UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som barnet formår at tale og kommunikere på i alle slags samtaler Strategier, der får barnet til at være aktivt med i samtalen, så barnet får så mange lejligheder som muligt til at bruge sit talesprog. Strategier, der hjælper med til at udvide og udvikle børns sprog, så de bruger flere ord, laver længere sætninger og fortæller flere detaljer. Strategier, der støtter børns måder at kommunikere på, og at lave små fortællinger på. 1
Hvilken effekt har de understøttende sprogstrategier? De understøttende sprogstrategier har en generel positiv effekt med hensyn til at støtte, at barnet udvikler tidlige talesproglige kompetencer, især tidlig sprogforståelse tidligt ordforråd sproglig kompleksitet situationsuafhængigt sprog fortællekompetence (narrativ kompetence) 2
Styrker den fælles opmærksomhed Støtter barnets forståelse af mening Støtter barnets positive interesse i at bruge sproget. Spørg, så barnet blive inviteret til at komme med et længere svar. Åbner for et rigere sprog Opfordrer barnet til at bruge flere ord Støtter udviklingen af længere sætninger 3
Giver barnettidtilat findesvaret Giver barnettidtilat afprøvesin sproglige forståelse Brugafnyeord Nye og længere sætninger Det tager lang tid og mange forsøg at lære sprog! Støtter direkte barnet i at lære nye ord udvikle et komplekst sprog Når barnet fx peger og siger Kat! kan den voksne fortolke og udvide ved at sige: Ja, katten løber op i træet 4
Barnet lærer ikke ord, men betydninger, og det skal have tid til at forstå, hvordan ord og betydning hører sammen. Derfor skal barnet igen og igen møde ordet i de mange forskellige sammenhænge, ordet bliver brugt i. Barnet har brug for at forstå meningen med ordet, og derfor er det vigtigt at forklare, hvad de nye ord betyder. Du kan også støtte barnet i at forstå ordet bedre, hvis du bruger det i forskellige sammenhænge og i forskellige former. 5
Vi lærer alle bedst noget nyt ved at forbinde det med noget, vi allerede kender det gælder også, når børn lærer sprog. Hvisdu tagerafsæti en fast vending, sombarnetkan, kanbarnetlæreat udvikleet mønster(en skabelon), som barnet så kan variere. Fxkanbarnetudvide Bamseersød til: Petra ersød Kaninen er sød Bamsen er blød Bamsen har tøj på. osv. 6
Børn lærer sprog ved at finde mønstre i det, de voksne siger. Barnet ser, hvordan den voksne gør, og begynder efterhånden at gøre det samme som den voksne. Barnet har derfor ikke brug for at blive rettet direkte, men for at høre den voksne bruge sproget korrekt Siger barnet fx Jeg gåede ud kan den voksne svare med Ja, du gik ud Sproglege er en direkte adgang til at lege med ords betydninger og ordenes lyde. Siger barnet fx Vand kan den voksne sige Vand spand mand 7
Samtaler i hverdagen Samtaler i hverdagen er alle de samtaler, der finder sted. Både i de spontane situationer og i de aktiviteter og situationer, der er planlagt. Når barnet kommer om morgenen Når barnet siger farvel til forældrene Når barnet skal have (over-) tøj på Når barnet er på toilettet Når barnet får skiftet ble Når I laver noget, du har planlagt Når I spiser osv. Samtaler i hverdagen - rutinesituationer er der hver dag -et fast øverum er forudsigelige begivenheder en kendt ramme er genkendelige både i dagtilbuddet og derhjemme kan give mulighed for 1-1 kontakt mellem voksen og barn Opmærksomhed på: mulighed for gentagelser mulighed for at bruge de samme ord i mange forskellige sammenhænge ogiver også mulighed for at introducere forældrene til de valgte ord tid til at øve sig på det samme over længere tid og på flere sprog 8
Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse i samtaler i børnehaven Den sproglige rollemodel Husk, at det der siges, er det der kansiges Hvilken sprogbrug og tone accepteres i institutionen? I hvilken grad inkluderer den kommunikative kode i daginstitutionen nogle børn, mens den ekskluderer andre? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hold gang i samtalen UNIVERSITY COLLEGE 9
Samtale Vend dig mod sidemanden Tal sammen i et par minutter (frit emne). Når uret ringer er der 30 sekunder tilbage. Tænk over: Hvordan indledte I samtalen? Hvordan holdt I samtalen i gang? Hvordan afsluttede I samtalen? Det følgende er med udgangspunkt i: Greenberg, Janice, 2012 Hanen, Learning Language and LovingIt TM Mere specifikt Hvad var det første, I gjorde? Hvad gjorde B, da A indledte samtalen? Hvad gjorde I derefter? Hvordan vidste I, hvornår det var jeres tur? Skiftede I emne? (hvorfor? hvordan?) Var der nogle misforståelser undervejs? (hvad gjorde I så?) Hvordan afsluttede I samtalen? 10
Dekontekstualiseret Situationsuafhængigt Turtagning Barn og voksen har en samtale med minimum to ture (en tur = taler skifter) Hver tur har klar sammenhæng med den tidligere tur. Indeholder snak om en fælles aktivitet eller et objekt. Pædagogens rolle/opgave Hold samtalerne i gang Laura, Justice, dias, cfb, 2013 11
Fra et monologisk til et (mere) dialogisk rum Monologisk Den voksne har kontrollen over ordet Dialogisk Børnenes stemmer fylder mere end den voksnes Den voksne formidler og tester kundskaber Kundskaberne skabes i dialogen Spørgsmål til børnene for at aktivere dem og kontrollere, at de er med Spørgsmål til børnene for at skabe dialog samtaledeltagerne imellem og for at skabe dialog mellem samtaledeltagerne og samtaleemnet Olga Dysthe, 1997 24 Autentiske spørgsmål Stil autentiske spørgsmål. kræver, at børnene tænker sig om svaret findes ikke på forhånd den voksne ved ikke, hvad barnet faktisk vil svare For eksempel: Synes du, at det er en god ide, at...? Hvorfor tror du, at...? Hvad kan du bedst lide? 12
25 Optag Optag børnenes svar brug børnenes svare i et ny spørgsmål børnenes selvopfattelse højnes Børnenes opmærksomhed skærpes For eksempel: Barn: Det er godt, at vi ikke må løbe indenfor. Voksen: Hvorfor synes du, at det er godt, at vi ikke må løbe indenfor? Hvorfor synes I, at det er godt, at vi ikke må løbe indenfor? Hvorfor synes du/i ikke, at det er godt at vi ikke må løbe indenfor? 26 Værdisætning Værdsæt børnene værdsæt barnets svar og meninger ved at bringe dem videre til de andre børn som noget, det er værd at samtale videre om Jeg bliver hørt! værdsæt barnet ved at rose (obs ros/anerkendelse) rosen skal være specifik! flot mange gange - mister betydning Det, du siger der/om, er meget spændende, barnet værdsættes 13
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stilladseringsstrategier UNIVERSITY COLLEGE Stilladseringsstrategier Forenkle Give eksempel Gøre sammen Give valgmuligheder Udfordre Tydeliggøre Tilføje mere Tænke fremad Det følgende er med udgangspunkt i: Justice, McGinty, 2009 (Read It Again-PreK) 14
Stilladseringsstrategier Udfordre Tydeliggøre Bed barnet om at forklare: hvorfor noget skete hvorfor noget vil ske hvorfor noget er som det er Sssol, sssok, ssske. Kender du et ord, der passer til? Hvorfor valgte du det ord? Hvorfor var Alfons bange for lagnerne, der hang på tørresnoren på altanen? Vi skal ud og gå en tur. Hvad tror du, at vi kommer til at se? Nogle dyr har spidse tænder og nogle dyr har flade tænder. Hvorfor tror du, at det er sådan? Stilladseringsstrategier Udfordre Tilføje mere Bed barnet om at: udvide emnet tidligere eller senere personlige erfaringer Fortæl om engang, hvor du blev meget glad. Hvor var du og hvad skete der? Hvad er der på legepladsen som man kan kravle under? Kravle over? Mmmalthe. Du begynder med mmm. Kan du finde andet her på stuen, der begynder med mmm? 15
Stilladseringsstrategier Udfordre Tænke fremad Bed barnet om at forklare: hvad der kommer til at ske gætte på udfaldet af en aktivitet/historie Hvilke ord tror du, der er på næste side? Hvad tror du, der sker, hvis aben falder ned fra træet? Hvad tror du, at der sker bagefter? Hvordan får du det, hvis du er helt alene? Stilladseringsstrategier Forenkle Give eksempel Giv barnet det rigtige svar ved at tilbyde en modelsætning med den rette respons Hvad rimer på hus? Mus rimer på hus. Mus hus. Hvad rimer på hus? Hvilken farve er bilen? Bilen er blå. Peter, sig Blå ) Kan du pege på løvens hale? Det er halen (peg). Silke, peg på halen. 16
Stilladseringsstrategier Forenkle Gøre sammen Barnet får det rigtige svar ved at svare sammen med en anden Karl. Hus og mus rimer. Lad os sige det sammen: hus -mus Det er hestens manke. Det er et nyt ord, Pernille, hvad er det? Vi kan sige det sammen manke Luna. Hjælp mig med at pege på et ord på denne side. Stilladseringsstrategier Forenkle Give valgmuligheder Giv Bed barnet barnet det rigtige om at svar forklare: ved at reducere antallet hvad af svarmuligheder der kommer til at ske Hvilken farve er spanden? Er den blå eller rød? Hvad rimer på hus? Hus bil, hus mus. Hvilke to ord rimer? 17
Øvelse - Stilladseringsstrategier Grupper bestående af tre personer: A, B og C. A er pædagog. B er barn i børnehaven/sfo en, hvor A arbejder. A og B har en samtale i forbindelse med en aktivitet. C er observatør og skal notere, når A bruger stilladseringsstrategierne. Efterfølgende gives feedback fra observatøren, og der laves en gruppesparring om brugen af stilladseringsstrategierne i samtalen. Tak for i dag 18