faglige, personlige og sociale udvikling/læringsprogression

Relaterede dokumenter
Kompetenceudviklingsstrategi

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Hvordan kan skolerne implementere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Strategi for Folkeskole

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Skolernes mål og handleplaner

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Strategi for anvendelse af skolernes ressourcepersoner (PLC) Skoledistrikt ØST Skoledistrikt VEST

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

PLC som reformbryder. Læringsvejlederens rolle i den nye folkeskole. Oplæg - KL - It i undervisning og læring

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Dannelse og kompetencer to sider af samme sag. Århus Skolelederforening

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Transkript:

Lind d. 7/1 2016 Til Kommunalbestyrelsen ved Herning Kommune Lind Skole ønsker at benytte sig af 16 b. i folkeskoleloven. Ifølge 16b. kan Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og efter ansøgning fra skolens leder godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i 14b, stk. 1, nr. 2 i op til 1 skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Lind Skole ansøger hermed om at vi i skoleåret 2016-2017 nedsætter elevernes ugentlige mødetid med 1 lektion i 4.-9. årgang. Eleverne i de pågældende årgange tilbydes i indeværende skoleår 5x 30 minutters understøttende undervisning. Det betyder i praksis at vi i stedet for 2½ times understøttende undervisning udmønter 2 x 30 minutters understøttende undervisning til 1 lektion a 60 minutter med to -lærerordning. Baggrunden for at etablere én lektion med to lærerordning skal ses i lyset af Lind Skoles udviklingsmål for de kommende 4 år og ønsket om at der reelt skabes mulighed for, at vi kan gennemføre læringssamtaler med eleverne omkring deres faglige, personlige og sociale udvikling/læringsprogression. Endvidere er det et ønske at elevplanen udvikles og anvendes som et dynamisk værktøj i læringssamtalerne. Lind Skoles udviklingsplan vedhæftes som baggrundsmateriale for ansøgningen. På Lind Skole vil vi gøre flg. Dansk og matematiklæreren er til stede i ex. 8.c i samme lektion. Lærerne laver skiftevis en plan for undervisningen/den understøttende undervisning for en periode, således at den ene lærer underviser, den anden lærer gennemfører læringssamtaler med eleverne. Eleverne vil således opleve at de jævnligt har personlige samtaler med de primære lærere i klassen omkring deres faglige, personlige og sociale læringsprogression. Forsøgsordningen er udgiftsneutral idet Lind Skole udelukkende benytter lærere i den understøttende undervisning på 4.- 9. årgang. Eleverne vil såfremt ovenstående imødekommes få fri onsdag kl.14, hvor busseren i forvejen kører. Venlig hilsen Lisbeth Noe, skoleleder Ole Nørholm, skolebestyrelsesformand

Udviklingsplan Lind Skole 2016-2020 Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde med det som skal indrammes. Lad os genskabe den menneskelige tilværelse og lad rammen elastisk følge med udviklingen i denne tilværelses manifestationer, så livet kan præge rammen, i stedet for at rammen tvinger og former livet! Dette er en højtidelig og indtrængende opfordring hertil Asger Jorn De overordnede mål (kerneopgaven) for Lind Skole tager udgangspunkt i folkeskoleloven, folkeskolereformens visioner og Herning Kommunes politiske målspor: 1. Flere inkluderes i almenområdet/ Alle skal være en del af fællesskabet 2. Flere gennemfører en ungdomsuddannelse- alle skal blive så dygtige de kan- at de kan klare sig selv Folkeskolereformens målsætninger om, at alle elever skal blive så dygtige de kan og at trivslen blandt skolens elever øges medfører, at det væsentligste genstandsfelt for skoleledelsens arbejde er skolens pædagogiske og didaktiske praksis og kvaliteten af læreprocesser. Skoleledelsen skal udvikle og kvalificere skolens kerneopgave- elevernes læring og trivsel i et dannende fællesskab. Dette sker gennem løbende understøttelse af den pædagogiske, didaktiske og refleksive kapacitet blandt skolens fagprofessionelle. Med dette perspektiv stilles der krav om en tættere- på-kerneopgaven ledelsespraksis på Lind Skole og derfor vil vi: 1. Anvende udviklingsredskaber som didaktisk sparring, ledelse af refleksive teamprocesser, datainformeret ledelse og organisering af de fagprofessionelle fællesskaber. 2. Udvikle en samarbejdsfaglighed internt i skolens team, hvor vi har fokus på hvordan vi får mere udvikling frem for drift/undervisningsfunktionalitet. 3. Fremme en samarbejdende praksis hvor vi opøver et fællessprog af læringskultur, læringsprogression og evaluering. 4. Anvende distribueret ledelse med inddragelse af skolens faglige vejledere/ressourcepersoner, hvor disse sættes i spil som faglige kapaciteter i forhold til at udmønte skolereformens intentioner, Herning

Kommunes politiske målspor og styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger Fra tilskuerviden til praksisviden På Lind Skole vil skoleledelsen investerer tid og energi i at udforske den aktuelle status for læring, trivsel og samarbejde gennem dialog med skolens medarbejdere. Skolens ledelse ønsker der skal ske involvering af medarbejderne gennem nysgerrighed og udforskning af deres perspektiver på gode forandringsprocesser der kan kvalificere den samlede pædagogiske praksis. Dialogen med og involvering af medarbejderne skal have høj prioritet for at sikre koblingen mellem visioner og målsætninger til skolens praksis og at der er ejerskab til de processer, som er nødvendige for at lykkes. Det er et ønske at ledelsen gennem interventionsarbejdet opnår et øget kendskab til skolens produkt- og proceskvalitet At ledelsen får styrket viden om de fagprofessionelles vilkår, udfordringer og behov vil styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere Ledelsesinterventionerne på Lind Skole kan eksempelvis have fokus på: Observation af undervisningen samt opfølgning via didaktiske samtaler Understøttelse af læringsmål for eleverne Månedlige møder med faglige vejledere med synlig læring på dagsorden Ændring af mødestruktur og indhold med øget fokus på didaktik og læringsmål Teamudviklingssamtaler med fokus på udvikling og samarbejde i teamet Læringskonferencer hvert år i udvalgte fag med årgange/team Trivselskonferencer hvert år på alle årgange At lede en skole mod mål kræver en ledelse, som også selv arbejder målstyret. Målstyring fordrer derfor en proces hvor ledelsen kommunikerer tydeligt om skolens mål og retning og sætter handling bag. Ledelsen skal løbende følge udviklingen i de opsatte mål herunder hvordan man på både elev, team, medarbejder og ledelsesniveau bevæger sig mod målene.

Udviklingsmål og konkrete tegn på den ønskede forandring for Lind Skole 2016-2020 At der anvendes synlige læringsmål for eleverne i undervisningen At lærere og pædagoger giver eleverne løbende feed back med udgangspunkt i faglige, sociale og personlige læringsmål Mødeindholdet rykker sig mod et pædagogisk og didaktisk indhold Der anvendes i stigende grad læringsdata i arbejdet med at forbedre elevernes læring og trivsel Faglige vejledere/ressourcepersoner Det er et ønske at skolens faglige vejledere/ressourcepersoner i endnu højere grad understøtter den faglige og pædagogiske praksis og udvikling af den samlede skole med fokus på undervisning, læring og trivsel. Endvidere at de faglige vejledere/ressourcepersoner understøtter kompetenceudvikling af alle skolens medarbejdere. At værkstedsmentaliteten, hvor eleven bliver repareret forskellige steder skal ændres således at den enkelte medarbejder i højere grad bliver i stand til handle og iværksætte de nødvendige tiltag. At skoleledelsen udøver ledelse tæt på og går fra tilskuerviden til praksisviden og er opmærksomme på at: Udøve distribueret ledelse og er bevidste om at der ikke er tale om, at udlicitere ledelse til medarbejdere De faglige vejledere/ressourcepersoner har legitimitet blandt kollegaer, er fagligt kompetente og besidder reel mer viden Det kræver at vi: Fokuserer på kompetenceudvikling blandt vejledere/ressourcepersoner Udarbejder en tydelige mål for arbejdet i Lind Skoles lærings-og trivselscenter samt funktionsbeskrivelser for vejledere/ressourcepersoner Igangsætter systematiske vejledningsforløb således at team og fagteammøder følges systematisk af ledelse og skolens ressourcepersoner med det fokus at styrke teamenes fokus på elevernes læring, læringsmuligheder og læringsprogression. Skaber rammer og struktur i forhold til samarbejde- for at optimere, kvalificere og koordinerer skolens indsatser

Arbejder med kultur: Tillid og fælles sprog- samt fokus på organisatorisk læring/videndeling At vi er opmærksomme på vejledernes selvforståelse- de er forbeholdne over for at skulle vejlede kolleger og vejledere der er usikre på rollen og er bange for at lede kolleger og at være klogere end andre Vi ønsker at se at: Der bliver skabt et tæt samarbejde mellem skolens ledelse og vejledere/ressourcepersoner omkring indsatsområder og udviklingsprojekter samt sikring af forankring i skolens virke Skolens vejledere/ressourcepersoner bliver brugt mere i forhold til at understøtte og udvikle undervisningen, den enkelte lærer og teamet. Vejledere/ressourcepersoner kan være tilstede i praksis Den samlede vejledningsindsats understøtter skolens vision og indsatsområder Der er større fokus på udvikling af egen praksis i samarbejde med teamkolleger og vejledere/ressourcepersoner Konkrete tegn på den ønskede forandring Vejlederne oplever en voksende efterspørgsel på deres kompetencer Vejledere begynder at blive en del af den faglige praksis i skolernes teamsamarbejde og i den enkelte medarbejders udvikling af egen praksis Vejlederne oplever voksende fortrolighed Skolernes vejledere tager rollen som vejleder, vejviser eller vidensperson på sig Der sker en erkendelse af, at der er behov for større faglig specialisering og mere faglig ekspertise

Organisatoriske tiltag der skal understøtte Lind Skoles udviklingsmål Lind Skoles lærings- og trivselscenter: Maskinrummet Deltagere: Skolens ledelse, faglige vejledere, TT og LC koordinator, AMR og TR Kommissorium: Medlemmerne i Maskinrummet deltager aktivt i udforskning af perspektiver på gode forandringsprocesser og implementering af disse på Lind Skole. Forandringsprocesser, der kan kvalificere og udvikle den samlede pædagogiske praksis, ønskes således at vi sikrer en kobling mellem de strategiske visioner og målsætninger, og at der er ejerskab til de processer, som er nødvendige for at Lind Skoles udviklingsmål for 2016-2020 lykkes. Læringsteam Læringsteamkoordinator Læsevejleder Matematikvejleder IT vejleder Naturfagsvejleder Sprogvejleder Trivselsteam Trivselsteamkoordinator Ressourcecenter (koordinator) Styrkecenter(koordinator) AKT vejledere (koordinator) SSP Trivselsundersøgelse LP Inklusions/ressourcepædagoger/pædagogstation Læringsteamet holder hvert år en læringskonference med alle årgange i udvalgte fag Deltagere: Ledelse, LT koordinator, relevante faglige vejledere. Trivselsteamet holder hver år trivselskonferencer i alle klasser. Deltagere: Ledelse, TT koordinator, PPR Lisbeth Noe november 2015