2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.



Relaterede dokumenter
Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital.

Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

DR Bornholm Åkirkebyvej Rønne. Att.: Simon Oxby

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Statsforvaltningens brev til en borger

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen

Dansk Folkeparti Att. Martin Henriksen Christiansborg 1240 København K

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Lyngby-Taarbæk Kommune. Løbende erstatning for dækningsgrav.

UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord.

Hvidovre Kommune. Afholdelse af udgifter til et kommunalt udpeget bestyrelsesmedlem.

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Allerød Kommune Aktindsigt offentlighedsloven

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

J O U R N A L N R. : / S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E

Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole.

Allerød Kommune høring af ældrerådet

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Dine rettigheder som patient

Silkeborg Kommunalbestyrelse Rådhuset Søvej Silkeborg. Vedr. Silkeborg Kommunes sagsnr. 09/13217

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Københavns Kommune. Betaling for vask på plejehjem.

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningens brev til Region. Vedrørende Region Syddanmarks sagsbehandlingstid regionens sagsnr. 16/15387

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej Hørsholm

Helsingør Kommune Privatskoles fritagelse for ejendomsskat lighedsgrundsætning.

Gribskov Kommune Indkaldelse af stedfortræder til møde i kommunalbestyrelsen 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Dine rettigheder som patient

FOB Afgørelse om genindsættelse til afsoning efter prøveløsladelse ikke forelagt domstolene uden unødigt ophold

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

Henvendelse vedrørende aktindsigt

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Skatteankestyrelsens underretninger om sagsbehandlingstid mv.

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Udtalelse om Egedal Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens 3, stk. 2

Beregning af klagefrist

Statsforevaltningens behandling af en byggesag efter afvisning fra naturklagenævnet. Statsforvaltningens udtalelse til en borger

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej Hedensted

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient

Statsforvaltningens brev til Rudersdal og Hørsholm Kommuner. Beredskabsstyrelsens henvendelse

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger.

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Albertslund Kommune. Kommunens tilsyn med alment boligselskab.

Helsingør Hospital. Patientrettigheder Februar Patientrettigheder. vejledning for patienter og pårørende. Helsingør Hospital

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens

Spørgsmål: Spørgsmål vedr. informationsbreve til patienter i Region Hovedstaden

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Region Midtjylland Skottenborg Viborg. Region Midtjylland afslag på aktindsigt i sygesikringskontrolstatistikker

Afslag på aktindsigt i elektronisk regneark. Internt dokument. Meraktindsigt

TILSYNET MED KOMMUNERNE OG REGIONSRÅDET I REGION HOVEDSTADEN STATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E 2400 KØBENHAVN NV

Lyngby-Taarbæk Kommune retningslinjer for tjenestefrihed. Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-

Frit valg af sygehus

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Statsforvaltningens brev til en borger

Statsforvaltningens brev af 31. marts 2008 til en brancheforening.

Statsforvaltningens brev af 30. november 2007 til en borger:

Henvendelse vedrørende Ballerup Kommune om aktindsigt

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Tilbagekaldelse af forvaltningsakt i tilfælde, hvor kendskab alene er opnået ved anvendelse af reglerne i offentlighedsloven

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

folkeoplysningsudvalg

Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år

Z Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.

Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling

Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Garverigrunden

Ankestyrelsens brev til Sønderborg Kommune. [XX]s anmodning om aktindsigt (kommunens sagsnr. [sagsnr. udeladt af Ankestyrelsen])

Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

Skatteankestyrelsen besluttede at realitetsbehandle 9 borgeres klager over deres årsopgørelser,

+ bilag. Vedrørende Miljøministeriets afslag på aktindsigt

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital. en kort orientering til patienter og pårørende. Patientrettigheder Januar Frederikssund Hospital

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Resumé: Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at de foreliggende oplysninger ikke giver statsforvaltningen grundlag for at antage,

Statsforvaltningens brev til to medlemmer af borgerrepræsentationen:

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej Viborg. Viborg Kommunes sagsnr. 2010/44678

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

KENDELSE. Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale erstatning til klagerne i forbindelse med, at klagernes handel ikke blev gennemført.

Transkript:

2007-05-16. Region Hovedstaden. Refusion af udgifter til behandling på privathospital. Resumé: Udtalt, at en borger var berettiget til behandling på et andet sygehus i medfør af 17 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., idet borgeren ikke var blevet tilbudt behandling inden for 2 måneder. Statsforvaltningen Hovedstadens brev til to borgere 16-05- 2007 S TATSFORVALTNINGEN HOVEDSTADEN BORUPS ALLÉ 177, BLOK D- E 2400 KØBENHAVN NV Vedrørende refusion af udgifter til behandling på privathospital I brev af 18. juli 2004 med bilag oversendt fra Folketingets Ombudsmand til Statsamtet København, Tilsynet klagede De på vegne af Deres datter [...] over Københavns Amts afslag af 18. juni 2004 på refusion af udgifter til Deres datters behandling på privathospital. Københavns Amt, Sygehusudvalget, fremkom i den anledning i brev af 2. november 2004 med en udtalelse i sagen. I brev af 12. november 2004 fremkom De med bemærkninger hertil. Statsamtet København, Tilsynet, fremkom i brev af 19. maj 2005 med en udtalelse i sagen. Tilsynet fandt bl.a. ikke, at Deres datter havde haft ret til vederlagsfri behandling efter frit-valgs-reglerne, jf. 17 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. 1 I brev af 16. august 2005 klagede De til Folketingets Ombudsmand over udtalelsen fra Statsamtet København, Tilsynet. JOURNAL NR.: 2007-613/5 SAGSBEHANDLER:MBRKOE DIREKTE TELEFON:7256 7085 TELEFON: 7256 7000 TELEFAX: 38 33 20 12 GIRO: 3001 4329848 EAN- NR. 5798000362222 SE- NR. 29-37- 62-20 hovedstaden@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk TELEFONTID: Mandag- Onsdag 10.00-15.00 Torsdag 13.00-18.00 Fredag 10.00-12.00 ÅBNINGSTID FOR PERSONLIGE HENVENDELSER: Mandag- Onsdag 09.00-15.00 Torsdag 09.00-18.00 Fredag 09.00-13.00 I den anledning anmodede Folketingets Ombudsmand i brev af 3. februar 2006 Statsamtet København, Tilsynet, om en udtalelse efter forud indhentet erklæring fra Københavns Amt og Indenrigs- og Sundhedsministeriet som ressortmyndighed. 1 Bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.

Statsamtet København, Tilsynet, anmodede i breve af 8. februar 2006 Københavns Amt og Indenrigs- og Sundhedsministeriet om udtalelser til sagen. Københavns Amt fremkom i brev af 3. marts 2006 med en udtalelse til sagen, og Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendte den 21. december 2006 en udtalelse i sagen. I brev af 22. januar 2007 fremsendte Statsforvaltningen Hovedstaden kopi til Dem af disse udtalelser. Statsforvaltningen meddelte Dem samtidig, at statsforvaltningen havde besluttet at genoptage sagen, hvilket samtidig blev meddelt til Folketingets Ombudsmand. Statsforvaltningen anmodede i brev af 22. januar 2007 Region Hovedstaden (tidligere Københavns Amt) om regionens eventuelle kommentarer til sagen og ministeriets udtalelse. I brev af 25. januar 2007 tilbagekaldte Folketingets Ombudsmand sin anmodning af 3. februar 2006 om en udtalelse. Ombudsmanden anmodede imidlertid om underretning om den udtalelse, som Statsforvaltningen Hovedstaden vil fremkomme med efter den fornyede behandling af sagen. Region Hovedstaden henholdt sig i brev af 1. marts 2007 til statsforvaltningen til Københavns Amts udtalelse af 3. marts 2006. Det er efter en fornyet gennemgang af sagen - Statsforvaltningen Hovedstadens opfattelse, at [...] i henhold til 17, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. var berettiget til behandling på et andet sygehus. Statsforvaltningen har således ikke fundet, at amtet oprindeligt tilbød [...] en påbegyndelse af et behandlingsforløb inden for ventetidsgarantien på 2 måneder fra den 1. december 2003, idet perioden fra den 5. til den 11. januar 2004, hvor [...] var bortrejst, efter statsforvaltningens opfattelse skal medtages i beregningen af 2 måneders fristen. Nedenfor følger først en sagsfremstilling og derefter en nærmere begrundelse for statsforvaltningens udtalelse. Sagsfremstilling 1. Det fremgår af sagen, at [...] i brev modtaget på Gentofte Amtssygehus den 1. december 2003 af en gynækolog blev henvist til sygehusets gynækologiske afdeling med henblik på undersøgelse og behandling for et fibrom i livmoderen. SIDE 2

Den 10. december 2003 var [...] til undersøgelse hos en overlæge på Gentofte Amtssygehus, hvor hun blev opskrevet på venteliste til operation. Det fremgår af [...]s uddybende forklaring i et brev af 31. januar 2004 fra Dem til Sygehusudvalget i Københavns Amt, at overlægen til spørgsmålet om, hvor stor mulighed der ville være for at blive gravid og bære en graviditet, svarede, at muligheden i hvert fald var større, end hvis hun ikke blev opereret. Overlægen har i et brev af 10. marts 2004 til sygehusdirektionen for Amtssygehuset i Gentofte anført, at det under konsultationen den 10. december 2003 blev klart understreget, at en operation ikke ville kunne garantere, at hun kunne blive gravid, eller at en eventuel graviditet ville kunne forløbe ukompliceret. Københavns Amt har i sin udtalelse af 2. november 2004 til Statsamtet København oplyst, at [...] til forundersøgelsen oplyste, at hun var tjenstligt bortrejst i uge 2, 2004, hvorfor det blev aftalt, at operationen først kunne finde sted efter den 18. januar 2004. Amtet har i sin udtalelse af 3. marts 2006 i forlængelse heraf anført, at patienten ([...]) accepterede dette og ikke udtrykte ønske om at blive opereret hurtigst muligt, ligesom spørgsmålet om muligheden for henvisning til privathospital ikke blev forelagt overlægen ved denne lejlighed. De har i Deres klage af 18. juli 2004 bemærket, at der tilsyneladende slet ikke var nogen chance for at blive opereret i den uge, hvor [...] var bortrejst, hvorfor det nok havde været ganske unødvendigt at omtale den pålagte arbejdsrejse. Tværtimod havde [...] ved konsultationen den 10. december 2003 forhåbningsfuldt spurgt om, hvor hurtigt operation kunne finde sted på offentligt hospital. Svaret var: Vi kan under alle omstændigheder ikke gøre noget omkring jul, da vi kun tager de absolut mest akutte tilfælde i den periode. De har desuden i Deres udtalelse af 12. november 2004 anført, at fremstillingen af 2. november 2004 fra Københavns Amt forekommer fejlagtigt at fremhæve bemærkningen om arbejdsrejsen. Faktum er, at Deres datter efterspurgte hurtig indgriben (= operation) på Amtssygehuset i Gentofte, men af overlægen fik at vide, at det først kunne blive til noget efter den forestående jul/nytår. I den forbindelse omtalte Deres datter forretningsrejsen. Naturligvis gik helbredet forud for denne; det ville imidlertid være hensigtsmæssigt hurtigt at kunne meddele en evt. aflysning af hensyn til diverse aftaler (herunder afbestilling af flybillet, overnatning m.m.), og det blev ikke stillet i udsigt, at operationen kunne foretages tidligt i januar. SIDE 3

De har i Deres brev af 31. januar 2004 til Sygehusudvalget i Københavns Amt anført, at efter konsultationen var der mange ubesvarede spørgsmål og ved De nu senere en del uoplyste emner. Der udtryktes stor usikkerhed om muligheden for at blive gravid. Ved henvendelse til en privat bekendt, som har egen gynækologisk praksis i USA, blev der umiddelbart givet et langt mere optimistisk syn på udfaldet. [...] har i den uddybende forklaring i samme brev oplyst, at gynækologen benyttede sig af en meget opdateret teknik, som ikke indebar, at hun skar noget af livmoderen væk. I forlængelse heraf rettede [...] henvendelse til Privathospitalet Danmark, hvor hun var til konsultation den 17. december 2003. Det fremgår af [...]s uddybende forklaring i brevet til Sygehusudvalget, at det blev oplyst om operationen, at man giver en indsprøjtning ca. 4 uger før operationen for at sikre, at fibromet skrumper. Der laves et lille snit i den skal, der omkranser fibromet, og skræller indholdet væk. Snittet i livmoderen sys derefter sammen. Det blev desuden oplyst, at der ikke skulle være noget til hinder for, at [...] efterfølgende skulle kunne blive gravid og bære en fuld graviditet. Den 19. december 2003 modtog [...] en indkaldelse til operation på Gentofte Amtssygehus den 6. februar 2004 med indlæggelse den 5. februar 2004. Den 29. december 2003 ringede [...] til patientvejlederen på Amtssygehuset i Gentofte. [...] har i sin uddybende forklaring til Sygehusudvalget oplyst, at patientvejlederen bekræftede, at hun kunne benytte sig af 8 ugers reglen for operation på privathospital (uden egenbetaling). Patientvejlederen henviste [...] til sekretæren på gynækologisk afdeling, som ville kunne faxe henvisningen om operation til et privathospital. Umiddelbart derefter ringede [ ] til sekretæren på gynækologisk afdeling, som ligeledes bekræftede, at [...] kunne benytte sig af 8 ugers reglen, og lovede at faxe henvisningen om operation til Privathospitalet Danmark umiddelbart efter samtalen. Samme dag bekræftede [...] over for Privathospitalet Danmark, at hun kunne starte på behandling dér. Privathospitalet faxede samme dag en recept på en indsprøjtning, som skulle få muskelfibromet til at skrumpe før operation. [...] fik indsprøjtningen den 30. december 2003. Det fremgår af brevet af 16. marts 2004 fra Amtssygehuset i Gentoftes gynækologiske afdeling, at sygehussekretæren den 29. december 2003 faxede henvisningen fra [...]s gynækolog til Privathospitalet Danmark. SIDE 4

[...] har i sin uddybende forklaring i brevet af 31. januar 2004 til Sygehusudvalget oplyst, at hun umiddelbart efter nytår ringede til Privathospitalet Danmark for at sikre, at de havde modtaget henvisningen fra Amtssygehuset i Gentofte. Det havde de ikke. Privathospitalet oplyste, at de ikke havde modtaget betalingsgarantien. [...] ringede derefter til patientvejlederne på Amtssygehuset i Gentofte, som informerede [...] om, at henvisningen om operation (som sekretæren havde afsendt) i sig selv var en betalingsgaranti. Hun ringede derefter igen til sekretæren på gynækologisk afdeling, som også bekræftede dette, og at hun havde faxet henvisningen til privathospitalet, men afslog at faxe henvisningen igen. Det fremgår desuden af [...]s uddybende forklaring, at efter adskillige henvendelser angående genafsendelse af henvisning til Privathospitalet Danmark, blev hun den 8. januar 2004 kontaktet af den oven for nævnte overlæge på Amtssygehuset i Gentofte. Han ville vide, om [...] ønskede at gøre brug af 8 ugers operationsgarantien for operation pga. tidsoverskridelsen, eller om det også var fordi, hun ønskede at blive opereret et andet sted. [...] oplyste, at det var begge dele. Den 9. januar 2004 ringede [...] til den gynækologiske afdeling på Amtssygehuset i Gentofte for at bekræfte, at hun stadig ønskede at gøre brug af 8 ugers reglen for operation og blive opereret på privathospital. Den 10. januar 2004 modtog [...] en ny operationsdato fra Amtssygehuset i Gentofte. Denne dato var den 29. januar 2004. [...] mødte ikke op til operationen. Det fremgår af [...]s uddybende forklaring, at hun i perioden onsdag den 14. januar til søndag den 18. januar 2004 uden held forsøgte at komme i telefonisk kontakt med den omhandlede overlæge. Den 20. januar 2004 fik hun telefonisk kontakt med overlægen med henblik på at få verificeret, at der var sket en fejl ved henvisningen til Privathospitalet Danmark angående egenbetaling. [...] gav i den anledning udtryk for, at hun ønskede at benytte sig af den lovpligtige ret til operation på privathospital. Overlægen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at hun nu var tilbudt en ny operationsdato inden for de 8 uger. Den 13. januar 2004 faxede Amtssygehuset i Gentofte kopi af journalen på [...] til Privathospitalet Danmark. Der blev i den forbindelse gjort opmærksom på, at [...] havde et tilbud om operation på sygehuset inden for ventetidsgarantien på 60 dage. [...] blev opereret på Privathospitalet Danmark den 16. februar 2004. De har i Deres brev af 12. november 2004 til Statsamtet København oplyst, at den først fastsatte SIDE 5

operationsdato på Privathospitalet Danmark var den 2. februar 2004. De har desuden oplyst, at operationen blev udskudt af en ganske konkret årsag, nemlig at fibromet skønnedes at kunne skrumpe endnu mere ved forlænget forbehandling. Herved ville følgerne af indgrebet blive yderligere formindsket, hvilket viste sig at være korrekt. I brev af 31. januar 2004 anmodede De Sygehusudvalget i Københavns Amt om at refundere udgifterne til behandling af [...] på Privathospitalet Danmark. I brev af 12. februar 2004 præciserede De, at den samlede udgift havde været 51.140 kr., heraf 1.200 kr. til en konsultation samt 1.050 kr. og 390 kr. til medicin til to forberedende behandlinger. Sygehusudvalget i Københavns Amt afslog i brev af 18. juni 2006 at dække udgifterne ved behandling på Privathospitalet Danmark. Sygehusudvalget anførte i sin afgørelse, at man på baggrund af de foreliggende oplysninger måtte konstatere, at [...] efter undersøgelsen på Amtssygehuset i Gentofte den 10. december 2003 følte sig utryg ved sygehusets behandlingstilbud, og at hun ved en konsultation på Privathospitalet Danmark følte sig bedre informeret og mere tryg ved den foreslåede behandling. [...] undersøgte derfor mulighederne for at blive henvist til vederlagsfri behandling på Privathospitalet Danmark efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg ved henvendelse til sygehusets patientvejleder. Sygehusudvalget oplyste i den forbindelse, at patientvejlederen alene kan rådgive om de generelle regler for at benytte det udvidede frie sygehusvalg, mens det er den relevante afdeling, der efter de konkrete forhold i sagen kan afgøre, hvorvidt den enkelte patient opfylder betingelserne for viderehenvisning til et privathospital efter de herom gældende regler. Sygehusudvalget anførte endvidere, at [...] ikke på noget tidspunkt havde haft ret til at benytte reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Man henviste i den forbindelse til 17, stk. 1, 2 og 3 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Endvidere beklagede Sygehusudvalget, at [...] ved den indledende kontakt med patientvejlederen og med en sekretær på gynækologisk afdeling fik forståelse af, at hun opfyldte betingelserne for viderehenvisning inden for reglerne om det udvidede frie sygehusvalg, hvilket var en fejl fra afdelingens side. Ifølge redegørelsen fra sygehuset blev [...] imidlertid under telefonsamtaler med overlægen SIDE 6

henholdsvis den 8. januar 2004 og den 20. januar 2004 gjort opmærksom på, at det tilbudte operationstidspunkt lå inden for 2 måneders fristen, og at der dermed ikke var ret til viderehenvisning til Privathospitalet Danmark med amtslig betaling. De anførte i Deres klage af 18. juli 2004 bl.a., at [...] igangsatte behandlingen på Privathospitalet Danmark i god tro om retten til vederlagsfri behandling. Sygehusudvalget i Københavns Amt har i sin udtalelse af 2. november 2004 bl.a. anført, at [...] ved den telefoniske samtale med sygehussekretæren på gynækologisk afdeling den 29. december 2003 må formodes at have fået indtryk af, at hun var berettiget til at blive viderehenvist til privathospitalet efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Sygehusudvalget anførte i sin udtalelse desuden, at Privathospitalet Danmark telefonisk havde oplyst over Sundhedsforvaltningen, at man ikke havde modtaget henvisning af [...] på fax den 29. december 2003 eller senere. Patienten, der blev oplyst om, at henvisningen ikke var modtaget, blev efter eget ønske sat i forberedende medicinsk behandling ultimo december 2003 som selvbetaler. Den 13. januar 2004 modtog Privathospitalet Danmark en fax fra Amtssygehuset i Gentofte, hvori det blev præciseret, at de lægelige oplysninger blev sendt efter patientens ønske, idet patienten havde fået tilbud om operation på sygehuset inden for 2-måneders fristen. [...] var således inden den indledende medicinske behandling af Privathospitalet orienteret om, at når henvisning fra sygehuset ikke var modtaget, påbegyndtes behandlingen for patientens egen regning. Med hensyn til faxen havde sygehussekretæren oplyst, at faxen blev afsendt den 29. december 2003, men Privathospitalet Danmark modtog ikke faxen denne dag. Hertil bemærkede Sygehusudvalget i sin udtalelse, at der var tale om en af de to travle hverdage mellem jul og nytår på en sygehusafdeling, hvor en stor del af personalet havde ferie eller afspadserede. Det vil i sådanne situationer altid være vanskeligt flere måneder senere klart at erindre/afklare nøjagtigt, hvad der er sagt og sket. Sygehusudvalget anførte desuden, at den samlede ventetid i forhold til den planlagte operation den 6. februar 2004 var på mindre end 2 måneder, idet en uge, hvor patienten var bortrejst, skulle fragå ventetidsberegningen. Retten til udvidet frit sygehusvalg efter 17 i bekendtgørelsen blev derfor ikke anset for opfyldt. SIDE 7

Endvidere anførte Sygehusudvalget, at patientvejlederen alene oplyser om de generelle regler om det udvidede frie sygehusvalg og henviser herefter til afdelingen med henblik på afklaring af patientens rettigheder i den konkrete situation. Hverken patientvejlederen eller sygehussekretæren kan erindre den konkrete telefonsamtale den 29. december 2003. Sygehusudvalget anførte videre, at det måtte anses for sandsynligt, at [...] i nogle få dage fejlagtigt havde en forventning om, at Københavns Amt efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg ville dække udgifterne til den operation, som hun under alle omstændigheder ønskede foretaget på Privathospitalet Danmark. Selv om privathospitalet oplyste [...] om, at bindende betalingstilsagn fra sygehuset endnu ikke var modtaget, valgte [...] ultimo december 2003 at påbegynde den medicinske behandling som selvbetaler. Det var i øvrigt Sygehusudvalgets opfattelse, at sygehusenes personale generelt bestræber sig på at orientere patienter og pårørende korrekt om patientens rettigheder efter reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Det er imidlertid ofte en meget vanskelig opgave, fordi det kræver, at det sundhedsfaglige personale ikke alene har kendskab til de generelle retsregler om patientens rettigheder, men også til den enkelte patients helt konkrete situation med hensyn til ventetider i de forskellige faser af behandlingsforløbet. Det vil næppe kunne undgås, at der vil forekomme misforståelser som i den aktuelle sag. Det var derfor i sygehusudvalgets afgørelse anset for afgørende, hvorvidt patienten i god tro havde truffet bindende økonomiske dispositioner eller ej, og i den konkrete sag var patienten for det første vidende om, at den indledende medicinske behandling på privathospitalet var for egen regning, og for det andet vidende om, at operationen på privathospitalet var for egen regning, da dette blev gjort klart for patienten ved samtalen med overlægen den 8. januar 2004. Statsamtet København, Tilsynet, udtalte i brev af 19. maj 2005, at efter 17, stk. 1, i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. kan en patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling, vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som amtsrådene har indgået aftale med efter 27, hvis bopælskommunen ikke inden for 2 måneder efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved amtskommunens egne sygehuse eller et af de i 15, stk. 1-2 nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 4-6 og stk. 1. SIDE 8

I opgørelsen efter stk. 1, medregnes ikke perioder, hvor patienten gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid udover 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen, jf. 17, stk. 2. I opgørelsen af tidsfristen medregnes heller ikke perioder, hvor behandling må udsættes på grund af patientens helbredstilstand eller efter patientens ønske, jf. 17, stk. 3. Tilsynet udtalte endvidere, at det er oplyst, at [...] blev henvist til behandling på Gentofte Amtssygehus den 1. december 2003, og at hun var til forundersøgelse den 10. december og blev tilbudt operation den 6. februar 2004. Hertil kommer en periode på en uge i januar, hvor hun var bortrejst. Efter ordlyden af bestemmelsen i 17 havde [...] ifølge Tilsynets udtalelse således ikke haft ret til vederlagsfri behandling på Privathospitalet Danmark i medfør af reglerne om frit valg. 2. Københavns Amt har i sin udtalelse af 3. marts 2006 til Statsamtet København i relation til udregning af ventetid oplyst, at Amtssygehuset i Gentofte modtog henvisning fra speciallæge den 1. december 2003. Patienten blev indkaldt til nærmere undersøgelse og vurdering af en gynækologisk lidelse den 12. december 2003, men undersøgelsen blev efter anmodning fra patienten fremrykket til den 10. december 2003. Ved forundersøgelsen konstaterede overlægen, at der var tale om et fibrom og anbefalede operation. Patienten oplyste, at hun var bortrejst i uge 2 i 2004, og det aftaltes derfor, at operationen først skulle finde sted efter den 18. januar 2004. I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning til landets sygehuse og de praktiserende læger om beregningen af ventetider i forbindelse med reglerne om det udvidede frie sygehusvalg har Københavns Amt oplyst, at ventetiden i den aktuelle sag er opgjort således: 01.12.03----10.12.04-----05.01.04-----11.01.04---- 05.02.04 a. b. c. Passiv ventetid d. Henvisning Forunder- Indlæggelse. modtages søgelse Behandling starter. Operation 06.02.04 Perioden a-c = 35 dage Perioden c-d = 24 dage I alt 59 dages ventetid på først tilbudte indlæg- SIDE 9

gelse. 60 dages ventetid på operation. Københavns Amt har endvidere anført, at patienten allerede ved forundersøgelsen den 10. december 2003 oplyste, at hun var bortrejst i uge 2 (5.-11. januar 2004), hvorfor det aftaltes, at operationen først skulle finde sted efter den 18. januar 2004. Patienten accepterede dette og udtrykte ikke ønske om at blive opereret hurtigst muligt, ligesom spørgsmålet om muligheden for henvisning til privathospital ikke blev forelagt overlægen ved denne lejlighed. Desuden har Københavns Amt oplyst, at det ikke nu så længe efter kan oplyses, hvorvidt operationen kunne have fundet sted på et tidligere tidspunkt. Endvidere har Københavns Amt anført, at patienten sandsynligvis på baggrund af sine telefonsamtaler med patientvejlederen og sygehussekretæren i en kort periode havde opfattelse af, at hun havde ret til viderehenvisning, men at det samtidig fremgår af patientens egne oplysninger, at hun havde fået oplysning om, at først når privathospitalet havde modtaget den skriftlige henvisning, forelå det endelige betalingstilsagn fra amtssygehuset. Henvisningen kom imidlertid aldrig frem, og patienten besluttede påbegyndelse af den medicinske behandling for egen regning. Patienten traf således beslutning om at begynde behandlingen på Privathospitalet Danmark på et tidspunkt, hvor spørgsmålet om betalingstilsagn fra Københavns Amt ikke var endeligt afklaret. Den fejlagtige opfattelse skyldes ifølge amtet bl.a., at patientvejlederen og sygehussekretæren ikke blev oplyst om, at der i forløbet skulle indregnes en periode med passiv ventetid. Endelig har Københavns Amt i sin udtalelse anført, at efter de lægefaglige oplysninger i sagen var der tale om ét behandlingsforløb på Privathospitalet Danmark, hvor den indledende medicinske behandling skulle mindske fibromet forud for operationen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i brev af 21. december 2006 fremkommet med en vejledende udtalelse til Statsamtet København om reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst, at det følger af sygehuslovens 5 g, stk. 1, at en person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som amtskommunerne har indgået en aftale med, hvis bopælsamtskommunen ikke inden for 2 måneder efter, at henvisningen er SIDE 10

modtaget, kan tilbyde behandling ved amtskommunens egne sygehuse eller ved et samarbejdssygehus. I opgørelsen af tidsfristen medregnes ikke perioder, hvor personen gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ventetiden på 2 måneder, som udløser frit valg til private sygehuse eller sygehus i udlandet, gælder den samlede egentlige ventetid fra en henvisning er modtaget på sygehuset til behandling, men således at den tid, der medgår i et eventuelt udredningsforløb, ikke tæller som ventetid i denne forbindelse. Den samlede ventetid løber igen, når der er truffet beslutning om behandlingen. Ifølge bemærkningerne tæller egentlig passiv ventetid, defineret som ventetid, der er medicinsk begrundet eller skyldes patientens egne forhold eller ønsker, ikke i beregningen af de 2 måneder. Dette er i 17, stk. 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. udmøntet som følger: I opgørelsen af tidsfristen [ ] medregnes ikke perioder, hvor behandling må udsættes på grund af patientens helbredstilstand eller efter patientens ønske. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere oplyst, at de perioder, der efter ordlyden af 17, stk. 3, i bekendtgørelsen skal betragtes som egentlig passiv ventetid således bl.a. er de perioder, hvor behandlingen må udsættes efter patientens ønske. At en behandling udsættes forudsætter efter ministeriets opfattelse, at der er fastsat et behandlingstidspunkt, og i relation til det udvidede fri sygehusvalg, at det fastsatte tidspunkt ligger inden for 2 måneders fristen. Det er desuden Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en én gang erhvervet ret til vederlagsfri behandling på grund af ventetid, der overstiger 2 måneder, ikke kan fortabes ved, at et behandlingsskridt, f.eks. en operation, efterfølgende fremrykkes til et tidspunkt inden for fristen. Ministeriet har i den forbindelse bemærket, at det fremgår af 17, stk. 6, i den dagældende bekendtgørelse, at retten til at vælge behandlingssted bortfalder, hvis ventetiden til behandling på dette behandlingssted overstiger ventetiden på behandling på bopælsamtets sygehuse m.v. Endelig har Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyst, at hvilken konkret behandling, herunder hvilke behandlingselementer i form af f.eks. medicinsk behandling, operative indgreb m.v., der inden for rammerne af det udvidede fri SIDE 11

sygehusvalg kan iværksættes på det private behandlingssted, der er henvist til, beror på en konkret sundhedsfaglig vurdering af den lidelse, patienten er henvist til behandling for. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således ikke mulighed for at udtale sig generelt om dette spørgsmål, men har understreget, at alene behandlingen af lidelser, der er dækket af henvisningen, kan foretages vederlagsfrit for patienten efter reglerne om det udvidede fri sygeshusvalg. Det kan således efter ministeriets opfattelse ikke udelukkes, at der på baggrund af en henvisning, inden for rammerne af det udvidede fri sygehusvalg, kan foretages indledende medicinsk behandling og efterfølgende operation, og at dette kontinuum at behandlingselementer er dækket af henvisningen, men dette beror som nævnt på en konkret vurdering. Statsforvaltningens udtalelse Indledningsvis bemærkes, at ved lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning blev de opgaver, der tidligere blev varetaget af statsamterne, pr. 1. januar 2007 henlagt til statsforvaltningerne. Det er derfor Statsforvaltningen Hovedstaden, der genbehandler sagen. Det fremgår af 17, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. 2, at en patient, der er henvist af en læge til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v. her i landet eller i udlandet, som amtsrådene har indgået aftale med efter 27, hvis bopælsamtskommunen ikke inden for 2 måneder efter, at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved amtskommunens egne sygehuse eller et af de i 15, stk. 1-2 nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter, jf. dog stk. 4-6 og stk. 11. I opgørelsen af tidsfristen efter stk. 1, medregnes ikke perioder, hvor patienten gennemgår et forundersøgelsesforløb. Dog medregnes ventetid ud over 2 uger til hver enkelt undersøgelse i tidsfristen, jf. 17, stk. 2. Endvidere medregnes i tidsfristen efter stk. 1, ikke perioder, hvor behandling må udsættes på grund af patientens helbredstilstand eller efter patientens ønske, jf. stk. 3. 2 Bekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 2003 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. Pr. 1. januar 2007 gælder 15 i bekendtgørelse nr. 109 af 21. februar 2006 om ret til sygehusbehandling og befordring m.v. SIDE 12

Det fremgår af 17, stk. 6, at retten til at vælge et andet behandlingssted efter stk. 1 bortfalder, hvis ventetiden til behandling på dette behandlingssted overstiger ventetiden til behandling på bopælsamtskommunens sygehuse eller et af de i 15, stk. 1-2 nævnte sygehuse, som amtskommunen samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Hvis ventetiden til behandling overstiger 2 måneder, påhviler det ifølge 17, stk. 7, sygehuset snarest muligt efter modtagelsen af henvisningen at oplyse patienten om retten til selv at vælge behandlingssted efter stk. 1, og oplyse om ventetider til behandling på andre behandlingssteder, jf. 27 samt at tilbyde henvisning dertil. Ved sygehuset, at ventetiden på behandling vil overstige 2 måneder, allerede ved modtagelsen af henvisningen, skal sygehuset inden 8 hverdag meddele patienten disse oplysninger. Ifølge en vejledning udsendt af Sundhedsstyrelsen den 20. juni 2002 til landets sygehuse og de praktiserende læger om beregningen af ventetider i forbindelse med reglerne om det udvidede frie sygehusvalg skal der ved 1 måned forstås 30 dage, og 2 måneder er således 60 dage. I vejledningen er angivet et eksempel, hvor henvisning modtages på sygehuset den 1. marts, den 15. marts er der ambulant undersøgelse og samtykke indhentes, den 30. april er der operation. Ifølge vejledningen er den samlede aktive ventetid på 2 måneder i dette tilfælde, og patienten skal ikke have tilbudt behandling på privat sygehus efter fritvalgsreglen. Københavns Amt har ifølge amtets udtalelse af 3. marts 2006 beregnet tidsfristen efter 17, stk. 1, fra den 1. december 2003, hvor henvisningen blev modtaget. Amtet har beregnet ventetiden til 59 dage til indlæggelsen den 5. februar og 60 dage til operationen den 6. februar 2004, idet amtet ikke har medtaget perioden den 5. januar til den 11. januar 2004. Amtet har defineret denne periode hvor [...] var bortrejst - som passiv ventetid. Det er statsforvaltningens opfattelse, at fristen som Københavns Amt også har gjort skal regnes fra den 1. december 2003. For så vidt angår [...] udlandsrejse i uge 2 i 2004 må statsforvaltningen lægge til grund, at der ikke har været tale om, at behandlingen har været udsat efter patienten [...]s ønske pga. rejsen, jf. den oven for nævnte bekendtgørelse 17, stk. 3. Statsforvaltningen lægger herved vægt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse om, at for at der er tale om, at en behandling udsættes, forudsættes det efter ministeriets opfattelse, at der er SIDE 13

sættes det efter ministeriets opfattelse, at der er fastsat et behandlingstidspunkt, som ligger inden for 2 måneders fristen. I denne sag var der ikke fastsat et behandlingstidspunkt, da [...] nævnte udlandsrejsen under forundersøgelsen den 10. december 2003, hvor operationstidspunktet blev diskuteret. [...] kan således ikke anses for at have ønsket, at behandlingen blev udsat. På denne baggrund er det statsforvaltningens opfattelse, at perioden den 5. januar til 11. januar 2004 ikke skal opfattes som passiv ventetid efter bekendtgørelsens 17, stk. 3. Perioden skal således indgå i beregningen af ventetiden efter 17, stk. 1. I forlængelse heraf må statsforvaltningen lægge til grund, at ventetiden i denne sag har været på 66 dage til indlæggelsen den 5. februar og 67 dage til operationen den 6. februar. Det er således statsforvaltningens opfattelse, at Københavns Amt ikke i henhold til bekendtgørelsens 17, stk. 1, tilbød behandling til [...] inden for 2 måneder efter, at henvisningen var modtaget, og at [...] derfor ifølge bestemmelsen var berettiget til behandling på et andet sygehus. Statsforvaltningen lægger også herved vægt på, at [...] ikke ved at have accepteret en operationsdato efter den 18. januar 2004 kan siges at have accepteret, at 2 måneders fristen for behandling overskrides, idet der stadig var mulighed for, at behandlingen kunne finde sted efter den 18. januar til fristens udløb. Det bemærkes, at det efter statsforvaltningens opfattelse, ikke har betydning, at [...] den 10. januar 2004 fik tilbudt en ny operationsdato den 29. januar 2004 som lå inden for 2 måneders fristen. Statsforvaltningen lægger herved vægt på Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger om, at en én gang erhvervet ret til vederlagsfri behandling på grund af ventetid, der overstiger 2 måneder, efter ministeriets opfattelse ikke kan fortabes ved, at et behandlingsskrift efterfølgende fremrykkes til et tidspunkt inden for fristen. Endelig bemærkes det, at det, at [...] først blev opereret på Privathospitalet Danmark den 16. februar 2004 ikke har betydning, idet behandlingen på privathospitalet ifølge sagens oplysninger blev begyndt allerede den 30. december 2003, hvor [...] modtog medicinsk behandling fra Privathospitalet Danmark i form af en indsprøjtning af et SIDE 14

middel, som skulle få muskelfibromet til at skrumpe før operation. Statsforvaltningen lægger herved vægt på Københavns Amts egne bemærkninger om, at efter de lægefaglige oplysninger i sagen var der tale om ét behandlingsforløb på Privathospitalet Danmark, hvor den indledende medicinske behandling skulle mindske fibromet forud for operationen. Statsforvaltningen har på denne baggrund i brev af dags dato anmodet Region Hovedstaden om at genoptage sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse i overensstemmelse med ovenstående. Statsforvaltningen skal beklage den lange sagsbehandlingstid. Kopi af dette brev er dags dato sendt til Region Hovedstaden og Folketingets Ombudsmand. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Breüner Lone B. Christensen Kontorchef Maiken Fuldmægtig SIDE 15