Vi er, hvad vi modtager - om forventning og skuffelse og kunsten at vente 2. søndag i advent 2016 salmer: 78,83,114,86,87 Teksten som der prædikes over i alle danske kirker denne søndag, er taget fra Lukas evangeliet kap. 21, 25-36: Jesus sagde:»og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.«og han fortalte dem en lignelse:»se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke 1
forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen. --- Nu er vi snart helt omsluttet af mørke, og ifølge kirkeåret er vi hensat i en stille venten her i adventstiden. Vi venter i 4 uger symboliseret ved de 4 lys i adventskransen. Det første spæde lys der bliver kraftigere jo flere af lysene der bliver tændt og som kulminerer juleaften, hvor vi sætter ild til et helt træ 2
for at fejre at nu er lyset kommet Jesus er født. Der er megen glæde i forventningen og udenfor kirkedøren er der næsten ikke andet. Lys og glimmer og komsammener hvor vi er glade. Men herinde i kirken klinger mørket med. Det har I måske nok anet da jeg læste fra Lukasevangeliet før. Der er ikke megen hygge og gløgg over den. Det er derfor advents farve er lilla. Som båndene på adventskransen. For lilla bærer både lyset og mørket, kulden og varmen i sig - kontraster der udgør grundtonen i advents og juletiden. Kontrasten mellem forventningen til Guds komme og så jordens undergang der er temaet i dag, 2. søndag i advent. 3
Noget går under og noget nyt bryder frem, undergang og håb, mørke og lys på én gang. For adventstiden er ligesom sin farve lilla, tvetydighedens tid. Den er stilhedens og eftertænksomhedens tid midt i den totale aktivitet vi har i vores arbejdsliv, og den er en modsigelse af december måneds travlhed, hvor vi flyver rundt som fluer i flasker for at nå den rette stemning juleaften. For advents budskab er, at du skal sætte dig ned, tænde dit lys, og vente, og når du har ventet længe nok, 4
så kommer der noget, og det der kommer er i sidste ende Gud selv. Han kommer til os og fortæller os at vi er, hvad vi modtager. Det er præcist omvendt af hvad samfundet har lært os; for ude på markedspladsen hedder det jo at du er hvad du gør, du er hvad du producerer. Og hvis ikke du producerer noget, men sætter dig stille ned, hvad enten det er pga. alderdom eller sygdom eller mangel på lyst så har du ikke meget værdi for nogen. Det er rendyrket katolsk gerningsretfærdighed, når man tænker efter; Du er kun noget når du yder, 5
men den holder kun til kirkedøren. I kirkens og troens rum, i Guds rum er du, hvad du modtager. Du er, hvad der kommer til dig. Ligesom med gaverne juleaften, hvor vi heller ikke ved hvad vi får. Vi får noget givet uden at behøve at gøre os fortjent til det. Det kan være svært for mange der sidder kvalt i forventninger til halsen om, at det hele beror på dig selv. Men netop fordi vi har så svært ved det, kan adventstiden bruges som træning i ingenting at yde 6
men have tillid til at noget ankommer. Noget som er værd at vente på. Forventningen om lyset, bedre tider, bedre dage. Men forventning er en svær størrelse. Og børn er bedre til forventning end vi voksne er. Vi har altid så mange forbehold, for vi ved, at forventningens tro følgesvend er skuffelsen. Som min yngste, voksne, datter sagde; Jeg har så mange forventninger til julen, at jeg allerede er skuffet. Eller som en mand på 84 sagde den anden dag; Var livet virkelig bare det? Det ku de godt have fortalt lidt før!! 7
Forventning og skuffelse, forventning og skuffelse. Første søndag i advent er forventningen høj for der rider Jesus ind i Jerusalem på sit lille æsel og hyldes som konge og befrier. I dag går jorden under. Om 2 uger fødes han om 4 uger begår Herodes barnemord. Forventning og skuffelse. Og når foråret kommer, hører vi igen om at Jesus rider ind i Jerusalem men allerede langfredag hænger han på korset indhyllet i folkets skuffelse. og så kommer påskemorgen. 8
Kristendommens egen grundfortælling er bygget om de 2 led. Som et spejl på det at være menneske. For vi skal i vores forventninger til livet også kunne klare skuffelsen, klare at bære den undergang, der uværgeligt kommer i vores liv. For den er ikke enden. Der er liv bag livet. Så hjerte, løft din glædes vinger også I hjerter, der træder på tunge stier, som Poul Gerhardt skrev i sin salme vi sang før. (salme 114 i Den danske salmebog) Derfor er advent en vigtig tid som kan bruges til at reflektere lidt over skuffelserne og korrigere forventningerne, men vigtigst af alt, - at vente. 9
At øve sig i kunsten at vente. På at lyset kommer. Det ved enhver som har oplevet stor sorg. At der er der ikke andet at gøre end at sætte sig ned og vente. At lade sorgen rase og tage sin tid og stille vente på at glæden kommer igen. Om lidt skal vi synge Brorsons salme Hvorledes skal jeg møde? fordi den bærer de 2 led i sig; forventningen og skuffelsen, sorgen og glæden. Nogle synes Brorson er tung, men han havde også et frygteligt tungt liv, som spejler sig i hans smerte- og sødmefulde salmer. Brorson, der udadtil var en succes, med en fin teologisk karriere, hvor han endte som biskop i Ribe. 10
Men indadtil. Hold nu op. Det ældste af børnene, Nikolaj, blev som 12-årig lam i underkroppen og blev på grund af en tiltagende sindssyge holdt indespærret i et værelse med tremmer for dør og vindue i 20 år. Og mens Brorson var til bispevielse i København, døde hans hustru i barselsseng med deres 13. barn. Han sad fra sin præstebolig og skrev prædikener og kunne imens kigge ned på talrige af sine egne børns grave. Forestil jer det. Og alligevel bevarede han den dybe tro og håbet, som når han skriver i salmen: Kom, bange sjæl, at skrive dig det i hjertet ind lad denne glæde drive igennem sjæl og sind: 11
At hjælpen er til stede, at Jesus selv er her, han vil dig trøste, glæde og altid have kær. Du skal ej heller klage, at du ham ej kan få, han kommer selv at tage dig ud af jammers vrå; Han kommer selv, han kommer at dæmpe al din ve og gør en liflig sommer af al din trængsels sne. (salme 86 i Den danske Salmebog) Det er at tro dybt i hjertet at vi er, hvad vi modtager, 12
at der er liv bag livet og glæde bag skuffelsen og tabet. Lad os være stille og ventende.. Kirkebøn: Himmelske Herre, tak for livet, for at vi må komme til dig med vores. Tak for at intet er ubønhørligt hos dig, og at du giver os et fællesskab at være menneske i. Tak for at vi aldrig kan fare så vild, at du ikke kan finde os. Tak for dine engle du sender os som mennesker på vores vej. Tak for deres hænder og ord og tid. Tak for at du bliver hos os i mørket Jesus Kristus: Vær nær de skibbrudne i livet, dem som ingen beder for, de der står imellem fortidens forlis og frygten for nye katastrofer.. Vær nær dem der sejler i skuffelser og ikke tør tro. Vi ber for de skæve og dem som ingen elsker, dem hvis selvbillede er alt for hårdt og dem der slet intet har Vi ber for dem der får løn som fortjent og dem som ingen løn får. Vi ber for al overmagt, for vores samfund og dets styring, for vores aldrende dronning og hendes mand, for vores nye regering og ministre. Giv dem modet til at vente, så de kan nære visdom til vort lands bedste. Helligånd: sæt dig som velsignelse på de døendes pande så de mærker lyset der venter. Omslut de sørgende, læg dig i de tunge hjerter og giv dem vinger imens de venter. 13
Venter på at lyset må fødes på ny i deres livs julenat. Amen medd: Den 7-8-9. 12 institutionsgudstjenester.. 7.12 Julegudstjeneste med FDF 17.00 19.00 med risengrød Filmaften 7.12! Næste søndag kl 16!, mig der prædiker og Inge er liturg. 14