Plesner Leadership Excellence PERSONLIGT LEDERSKAB STRATEGI- OG FORRETNINGSFORSTÅELSE KLIENT- OG MARKEDSFORSTÅELSE



Relaterede dokumenter
Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram.

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Strategi, vækst og lederskab

Mannaz Lederuddannelse

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Systemisk lederuddannelse

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

Lederuddannelse. Realisér dit lederpotentiale med en international uddannelse

Executive lederudviklingsprogram

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Business Consulting New manager programme

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Morgendagens mellemledere den fleksible mellemlederuddannelse

Den klassiske Mini MBA fra IME

Young Talented Lawyers - ET TALENTUDVIKLINGSPROGRAM FOR ADVOKATBRANCHEN

Info-møde om netværksgruppen Fra strategi til handling. V. Ellen Vejle, virksomhedsrådgiver strategisk ledelse

Bestyrelsesuddannelse. Få den nyeste viden om fremtidens bestyrelsesarbejde

Young Talented Lawyers

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

DI's videregående lederuddannelse. Kontakt: DI Business Academy Helle V. Rebien Ledelsesudviklingskonsulent Tlf

Young Talented Lawyers

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Mannaz Executive Leadership Program - VL90

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

DEN NYE LEDER. Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point

Såvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.

Strategi, vækst og lederskab

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

Forløbsbeskrivelse Erfarne ledere i staten

Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

Løsninger til fremtidens landbrug

Den nye leder. Et lederudviklingsforløb med mulighed for ECTS-point

Law Firm Management Ledelse i partnerdrevne virksomheder

UDVIKLING OG VÆKST. Lederudviklingsforløb for praktiske ledere START: 23. FEBRUAR Påvirk virksomhedens succes og resultater via din ledelse

IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser. Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for både nye og erfarne teamledere.

Lederakademi i Gentofte Kommune

Ny skole Nye skoledage

VIL du VÆRE vores NYE advokatfuldmægtig?

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

HR-uddannelser Grundlæggende, Videregående og Strategisk niveau

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

HD PÅ AAU - DIN FREMTID STARTER HER

VIL du VÆRE vores NYE erhvervsjuridiske fuldmægtig?

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Lederuddannelser til dig som er leder i den offentlige sektor

karriere hos kammeradvokaten

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed

T A G E N H D

IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser. Team Manager Program (TMP) Lederudviklingsprogram for nye og erfarne teamledere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

Har du også drømt om jura siden du var spæd? Så er du måske vores nye erhvervsjuridiske fuldmægtig

Young Talented Lawyers

Den værdiskabende bestyrelse

IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser. IBCs Før-Leder Program. Udviklingsprogram for medarbejdere med lederpotentiale

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder

Den Nye Generation Ejerledere

HD på AAU. - din fremtid starter her

PG MPG MPG MPG MPG MPG

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Bestyrelsesuddannelse

Ledelse. Kædechefuddannelsen

Teori U - Uddannelsen

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Mannaz Lederuddannelse

Master of Public Administration

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Executive Coach uddannelsen. Højeste anerkendte akkreditering internationalt (ACPT) gennem ICF International Coach Federation

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Programmer og kurser. Bedre ledere. Bedre resultater.

Kategoriseringsmodel

Bueskyttens læring til lederne

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE

Din ambition. Samfundets fremtid.

SEGES Akademi STRATEGI OG FORRETNINGSUDVIKLING 5. FORLØB 2017/2018

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Transkript:

Plesner Leadership Excellence PERSONLIGT LEDERSKAB STRATEGI- OG FORRETNINGSFORSTÅELSE KLIENT- OG MARKEDSFORSTÅELSE

Ledelseskraft til advokatbranchen Plesners beslutning om at iværksætte en stærk intern lederuddannelse er en naturlig følge af Plesners ambition om at være erhvervslivets foretrukne advokatfirma. Denne position forudsætter både, at vi tiltrækker de skarpeste jurister, og at vi udvikler branchens dygtigste advokater, ikke blot inden for de juridiske discipliner, men også inden for de mange andre felter, hvor erhvervslivet har forventninger til rådgiverens indsigt. Værdiskabende rådgivning Vil man som advokatvirksomhed være vinder af kampen om erhvervslivets gunst, må man kunne skabe værdi for klienternes forretning ved samtidig at levere juridisk rådgivning på højeste faglige niveau og indsigt i kommercielle og strategiske forhold. At Plesner styrker de ledelsesmæssige kompetencer og forretningsforståelsen hos vores advokater, sikrer med andre ord, at vi også i fremtiden i partnerskab med vores klienter yder værdiskabende rådgivning i spændingsfeltet mellem jura, økonomi og strategi. Dette bidrager afgørende til, at Plesner fortsat tiltrækker og fastholder de mest interessante klienter og landets dygtigste advokater i et gensidigt udfordrende udviklingsmiljø. Hvad opnår du? Som advokater har vi alle sammen et ledelsesansvar. Uddannelsen udvikler dig til at kunne imødekomme de daglige ledelsesmæssige forventninger, hvad enten du har en enkelt medarbejder, er teamleder, projektleder, har klientrelationer, står for forretningsudvikling eller er en kombination af alle disse ting, sådan som tilfældet er for de fleste. Den sikrer dig samtidig de værktøjer, der er nødvendige for, at du er en kompetent sparringpartner for tidens og fremtidens erhvervsledere. Lederuddannelsen træder ikke i stedet for din juridiske udvikling og specialisering, men er et vigtigt supplement. Bestyrelsesformand Poul Flemming Hansen, Plesner Plesners lederuddannelse er en investering i den enkelte advokats og i Plesners fremtid. Uddannelsen vil give personlige, forretningsmæssige og strategiske indsigter, som vil bidrage til at udvikle Plesners advokater både som ledere og rådgivere, siger Poul Flemming Hansen. Poul Flemming Hansen, der er formand for Plesners bestyrelse, har gennem mere end 25 år deltaget i ledelsen af advokatvirksomhed og har sideløbende erfaring fra bestyrelsesarbejde i danske erhvervsvirksomheder. De advokater, som deltager i lederuddannelsen, og som på et tidspunkt måtte forlade Plesner, vil gennem uddannelsen have fået værdifulde kompetencer, som åbner nye karrieremuligheder uden for branchen. Med lederuddannelsen bidrager Plesner dermed tillige til den generelle udvikling af danske advokaters kompetenceniveau. Poul Flemming Hansen, bestyrelsesformand, Plesner 3

Få udfordret dit tankesæt I Plesner har vi en målsætning om at give vores medarbejdere branchens bedste efteruddannelse. Derfor har vi udviklet en tre-årig lederuddannelse i samarbejde med førende konsulentvirksomheder samt nationale og internationale universiteter. Uddannelsen styrker dig inden for Plesners tre strategiske fokusområder: personligt lederskab, strategi- og forretningsforståelse samt klient- og markedsforståelse. Forretningsudvikling i praksis Uddannelsen er for dig med ambitioner om at udvikle dig i rollen som professionel leder i en moderne og videnintensiv advokatvirksomhed. Udviklingsforløbet sætter fokus på din rolle som medskaber af rammebetingelserne for god ledelse i Plesner. Gennem forløbet får du styrket dit ledelsesmæssige handlingsberedskab og bliver bevidstgjort om dit potentiale både personligt, ledelsesmæssigt og forretningsmæssigt. Uddannelsen kobler teori og praksis. Undervisningen inddrager opgaver om Plesners aktuelle ledelses- og forretningsstrategiske udfordringer. På den måde får du et konkret udbytte, som du med det samme kan bruge i din hverdag. Ny viden på masterniveau Uddannelsen foregår på masterniveau, og undervisningen er forskningsbaseret. Samarbejdet med anerkendte universiteter betyder, at du er sikret en uddannelse på et højt fagligt niveau med adgang til den nyeste forskning og de dygtigste undervisere. Til at sætte vores nye viden i perspektiv inviterer vi ledere fra succesrige virksomheder til at dele ud af deres erfaringer. I denne brochure kan du læse mere om, hvordan Plesner Leadership Excellence styrker dine ledelseskompetencer. HR-direktør Pia Palm, Plesner Målet med uddannelsen er at styrke dig til fremtidens krav i advokatbranchen både som rådgiver, strateg og leder. Jeg ser frem til at udfordre dine antagelser og taget-for-givetheder og inspirere dig til nye perspektiver, siger HR-direktør Pia Palm. Pia Palm har gennem sin karriere i rådgivningsbranchen opnået stor erfaring med strategisk leder- og medarbejderudvikling. Pia Palms teoretiske baggrund er en HD i organisation, en kandidatgrad i pædagogik og psykologi samt en mastergrad med fokus på management development (MMD). Pia Palm, HR-direktør, Plesner 5

Målrettet indhold, struktur og proces Uddannelsen er tilrettelagt med det formål at give dig og dine kolleger en fælles refleksiv platform for, hvad lederskab er, og hvordan det praktiseres i en moderne og videnintensiv advokatvirksomhed. Uddannelsen løber over tre år og er inddelt i tre moduler. På de tre moduler fokuserer vi på: personligt lederskab strategi- og forretningsforståelse samt klient- og markedsforståelse. Uddannelsen foregår i Danmark, både i og uden for Kobbertårnet. Enkelte aktiviteter forventes at foregå i udlandet med henblik på at besøge universiteter og andre virksomheder. Opbygning Uddannelsen bevæger sig i spændingsfeltet mellem teori og praksis og er kendetegnet ved et aktivt samspil mellem den nyeste teoretiske viden på området holdt op imod din og andres erfaring med ledelse i praksis. Undervisningen på hvert af de tre år er bygget op omkring 5 læringsspor, som er gennemgående i hele uddannelsesforløbet: Plesner Leadership Excellence Et kick-off arrangement, hvor vi igangsætter det kommende års ledelsestema. Vi arbejder med afsæt i Plesners ledelsesudfordringer og sætter fokus på din hverdag som leder. Et coachingforløb, hvor du i en mindre gruppe får sparring, der styrker din personlige ledelsesudvikling. Grupperne bliver tilknyttet en erfaren proceskonsulent. Et fagligt seminar, hvor vi sætter førende nationale og internationale ledelsesteoretikere og erhvervsledere i stævne og sammen debatterer lederskabets mange facetter i en partnerejet rådgivningsvirksomhed. En skriftlig opgave, hvor du anvender teori fra uddannelsen til at perspektivere en aktuel strategisk udfordring i Plesner. Du får lejlighed til at drøfte din besvarelse med medlemmer af Plesners bestyrelse og strategiudvalg. En udviklingsworkshop, hvor vi arbejder med cases om forskellige aktuelle ledelsesproblematikker og udfordringer i Plesner. Det giver dig mulighed for at anvende de ledelsesværktøjer og modeller, du er blevet introduceret til i løbet af året. To parallelle forløb Undervisningen er opdelt i to uddannelsesforløb et program for advokater og et executive program for partnere. De faglige seminarer er fælles for begge programmer, mens de øvrige aktiviteter er forskellige arrangementer, der kører i to særskilte forløb. Plesner Leadership Excellence programmet for advokater har fokus på dine personlige ledelseskompetencer og henvender sig til dig, der ønsker at udvikle din faglighed og dine kompetencer inden for det ledelsesfaglige felt som løftestang for videre karriere- og kompetenceudvikling. Plesner Leadership Excellence Executive programmet for partnere har fokus på at udvikle både dine personlige og strategiske ledelseskompetencer og henvender sig til dig, der ønsker at udvikle din faglighed og dine kompetencer inden for det ledelsesfaglige felt. MODUL 1: Personligt lederskab 1. ÅR MODUL 2: Strategi- og forretningsforståelse 2. ÅR MODUL 3: Klient- og markedsforståelse 3. ÅR Omfang Der er undervisning 7 dage om året. Derudover må du forvente at anvende tid på forberedelse, opgaveløsning og læsning af teori, cases og artikler samt opgaveskrivning. Obligatorisk efteruddannelse Din deltagelse på uddannelsen godskrives efter de nye regler om obligatorisk efteruddannelse for advokater. Tema Antal dage Modul 1: Personligt lederskab 7 dage Modul 2: Strategi- og forretningsforståelse 7 dage Modul 3: Klient- og markedsforståelse 7 dage Samlet 21 dage 7

P E R S O N L I G T L e d e r s k a b M o d u l 1 Din personlige ledelses udvikling Modul 1 handler om dit personlige lederskab. Du bliver præsenteret for en række ledelsesudfordringer i videnintensive virksomheder. Det giver dig inspiration til, hvordan du leder dine medarbejdere og skaber engagement og tilfredshed. PI-profil og 360 evaluering Inden uddannelsen begynder, gennemfører du en PI-profil (Predictive Index) og en 360 evaluering (kun partnere). PI-profilen giver dig indsigt i dine ledelsesmæssige styrker og udfordringer, mens 360 evalueringen giver dig et indtryk af, hvordan dine medarbejdere og partnerkolleger oplever dig. Uddannelsen begynder med et to-dages kick-off arrangement, hvor vi sætter fokus på dit personlige lederskab og arbejder med god personaleledelse i Plesner. Der er både faglige indlæg om andre virksomheders arbejde med personaleledelse og gruppearbejde, hvor vi tager udgangspunkt i Plesners aktuelle udfordringer inden for personaleledelse. Personlig udviklingskontrakt Som afslutning på kick-off arrangementet opstiller du med udgangspunkt i din PI-profil og 360 evaluering en række udviklingsmål i din personlige udviklingskontrakt. Den giver dig overblik over de ledelsesindsatser, du skal have fokus på i det kommende år i forhold til dine medarbejdere, dit team og din organisation. I din coachinggruppe arbejder I med udviklingsmålene i din personlige udviklingskontrakt og evaluerer dine indsatser og resultater i arbejdet med at realisere dine mål. Du arbejder aktivt med dine kompetencer som personaleleder og lærer samtidig, hvordan du bruger coaching som et ledelsesredskab i din hverdag. I forbindelse med det faglige seminar sætter vi fokus på tre forskellige ledelsestemaer og inviterer en række eksterne oplægsholdere til debat om: Lederskab i videnintensive virksomheder Du bliver introduceret til forskellige tilgange til håndtering af lederskab i videnintensive virksomheder. Vi drøfter lederen som rollemodel med fokus på den daglige drift og forankring af en ledelseskultur i Plesner. Projekt- og teamledelse Herefter stiller vi skarpt på feedbackkulturen i Plesner med fokus på den daglige opgaveløsning for vores klienter og forankring af advokatens rolle som strategisk rådgiver. Du får indsigt i, hvordan du sammensætter et team og skaber engagement og ansvarsfølelse. Situationsbestemt ledelse Endelig bliver du introduceret til den anerkendende ledelsesstil med fokus på forankring af initiativerne omkring videndeling og kompetenceudvikling i Plesner. Du får indsigt i, hvordan du skaber sammenhæng mellem ledelse, kompetenceudvikling og resultater. Skriftlig opgave Som optakt til udviklingsworkshoppen udarbejder du en skriftlig opgave, hvor du reflekterer over din personlige ledelsesudvikling gennem forløbet på modul 1. : Den anerkendende leder På modulets udviklingsworkshop arbejder vi med ledelse the Plesner way. Gennem arbejdet med konkrete kritiske ledelsessituationer og dilemmaer fra din og dine kollegers hverdag bliver du styrket i at anvende konkrete ledelsesmæssige redskaber. pen er baseret på en høj grad af involvering fra dig som deltager, gennem gruppearbejde og fremlæggelse af de skriftlige opgaver. Modul 1: Personligt lederskab 360 evaluering* PIprofil Personaleledelse Personlig udviklinskontrakt Lederskab i videnintensive virksomheder Den anerkendende leder Aktiviteter Antal dage Modul 1: Et kick-off 2 dage 5 coaching samlinger á tre timer 2 dage Et fagligt seminar 1 dag En udviklingsworkshop 2 dage Samlet 7 dage *kun partnere 9

S t r a t e g i - o g f o r r e t n i n g s f o r s t å e l s e M o d u l 2 Forretningsledelse i strategisk perspektiv Modul 2 handler om strategisk lederskab, og hvordan strategiarbejde kan organiseres, gennemføres og implementeres i en moderne videnvirksomhed. Modulet giver dig indsigt i forretningsledelse i strategisk perspektiv og styrker din evne til at tænke og handle strategisk. Modul 2 begynder med et to-dages kick-off arrangement, hvor vi sætter fokus på dit strategiske lederskab og arbejder med forretningsledelse i et strategisk perspektiv i relation til en række af Plesners aktuelle strategiprojekter. Du får indblik i, hvordan forskellige typer af videnintensive virksomheder arbejder med strategiudvikling. Derigennem får du indsigt i forskellige typer af strategier samt de ledelsesmæssige forudsætninger, succesfuld implementering kræver både i forhold til Plesner og klientvirksomheder. Vi veksler mellem faglige indlæg om andre virksomheders arbejde med forretningsledelse og gruppearbejde, hvor vi sætter fokus på en række af Plesners aktuelle udfordringer inden for strategisk forretningsledelse. Vi arbejder med, hvad der fremmer og hæmmer strategiopnåelse i Plesner og udpeger vores væsentligste ledelsesmæssige fokusområder. Forretningsplan Som afslutning på kick-off arrangementet opstiller du en række konkrete udviklingsmål for dit forretningsområde i form af en forretningsplan (partnere) eller i form af en strategiopgave om et af de udpegede fokusområder (advokater). Den giver dig overblik over de strategiske indsatser, du skal have fokus på i det kommende år i forhold til dine medarbejdere, dit forretningsområde og din organisation. I din coachinggruppe arbejder I med udviklingsmålene i din forretningsplan (partnere) eller strategiopgave (advokater) og evaluerer dine indsatser og resultater i arbejdet med at realisere dine mål. Du arbejder med, hvordan du aktivt bringer dine personlige styrker som leder i spil i Plesners forretningsudvikling og lærer at tænke og handle strategisk. I forbindelse med det faglige seminar sætter vi også denne gang fokus på tre forskellige ledelsestemaer og inviterer en række eksterne oplægsholdere til debat om: Performance management Du bliver introduceret til performance management og forskellige ledelsesmodeller, der kan bruges i den strategiske udvikling og styring af en videnvirksomhed såsom business excellence. Du får indsigt i, hvordan modellerne kan benyttes i styringen af Plesners værdiskabelse samt som målepunkter i styringen af forretningens lønsomhed og klientportefølje. Strategi- og forretningsforståelse i praksis Herefter stiller vi skarpt på de strategiske og ledelsesmæssige konsekvenser af opkøb og sammenlægninger af virksomheder, både i relation til finansielle og industrielle købere. Du får indsigt i de forskellige faser af opkøbs- og sammenlægningsprocessen fra start og til post merger-integration. Innovativ forretningsudvikling Endelig bliver du introduceret til innovation og fornyelse, blandt andet ud fra et livscyklus-perspektiv. Du får indsigt i, hvordan forskellige typer af videnintensive virksomheder arbejder med innovation inden for serviceudvikling, og vi arbejder med, hvordan innovationstemaet kan bringes i spil i forhold til forretningsudvikling i Plesner. Skriftlig opgave Som optakt til udviklingsworkshoppen udarbejder du en skriftlig opgave, hvor du reflekterer over et aktuelt strategiprojekt i Plesner (advokater), afdelingens eller din egen forretningsplan (partnere). Du præsenterer opgaven i forbindelse med den afsluttende udviklingsworkshop, og vi drøfter dine overvejelser og resultater. : Den strategiske leder På udviklingsworkshoppen sætter vi forandringstemaet i fokus. Vi gennemgår, hvordan man skaber forandringsparathed i en organisation, og du får indsigt i en række principper inden for ledelse af forandringer. Vi arbejder med aktuelle forandringsprocesser i Plesner og drøfter forudsætningerne for succesfuld implementering, og hvilken betydning lederens rolle har i den sammenhæng. pen er baseret på en høj grad af involvering fra dig som deltager, gennem gruppearbejde og fremlæggelse af de skriftlige opgaver. Modul 2: Strategi- og forretningsforståelse Strategi- og forretningsforståelse Forretningsledelse Forretningsplan/strategiopgave Den strategiske leder Aktiviteter Antal dage Modul 2: Et kick-off 2 dage 5 coaching samlinger á tre timer 2 dage Et fagligt seminar 1 dag En udviklingsworkshop 2 dage Samlet 7 dage 11

K l i e n t - o g m a r k e d s f o r s t å e l s e M o d u l 3 Klientrelationer i et pro fessionaliseret marked Modul 3 handler om klient- og markedsforståelse. Du bliver præsenteret for relationsbaseret salg og markedsføring både i business-to-business relationer og personlige relationer. Det giver dig indsigt i, hvordan du arbejder akkvisitivt og sikrer en lønsom klientportefølje med tilfredse klienter. Modul 3 begynder med et to-dages kick-off arrangement, hvor vi sætter fokus på dine klienter og markedsforståelse og arbejder med udfordringerne og problematikkerne i relation til det akkvisitive arbejde i Plesner. Du får en introduktion til relationsbaseret markedsføring, og hvordan forskellige virksomheder udvikler og vedligeholder deres professionelle relationer. Du bliver præsenteret for forskellige modeller til brug i en relationsbaseret markedsføring, ligesom forskellige modeller for, hvordan virksomheder opnår markeds- og klientindsigt, bliver introduceret. Der er både faglige indlæg om andre virksomheders arbejde med client management og akkvisition samt gruppearbejde, hvor vi arbejder med klientpsykologi og med afsæt i din PI-profil arbejder med dine personlige styrker og udfordringer i klientarbejdet. Modul 3: Klient- og markedsforståelse Klientrelationer og netværk Personlig indsatsplan Personlig indsatsplan Som afslutning på kick-off arrangementet udarbejder du en personlig indsatsplan. Den giver dig overblik over de indsatser, du skal have fokus på det kommende år i forhold til dit netværk og i dit klientarbejde for at opnå dine målsætninger om lønsomhed og mersalg til nye eller eksisterende klienter. I din coachinggruppe arbejder I med udviklingsmålene i din personlige indsatsplan og evaluerer dine indsatser og resultater i arbejdet med at realisere dine målsætninger. Du arbejder med, hvordan du aktivt bringer dine personlige styrker i spil i klientarbejdet og lærer at tænke og handle akkvisitivt. I forbindelse med det faglige seminar sætter vi igen fokus på tre forskellige ledelsestemaer og inviterer en række eksterne oplægsholdere til debat om: Client management Den værdiskabende rådgiver Personlige klientrelationer Du bliver introduceret til en række principper for, hvordan den personlige klientrelation og klienthåndteringen kan styrkes, og vi sætter fokus på klientlønsomhed, personlige relationer og den personlige akkvisition. Du får indsigt i forskellige klientprofiler og inspiration til, hvordan de kan anvendes i Plesner. Kommunikation og viden Herefter stiller vi skarpt på videnledelse som et centralt led i Plesners klient- og markedsforståelse. Du bliver præsenteret for forskellige videnstrategier og deres mulige anvendelse i Plesner og vores klientvirksomheder. Derudover drøfter vi, hvad der er god markeds- og klientkommunikation i Plesner. Branding kendskab og omdømme Endelig bliver du introduceret til branding og dens betydning for en professionel rådgivningsvirksomhed. Du får indsigt i, hvordan forskellige virksomheder arbejder med branding, og hvilken effekt de har opnået af deres indsatser på området. Afslutningsvis drøfter vi, hvordan Plesner kan nyttiggøre dette. Skriftlig opgave Som optakt til udviklingsworkshoppen udarbejder du en skriftlig opgave, som tager udgangspunkt i din indsatsplan. Du reflekterer over modeller og værktøjer fra modulet, resultatet af arbejdet med dine indsatser og din egen rolle i klientrelationen og akkvisitionen i Plesner. Du præsenterer opgaven i forbindelse med den afsluttende udviklingsworkshop, og vi drøfter dine overvejelser og resultater. : Den værdiskabende rådgiver På udviklingsworkshoppen sætter vi fokus på de problematikker, du har oplevet i forbindelse med arbejdet med din personlige indsatsplan i løbet af året. Desuden arbejder vi med, hvordan de forskellige erfaringer og succesoplevelser kan nyttiggøres i Plesners salg og markedsføring. På dag 1 arbejder vi med de succeser og de problematikker, I har oplevet både markedsmæssigt, klientmæssigt og organisatorisk. På dag 2 samler vi trådene for hele dit 3-årige lederuddannelsesforløb, fejrer de opnåede succeser og reflekterer over den læring og udvikling, du og dine kolleger har opnået. pen er baseret på en høj grad af involvering fra dig som deltager, gennem gruppearbejde og fremlæggelse af de skriftlige opgaver. Aktiviteter Antal dage Modul 3: Et kick-off 2 dage 5 coaching samlinger á tre timer 2 dage Et fagligt seminar En udviklingsworkshop 1 dag 2 dage Samlet 7 dage 13

Yderligere information Optagelse på Plesner Leadership Excellence sker via din afdelingsleder, hvorefter du vil blive kontaktet af HR-afdelingen. Kursusdatoer annonceres på Plesners kursusportal på intranettet. Programmet for de enkelte moduler modtager du cirka 14 dage før afvikling af det enkelte modul. Herefter vil du løbende modtage indkaldelser og materiale til forberedelse forud for hver undervisningsaktivitet. Program for advokater Henvendelse vedrørende Plesner Leadership Excellence programmet for advokater rettes til HR-udviklingsmanager Marianne Hall Holmboe på mhh@plesner.com Executive program for partnere Henvendelser vedrørende Plesner Leadership Excellence Executive programmet for partnere rettes til HR-direktør Pia Palm på ppa@plesner.com 15