2016 2017 Indholdsplan
2
Indholdsfortegnelse 2016 2017... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Formål for Efterskolen Østergård... 5 Elevgruppen... 5 Vision... 6 Værdier... 6 Pædagogisk målsætning... 6 Undervisningen har til mål... 6 Kurset... 7 Indholdsplan for linjefagene... 8 Periode 1... 8 Kost- og køkkenlinjen - Mad, syltning & sund kost... 8 Film- og Effektlinjen - Den gode historie... 9 Hestelinjen - Heste i verden... 10 Natur- og idrætslinjen... 10 Bogligt linjefag - Dagens nyheder... 11 Kreativlinjen... 11 Periode 2... 12 Kost- og køkkenlinjen - Hvad spiser man i efteråret, vinteren & julen?... 12 Film- og effektlinjen - Den gode historie... 12 Hestelinjen - Hestens historie... 13 Musiklinjen... 14 Dansk- og matematiklinjen... 14 Natur- og kreativlinjen Sløjd produktion til julemarkedet... 14 Periode 3... 15 Kost- og køkkenlinjen - Vi arbejder med vinterretter... 15 Film- og effektlinjen - Reklamer... 16 Hestelinjen - Hestens velvære... 16 Musiklinjen... 17 Dansk- og matematiklinjen... 17 Natur- og kreativlinjen Danske dyr... 17 Periode 4... 18 Kost- og køkkenlinjen - Hvad spiser man om foråret og om sommeren... 18 Film- og Effektlinjen - Den gode historie... 19 Hestelinjen Heste i avl og sport... 20 Musiklinjen... 20 Dansk- og matematiklinjen... 21 Natur- og kreativlinjen Affald... 21 Valgfag... 21 Periode 1... 21 Servicehold... 21 Ridning... 21 Pedel... 22 Cykling... 22 Fodbold... 23 Natur og teknik forsøg... 23
Periode 2... 24 Servicehold... 24 Pedel... 24 Drama... 24 Krop og sjæl... 25 Billedkunst... 25 Sport... 25 Periode 3... 25 Servicehold... 25 Pedel... 25 Sy-værksted... 25 Medie... 26 Periode 4... 26 Servicehold... 26 Pedel... 26 Mormors køkken... 26 Fodbold... 27 Ridning... 27 Orangeriet... 28 Anden Undervisning... 28 Idræt & svømning... 28 Fagets formål... 28 Medborgerskab... 29 Forstanderens time... 30 Morgensamling... 30 Fredagscafé... 30 Service (køkken)... 30 Emneuger... 31 Lejrskole... 32 Efterskoleliv... 32 Liv&Lær... 32 Botræning... 34 Kontaktlærerfunktion... 35 Fællestimer... 35 Klubaktiviteter... 36 Vejledning på Efterskolen Østergård:... 36 4
Formål for Efterskolen Østergård Skolens formål er ifølge vedtægterne vedtaget på generalforsamlingen 3. juni 2002. Institutionens formål er, inden for rammerne af gældende regler om frie kostskoler, at drive efterskole for unge med særligt undervisningsbehov, begrundet i boglige- og indlæringsmæssige vanskeligheder. Skolen, der bygger på den danske højskoletradition med dens forening af personlig udvikling og folkelig bevidstgørelse, henvender sig til folkeskolens elever. I undervisningen lægges der vægt på at bevidstgøre den enkelte elev om egne muligheder og forpligtelser i voksentilværelsen. Vægten lægges på praktiske, kreative og musiske fag, og det tilstræbes derigennem, såvel som i kraft af et trygt miljø, at give eleverne selvtillid, ansvarsfølelse og mod på livet som ligeværdige mennesker. Elevgruppen Efterskolen Østergård henvender sig til 14-18-årige unge med et særligt undervisningsbehov begrundet i boglige og indlæringsmæssige vanskeligheder. Enkelte elever kan dog være ældre, såfremt dette findes velmotiveret i forhold til deres udvikling, samt at det anbefales af enten UUvejleder eller PPR. Skolen har plads til 73 elever og er godkendt af Undervisningsministeriet som et samlet særligt specialundervisningstilbud. Det er en forudsætning for at blive optaget, at eleverne har særlige læringsbehov. Ligeledes forudsættes, at der foreligger en udtalelse fra PPR, der dokumenterer den enkelte elevs særlige behov. Det er derfor forventeligt, at de elever, der optages, tidligere har modtaget specialundervisning enten på specialskoler, i specialklasser, enkeltintegreret i normalklasser eller i anden form for specialpædagogik foranstaltning. Der vil være stor forskel på elevernes læringsmæssige vanskeligheder. Nogle elever vil have faglige specifikke vanskeligheder; andre vil have mere generelle. Mange vil have motoriske vanskeligheder, måske mindre fysiske handicaps, som f.eks. syns- eller hørenedsættelse. Nogle elever vil kunne beskrives som udviklingshæmmede. Andre elever vil have forskellige former for udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser relateret til f.eks. autismespektret. Mange af skolens elever vil være præget af lavt selvværd med begrænset selvstændighed. De optagne elever forventes ved hjælp af skolens indsats at kunne få udviklet lyst og evne til et aktivt liv i fællesskab med andre. Elevens sociale kompetencer må derfor have en vis styrke. Skolens målgrupper er afgrænset ved udad reagerende unge. Unge der kæmper med rusmiddelproblemer samt svære behandlingskrævende socio-emotioneller vanskeligheder. Disse unge modtages således ikke på skolen. Skolen er godkendt til anbragte børn i følgende målgruppe. Børn og unge hvor forældrene i en periode kan have svært ved at have dem boende hjemme. Årsagerne dertil kan være manglende trivsel i skole eller hjem, som medfører at barnets udvikling er truet.
Vision På Efterskolen Østergård skaber vi et trygt og struktureret læringsmiljø for vores elever. Vi bidrager til at eleverne udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer, og medvirker til at glæden, trivslen og fællesskabet blomstrer. Vi bidrager til at eleverne udvikler brede evner som mennesker og medborgere i en foranderlig verden. Værdier På Efterskolen Østergård forpligter vi os hver især og sammen på værdierne respekt, tryghed, ansvar og ligeværd. Respekt: Vi agerer respektfuldt i enhver sammenhæng; elever, forældre, kolleger, samarbejdspartnere, fag og arbejdsplads. Tryghed: Vi skaber tryghed og yder omsorg. Den er forudsætningen for læring og høj grad af tillid. Ansvar: Vi tager ansvar for skolens omdømme, resultater, udvikling og professionelle niveau. Ligeværd: Vi ser alle som værdifulde og uundværlige. Pædagogisk målsætning Det er et væsentligt mål at skabe trygge rammer, hvor hver enkelt elev kan udvikle sin personlighed og identitet. En stor del af eleverne har tidligere haft en skolegang præget af nederlag og isolation. Derfor ydes en stor indsats for at skabe et ligeværdigt og anerkendende miljø, der netop giver eleverne muligheder for at få venner og succesfyldte oplevelser. Eleverne bliver præsenteret for et samvær med andre elever og medarbejdere, der viser interesse og hensynsfuldhed, men som også stiller krav til den enkeltes egen indsats og initiativ for at bidrage til fællesskabet. Forventningen om et positivt sprog og en hensynsfuld omgangsform er medvirkende til at skabe dette for eleverne konstruktive miljø. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og muligheder, den har et almendannende og personlighedsudviklende sigte. I arbejdet indgår også de erfaringer, som skolen har opsamlet i forbindelse med selvevalueringen. Undervisningen har til mål - at eleverne i et trygt og struktureret læringsmiljø vedligeholder erhvervet viden samt opbygger sig ny viden og erfaring. Den viden og erfaring skal give eleverne bedre mulighed for at indgå i et socialt liv - også uden for efterskolens rammer. 6
- at udvikle større selvstændighed, selvværd og selvtillid, hvilket der grundlæggende arbejdes med i al undervisning, fritid og samvær med eleverne. - at eleverne viser ansvarlighed over for sig selv og andre, så de oplever en samhørighedsfølelse med omgivelserne. Eleverne hjælpes til at forstå, at man hver især er en del af en helhed, og at man selv har en del af ansvaret for, at forskellige former for samvær fungerer. Kontinuerligt gennem skoleforløbet opsættes i fællesskab med eleven individuelle målsætninger, som justeres løbende i takt med elevens udvikling. Målsætningerne omhandler såvel undervisningsmæssige som personlige forhold. Jf. senere. Kurset Efterskolens kursus er på 42 uger. Disse er fordelt på 12 emneuger, hvoraf den første ligger i starten af skoleåret som introuge, hvor eleverne får en generel introduktion til livet på skolen og der bruges megen tid på at lære de andre elever i Deres kontaktgruppe at kende. Resten af emneugerne fordeler sig således: Uge 41 (1 uge) bruges til afvikling af lejrskole med 4 overnatninger, som i år afholdes som en samlet lejrskole for hele skolen og tager udgangspunkt i fællesskabet for at styrke sammenholdsfølelsen. Uge 50-51 (1 uge) i forbindelse med juleemnet Uge 1-5 (5 uger) med musical og teater som overskrift. Uge 12 (1 uge) i forbindelse med påskeemnet. Uge 21 (1 uge) i forbindelse med Kristi Himmelfartsdagene. Uge 22 (1 uge) i forbindelse med musikfestivalen. Uge 25 (1 uge) i forbindelse med afslutningsugen Endvidere ligger der 30 linjefagsuger fordelt på fire perioder med henholdsvis 8, 7, 8 og 7 uger. En kursusuge har 7 dage. Selvom der ikke normalt er undervisning lørdag-søndag, opfordres eleverne kraftigt til at have weekendophold på skolen, hvor der altid foregår forskellige aktiviteter. Weekendprogrammet annonceres i god tid. Elevernes ugentlige undervisningstid fordeler sig som følger: Alle dage, mandag til fredag, fra kl. 8-15.30. - hver undervisningsdag indeholder en middagspause på 45 minutter og to mindre pauser. Tidspunkter for måltider: 7.15-7.45, 12.15-13.00 og 18.00-18.45. I forbindelse med det pædagogisk tilrettelagte samvær, er der i hverdagen både eftermiddags - og aften aktivitetstilbud af cirka en times varighed. Lærerens opgaver er undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær og øvrige opgaver. Alle lærere er tilknyttet en kontaktgruppe, som de er ansvarlig for. Som kontaktlærer har man ansvaret for sine elevers trivsel og udvikling.
Holdtype Antal hold Hold størrelse Antal lærere Antal lektioner pr uge Morgentime 3 5-65 elever 3 5 Linjefag 6 7-15 elever 12 15 Valgfag 6 8 5-16 elever 12 4 Liv og lær 8 5-9 elever 12 1 Kontaktlærer 8 5-9 elever 12 1 Forstanderens time 1 65 elever 1 1 Fællestime 1 65 elever 3 3 Botræning 5 6 - elever 6 1½ - 3 Svømning/idræt 3 10-30 elever 3 2 Medborgerskab 1 4 15-65 elever 3 2 Idræt 2 20-35 elever 2 2 Eftermiddagsklub 1 2 10-65 elever 1-3 4 Aftenklub 1-2 10-65 elever 1-3 4 Fredagscafe 1 65 elever 3 1 Indholdsplan for linjefagene Periode 1 Kost- og køkkenlinjen - Mad, syltning & sund kost Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med mad syltning og den sunde kost, taget udgangspunkt i skolens kostpolitik og de internationale kostråd. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. : Ved teoretiske og praktiske opgaver med fremstilling af dagens måltider skal eleverne arbejde med råvarernes anvendelse, æstetik og opnå færdigheder i at lave mad. Eleverne undervises i skolens kostpolitik. Undervisningen vil i denne periode omfatte, madlavning, syltning af sæsonens produkter, samt den sunde kost. Der vil sideløbende være undervisning i fra jord til bord, hvor eleverne vil blive bekendt med hvor råvarerne kommer fra og hvad vi bruger dem til. Undervisningsmaterialet Mit kokkeri vil indgå i undervisningen. : Vi vil fremstille sunde retter, lærer om syltning af grøntsager. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare 8
hvilke retter, der hører til de respektive farver. Vi vil introducere eleverne til økologi. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Film- og Effektlinjen - Den gode historie Fagets formål: Formålet med faget Film og Effekter er, at eleverne skal opnå forudsætninger for at forstå og bruge levende billeder til at fortælle en historie. Eleverne skal blive bevidste om de levende billeders særlige sprog og komme bag om filmmediets manipulerende muligheder. F.eks., at det, de ser på fjernsynet, kan være en redigeret virkelighed eller at det der opleves som fiktion, rent faktisk har fundet sted. Herved øges elevernes mulighed for selvstændig og kritisk stillingtagen. Det tilstræbes at eleverne får en oplevelse eller erkendelse af fiktion og fortælling som særlige menneskelige praksisformer. Arbejdet er ofte organiseret som et team, og herigennem tilstræbes det, at eleven øver sig i at forholde sig til relationen mellem den enkelte og de andre. : Den enkelte elev skal ideelt set opleve sig som en uundværlig del af et team. Gennem både teoretisk arbejde (film-/medieanalyse) og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film, redigering) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. Undervisningen vil i denne periode centrere sig om centrale elementer i filmmediet, gennem diverse tekniske og genrebestemte øvelser. Samtidigt vil der ugentligt blive set og analyseret film. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Der vil naturligt indgå boglige elementer i undervisningen i sammenhæng med det filmfaglige forløb. Eksempelvis skal eleverne analysere film samt udarbejde manuskripter og replikker i forbindelse med egne filmproduktioner. Derudover vil der være dage fordelt udover perioden med særligt fokus dansk og matematik. : Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. I denne periode vil arbejde med den gode historie. Eleverne skal tilegne sig kendskab til dramaturgi, personopbygning, spændingskurve mm. Undervisningen vil foregå både i en stor gruppe og i mindre grupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen.
Hestelinjen - Heste i verden Formål På hestelinjen er periodens formål, at eleverne opnår en fortrolig og naturlig omgang med skolens heste, samt tilegner sig viden og færdigheder i, at kunne ride enten alene eller med hjælp fra en kammerat og får kendskab til de forskellige muligheder i hesteverdenen. Eleverne vil lære og arbejde med fagudtryk, der vedrører hesteverdenen. Faget vil i høj grad være praktisk anlagt med pasning og ridning af skolens heste, men også teori omkring hestehold og ridesporten vil være en del af faget. I første periode vil der være fokus Heste i verden og omhandler OL i Rio med discipliner og atleter samt hesteracer herunder geografi, historie og kultur. Eleverne vil blive undervist mundtligt og gennem visualisering. Eleven vil lære hvordan man omgås med skolens heste og lære at ride. En stor del af undervisningen er mundtlig, og enkelte ting vil blive vist på plakater/billeder. Undervisningen bliver tilrettelagt individuelt efter elevens niveau, og med overvejelser i elevens ønsker. Der arbejdes med at styrke elevens fin- og grovmotorik, taktile sanser, empati og ansvarsfølelse gennem arbejdet med hesten og rytterens balance, centrering og kropsbevidsthed gennem ridning. Natur- og idrætslinjen : Vi skal sørge for den daglige pasning af skolens dyr samt varetage de daglige gøremål, der følger med såsom at lave hegn, køre halm og flytte dyrene rundt på de forskellige folde. Vi vil arbejde med idræt i form af sejlads i skolens kajakker samt sub-boards og sit-on-top-kajakker. Dette vil foregå en gang om ugen, hvor vi tager til Præstø kajakklub, hvor der vil være en instruktør, der guider os igennem et forløb. Forløbet vil indebære at eleverne bliver præsenteret for forskellige vandlege, hvor de er iført våddragter. Derefter skal de præsenteres for de forskellige typer af både og brætter til vandaktiviteterne. : Samarbejde vil være et centralt ord i vores undervisning. Både når vi passer skolens dyr, samt når vi skal sejle. Eleverne skal lære vigtigheden af, at man kan udnytte hinandens ressourcer og kompetencer og derved nå et højere mål, end hvis man kun arbejder med sine egne. Undervisningen vil være udformet således, at alle elever kan byde ind med, hvad de kan og formår i forvejen, og det vil vi bygge videre på. Målet er, at alle elever opnår at føle succes undervejs, samt udvikler deres kompetencer. Undervisningen vil være meget basereret på praktisk arbejde og motoriske færdigheder. 10
Vi vil arbejde med betydningen af vigtigheden i at lytte til og forstå beskeder, således at eleven lære at omsætte beskeden til praksis. Vi vil arbejde med ansvar for sig selv og andre, og med sikkerhed omkring sejlads. Det boglige islæt i undervisningen vil ligge i at finde vejrudsigter på IPads og arbejde med dette emne i forhold til vores sejlads. Bogligt linjefag - Dagens nyheder Fagets formål Formålet med undervisningen i bogligt i denne periode er, at fremme elevernes lyst og bevidsthed til at anvende sproget i samspil med andre, således at eleverne bliver i stand anvende sproget (det talte, det skrevne, billed- og kropssproget), således at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende det. Analyse og argumentation skal indgå i arbejdet med de valgte emner og problemstillinger. I samarbejde med den enkelte elev og holdet som helhed udarbejdes og tilrettelægges et undervisningsforløb med fokus på elevernes ønsker og behov. Med udgangspunkt i dagens nyhed, det være sig fra TV, internettet, radio, avis mm, arbejdes der med meninger og meningsdannelse Vi henviser til undervisningsministeriets trinmål for faget dansk Undervisningen tager sit udgangspunkt i elevernes forståelse af de set, hørte og oplevede nyheder. En bred vifte af materialer anvendes til udforskning af emnet. Gennem iagttagelser og undersøgelser skal undervisningen stimulerer elevernes lyst og interesse for at fordybe sig i praktiske og teoretiske problemstillinger vedrørende emnet. Kreativlinjen Faget formål Målet med undervisningen i Kreativ er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem det praktiske arbejde med forskellige materialer som tekstiler, læder, uld, træ, maling, perler og andet. Eleverne skal gennem eget håndværk blive i stand til at forstå sammenhængen mellem ide, tanke og handling frem til det færdigt produkt. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne gennem håndværk og design udvikler kendskab til materiel kultur. Materiel kultur er en betegnelse for det samfundsmæssige og kulturelle indhold, der omhandler ting og genstande. Disse kan karakteriseres ved 3 egenskaber: de har en form, de udfylder en funktion og de rummer en fortælling. Der lægges vægt på at samarbejde, hjælpsomhed, medbestemmelse og ansvarlighed er forudsætninger for såvel arbejdsglæde som for det kreative og skabende. Vi vil i denne periode arbejde med tekst og udtryk gennem forskellige teknikker og materialer. Vi skal både arbejde i bløde og hårde materialer og anvende forskellige teknikker så som; zentangling/zendoodling, maling, træarbejde, maskinsyning, brodering, string art.
Ved at arbejde med de praktiske opgaver, som indeholder elementer af undersøgende og eksperimenterende art, får eleverne erfaring med formgivning af både bløde og hårde materialer, og de relevante arbejdsteknikker introduceres gradvis. Der lægges vægt på mange forskellige former for inspirationskilder, Det kan være inspiration fra kammerater, det omgivende samfund, besøg i butikker på museer, udstillinger, medier og fra andre fagområder Designholdet vil præsentere og formidle egne og fælles produkter ved morgensamling og/eller linjefagsafslutning. Periode 2 Kost- og køkkenlinjen - Hvad spiser man i efteråret, vinteren & julen? Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med mad fra høst og efterårssæson, vintersæson samt julemad og jule traditioner. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. : Ved teoretiske og praktiske opgaver med fremstilling af dagens måltider skal eleverne arbejde med råvarernes anvendelse, æstetik og opnå færdigheder i at lave mad. Eleverne undervises i skolens kostpolitik. Undervisningen vil i denne periode omfatte mad med høstens, efterårets, Mortens aften, vinteren og julens traditioner og råvarer. Eleverne vil blive undervist i fra jord til bord, og vil arbejde efterårets og vinterens råvare i individuelle forløb. Der vil også i individuelle forløb blive undervist i bagning og fremstilling af brød efter opskrift. Undervisningsbogen Mit kokkeri vil indgå i undervisningen. : Vi skal fremstille retter med efterårets og vinterens sæsonvarer og retter i forhold til efterårets og julens traditioner. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil foretage mindst 1 ekskursioner til relevante steder. Film- og effektlinjen - Den gode historie Fagets formål: Formålet med faget Film og Effekter er, at eleverne skal opnå forudsætninger for at forstå og bruge levende billeder til at fortælle en historie. Eleverne skal blive bevidste om de levende billeders særlige sprog og komme bag om filmmediets manipulerende muligheder. F.eks., at det, de ser på fjernsynet, kan være en redigeret virkelighed eller at det der opleves som fiktion, rent faktisk har 12
fundet sted. Herved øges elevernes mulighed for selvstændig og kritisk stillingtagen. Det tilstræbes at eleverne får en oplevelse eller erkendelse af fiktion og fortælling som særlige menneskelige praksisformer. Arbejdet er ofte organiseret som et team, og herigennem tilstræbes det, at eleven øver sig i at forholde sig til relationen mellem den enkelte og de andre. : Den enkelte elev skal ideelt set opleve sig som en uundværlig del af et team. Gennem både teoretisk arbejde (film-/medieanalyse) og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film, redigering) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. Undervisningen vil i denne periode centrere sig om centrale elementer i filmmediet, gennem diverse tekniske og genrebestemte øvelser. Samtidigt vil der ugentligt blive set og analyseret film. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Der vil naturligt indgå boglige elementer i undervisningen i sammenhæng med det filmfaglige forløb. Eksempelvis skal eleverne analysere film samt udarbejde manuskripter og replikker i forbindelse med egne filmproduktioner. Derudover vil der være dage fordelt udover perioden med særligt fokus dansk og matematik. : Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. I denne periode vil arbejde med den gode historie. Eleverne skal tilegne sig kendskab til dramaturgi, personopbygning, spændingskurve mm. Undervisningen vil foregå både i en stor gruppe og i mindre grupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen. Hestelinjen - Hestens historie Formål På hestelinjen er periodens formål, at eleverne opnår en fortrolig og naturlig omgang med skolens heste, samt tilegner sig viden og færdigheder i, at kunne ride enten alene eller med hjælp fra en kammerat og får kendskab til de forskellige muligheder i hesteverdenen. Eleverne vil lære og arbejde med fagudtryk der vedrører hesteverdenen. Faget vil i høj grad være praktisk anlagt med pasning og ridning af skolens heste, men også teori omkring hestehold og ridesporten vil være en del af faget. I anden periode arbejdes der med Hestens historie med fokus på hestens brug i f.eks. landbrug, cirkus, sport m.m. Desuden arbejdes
der på produkter til årets julemarked af materialer man kender i hesteverdenen. Eleverne vil blive undervist mundtligt og gennem visualisering. Eleven vil lære hvordan man omgås med skolens heste og lære at ride. En stor del af undervisningen er mundtlig, og enkelte ting vil blive vist på plakater/billeder. Undervisningen bliver tilrettelagt individuelt efter elevens niveau, og med overvejelser i elevens ønsker. Der arbejdes med at styrke elevens fin- og grovmotorik, taktile sanser, empati og ansvarsfølelse gennem arbejdet med hesten og rytterens balance, centrering og kropsbevidsthed gennem ridning. Musiklinjen Fagets formål Formålet med undervisningen er at udvikle og stimulere elevernes musiske evner, fremme deres lyst til at spille musik sammen med andre og udvide deres kendskab til forskellige musiske udtryksformer. Gennem musikken gennemgår eleverne en personlig udvikling. De lærer at have væsentlig betydning for fællesskabet og får oplevelsen af at gå fra at kunne lidt eller intet musisk til, alene eller med lærerhjælp, at kunne så meget at de kan optræde for andre. Hermed øges selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Anden periodes tema, er en musikturné til andre efterskoler med et repertoire af moderne musik, og liveoptræden for forældre og inviterede til skolens juleafslutning. Eleverne skal spille og synge moderne pop- og rocksange. Desuden vil vi snakke om traditioner i forbindelse med jul og dens sange. Elever der har brug for at øve sang, før de udfordres med at synge med orkester, kan synge karaoke via YouTube. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til popmusik, for at finde ud af dens sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for relativt simpelt opbyggede popnumre. Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver teksten, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller enten trommer, keyboard eller guitar. Dansk- og matematiklinjen Natur- og kreativlinjen Sløjd produktion til julemarkedet Undervisningen i denne periode vil primært have fokus på produktion af elevarbejder, der kan sælges på skolens julemarked. Elevarbejderne vil tage udgangspunkt i træ, men kan også blive 14
suppleret af mere bløde materialer. Bearbejdningen af træet vil bl.a. ske vha. snittekniv, dekupørsav og søjleboremaskine. Perioden vil om muligt indeholde et besøg på et julemarked. Udover produktion til julemarkedet, vil en del af undervisningstiden gå med at passe og pleje skolen dyr. Det boglige element i denne periode vil primært bestå af individuelt arbejde med elevernes egen boglige kasse. : Igennem produktionen til julemarkedet lærer eleverne at arbejde med den samlede proces, fra ide til færdigt produkt og salg. Eleverne lærer at håndtere forskellige slags værktøj, både håndværktøj og elværktøj, og udnytte deres muligheder bedst muligt og bliver bekendte med de forskellige sikkerhedsforanstaltninger, der er, når man arbejder med værktøj. Igennem inddragelsen i julemarkedet lærer eleverne håndtering af penge, kundekontakt og præsentation af produkter. Igennem pasningen af skolens dyr, lærer eleverne om kontinuitet, trods egne behov og ydre påvirkninger. Eleverne lærer at samarbejde, tage varer på andre end sig selv og om dyrenes trivsel. Periode 3 Kost- og køkkenlinjen - Vi arbejder med vinterretter Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med vinter mad og traditionelle retter fra perioden. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. : Ved teoretiske og praktiske opgaver med fremstilling af dagens måltider skal eleverne arbejde med råvarernes anvendelse, æstetik og opnå færdigheder i at lave mad. Eleverne undervises i skolens kostpolitik. Undervisningen vil i denne periode omfatte mad med vinterens traditioner og råvarer. Eleverne vil i individuelle forløb arbejde med bagning efter opskrifter. De vil arbejde i boglige undervisning i grupper med relevante emner. Undervisningsbogen Mit kokkeri vil indgå i undervisningen. : Vi skal fremstille retter med vinterens sæsonvarer og retter i forhold til fastelavn og påsken. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Vi vil arbejde med økologi. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil, hvis muligt, foretage ekskursioner til relevante steder.
Film- og effektlinjen - Reklamer Fagets formål: Formålet med faget Film og Effekter er, at eleverne skal opnå forudsætninger for at forstå og bruge levende billeder til at fortælle en historie. Eleverne skal blive bevidste om de levende billeders særlige sprog og komme bag om filmmediets manipulerende muligheder. F.eks., at det, de ser på fjernsynet, kan være en redigeret virkelighed eller at det der opleves som fiktion, rent faktisk har fundet sted. Herved øges elevernes mulighed for selvstændig og kritisk stillingtagen. Det tilstræbes at eleverne får en oplevelse eller erkendelse af fiktion og fortælling som særlige menneskelige praksisformer. Arbejdet er ofte organiseret som et team, og herigennem tilstræbes det, at eleven øver sig i at forholde sig til relationen mellem den enkelte og de andre. Den enkelte elev skal ideelt set opleve sig som en uundværlig del af et team. Gennem både teoretisk arbejde (film-/medieanalyse) og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film, redigering) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. I denne periode skal vi arbejde med reklamer som medie, og vi vil se på reklamers opbygning, form, dramaturgi, virkemidler og tekniske effekter. Vi vil i den forbindelse arbejde med analyse af reklamer samt produktion af reklamer. Der vil naturligt indgå boglige elementer i undervisningen i sammenhæng med det filmfaglige forløb. Eksempelvis skal eleverne analysere film samt udarbejde manuskripter og replikker i forbindelse med egne filmproduktioner. Derudover vil der være dage fordelt udover perioden med særligt fokus dansk og matematik. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. Vi ser på, hvordan reklamer er opbygget, hvilke virkemidler og æstetik, billedligt samt lydmæssigt, der benyttes. Vi vil da producere vores egne reklamer. Hestelinjen - Hestens velvære Formål På hestelinjen er periodens formål, at eleverne opnår en fortrolig og naturlig omgang med skolens heste, samt tilegner sig viden og færdigheder i, at kunne ride enten alene eller med hjælp fra en kammerat og får kendskab til de forskellige muligheder i hesteverdenen. Eleverne vil lære og arbejde med fagudtryk der vedrører hesteverdenen. Faget vil i høj grad være praktisk anlagt med pasning og ridning af skolens heste, men også teori omkring hestehold og ridesporten vil være en del af faget. I tredje periode arbejdes der med hestens velvære, hvor der arbejdes med sundhed, sygdomme og lovgivning. Eleverne vil blive undervist mundtligt og gennem visualisering. Eleven vil lære hvordan man omgås 16
med skolens heste og lære at ride. En stor del af undervisningen er mundtlig, og enkelte ting vil blive vist på plakater/billeder. Undervisningen bliver tilrettelagt individuelt efter elevens niveau, og med overvejelser i elevens ønsker. Der arbejdes med at styrke elevens fin- og grovmotorik, taktile sanser, empati og ansvarsfølelse gennem arbejdet med hesten og rytterens balance, centrering og kropsbevidsthed gennem ridning. Musiklinjen Fagets formål Formålet med undervisningen er at udvikle og stimulere elevernes musiske evner, fremme deres lyst til at spille musik sammen med andre og udvide deres kendskab til forskellige musiske udtryksformer. Gennem musikken gennemgår eleverne en personlig udvikling. De lærer at have væsentlig betydning for fællesskabet og får oplevelsen af at gå fra at kunne lidt eller intet musisk til, alene eller med lærerhjælp, at kunne så meget at de kan optræde for andre. Hermed øges selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Tredje periodes tema er egne kompositioner. Vi vil undervise i et lydstudies opbygning og gennemgå principper for indspilning og CD-produktion. Sammen med eleverne skrives et eller flere numre som skal indspilles. Eleverne er på skift teknikere og udøvende kunstnere. Vi vil snakke om karakteristika for popsange og hvordan de er bygget op og derpå selv prøve at lave et hit. Andre kan få mulighed for reel instrumentundervisning. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår sangtekster. Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til popnumre og finder ud af deres sjæl. Vi laver øvelser for popmusikkens karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle popnumre. Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller enten trommer, keyboard og guitar, så eleverne bliver klar på at indspille i studiet. Dansk- og matematiklinjen Natur- og kreativlinjen Danske dyr I denne periode skal eleverne arbejde med et selvvalgt dansk dyr, som de skal tilegne sig viden omkring, og lave en skriftlig fremstilling over. Herefter skal eleverne arbejde kreativt med deres valgte dyr i form af, at de skal male, tegne eller udforme dyret i papmache. Dette skal ende ud med en udstilling for skolens andre elever.
Vi vil undervejs i forløbet besøge en jæger, som vil fortælle os om dyrelivet i skoven og hvilke tanker en jæger gør sig. Derudover skal vi også besøge forskellige former for landbrug, der beskæftiger sig med dyr, således at eleverne for indsigt i, hvordan et dyreliv kan udforme sig i et intensivt landbrug og i et mere hobbypræget landbrug. Eleverne skal som i de andre perioder passe det daglige arbejde med skolens dyr. : Igennem arbejdet med periodens emne opnår eleverne en indsigt i det danske dyreliv. Eleverne får vedligeholdt deres boglige færdigheder ved at kunne fordybe sig i et enkelt dyr, hvor de tilegner sig deres viden via IPads og andet bogligt materiale. Det skriftlige arbejde kan eleverne enten gøre ved, at de skriver i hånden eller på computer alt afhængigt af hvilket niveau deres motoriske kompetencer ligger på. Eleverne får også styrket deres kreative tænkning gennem den kreative fremstilling af deres dyr gennem forskellige metoder. Ved at der er flere virksomhedsbesøg får eleverne styrket deres færdigheder i at høre kollektive beskeder, samt at kunne tilegne sig viden ved at skulle lytte til andre. Eleverne bliver også bevidste om hvilke tanker og overvejelser, der ligger bag de forskellige erhverv, som vi besøger. Igennem pasningen af skolens dyr, lærer eleverne om kontinuitet, trods egne behov og ydre påvirkninger. Eleverne lærer at samarbejde, tage varer på andre end sig selv og om dyrenes trivsel. Periode 4 Kost- og køkkenlinjen - Hvad spiser man om foråret og om sommeren Fagets mål Formålet med undervisning i køkkenet er, at eleverne udvikler praktiske færdigheder, får kendskab til mad, måltider og skolens kostpolitik, opnår glæde ved selv at lave maden og præsentere den. Eleverne skal opleve glæden ved nødvendigt samarbejde om køkkenets opgaver. Eleverne skal stifte bekendtskab med forårets mad og traditionelle retter fra perioden. Formålet vil endvidere være at vedligeholde kundskaber inden for dansk og matematik. : Ved teoretiske og praktiske opgaver med fremstilling af dagens måltider skal eleverne arbejde med råvarernes anvendelse, æstetik og opnå færdigheder i at lave mad. Eleverne undervises i skolens kostpolitik. Undervisningen vil i denne periode omfatte mad med forårets traditioner og råvarer. Eleverne vil i individuelle forløb arbejde med bagning efter opskrift. Undervisningsbogen Mit kokkeri vil indgå i undervisningen. Den boglige undervisning vil være gruppearbejde i relevante emner. : Vi skal fremstille retter med forårets sæsonvarer og retter i forhold til pinse og st. Bededag. Ud fra kostpolitikkens retningslinjer fremstilles dagens måltider. Kosten inddeles i 3 farver: rød gul grøn. Rød er kalorierigt, gult er mindre kalorierigt og grønt kaloriefattigt. Eleverne skal nærings- og kostberegne og dermed erfare hvilke retter, der hører til de respektive farver. Dagen indledes fælles, hvor der gennemgås teori i forhold til temaet og dagens program. Eleverne inddeles i mindre hold, 18
hvor de samarbejder om opgaverne. Eleverne vil opdage, at alle opgaver er lige vigtige i forbindelse med produktionen af måltider. Vi vil foretage ekskursioner til relevante steder. Film- og Effektlinjen - Den gode historie Fagets formål: Formålet med faget Film og Effekter er, at eleverne skal opnå forudsætninger for at forstå og bruge levende billeder til at fortælle en historie. Eleverne skal blive bevidste om de levende billeders særlige sprog og komme bag om filmmediets manipulerende muligheder. F.eks., at det, de ser på fjernsynet, kan være en redigeret virkelighed eller at det der opleves som fiktion, rent faktisk har fundet sted. Herved øges elevernes mulighed for selvstændig og kritisk stillingtagen. Det tilstræbes at eleverne får en oplevelse eller erkendelse af fiktion og fortælling som særlige menneskelige praksisformer. Arbejdet er ofte organiseret som et team, og herigennem tilstræbes det, at eleven øver sig i at forholde sig til relationen mellem den enkelte og de andre. Den enkelte elev skal ideelt set opleve sig som en uundværlig del af et team. Gennem både teoretisk arbejde (film-/medieanalyse) og praktisk arbejde med egen filmproduktion (ide, storyboard, film, redigering) skal eleverne arbejde med filmmediets muligheder for at afprøve forskellige filmeffekter såvel fysiske som computermanipulerede. Ligeledes skal eleverne arbejde med filmmediernes sprog, virkemidler, genrer, æstetik samt opnå færdigheder i at analysere og vurdere film. Undervisningen vil i denne periode centrere sig om fysiske effekter, gennem større tekniske og genrebestemte øvelser. Samtidigt vil der ugentligt blive set og analyseret film. Vi arbejder med både fysisk og computermanipuleret fiktion. Undervisningen skulle gerne resultere i, at eleverne får udviklet deres filmfaglige og sociale kompetencer, samt får styrket deres indlevelse og udtryksfærdighed i filmmediet som led i deres personlige udvikling. Der vil naturligt indgå boglige elementer i undervisningen i sammenhæng med det filmfaglige forløb. Eksempelvis skal eleverne analysere film samt udarbejde manuskripter og replikker i forbindelse med egne filmproduktioner. Derudover vil der være dage fordelt udover perioden med særligt fokus dansk og matematik. Undervisningen tilrettelægges efter en konkret vurdering af mulighederne på holdet. I denne periode vil arbejde med den gode historie. Eleverne skal tilegne sig kendskab til dramaturgi, personopbygning, spændingskurve mm. Undervisningen vil foregå både i storgruppe og i mindre produktionsgrupper. Derudover vil hver enkelt elev vælge sit eget job eller sin rolle i produktionen som henholdsvis skuespiller, runner, kameramand, instruktør, lysmand, lydmand eller klipper. Eleverne vil opdage, at alle jobs er lige vigtige i forbindelse med produktionen. Alle skal arbejde sammen, hvis filmen skal i kassen.
Hestelinjen Heste i avl og sport Formål På hestelinjen er periodens formål, at eleverne opnår en fortrolig og naturlig omgang med skolens heste, samt tilegner sig viden og færdigheder i, at kunne ride enten alene eller med hjælp fra en kammerat og får kendskab til de forskellige muligheder i hesteverdenen. Eleverne vil lære og arbejde med fagudtryk der vedrører hesteverdenen. Faget vil i høj grad være praktisk anlagt med pasning og ridning af skolens heste, men også teori omkring hestehold og ridesporten vil være en del af faget. I fjerde periode arbejdes der med heste i avl og sport med fokus på reproduktion, arvelighed, kåringsbedømmelser og biologi. Eleverne vil blive undervist mundtligt og gennem visualisering. Eleven vil lære hvordan man omgås med skolens heste og lære at ride. En stor del af undervisningen er mundtlig, og enkelte ting vil blive vist på plakater/billeder. Undervisningen bliver tilrettelagt individuelt efter elevens niveau, og med overvejelser i elevens ønsker. Der arbejdes med at styrke elevens fin- og grovmotorik, taktile sanser, empati og ansvarsfølelse gennem arbejdet med hesten og rytterens balance, centrering og kropsbevidsthed gennem ridning. Musiklinjen Fagets formål Formålet med undervisningen er at udvikle og stimulere elevernes musiske evner, fremme deres lyst til at spille musik sammen med andre og udvide deres kendskab til forskellige musiske udtryksformer. Gennem musikken gennemgår eleverne en personlig udvikling. De lærer at have væsentlig betydning for fællesskabet og får oplevelsen af at gå fra at kunne lidt eller intet musisk til, alene eller med lærerhjælp, at kunne så meget at de kan optræde for andre. Hermed øges selvværd, selvtillid og tro på egne evner. Fjerde periodes tema er en liveoptræden på årets festival. Eleverne vil blive udfordret i instrumenter, sang og performance: Hvad virker på en festival kontra hvad virker på et lille spillested. Med udgangspunkt i elevernes egen yndlingsmusik vil vi via nettet lytte til og se forskellige genrer. Elever der har brug for at øve sang, før de udfordres med at synge med orkester, kan synge karaoke YouTube. I hver periode er der et integreret et bogligt element, således at elevernes kompetencer på især dansk og matematik til stadighed vedligeholdes og udvikles. Hver fredag arbejder eleverne med bøger i dansk og matematik, der svarer til deres boglige færdigheder. Desuden har vi mundtlig dansk hvor vi diskuterer nyheder, politik, etik og moral, samt gennemgår og oversætter sangtekster. Vi skaber en stemning, som giver eleverne tryghed og lyst til udfordringer. Vi lytter til musik og finde ud af dens sjæl. Vi laver øvelser i de for rock- og popmusikken så karakteristiske rytmer og lydbilleder. Vi præsenterer eleverne for enkle rock- og popnumre, og eleverne har måske også selv ønsker. Vi laver en brainstorming på sange der kan indgå i et repertoire, prøver forskelligt af og træner elevernes kritiske sanser ift. hvad der er godt nok til at optræde med, og hvilket der ikke er. 20
Som at lægge et puslespil, samler vi brikkerne i opbygning af de enkelte numre vi skal optræde med. I enerum får nogle instrumentundervisning samtidig med at andre øver sangen, og nogle tredje lærer rytmerne. Lidt efter lidt stykker vi brikkerne sammen med støtte fra en lærer der spiller enten trommer, keyboard eller guitar, så eleverne bliver klar til at optræde på festivalen Dansk- og matematiklinjen Natur- og kreativlinjen Affald I denne periode skal eleverne arbejde med affald. Vi starter perioden med et besøg på Yderzonen i Næstved, hvor eleverne skal lære om affaldets vej mm. Efterfølgende skal eleverne lave en skriftlig/kreativ præsentation af affaldets vej og søge supplerende oplysninger på nettet. Vi skal også på tur til Vordingborg og samle affald, som eleverne skal bruge til at lave et kreativt produkt ud af, f.eks. en figur eller et billede. Perioden afsluttes med en udstilling af de færdige produkter for resten af skolen. Eleverne skal som i de andre perioder passe det daglige arbejde med skolens dyr. : Igennem arbejdet med periodens emne opnår eleverne en indsigt i forbrug, genbrug og resurser. Eleverne får vedligeholdt deres boglige færdigheder ved at lave en præsentation af affalds vej. Det skriftlige arbejde kan eleverne enten gøre ved, at de skriver i hånden eller på computer alt afhængigt af hvilket niveau deres motoriske kompetencer ligger på. Eleverne får også styrket deres kreative tænkning gennem fremstillingen af et kreativt produkt ud af affald. De lærer at se nytte i noget ellers ubrugeligt. Gennem besøget på Yderzonen får eleverne styrket deres færdigheder i at modtage kollektive beskeder, samt at kunne tilegne sig viden ved at skulle lytte til andre. Valgfag Periode 1 Servicehold (se under service køkken) Ridning Formål Formålet med undervisning i valgfaget Ridning er, at eleverne tilegner sig praktisk viden om og erfaring med det, at ride og omgås heste. Eleverne anspores til at udfordre sig selv i trygge rammer, så de herved får mulighed for at opleve succes, og blive dygtigere og mere fortrolige med det, at ride og omgås hesten.
Gennem arbejdet med hesten træner vi aflæsning af dyrets signaler og hvordan man som rytter kan handle i overensstemmelse hermed. Ligeledes har vi fokus på hvordan elevens egen sindsstemning og temperament er med til at påvirke hestens adfærd, og hvad den enkelte kan gøre for at arbejde med dette for eksempel for at opnå mere ro, eller energi, fra hestens side. Valgfaget Ridning er for dig som er interesseret i og glad for heste. Vi har aktuelt fem heste på skolen, som alle er anvendelige til både begyndere og øvede ryttere. Det er ikke sikkert at du hver gang rider på den samme hest, men sammen prøver vi at finde den hest, som passer til dig. I forbindelse med ridningen skal vi strigle hestene samt lære om opsadling af egen hest. Der er som regel to ryttere om hver hest, så en ridetime skal ofte deles med den anden rytter, som du deler hesten med. Hvis du vælger Ridning som valgfag skal du lære mange forskellige ting: Du skal lære at håndtere forskellige heste for herved at lære om hestenes forskellige temperamenter du vil komme til at arbejde med hestene fra jorden, herunder evt. være trækker for en kammerat, der skal lære at ride du kommer til at arbejde med din balance og smidighed på hesteryg, mv. Vi rider mest på ridebane men nyder også, når alle er trygge herved, at tage nogle ture rundt på skolens område. Er du en øvet rytter og holdet fungerer godt og du med hesten, kan du udfordres i andre discipliner, som f.eks. Springning, Mønstring, Ponygames, mv. Hestene går i løsdrift på efterskolen. Pedel Fagets formål Eleverne skal medvirke i udførelsen af små og mindre pedelopgaver. Gennem primært visuel instruktion arbejdes med afkodning af arbejdsmetoder, kendskab til diverse materialer og betydningen af vedligeholdelse i forhold til økonomi. Undervisningen vil indeholde småreparationer af inventar og bygninger. Der laves lette beregninger på materialer, pris og tid. Eleverne skal aktivt inddrages i udførelsen af opgaverne. F.eks. at omlægge fliser, lave små terrasser, beskæring mm. Opgavernes karakter vil være små og overskuelige. De løses i en lille gruppe på 6-7 elever i tæt samarbejde med pedellen. Cykling Fagets Formål En del af formålet med faget er, at eleverne tilegner sig forståelse for sammenhængen mellem motion og sundhed. Derudover vil eleverne få skærpet deres evner til at færdes sikkert og selvstændigt i trafikken og navigere i lokalområdet (f.eks. finde vej til den lokale købmand, havet osv.). På vores cykelture vil eleverne få kendskab den lokale kultur og natur. 22
Undervisningen tager udgangspunkt i, at vi cykler en tur til en destination i nærområdet. Vi vil i løbet af perioden tale om trafiksikkerhed, sundhed og motion, navigering, lokal kultur og natur, vejret og alt muligt andet. Cykelturene vil blive planlagt ud fra en vurdering af de enkelte elever på holdet. Det kan være praktisk at differentiere undervisningen ud fra elevernes fysiske kunnen, således at de 'hurtige' elever køre en længere vej til destinationen, får navigeringsopgaver mm. Fodbold Formålet med undervisningen er, at eleverne stifter bekendtskab og udvikler eller videreudvikler en glæde ved spillet. Samtidigt er det en målsætning, at eleverne får kompetencer og et sæt af idéer som kan være med til at sætte den idrætslige virkelyst i gang, også i fritiden. Fysisk aktivitet fordrer udviklingen - også psykisk. Undervisningen vil indeholde forskellige former for grundtræning, konditionstræning og specifikke træningsøvelser omkring færdigheder med bolden. Alt i alt vil alle disse øvelser danne et sundt grundlag for den endelige udførelse af spillet. Lege med- og uden bold vil også blive brugt i den daglige træning. Hvert forår og efterår deltager vi i en stor fodboldturnering, hvor vi dyster mod jævnbyrdige modstandere fra andre skoler. Undervisningen indledes fælles og opbygges således, at alle elever, uanset niveau, kan deltage og opleve glæde ved fodboldspillet. Individualisterne skal også tilgodeses og niveauinddelte træningsøvelser vil forekomme. Natur og teknik forsøg : Vi vil gennem undervisningen i natur og teknik forsøg arbejde med forskellige emner inden for natur og teknikfaget. Vi skal arbejde med teorien omkring, hvordan planter er opbygget samt fotosyntese og lave forsøg, der synlig gør dette. Vi skal også arbejde med kaffens historie i Danmark og fremstille kaffe ud af cikorieplanter. Derudover vil vi undersøge forskellige biotopers plante- og dyreliv. Vi vil arbejde med fisk, og undersøge hvordan de er opbygget, herunder en dissektion, og i hvilke farvande de lever. Vi skal arbejde med jordtyper, og undersøge jordtypernes egenskaber. I forbindelse med det skal vi lave perler af ler over bål. Hvis der er tid laver vi sæbebobler, og undersøger hvordan man fremstiller den bedste sæbebobleblanding. : Undervisningen vil have hovedvægten lagt på de enkelte forsøg, opbygningen af dem og den teori, der ligger til grund for dem. Eleverne skal selv være aktive i planlægningen og udførelsen af