Grenaa-regionens konkurrenceevne

Grenaa-regionens konkurrenceevne September 2004

Indhold Sammenfatning...3 Kapitel 1. Kort om rapporten...8 Kapitel 2. Grenaa-regionens økonomiske udvikling og erhvervsmæssige specialisering...11 2.1. Den økonomiske udvikling i Grenaa-regionen 1993-2003...12 2.2. Det regionale konkurrenceevneindeks...14 2.3. Den erhvervsmæssige specialisering...16 2.4. Udviklingen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen...18 Kapitel 3. Grenaas konkurrenceevne...25 3.1. Indledning...25 3.2. Grenaas konkurrenceevne - menneskelige ressourcer...27 3.3. Grenaas konkurrenceevne - iværksætteri...38 3.4. Grenaas konkurrenceevne - innovation...44 Kapitel 4. Hvad skal Grenaa-regionen satse på?...49 4.1 Grenaa-regionens udfordring...50 4.2 En vækststrategi for Grenaa-regionen...54 4.3 Strategi og handlingsplan for Det Gamle Grenaa...55 4.4 Strategi og handlingsplan for Det Nye Grenaa...71 4.5 Regionalt initiativ og lederskab...87 2

Sammenfatning Nye vækstkilder er Grenaas akilleshæl Formålet med denne rapport er at tegne et billede af Grenaa-regionens konkurrencekraft samt at identificere initiativer, der kan styrke vækst og beskæftigelse i regionen. Med Grenaa-regionen forstås i denne rapport Grenaa og Nørre Djurs kommuner. Grenaa har i gennem de seneste 10 år været igennem en bemærkelsesværdig økonomisk udvikling. De økonomiske nøgletal vidner om et markant skift i 1998/1999. I perioden 1993-1998 fulgte Grenaa pænt med resten af landet, når det gjaldt velstand, produktivitet, beskæftigelse og ledighed. Men herefter knækkede kurven. De seneste fem år er produktiviteten og velstanden stagneret i Grenaa, befolkningstallet er faldet, og ledigheden er steget. Grenaa har ikke blot tabt terræn i forhold til resten af Danmark. Også sammenlignet med andre udkantsområder i Danmark, er Grenaa sakket agterud. De negative økonomiske nøgletal er ikke overraskende i lyset af, at specielt Grenaa Kommune har været hårdt ramt af lukninger og nedskæringer blandt regionens store, procestunge virksomheder. Men rapporten peger på, at udviklingen også hænger sammen med et skift i de vækstfaktorer, der afgør regionernes succes. I industrisamfundets æra konkurrerede regionerne på faktorer som fysisk planlægning, infrastruktur, billige erhvervsgrunde og investeringsfremme. Disse vækstkilder er ved at tørre ud, og i stedet har en række nye vækstkilder taget over. I Danmark kan op mod 70% af forskellene i regionernes økonomiske udvikling forklares ved forskelle i præstationerne på tre områder: Menneskelige ressourcer Innovation Iværksætteri Denne rapport dokumenterer, at mens Grenaa ligger fint med hensyn til gårsdagens vækstkilder, så er situationen kritisk, når det gælder de nye vækstkilder. Grenaa ligger således sidst blandt 21 regioner i Danmark på et indeks, der sammenfatter regionernes præstationer på de tre ovenstående områder. Det er vores vurdering, at en betydelig del af Grenaas erhvervsmæssige og økonomiske vanskeligheder de seneste fem år kan tilskrives en svag konkurrencekraft inden for menneskelige ressourcer, innovation og iværkstteri. Samtidig er det her, Grenaa skal sætte ind, hvis den økonomiske udvikling skal vendes. 3

Rapporten indeholder en detaljeret benchmark-analyse af Grenaas konkurrencekraft inden for de tre vækstdrivere. I analysen sammenligner vi Grenaa med resten af Danmark både med hensyn til erhvervslivets præstationer og med hensyn til de rammebetingelser, som kommuner, amt og stat stiller til rådighed for virksomhederne. Grenaa skal satse på to spor Hvis Grenaa skal knække de senere års nedadgående økonomiske kurve, skal regionen satse på to spor. For det første må regionen satse på at forbedre de kort, som historien har givet Grenaa. Grenaa er domineret af traditionelle erhverv som papir/grafisk industri, jern- og metalindustri og transporterhvervet. Her finder man både en række større, procestunge virksomheder og en række mindre underleverandørvirksomheder. Disse erhverv og virksomhedstyper har vi i rapporten betegnet Det Gamle Grenaa. Det Gamle Grenaa repræsenterer nogle velafprøvede kort, som regionen også i fremtiden vil kunne tage stik hjem på. Flere af Grenaas gamle erhverv har faktisk klarer sig pænt i de senere år. Men samtidig er konkurrencen inden for disse erhverv så hård, at det vil kræve en endog meget høj omstillingsevne i virksomhederne blot at fastholde den nuværende værdiskabelse og beskæftigelse i Grenaa. Derfor må Grenaa for det andet satse på at udvikle en række nye erhverv og forretningsområder, som kunne samles i overskriften Det Nye Grenaa. Flere virksomheder har allerede vist vejen til Det Nye Grenaa. De repræsenterer erhverv som turisme/oplevelser, højteknologi, forretningsservice og velfærdsservice. Men endnu er konturerne af Det Nye Grenaa uklare, og samlet udgør nye erhverv og forretningsområder stadig en meget lille del af Grenaas erhvervsliv. Vi har i rapporten opstillet en række mål og delmål for vækst i fremtidens Grenaa, som er sammenfattet i nedenstående figur. 4

Øget innovation Vækst i Grenaa Udvikling af nye erhverv Bedre forretningsstrategier Flere vækstiværksættere Dygtigere medarbejdere Flere højtuddannede Bedre adgang til viden En mere attraktiv region Det Gamle Grenaa Det Nye Grenaa Den væsentligste udfordring i Det Gamle Grenaa er at øge innovationskapaciteten i både de større procestunge virksomheder og i de mindre underleverandørvirksomheder. Kun derved kan virksomhederne hamle op med konkurrenter fra bl.a. billiglande og udvide deres markedsmuligheder. Hvis målet om øget innovation skal realiseres, er det nødvendigt at realisere tre delmål: Mange af Grenaas små og mellemstore virksomheder skal have et løft i deres forretningsstrategier. Der er generel mangel på strategisk kompetence og ledelseskraft til at skabe og drive vækstvirksomheder i Grenaa Der er behov for et markant kompetenceløft blandt medarbejderne i Det Gamle Grenaa inden for områder som IT, kommunikation og sprog Samspillet om innovation skal styrkes. Virksomheder i Grenaa samarbejder sjældent med hinanden eller med videninstitutioner om udviklingsaktiviteter. Det betyder en ringere adgang til ny viden og nye idéer end konkurrenter i andre regioner. I Det Nye Grenaa er hovedudfordringen at udvikle nye erhverv og forretningsområder. Der er behov for flere entreprenante personer, der kan se perspektiver i at etablere nye virksomheder i Grenaa inden for oplevelsessektoren, forretningsservice, velfærd, osv. Men også her er der en række delmål, der må opfyldes for at realisere hovedmålet: Grenaa skal være en rugekasse, hvor vækstiværksættere har gode betingelser for at realisere deres idéer. Det vil sige, hvor der er adgang til risikovillig kapital, til forretningsmæssig sparring og til miljøer, der kan inspirere nye iværksættere Der er behov for, at flere højtuddannede bosætter sig eller bliver i regionen. 5

Grenaa skal fremstå som en mere attraktiv region både i forhold til bosætning og som stedet, hvor en kreativ og nytænkende virksomhed har gode vækstbetingelser. På baggrund af de gennemførte analyser peger vi i rapporten på otte initiativer, som kan bidrage til at realisere disse delmål. Forslag 1-4 vedrører primært Det Gamle Grenaa, mens forslag 5-8 primært vedrører Det Nye Grenaa. 1) Etablering af et lederakademi Vi foreslår at Djurslands Erhvervsråd sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner får til opgave at udvikle og drive et praktisk orienteret lederudviklingsprogram. Programmet har ejerledere i mindre virksomheder og mellemledere i større virksomheder som målgruppe. Programmets hovedelementer er ledertræning, etablering af ledernetværk og strategisk sparring til mindre virksomheder. 2) Etablering af regionale innovationsnetværk Vi foreslår, at der etableres en organisation (fx under Djurslands Erhvervsråd), der får til opgave at drive 2-3 innovationsnetværk i regionen inden for relevante faglige temaer. Netværkene skal omfatte egentligt udviklingssamarbejde og inddrage forskere og specialister uden for regionen. 3) Etablering af nye videnmiljøer Grenaa mangler specialiserede videnmiljøer, der kan fungere som drivkraft for innovation. Vi foreslår, at regionen som et første skridt satser på at udvikle et videncenter inden for transportområdet. Endvidere foreslår vi, at virksomhedernes relationer til videnmiljøer uden for regionen styrkes gennem en matchmakingfunktion. 4) Kompetenceløft i Grenaa Vi foreslår, at Uddannelsessamarbejde Grenaa gennemfører en kortlægning af fremtidige kompetencebehov inden for Grenaas vigtigste erhverv og tilbyder medarbejderne at udarbejde individuelle kompetenceudviklingsplaner. Herudover foreslår vi at styrke uddannelsesplanlægningen i de mindre virksomheder gennem flere initiativer, herunder at uddannelsesinstitutioner som pilotforsøg tilbyder HR-chef til leje. 5) Rugekasse for vækstiværksættere Vi foreslår, at der etableres en særlig servicepakke for eliteiværksættere i Grenaa. Det vil sige innovative iværksættere med nye forretningsidéer. Servicepakken kan indeholde rådgivning vedrørende test af forretningsidé og udvikling af forretningsplan, mentorordning, specialistrådgivning, adgang til særlig iværksætterfond samt adgang til et fysisk miljø, hvor eliteiværksætterne samles. Målet er at gøre Grenaa til en iværksætterregion. Det vil sige en region, hvor iværksættere tilbydes særligt gode vilkår. 6

6) Etablering af en videregående uddannelse Vi foreslår, at Teknisk Skole og Grenaa Handelsskole gennemfører et pilotprojekt mhp. at etablere en videregående uddannelse i regionen. Uddannelsen kan udbydes i samarbejde med fx en handelshøjskole eller en ingeniørskole, være baseret på fjernundervisning og skal samtidig have en særlig profil, fx ved et særligt fokus på entrepreneurship. 7) Etablering af en ny velhaverbydel(e) Vi foreslår, at der udvikles en ny velhaverbydel. Myndighederne kan i samarbejde med oplevelsessektoren udvikle et samlet oplevelses- og bosætningskoncept. Målet er at tiltrække veluddannede familier fra især Århus og Randers. En idéel placering af en velhaverbydel er i området syd for Grenaa Havn langs kystvejen. Vi er dog opmærksomme på, at der er en række barrierer bl.a. fredningsmæssige - for udvikling af området langs med kystvejen. Alternative lokaliteter for nye, attraktive boliger er Åbyen i Grenaa bymidte, Fuglsang syd for Grenaa og golfbanen i Grenaa, et område med havudsigt ved Stensmark, et område i den sydlige del af Grenaa, Bønnerup Strand og Fjelleup. 8) Relancering af Kattegatcentret Vi foreslår, at der med udgangspunkt i Kattegatscentrets investerings- og markedsføringsplan laves en samlet attraktionsstrategi for regionen. Strategien kan bl.a. omfatte etablering af et regionalt event-netværk. Herudover bør strategien indeholde en plan for krydssalg af regionens øvrige oplevelser i forbindelse med trafikstrømmen til og fra Kattegatcentret. Et langt sejt træk Benchmarkanalysen i denne rapport viser, at mange af de grundlæggende rammebetingelser for innovation, kreativitet og iværksætteri halter i Grenaa. Derfor handler de foreslåede initiativer netop om at opbygge velfungerende rammebetingelser. Der vil blive tale om et langt sejt træk, hvor de første spadestik bør tages hurtigt. Men hvor der også vil blive behov for at justere og tage nye initiativer i takt med, at man bliver klogere og nye behov dukker op. Der er brug for en langsigtet strategi og en handlingsplan, hvor regionens myndigheder sidder ved rorpinden. 7

Kapitel 1. Kort om rapporten Formålet med denne rapport er at tegne et billede af Grenaa-regionens konkurrencekraft samt at identificere initiativer og satsningsområder i regionens erhvervspolitik. Rapporten er bestilt af Grenaa Kommune som led i det regionale vækstsamarbejde, der er etableret i regionen med deltagelse af kommunale myndigheder, Århus Amt og staten. Vækstsamarbejdet er et led i regeringens særlige indsats for at styrke vækstvilkårene i de såkaldte udkantsregioner. Vækstsamarbejderne skal styrke dialogen om regionaludvikling og samtidig være fora for udvikling af slagkraftige initiativer, der kan mindske den regionale ulighed i Danmark. Vækstsamarbejde Grenaa omfatter Grenaa Kommune og Nørre Djurs kommune. Fokus i rapporten er derfor på erhvervslivet i de to kommuner og de rammebetingelser, denne regions virksomheder har for at skabe vækst og udvikling. Når vi gennem rapporten skriver Grenaa-regionen eller blot Grenaa, mener vi således de to kommuner under ét. Rapporten bygger på tre nye analyser. For det første er der gennemført en benchmark-analyse af Grenaa-regionens konkurrencekraft op mod andre danske regioner. Analysen fokuserer på tre områder; nemlig menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Analysen beskæftiger sig både med erhvervslivets præstationer og med de rammebetingelser, som virksomhederne konkurrerer under. For det andet har vi foretaget en interviewundersøgelse blandt toneangivende virksomheder og videninstitutioner i regionen med henblik på at kortlægge erhvervslivets væsentligste udfordringer og at indhente idéer til konkrete initiativer. Bilag 1 viser, hvem der har deltaget i undersøgelsen. For det tredje er der gennemført en analyse af den generelle økonomiske udvikling i Grenaa og af udviklingen i regionens erhvervsstruktur. Rapporten indeholder tre kapitler, der repræsenterer hvert sit tidsbillede. Kapitel 2 er primært et bagud skuende kapitel. Kapitlet beskæftiger sig med udviklingen i de økonomiske nøgletal i Grenaa-regionen siden 1993. Det vil sige befolkningsudvikling, beskæftigelsesudvikling, ledighed, produktivitet og velstand. Samtidig analyserer kapitlet de forandringer, der er sket i regionens erhvervsstruktur siden 1993. Kapitlet kigger således på, hvilke erhverv der er på vej frem, og hvilke der er på vej tilbage. 8

Kapitel 3 tegner et detaljeret øjebliksbillede af Grenaa-regionens konkurrencekraft. Med udgangspunkt i benchmark-analysen og interviewundersøgelsen kortlægges regionens styrker og svagheder inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Vi sætter fokus på disse områder, fordi nye analyser peger på, at det er præstationerne på netop disse områder, der adskiller regioner med høj og lav vækst. Formålet med kapitlet er at identificere de faktorer, der er kritiske for Grenaas vækst og erhvervsudvikling i de kommende år. Endelig ser kapitel 4 fremad. I dette kapitel vover vi pelsen og peger på baggrund af de gennemførte analyser på en række initiativer, som kan knække den nedadgående økonomiske kurve, som regionen har oplevet de senere år. Rapporten udgør ikke en færdig drejebog til fornyet vækst og velstand i Grenaa-regionen. Men den kan forhåbentlig bidrage til, at regionen kan prioritere mellem initiativer med højt vækstpotentiale og initiativer med begrænset effekt. Nogle af de forslåede initiativer vil formentlig kunne igangsættes så snart, at den nødvendige finansiering foreligger. Andre kræver mere grundig research og forarbejde, end der har været mulighed for at lave som grundlag for denne rapport. Læseren skal også være opmærksom på, at der er forhold, som rapporten ikke beskæftiger med. For det første er fokus på industri, turisme og forretningsservice. Det vil sige de konkurrenceudsatte erhverv. Derimod beskæftiger rapporten sig ikke med den offentlige sektor, landbrug og detailhandel. For det andet tager vi ikke stilling til, om nogle af de foreslåede initiativer med fordel også kunne målrettes virksomheder uden for de to kommuner. Det kunne sagtens være tilfældet, og et bredere sigte kunne endda gavne virksomheder i Grenaa og Nørre Djurs kommuner i tilfælde, hvor fx kritisk masse er vigtigt. I det praktiske design af de initiativer, som regionen vælger at satse på, bør man naturligvis være opmærksom herpå. For flere af initiativerne gælder i øvrigt, at Djursland Erhvervsråd er en mulig operatør. Da Djurslands Erhvervsråd betjener hele Djursland, vil det i givet fald være naturligt at give virksomheder over hele Djursland adgang til de pågældende initiativer. God læselyst! 9

Bilag 1. Deltagere i interviewundersøgelse Virksomheder: SCA Packaging, Spectronic Denmark A/S, ES Smede- og Maskinfabrik ApS, Grefta Tryk ApS, Grenaa Havn, LB Consult, Terma A/S, De Danske Spritfabrikker A/S, HSM Industri A/S, Thorfisk A/S, Kattegatcentret, Saver A/S Uddannelsesinstitutioner: Grenaa Handelsskole, Grenaa Tekniske Skole, AMU-Djursland Andre: Djursland Erhvervsråd, Destination Djursland 10

Kapitel 2. Grenaa-regionens økonomiske udvikling og erhvervsmæssige specialisering Dette kapitel handler om Grenaa-regionens økonomiske udvikling de seneste 10 år. I kapitlet behandler vi også regionens erhvervsmæssige specialisering og ser på ændringer i erhvervsstrukturen. De opstillede indikatorer fortæller en bemærkelsesværdig historie om et skift i regionens udvikling i 1998/99. Samtlige indikatorer peger i retning af en relativ gunstig udvikling i perioden frem til 1998/99 og en dramatisk forværring i perioden herefter. Således steg befolkningstallet med 730 personer fra 1993 til 1998, men faldt stødt i årene fra 1998 til 2004 med 534 personer. Tilsvarende tendens findes for beskæftigelsen, som steg med 189 fuldtidsstillinger fra 1993 til 1999 for så at falde markant med 449 fuldtidsansatte fra 1999 til 2003. At regionen toppede i 1998/1999 ses måske tydeligst på kurven over levestandardens udvikling 1. Regionen har oplevet normale vækstrater på mellem 1 og 3 procent om året fra 1993 til 1998, og regionens samlede levestandard steg med ti procent i perioden. I 1999 og 2000 var der tale om en regulær recession, hvor det økonomiske output per indbygger faldt to år i træk. Selv en pæn vækst i 2001 (på 2,1 procent) ændrede ikke på, at indkomstniveauet i 2002 var uændret i forhold til 1998 altså en økonomisk stagnation siden 1998. I samme periode steg indkomstniveauet på landsplan med lidt over 6 procent. Figur 2.1. Udviklingen i primærindkomst pr indbygger 120 115 Index 1993 = 100 110 105 100 Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark 95 90 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 1 Alle økonomiske størrelser i dette kapitel er opgjort i faste priser svarende til prisniveauet i 2002. Det vil altså sige, at væksten i figurerne er korrigeret for inflation, således at hvis indkomsterne vokser mindre end inflationen fremstår det som en nedgang i figurerne. 11

Det er tydeligt, at Grenaa-regionen i løbet af 1998/1999 er løbet ind i nogle vanskeligheder, som betyder at regionen i dag står over for en betydelig erhvervsøkonomisk udfordring. I det følgende dokumenterer vi de senere års udviklingstendenser. 2.1. Den økonomiske udvikling i Grenaa-regionen 1993-2003 Befolkningstallet i Grenaa-regionen har været i tilbagegang siden 1997/1998, efter at regionen oplevede en kraftig befolkningstilgang fra 1993-1996, jf. figur 2.2. Set over en 10-årig periode har befolkningsudviklingen været stærkere end i de øvrige udkantsområder, men svagere end i resten af Danmark. Figur 2.1. Befolkningsudviklingen, 1993-2003 105 104 Index 1993 = 100 103 102 101 100 99 Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark 98 97 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Beskæftigelsesudviklingen i Grenaa har gennem hele perioden været langsommere end både landsgennemsnittet og end gennemsnittet af udkantsregionerne. Figur 2.3 viser, at det specielt er i perioden 1999-2003, at beskæftigelsen er gået tilbage i Grenaa sammenlignet med det øvrige Danmark, Figur 2.2. Udvikling i antallet af beskæftigede, 1993-2003 108 106 Index 1993 = 100 104 102 100 98 96 Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark 94 92 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik 12

Samme billede får man, når man kigger på udviklingen i ledigheden. I midten af 1980 erne var ledighedsprocenten i de to kommuner lavere eller omkring gennemsnittet for resten af Århus amt. Figur 2.3. Udvikling i ledigheden i Grenaa kommune og Nørre Djurs kommune 1986-2003 16% 14% 12% 10% Ledighedspct. 8% 6% 4% Grenaa Nørre Djurs Århus Amt Udkantsregioner Hele landet 2% 0% 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Fra 1993 til 1998 steg ledighedsprocenten i de to kommuner relativt til både Århus amt og de øvrige udkantsregioner. I 1999 og frem til 2003 skete en voldsom stigning i ledighedsprocenten i Grenaa kommune, mens ledighedsprocenten på landsplan var uændret eller faldende i denne periode. Dog med undtagelse af en lille stigning i 2003. Den stigende ledighed i de senere år modsvares ikke af en stærk produktivitetsudvikling. Tværtimod viser udviklingen i produktiviteten samme trend som udviklingen i de øvrige økonomiske parametre. I perioden 1993-98 lå produktivitetsvæksten i Grenaa-regionen lidt over landsgennemsnittet, men figur 2.5 viser, at dette billede er vendt i perioden 1998-2002, hvor produktivitetsvæksten i Grenaa faktisk er negativ. 13

Figur 2.4 Udviklingen i primærindkomst pr beskæftiget (gennemsnitlig årlig stigning i pct) 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% 1993-1998 1998-2002 Grenå-Nr Djurs Udkantsregioner Hele Danmark Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik En analyse af Grenaa-regionens indkomstniveau i 2001 i forhold til resten af Danmark viser, at regionens lave velstandsniveau skyldes en kombination af lav produktivitet, en ugunstig demografi, en lav erhvervsfrekvens og en høj ledighed (se tabel A i bilag 1). En lav produktivitet er dog det største enkeltbidrag i forklaringen af det relativt lave indkomstniveau i regionen. I en langsigtet vækststrategi for Grenaa-regionen, er der således ikke mindst grund til at fokusere på faktorer, der kan styrke produktivitetsudviklingen i regionens erhvervsliv. 2.2. Det regionale konkurrenceevneindeks Hvad kan forklare bruddet i den økonomiske udvikling i Grenaa efter 1998? En væsentlig forklaring er naturligvis, at specielt Grenaa Kommune har været hårdt ramt af lukninger og nedskæringer blandt regionens store, procestunge industrivirksomheder. Således har det fundament, der skabte vækst og arbejdspladser i Grenaa i industrisamfundet, udgjort en klar svaghed i de senere år. Men der er også grund til at gå et spadestik dybere og kigge mere grundlæggende på regionens konkurrencevne. I januar 2004 dokumenterede Copenhagen Economics og Inside Consulting i rapporten Regionernes konkurrenceevne, at op mod 70 procent af forskellene i danske regioners produktivitetsudvikling efter 1997 kunne forklares ved forskelle i præstationerne inden for tre områder. Nemlig menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Samtidig havde disse forhold begrænset betydning i tidligere perioder, hvor traditionelle vækstfaktorer som infrastruktur, fysisk planlægning, beskatning og økonomisk stabilitet spillede en større rolle 2. Med andre ord er bruddet i Grenaa sket samtidig med, at nogle nye vækstkilder har taget over i regionernes konkurrence om at skabe job og velstand. 2 Se Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004); Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14

Lukningerne af de store industrilokomotiver kan man ikke lave om på. Men der er til gengæld god grund til at kortlægge, hvordan Grenaa-regionen klarer sig på de nye vækstkilder. Både for at forstå de senere års udvikling. Og for at sætte ind på de områder, der har afgørende betydning for, om Grenaa knække de lidt negative økonomiske kurver. I analysen af regionernes konkurrenceevne har Copenhagen Economics og Inside Consulting opstillet et samlet konkurrenceindeks, der rangordner regionerne efter, hvordan de klarer sig inden for de nye vækstkilder. Det vil sige menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. Konkurrenceevneindexet summerer regionernes præstationer på disse tre områder. Grenaa-regionen er målt på denne måde den af i alt 21 regioner i Danmark, der har den svageste konkurrenceevne, jf. figur 2.6. Bilag 2 viser hvilke elementer, der indgår i den Regionale Konkurrenceevnemodel. Figur 2.5. Grenaa-regionens samlede konkurrenceevne sidst af 21 regioner Regional konkurrenceevne indeks 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 85 83 72 71 70 69 68 67 66 65 65 64 64 62 62 62 60 58 58 57 56 København Nordsjælland Århus Herning Trekantområdet Salling-Thy Holbæk Ålborg Slagelse Odense Viborg Nordjylland Randers Bornholm Grænselandet Esbjerg Sydfyn og Øer Ringkøbing Lolland-Falster Haderslev Grenå Kilde: Copenhagen Economics og Inside Consultings Regionale Konkurrenceevnemodel Vi har derfor som grundlag for denne rapport haft den hypotese, at Grenaas svage præstationer inden for de tre vækstkilder udgør den vigtigste forklaring på de senere års svage økonomiske udvikling. Samtidig er det vor hypotese, at en indsats for at vende udvikling bør fokusere på netop disse tre områder. I kapitel 3 har vi derfor med udgangspunkt i Copenhagen Economics og Inside Consultings Regionale Konkurrenceevne model 3 lavet en detaljeret analyse af Grenaa-regionens styrker og svagheder inden for menneskelige ressourcer, iværksætteri og innovation. 3 Modellen er beskrevet i bilag 2. Se i øvrigt Copenhagen Economics og Inside Consulting (2004); Regionernes konkurrenceevne. Udarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 15

2.3. Den erhvervsmæssige specialisering Som en del af dette projekt har vi analyseret udviklingen i Grenaa-regionens erhvervsmæssige specialisering. Denne analyse er inspireret af en analysemodel, der bl.a. bygger på amerikanske erfaringer fra et stort forskningsprojekt gennemført af bl.a. Harvard Business School. Formålet er at illustrere udviklingen i den erhvervsmæssige specialisering i Grenaa-regionen og på et overordnet niveau dokumentere, hvordan udvalgte sektorer har klaret sig i regionen i perioden fra 1993-2003. Det er således vigtigt i en vækststrategi for Grenaa at tage udgangspunkt i, hvilke erhverv der er på vej frem, og hvilke der er på vej tilbage. Figur 2.6 neden for viser på den vandrette akse, hvor stor en andel af landets samlede sektorbeskæftigelse, som findes i Grenaa-regionen. Op ad den lodrette akse er det angivet, i hvilken udstrækning regionen har øget eller reduceret sin andel af landets samlede sektor beskæftigelse i perioden 1993-2003. Endelig angiver størrelsen af de enkelte bobler i figuren, om brancherne fylder lidt eller meget i Grenaas samlede beskæftigelse. Figur 2.6 Udviklingen i Grenaa-regionens erhvervsmæssige specialisering 1993-2003 0,20% Ændring i andel 1993-2003 (pct-point) 0,10% 0,00% -0,10% -0,20% Møbelindustri og anden industri Engroshandel Forretningsservice Post og tele Ejendomme Energi- og vandfors. Finansiel service Sten-, ler- og glasindustri Kemisk industri Detailhandel Hotel og rest. Autohandel, service og tankstationer Bygge- og anlæg Jern- og Metalindindustri Transport Fødevarer og tobak Træ-, papir- og grafiskindustri -0,30% -0,40% Tekstil og beklædning -0,50% 0,00% 0,25% 0,50% 0,75% 1,00% 1,25% 1,50% Regionens andel af landets samlede sektorbesk. i 2003 Kilde: Copenhagen Economics Note: Data fra Danmarks statistik s RAS-undersøgelser som opgør antal fuldtidsbeskæftigede efter arbejdssted fordelt på den såkaldte DB-27 erhvervsgruppering. Figuren er fremstillet på baggrund af fordelingen af den private sektor s beskæftigelse i sekundære og tertiære erhverv (i alt 18 erhverv ud af 27). De udeladte erhverv er således landbrug, fiskeri og råstofudvinding samt offentlig administration, sundhed, undervisning, sociale institutioner samt foreninger mv. 16

Den lodrette streg midt i diagrammet viser, at Grenaa-regionen tegner sig for knap 0,5 procent af landets samlede beskæftigelse. Sektorer, der placerer sig til højre for denne linie, er erhverv, som Grenaa er specialiseret inden for. Det vil sige områder, hvor regionen tegner sig for en relativ stor andel af sektorens samlede beskæftigelse. Størst er Grenaas specialisering inden for træ- og papirindustrien. Men regionen er også specialiseret inden for jern- og metalindustrien, transportsektoren, fødevareerhvervene, bygge- og anlægssektoren, samt detailhandlen. For de to sidstnævnte erhverv er specialiseringen formentlig et resultat af, at byen fungerer som regionalt center for en stor del af det tyndt befolkede opland i det nordøstlige Djursland. Derfor medtages disse to erhverv ikke i den videre analyse. Den optrukne vandrette streg midt i diagrammet illustrerer, at Grenaaregionen i perioden 1993-2003 reducerede sin andel af landets samlede beskæftigelse med ca. 0,04 procent-point. For brancher, der ligger over denne linie, gælder, at de i den undersøgte periode har øget deres andel af den samlede beskæftigelse i Grenaa-regionen. I det nordøstlige hjørne af figuren finder vi således de erhverv, hvor regionen er specialiseret, og hvor specialiseringen er øget gennem de senere år. Det kan betegnes som regionens styrkepositioner. Til denne gruppe tilhører træ- og papirindustrien, jern- og metalindustrien og transporterhvervet. Det er således inden for de mere traditionelle erhvervsområder, at Grenaa-regionen har oplevet en stærkere specialisering og har vundet markedsandele, mens et område som fx forretningsservice er betydeligt mindre i Grenaa end på landsplan. Det er også bemærkelsesværdigt, at en af regionens tidligere bastioner fødevaresektoren har tabt terræn i de senere år. Farverne i diagrammet viser, om de enkelte brancher har haft en vækst i beskæftigelsen over gennemsnittet (grøn), under gennemsnittet men større end nul (gul) eller en tilbagegang i beskæftigelsen (rød) på landsplan. Det fremgår således, at Grenaa i høj grad er specialiseret inden for sektorer, der er i tilbagegang. Godt nok klarer Grenaa-regionen sig pænt inden for detailhandel og bygge- anlæg, men da disse erhverv i høj grad er lokale serviceerhverv og således ikke konkurrerer globalt, er de vanskelige at basere sig på i en vækststrategi. Regionens specialisering går således i en retning, der er mindre fremtidssikret end i regioner, hvor flere af boblerne i øverste kvadrant er grønne. Det vil sige regioner, der er specialiserede i væksterhverv og formår at øge markedsandelene inden for disse erhverv. 17

Selv om Grenaa-regionen altså vinder markedsandele inden for en række industrierhverv, er det således ikke nødvendigvis udtryk for, at der netto skabes flere job i disse brancher i Grenaa. 2.4. Udviklingen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen Danmarks samlede beskæftigelse steg med 5 procent fra 1993-2003, mens den i Grenaa-regionen faldt med lidt over 2,5 procent i samme periode, jf. afsnit 2.1 oven for. I dette afsnit går vi et spadestik dybere i analysen af beskæftigelsesudviklingen i regionen. En nærmere analyse viser, at ca. halvdelen af nedgangen i beskæftigelsen i Grenaa-regionen kan forklares med, at regionen har en ugunstig erhvervsspecialisering, mens den anden halvdel kan forklares med lavere vækst i de enkelte brancher. Dette fremgår af en såkaldt shift-share analyse af beskæftigelsesudviklingen i regionen fra 1993-2003, jf. Tabel 2.1.. Regionens nedgang i beskæftigelsen skyldes altså for det første, at Grenaa-Nr Djurs har mange virksomheder i brancher, der vokser langsomt eller direkte oplever tilbagegang (den såkaldte share-komponent ). For det andet skyldes nedgangen, at væksten i de enkelte brancher i Grenaa-regionen generelt har været lavere end i de tilsvarende brancher på landsplan (den såkaldte shiftkomponent ). Tabel 2.1. Shift-share analyse af beskæftigelsesudviklingen i Grenaa-NrDjurs fra 1993-2003 Samlet procentuel ændring 1993-2003 Den nationale beskæftigelsesvækst 1993-2003 5,04% Den regionale beskæftigelsesvækst 1993-2003 -2,55% (Grenaa-regionen) Shift-komponent -3,76% Hypotetisk regional beskæftigelsesvækst 1993-1,28% 2003 (Grenaa-Nr Djurs) uden vækstproblemer Share-komponent -3,83% Hypotetisk regional beskæftigelsesvækst 1993-1,21% 2003 (Grenaa-Nr Djurs) uden strukturproblemer Note: Analysen er foretaget på baggrund af den såkaldte DB-27 erhvervsgruppering. En mere detaljeret erhvervsinddeling kan ændre på komponenternes relative betydning. Shift-share analysen er en dekomponering, hvor den regionale vækst udtrykkes som den nationale vækst plus det viste shiftkomponent og det viste share komponent. I dette tilfælde udtrykkes den regionale vækst altså som 5,04 3,76 3,83 = -2,55. Erhvervsstrukturens betydelige bidrag til faldet i beskæftigelsen, gør det relevant at se nærmere på beskæftigelsesudviklingen i de enkelte brancher i de senere år. En nærmere analyse af dette viser, at det især er i tekstilbranchen (fald på 186 beskæftigede siden 1999), transportbranchen (-68), autohandel (- 47) og detailhandlen (-45), at beskæftigelsen er faldet. Dog er der også mistet 31 job i træ- og papirindustrien, og 30 job er forsvundet i hotel- og restaurati- 18

onsbranchen. Omvendt er beskæftigelsen steget med 75 personer i bygge- og anlægsbranchen, og der er netto skabt 32 nye job inden for forretningsservice. For de øvrige brancher er der tale om mindre ændringer. Figur 2.8. Beskæftigelsesudviklingen i Grenaa-regionen 1999-2003 (ændring i antal beskæftigede) 100 75 50 32 4 0-6 -14-19 -20-21 -24-30 -31-45 11 9 0-50 -47-100 -68-150 -200-186 -250 4500 Bygge og anlæg 7209 Forretningsservice 7009 Udlejning og ejendomsformidling 2709 Jern- og metalindustri 6400 Post og tele 1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3600 Møbelindustri og anden industri 2600 Sten-, ler- og glasindustri 4009 Energi- og vandforsyning 6509 Finansiering og forsikring 2309 Kemisk industri og plastindustri 5100 Engroshandel undtagen med biler 5500 Hoteller og restauranter 2009 Træ-, papir- og grafisk industri 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 5000 Autohandel, service og tankstationer 6009 Transport 1709 Tekstil- og læderindustri Kilde: Copenhagen Economics Det er bemærkelsesværdigt, at det ikke er Grenaas traditionelle erhvervsbastioner, der bidrager positivt til beskægtigelsesudviklingen. Kun jern- og metalindustri skaber job blandt Grenaas relative styrkepositioner. Derimod er der sket betydelige jobtab inden for træ-, papir og grafisk industri samt i transportsektoren. Sammenholder man beskæftigelsesudviklingen i de to blå brancher med udviklingen på landsplan, er det kun Bygge og anlæg, der vokser stærkere i Grenaa (+ 8,8 procent ) end på landsplan (1,6 procent ). Denne branche udgør 12 procent af regionens private beskæftigelse. Omvendt er forretningsservice vokset langsommere i Grenaa end på landsplan og er fortsat en lille branche målt på beskæftigelsen. En tilsvarende sammenligning af nedgangsbrancherne (de røde brancher i Figur 2.8) viser, at kun træ, papir og grafisk industri har formået at begrænse tilbagegangen i forhold til udviklingen på landsplan. I Grenaa-regionen faldt beskæftigelsen i denne branche med 3,7 procent, mens erhvervet på landsplan mistede 14,1 procent af beskæftigelsen fra 1999 til 2003. 19

For alle de øvrige brancher i den røde gruppe har beskæftigelsesudviklingen været dårligere i Grenaa end på landsplan. Mest dramatisk er nedgangen i tekstilbranchen i Grenaa. Nedgangen er på hele 83 procent mod en nedgang på landsplan på 30 procent. Figur 2.9. Beskæftigelsesvæksten i Grenaa-regionen i forhold til landsgennemsnit pr. branche Brancher i fremgang i Grenå-regionen 30% 20% 10% 0% 8,8% 1,6% 6,2% 20,0% 2,8% Brancher i stor tilbagegang i Grenå-regionen 3,4% -10% -20% -7,4% -3,7% -14,1% -4,4% -14,5% -5,9% -8,4% -2,7% -30% -40% 4500 Bygge og anlæg - 83% 7209 Forretningsservice 5500 Hoteller og restauranter 2009 Træ-, papirog grafisk industri -30,2% 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 5000 Autohandel, service og tankstationer 6009 Transport 1709 Tekstil- og læderindustri Procentvis ændring i beskæftigelsen i Grenå 1999-2003 Procentvis ændring i beskæftigelsen i hele Danmark 1999-2003 Ovenstående analyser af beskæftigelsesudvikling de seneste fire år viser således, at jern- og metalindustrien samt træ/papir/grafisk industri er de brancher blandt de konkurrenceudsatte brancher, der har klaret sig bedst i Grenaa i den periode, hvor regionen har måttet slås med økonomiske problemer. Hertil kommer, at bygge/anlæg har haft en gunstig udvikling. Samtidig viser analyserne, at en meget stor del af beskæftigelsestilbagegangen bæres af transporterhvervet og tekstilbranchen. 20