandøren kun vil kunne vælges af modtagere, som selv kan sørge for at hente maden eller kan komme og spise maden hos leverandøren (f.eks. et plejecenter eller en kro). Kvalitetskrav til leverandører af madservice Kommunalbestyrelsen skal stille en række generelle kvalitetskrav, som alle leverandører af madservice uanset om de tilbyder udbringning eller ej skal leve op til. Disse generelle kvalitetskrav skal sikre, at de måltider som modtageren kan vælge imellem, lever op til kommunalbestyrelsens beslutninger om kvalitet, ernæringsindhold og servering. Kvalitetskravene skal også som for de øvrige ydelseskategorier indeholde en beskrivelse af den godkendte leverandørs observationsforpligtelse og forpligtelse til at meddele den kommunale myndighed om observerede forandringer i modtagerens behov. Endvidere bør der i kvalitetskravene fremgå hvilken frist, der gælder for modtagerens bestilling og afbestilling af måltider. Kvalitetskravene til leverandører af madserviceordninger kan derudover indeholde krav om brugerinddragelse og brugerindflydelse. Kvalitetetskravene kan f.eks. også indeholde krav til det udførende personales uddannelse og arbejdsmiljø. SIDE 14
Det er centralt for kvaliteten af måltiderne, at enhver leverandør af måltidsservice lever op til de gældende regler om hygiejne og egenkontrol jf. bekendtgørelse nr. 26 af 18. januar 2002 om autorisation m.v. ved behandling og salg af fødevarer m.v. samt kontrolmærkning af animalske fødevarer, bekendtgørelse nr. 198 af 22. marts 2002 om fødevarehygiejne samt bekendtgørelse nr. 352 af 30 maj 2002 om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v. Kommunalbestyrelsen kan inddrage fødevareregionernes vurdering i forbindelse med leverandørtilsynet. For inspiration ved fastsættelse af kvalitetskravene for madservice kan henvises til»anbefalinger for den danske institutionskost«, Ministeriet for Fødervarer, Landbrug og Fiskeri (Veterinær- og Fødevaredirektoratet), 1999. www.fdir.dk. Det forhold at, kvalitetskravene til leverandører af madservice skal medvirke til, at give modtageren et forskelligartet udbud af måltider at vælge imellem, medfører, at der på visse områder må stilles differentierede krav til leverandørerne. Kommunalbestyrelsen skal derfor stille særskilte kvalitetskrav til almindelige måltider (f.eks. hovedret og biret) samt til ernæringstætte menuer og særlige diæter. Der kan ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne levere både normale menuer, ernæringstætte menuer og særlige diæter. Det skal fremgå af orienteringsmaterialet til modtagere af madservice, hvilke måltidstyper de forskellige godkendte leverandører tilbyder SIDE 15