Sag 17: Genskabelse af Giber Å ved Vilhelmsborg Vi går til sag nummer 17, som er genskabelse af Giber Å ved Vilhelmsborg. Steen B. Andersen, Socialdemokraterne, først. Værsgo. Steen B. Andersen (S): Jo tak. Så går vi lidt i en anden boldgade. For leden dag der stod jeg med 20-30 andre nede i Beder Bæk og skovlede gydegrus op. Der stod en 30-40 mennesker på bredden, de var rigtig interesserede i, hvad der foregik, og de var især interesseret i at se alle de små etårs ørredyngel, som man kunne fange i den her lille bæk. Der var faktisk to per meter. Vi har nemlig Østjyllands aller, allerbedste ørredvand i Giber Å og de tilstødende vandløb. Og det skal vi selvfølgelig passe på. Det fungerer meget, meget fint op til et vis sted, nemlig her ved Vilhelmsborg. Og der er det altså sådan, at der er der skaller, aborre, geder og andet godt folk, godt fisk fra søen, som simpelthen er en spærring for den videre ørredtransport op igennem åen. Og det er jo den, som vi snakker om her i dag. Vi kan let få ørredyngel i Mårslet, vi kan let få ørredyngel helt op til Tranbjerg i små, små vandløb. Men det kan vi ikke så længe der ligger en sø i vejen. Og derfor støtter vi den her indstilling, der ligger. Vi synes, det er rigtig vigtigt at passe på en af de ædleste fisk, vi har i vores vandløb. Sikre de rekreative muligheder der ligger i sportsfiskeri. Og måske ikke tænke så meget på aborre og skalle, skallinger havde jeg nær sagt, og andet, som levede i den her sø. Der er til gengæld også en tilgængelighedsting, som er gældende her. Og før, da vi havde dæmningen, var det faktisk muligt at transportere sig fra Mårslet ud til Vilhelmsborg. Være med i de aktiviteter, der foregår på hestesportscentret og i øvrigt videre, og det kunne man med bil. I det nye forslag kan man stadigvæk, om end ikke særlig let, og det er også med vilje, stadigvæk bruge en bil over, men især kan man få en fin cykelforbindelse og en gåforbindelse hen over. Så man har taget en balance mellem de hensyn, der ligger i hvad en dæmning kunne, og så tankerne, som vi jo forfølger rigtig mange steder i Aarhus Kommune, om at rewilde, sørge for at naturen trives og har det godt. Jeg kan også sige, at det er faktisk ikke kun fiskene eller ørrederne, der nyder det her. Det er faktisk sådan, at der hvor vi har sluppet de her bække løs, så ser vi en meget sjælden fugl, nemlig isfuglen, som for eksempel er observeret for første gang i mange, mange år i Beder. Og det er blandt andet fordi det her ørredyngel også er en fødekilde. Så hvis vi kan få den biodiversitet ind, så er det faktisk det, som vi i Socialdemokraterne satser. Og grundet eller hvad hedder det, bygget på den interesse, som der var bare for at stå nede i en å og skovle gydegrus op, så tror jeg, at der er rigtig mange aarhusianere, der deler den interesse. Så vi bakker fuldstændig op om den her indstilling. Hans Skou, Venstre.
Hans Skou (V): Ja tak. Jeg citerer fra indstillingen, som rådmanden har fremsendt. Der står, at landskabeligt der vil dæmningen fremstå som et fremmed element på tværs af ådalen. I Venstre er vi selvfølgelig helt med på, at det er søen, vi her skal behandle, om den skal fjernes eller ej, og dæmningen lægges der op til at bevare. Så langt så godt. Og det er nok korrekt, så meget vil Venstre medgive, at der er rigtig, rigtig meget, der vil være anderledes og nemmere, hvis ikke der var mennesker på kloden, og således heller ikke i Aarhus. Når vi nu er her, fordi det mener vi sådan set, at vi er, og også til en vis grad har ret til, så medgiver Venstre gerne, at vi fylder lidt, at vi har virkelyst, og vi har en historie, at vi har en kulturhistorie. Og den historie eller kulturhistorie, den vil Venstre gerne kæmpe for at bevare. Vi vil gerne vedgå, at vi som menneskehed befolker den her klode. Et folk uden historie og et folk uden kulturhistorie, det er efter Venstres opfattelse et fattigt og rodløst folkefærd. Og derfor har Venstre sådan set forsøgt at kæmpe sammen med de mange lokale ildsjæle fra Mårslet området for at bevare søen ved Vilhelmsborg og dermed en stor del af den lokale historie. Vi har haft den fornemmelse og også lyttet os forholdsvist direkte til, at Socialdemokraterne ikke vil være med til at bevare denne del af historien. Hvad bliver så det næste? Vi har jo sådan set en del flere menneskeskabte søer og opstemninger i Aarhus Kommune. Hvis rådmandens og forvaltningens endegyldige mål er, at Giber Å skal løbe uhindret uden forhindringer, så er der nok mere, der skal væk, fordi så er der tale om det, som rådmanden i sin indstilling kalder flere fremmedelementer. Jeg tror desværre, der er mange i naturen, som Teknik rådmanden og Socialdemokraterne skal se på. Vi kunne godt nævne en del søer, broer med mere, som man kunne tænke kommer i farezonen, fordi de er fremmedelementer i naturen. Så til en udvalgsbehandling, der vil Venstre derfor gerne have rådmandens overslag på, hvad det koster, hvis vi i forhold til Giber Å skal være konsekvente? Og her tænker vi, om rådmanden vil kigge mod den sø, der er nede ved Skovmøllen, og se hvad det vil koste, hvis den skal væk? Fordi den er jo også menneskeskabt og en del af Aarhus historie og kulturhistorie. Så vi ser frem til, at sagen bliver udvalgsbehandlet og kommer tilbage til byrådet. Tak. Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Ja, og der er det måske meget klogt at erindre, hvad baggrunden for den her indstilling er. Fordi det er jo åbenbart sådan, at en dag var det rigtig dårligt vejr, og det kunne dæmningen ikke holde til, og så braste den. Og dermed så rullede der en diskussion. For det er jo rigtig nok, som Venstres ordfører siger, at hvis man sådan tager en generel betragtning om, at fremmedelementer i landskabet sådan lige må vige pladsen for ørred og vand, jamen altså vi står midt i et fremmedelement i den forstand, det håber jeg virkelig ikke, at det er det, man lægger op til. Det går jeg også ud fra, at det ikke er det, man lægger op til. Men det er dog lidt godt at vide, om det er det Socialdemokraterne mener, fordi det er dog et ret voldsomt ørredfokus, deres ordfører havde. Når vi så står i situationen, så må man vel banalt sige, at der er forskellige hensyn. Man står med et rigtig spændende kulturmiljø derude, samtidig så er der nogle folk, der kan øjne en mulighed for at bedre noget
vandmiljø, og samtidigt så er der nogle sportsfiskere, der ser en mulighed for flere ørreder med videre. Og høringssvarene fordeler sig jo også derefter. Der kommer sådan kvalificerede indlæg og bud på både model et, to og tre. Det vil sige fuld genopretning af kulturmiljøet, både dæmning og sø. Så model to som, kan man sige, placerer sig lidt imellem, hvor søen sløjfes, men vi bevarer, kan man sige, dæmningsvejen og dermed også den rekreative forbindelse. Og så en model tre, som virkelig er konsekvent i forhold til vandmiljøet, hvor det bliver sløjfet helt. Jeg skal gerne sige, at personligt så hælder jeg til at bevare og genoprette kulturmiljøet. Men jeg synes heller ikke, at det skal være nogen hemmelighed, at med vores rødgrønne politik i lommen, så vil vi sådan set kunne lande på alle tre modeller, fordi der er noget, der taler for det hele. Når jeg alligevel hælder til kulturmiljølinjen og bevaring af både dæmning og sø, jamen så er det jo dels ud fra nogle betragtninger om, at det kommer altså ikke igen, hvis vi ikke sørger for at bevare det i den her omgang. Men derudover også fordi, jeg er lidt foruroligede ved den her tanke om, at fremmedelementer på den her måde står i vejen for vand og fisk. Og jeg er glad for vand og fisk, rigtig glad for, det går vi meget op i at bevare. Men al menneskelig konstruktion er jo praktisk taget et fremmedelement i den forbindelse. Den slags fremmedelementer har jeg det faktisk meget fint. Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Det der får mig til at tage ordet, det er jo selvfølgelig den socialdemokratiske ordfører og ikke mindst nu her Peter Bonfils, som nævner ørredfokus. Det må man jo sige, at den socialdemokratiske ordfører han har gjort meget ud af, og jeg har jo svært ved at se, hvad der er galt med disse fisk, som bliver nævnt, der lever, aborre, skaller og brasen, eller hvad var det nu, der blev nævnt. Det er jo sådan, at fisk er jo forskellige, og dem synes jeg da, uanset om man er ørredtilhænger, som jeg også er, fordi jeg synes, at de smager rigtig godt. Men nu er det jo sådan, at hvis man skal sådan tage det lidt mere jordnært, så må man også vende det om og sige, der er forskel på en Socialdemokrat, og en DF er og en Konservativ og en Enhedslist. Sådan er det jo, og det er der også på fisk. Og jeg vil sige det på den måde, jeg synes også, at nu bliver der nævnt en isfugl, den tror jeg da på, at den vil stadigvæk blive derude, fordi man bevarer søen. Det kan jeg da slet ikke se nogen forskel på. Og jeg synes da, at det er rigtig godt, at man får det sendt i udvalg, fordi jeg tror, der er lidt delte meninger om, om det her er så god en ide at fjerne den sø. Så jeg håber, at man vil tage, som det bliver nævnt fra Enhedslistens Peter Bonfils, at man vil prøve virkelig og sige, jamen hvad er det for en af de her tre modeller, der er den bedste. Er det at bevare søen eller skal vi fremme ørrederne? Fordi det er jo stort set det, den socialdemokratiske ordfører han nævner, det er søen eller ørreder. Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jeg er fuldt på linje, ja faktisk både Knud Mathiesen og Peter Bonfils i, at det er et meget svært spørgsmål det her. Det er også lidt sjovt at opleve, hvor meget sådan en debat her kan fylde både i lokalsamfund, men sådan set også i de lokale medier. Og det er jo fordi, det er jo lidt noget der rør sig inden i os, altså når det er sådan naturen og miljøet på den ene side og kulturhistorie på den anden side. Men jeg synes, det vi skal
passe på med, det er ikke at lave sådan nogle ultimative kasser, hvor vi siger, det er enten det ene eller det andet, det er jo ikke sådan, at vi giver køb på alt hvad der hedder kulturhistorie, hvis vi træffer den ene beslutning, og det er jo heller ikke sådan, at vi giver køb på alt hvad der handler om natur og miljø, hvis vi træffer den anden beslutning. Jeg tror, vi skal også prøve at kigge på de høringssvar der er og sige, hvad er det egentligt, at folk de fremhæver af kvaliteter ved den sø, der var, og hvad fremhæver de af kvaliteter ved det å forløb, der kommer. Og det er i virkeligheden der, hvor jeg synes, at argumenterne har været stærkest for, at vi egentligt skal have et å forløb, som der har været historisk, frem for at genoprette en sø, som ikke har været speciel attraktiv for de fleste i hvert fald. For nogen har det været et godt sted at gå tur, men jeg tror godt, at man kan få nogle endnu bedre, attraktive og reaktive arealer, som er bundet sammen med det i øvrigt fantastiske område omkring Vilhelmsborg, ved at lave den her å løsning. Men jeg vil også sige, jeg er ikke der, hvor jeg siger, det skal være ørrederne, eller det skal være søen. Jeg synes, lad os prøve at tage den i udvalg og snakke det igennem. Men vi hælder altså helt klart til den løsning, som rådmanden har skitseret. I den bedste af alle verdener, hvor alle trafikale udfordringer var løst, jamen så ville vi også synes, at model tre var fantastisk. Men det er jo bare, altså det er ikke realistisk med den infrastruktur, der i området omkring Mårslet og Beder at fuldstændig leve uden den forbindelse, som Hovstien udgør. Så derfor så er vi positive over for den løsning, som rådmanden har skitseret, men vi er også klar på at tage en drøftelse af det i Teknisk Udvalg. Godt. Klokken den er blevet 18, og jeg ved ikke, om vi skal have fisk til middag, men vi skal i hvert fald ned og spise nu. Vi genoptager mødet klokken 19. Godt, så er klokken blevet 19, og vi genoptager byrådsmødet. Den næste indtegnede på dagsordenen til sag nummer 17, genskabelse af Giber Å ved Vilhelmsborg, det er rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, Socialdemokraterne. Værsgo. Kristian Würtz (S): Ja tak for det. Det er jo en spændende debat, og noget skal vi gøre. Naturen har jo givet sit eget kraftfulde indlæg i debatten, da dæmningen brød sammen. Men materialet her der er der tre alternativer, som vi alle sammen kan vælge, som alle sammen hver har nogle kvaliteter, men som også rummer nogle ulemper. Vi har to rendyrkede alternativer, et der satser på de kulturhistoriske værdier, et der rendyrker hensynet til miljø og biodiversitet, og så har vi et kompromisforslag, som forsøger at balancere mellem de to. Vi har en forpligtigelse i forhold til miljømål, og det kan selvfølgelig lyde lidt fjernt, men jeg synes ikke desto mindre, at det er væsentligt, at vi som kommune iagttager, at der er en tilfredsstillende miljøstandard, ikke mindst når vi også står som ejer af anlægget og en stor del af strækningen her, hvor der er udfordringer med miljømålene for vandløbet. Og måske en enkelt kommentar i forhold til det kulturhistoriske, som jeg synes er et vigtigt hensyn. Men det er måske også vigtigt, at debatten ikke bliver for skinger. Det er sådan, når vi ser på å forløbet i den sydlige del af Aarhus Kommune, at der er kulturhistoriske mølledamsanlæg, som er blevet bevaret og restaureret ved Fulden Mølle og ved Skovmøllen. Her har det været teknisk muligt at lede Giber Å uden om, på den måde har man kunne opnå begge hensyn, en god miljøkvalitet og samtidig den kulturhistoriske
værdi. I og for sig at kunne få alle herlighedsværdierne på en gang. Det samme kan ikke lade sige gøre ved Vilhelmsborg på grund af terrænet. Og så er der også en vigtig forskel i og med, at mølledammen ved Vilhelmsborg ikke på samme måde, som de andre har været en del, hvad skal man sige, industrialiseringens vugge i Aarhus området. Det betyder ikke, at der ikke er kvaliteter ved anlægget. En af de ting, som har haft betydning for mig, og grunden til at jeg har foreslået, at det trods alt skulle være alternativ to, jamen det har været, at man blandt andet fra Mårslet Fællesråds side har haft et ønske om at bevare passagen over Hovstien og med det kompromisforslag der ligger, der kan man nå det mål, samtidig med at man får et godt vandløb med en god naturkvalitet. Så er det Steen B. Andersen, Socialdemokraterne. Steen B. Andersen (S): Jamen det er da altid et dilemma, når man skal tage en beslutning omkring nogle ting. Og sådan som rådmanden også lige har redegjort for, så er der selvfølgelig ting, der taler den ene og den anden vej. Hvis vi kigger på kulturmiljøet, så synes jeg også, at man skal kigge meget nøje på, hvad det er for et kulturmiljø, man ønsker at bevare. Det er ikke det mest benyttede område, det er ikke måske det mest skattede område på den måde, hvis man tæller det i hoveder, der kigger forbi, og så er der altså også den forskel, at det her er altså, og Hans Halvorsen har sagt, at nu har vi fået en fiskeripolitik, det er jo herligt at have det også i en kommune, også i en kommune som Aarhus. Men der er altså ikke nogen åer og å løbssystemer, som kan matche den ørredbestand, der findes lige præcis her. Så derfor er det også lidt unikt. Man skal ikke heller kimse af en isfugl, som selvfølgelig kan komme igen, men det gør den altså ikke, hvis der ikke er noget at finde. Og det er lige præcis derfor den er kommet til de nedre dele. Det kunne jo også være fint at den kom til andre dele. Så det handler for os at se om at få en naturlig balance i de her ting. Og vi har, som rådmanden også lige har redegjort for, også taget hensyn til lokale ønsker. Og jeg vil sige, det er ikke, det er sjovt, hvordan man kan engagere sig så voldsomt i sådan nogle debatter, men det er jo fint. Og det er også en sag, som måske også kan dele byrådet lidt, og det er jo helt fint. Men jeg synes, det er rigtig fint, at vi får en yderligere belysning i Teknisk Udvalg, og så må vi se, hvor vi lander. Vi er sådan set klare i vores udmelding. Godt. Der er ikke flere indtegnede på min liste. Jo, så kom der en der. Hans Skou, Venstre. Værsgo. Hans Skou (V): Ja tak. Jeg synes, det har været en spændende og også i min optik en dejlig nuanceret debat. Til Socialdemokraternes ordfører her til sidst vil jeg sige, at en afgørelse af om det er det mest skattede område eller ej, der har vi nok i Venstre den tilgang, at de fleste de har ikke altid ret, bare fordi de er de fleste. Med det vil jeg sige, at det er ikke bare de steder, hvor der kommer rigtig mange mennesker, at man skal bevare kulturhistorien. Der er faktisk også nogle steder, hvor der ikke kommer så mange, hvor kulturhistorien er interessant at bevare. Og så kan man jo sige i borgerinddragelsesøjemed og i medborgerskabsøjemed, så har vi også den tilgang til det, at det at lytte til lokalsamfund også uden for Ringgaden, det har vi i hvert fald fra Venstres side en intention om, at det er noget, der er kommet for at blive.
Der var en diskussion på et tidspunkt i forhold til, jeg tror, det var rådmanden, der var inde på, at det er et, det her det hjælper os til, hvis vi vælger rådmandens forslag at løse miljømålet. Altså der kan man sige, det er jo interessant så, at det er et regnskyl, der skal til for at løse Aarhus Kommunes miljømål. Jeg lytter mig også til, det kan være det ikke er hele sandheden, men at der har været en vis udfordring i forhold til vedligeholdelse af stemværk og så videre, så det er altså ikke kun naturen, der har trumfet igennem, det er det selvfølgelig i sidste ende, men hvis man ikke vedligeholder anlæggene, så vil det jo gå galt på et eller andet tidspunkt. Men vi glæder os til debatten i udvalget og til at den kommer tilbage i byrådet, også i udvalgsbehandlingen at vi kommer lidt tættere ind på økonomien i de tre forslag, der ligger i rådmandens indstilling. Tak. Steen B. Andersen, Socialdemokraterne. Værsgo. Steen B. Andersen (S): Ganske kort, det er ikke helt fair, når Hans Skou siger, at Venstre lytter til de lokale beboere. Der er meget forskellige meninger, og der er faktisk, som rådmand Kristian Würtz har sagt, et fællesråd, som jo er en repræsentant for borgerne i Mårslet, som bakker op om den løsning to. Godt. Med de bemærkninger er sagen sendt til behandling i Teknisk Udvalg.