Cutting - Det som ligger bag Handleguide
Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen mellem forskellige hjerneområders funktion hos teenagere skifter spontant, da kommunikationen mellem forskellige hjerneområder endnu ikke er optimal. Teenageres typiske adfærd, kan for en stor del forklares ved, en kombination af en hurtig modning af enkelte hjerneområder, med en langsom modning af andre områder. Når det mest betydningsfulde område for kontrol af følelserne endnu ikke er udviklet / modnet, kommer teenageren kortvarigt til at befinde sig i en risikofase, når f.eks. det område som er basis for følelseskick sættes i gang. I denne fase vil den unge være tilbøjelig til risikable handlinger uden at være i stand til i tilstrækkelig grad at kontrollere dem. De kendetegn der kan ses er: konflikter med forældre eller andre voksne, humørsvingninger og risikofyldt adfærd. Nedenstående viser stadierne i den social- emotionelle udvikling beskrevet af udviklingspsykologen Michiel Westenberg. Impulsive Stadium Impulsiv Afhængig Påvirkelig Selvbeskyttende stadium Uafhængighed Opportunisme Konformistiske stadium Tilpasning Lighed Gensidighed Selvbevid -ste stadium Egenart Tolerance
Kendetegn for teenagehjernen Det impulsive stadium / manglende impulskontrol der dog godt kan korrigeres. Træffer ofte kortsigtede valg, pga. manglende somatiske markører, da udviklingen af dem er en kompleks proces. Begrænset selvstændighed. Det rationelle område kan ikke altid overvinde det emotionelle, fordi det emotionelle område spiller en dominerende rolle. Teenageren forholder sig til egne og andres følelser på en anden måde. Det kan ses i forandringer i måden at omgås følelser på: de forventer øjeblikkelig imødekommelse af egne længsler og behov, forventer at f.eks. lærere og forældre angiver hvordan der bør handles, så impulsiv adfærd kan korrigeres. Følelserne veksler ofte mellem hinanden og synes altid at være ekstreme. Forskere har påvist en virkelig overaktiv hjerne hos teenagere i følelsesmæssige ophidsende situationer. Sekundære følelser( tillærte) spiller en betydningsfuld rolle: de gode eller dårlige følelser vender så at sige tilbage, når man så meget som bare tænker på en bestemt situation. Venskaber med og relationer til jævnaldrende spiller en vigtig rolle i teenageperioden. Der opstår forskellige hjernemæssige reaktioner på følger af afvisning og accept. Større behov for spændende oplevelser/ situationer, som den unge endnu ikke kan bedømme farligheden af. Ekstrem følsomhed ved indsigten til mulig belønning / kick og rus, der ikke nødvendigvis fås ved økonomisk belønning, men også opstår ved såvel som at få chokolade, modtage sympatiske ansigtsudtryk, venskaber og samarbejde.
Teenagerens perspektiv Teenagere der cutter, kommer fra mange forskellige miljøer og er dermed en meget heterogen gruppe. Der er en mangfoldighed af faktorer der kan spille ind, på deres adfærd som cutter og derfor svært at sige noget specifikt om causalitet. Dog kan man med sikkerhed sige, at en adfærd som cutter udspringer af manglende trivsel og oplevelser med at blive moppet. Det gør alt andet lige, arbejdet, og tilgangen til forståelse af teenageren, der cutter nemmere, da det er fænomener vi i forvejen kender og har handlet på. Teenagerens egne bud på hvad der er brug for når lokummet brænder og hvordan vi bedst muligt kan støtte og hjælpe: Mulighed for et telefonopkald / samtale når lokummet brænder. Omgående reaktion og handling. Den gode relation og kontakt er vigtig. Positiv belønning. (Ros mere end godt er, da de reagerer positivt på det, jf. hjerneforskning om teenagehjernen). Der skal sættes ind på pluskontoen Retnings- og handleanvisninger Følg op. Forståelse af problemerne se bag. Opmærksomhed på adfærd og tegn. Vær insisterende og vedholdende, og dermed invester tid og hold det rigtige fokus. Lav lister sammen over alternativer Teenagerens forslag til håndtering Accepter indre smerte give sig selv lov til at mærke det. Få mulighed for at fortælle til andre om hvordan man egentlig / i virkeligheden har det. Skriv dagbog eller tanker ned. Fysisk udfoldelse.
Den professionelle Som professionelle være meget opmærksomme på, ikke at stille spørgsmålet: hvorfor gør du det her ved sig selv?, da vi dermed afkræver et svar fra cutteren på noget som vedkommende måske ikke engang selv forstår. Overvej i stedet, hvad det er der gør, at cutteren ikke er i stand til at gøre andet. Cutting udspringer af følelser, der er svære at håndtere. Når det gør ondt indeni, kan cutteren opleve det som svært at gøre noget ved. Når vi hjælper, er det vigtigt at have fokus på det, som det handler om overordnet set. Det er manglende trivsel og mobning som er noget vi allerede kender til, har viden om, samt erfaring med at håndtere. Som professionel bør vi: Have fokus på det som det handler om. Fokuser på her og nu, på det bevidste, eller næsten bevidste indhold, frem for ubevidste problematikker Stimuler til / skab en tryg relation og en udvikling af relationen til / for den unge. Vær beroligende, støttende og empatisk. Hav en personlig tilgang / tilnærmelse, et åbent sind i samtalen og skab din egen tryghed i rollen, og vær samtidig friere terapeutisk. Drag elementer ind fra forskellige metoder. Skab et fundament hvor du som professionel kan føle dig tryg, trods egne fejltagelser, samt er i passende tvivl om egne synspunkter. Vær nysgerrig og autentisk - ikke vidende være mere en alliance og god samarbejdspartner. Skab en platform for fælles udforskning / iscenesættelse. Fasthold processen, frem for at tolke indhold. Tydeligt forklare hvordan du er kommet frem til din forståelse, samt give plads til at blive korrigeret. Listen and look / stop-rewind explore. (Lyt og tilpas dialogen) Lav aftaler og følg op. Følg adfærdens udvikling Forsøg at finde ud af hvad der forhindrer og fordrer forandring, samt have en opmærksomhed på følelser der ses / udtrykkes som kan være indsigtsgivende.
Vi skal Turde være nysgerrige. Turde stille spørgsmål vedholdende og tålmodigt uden fordømmelse. Turde være oprigtig interesserede. Turde at tage ansvar og hånd om den unge for vi vil næsten altid opleve en åbenhed fra den unge. Turde at tage cutterstrategien alvorligt uden at overdramatisere problemet. Først her kan vi måske undgå det første snit og det næste.
Forslag til litteratur: 1. Cutting det første snit. Peter Baaer og Susanne Drost. Forlaget Drost- Thorndal 2015 2. Teenagehjernens udvikling. Eveline Crone. Forlaget Turbine 2012. 3. Selvskadens psykologi. Lotte Rubæk. Forlaget Dansk Psykologisk Forlag 1998. 4. De gådefulde frontallapper. Lise Ehlers. Saxo ebog.
Handleguiden er udarbejdet af Peter Baaer og Susanne Drost Og er tilgængelig elektronisk på: www.unghorsens.dk/ssp/materialer