Analyser udfra data fra GLR/CHR

Relaterede dokumenter
Den geografiske variation i dansk landbrug

Indholdsfortegnelse A. Uddybende omkring visualisering... 5 B. Resultater C. Litteratur og datakilder... 52

B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

B.1.3. Ejendomme 1998

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

Rapporten samt kortmaterialet findes endvidere på under menupunktet Strukturudvikling.

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

Landbrugets udvikling - status og udvikling

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

Arealkortlægning og forureningstrusler

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Arealkortlægning og forureningstrusler

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Dagens program for EU-støtte og vanplaner

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Erhvervslivets adgang til kollektiv transport

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Bilag 1 2/36

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Bilag B. Udvalgte eksempler på områder, der ikke kan anvendes til økologisk biavl

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1

Landdistriktskommuner

LANDBRUG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2009:12 1. juli Husdyrtætheden i landbruget Indledning. 2. Husdyrtætheden. Se på

Landbruget og landskabet

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Jordbrugsanalyse Hillerød Kommune

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Risiko-regneark Planteproduktionen

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning februar 2004.

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde

Opmåling af landbrugsarealer

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Jordbrugsanalyse. For Hedensted Kommune

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup

Præsentation af jordbrugsanalyserne. Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen

Ekstensivering af lavbundsarealer

Grundbetaling Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

VVM og mulighederne i digital planlægning

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Gødnings- og Husdyrindberetning

for smågriseproducenterne

Juridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)

DJF rapport. Landbrugsstruktur og miljøforhold for svineproduktionen i Danmark. Danmarks JordbrugsForskning. Husdyrbrug nr.

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Grundvandsbeskyttelse: Kompensation til lodsejere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

Regeringens plan for Grøn vækst

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Slagtesvineproducenterne

GRØNNE KOMMUNER. Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Rammevilkår FramingConstraints Danmark-Nordtyskland-Sverige-England-Polen-Holland

BNBO: Arealkortlægning

Opgørelse af erhvervsomkostninger ved justeringer og endelige fosforlofter som angivet i den nye husdyrlov fra 2017 Jacobsen, Brian H.

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Københavns Universitet. Randzoner langs vandløb og søer Jacobsen, Brian H. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Standardsædskifter og referencesædskifter

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Transkript:

Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning

n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende analyser n

n Traditionelt n illustreres den geografiske variation på et administrativt niveau. n Nye muligheder n Kobling af registeroplysninger til geografiske objekter giver mulighed for analyser uafhængigt af eksisterende administrative grænser. n Målet n et niveau, hvor oplysninger fra forskellige kilder kan analyseres i sammenhæng

Kommuner Tilgængelige oplysninger For store enheder Forskellig størrelse

Geo-refererede registerdata Detaljeret Intet overblik Mangler tæthed og variation

Raster grid Oplysninger på den samme relative lille enhed Uafhængig af administrative grænser Mange og enkle analysemuligheder

Metoder n analyser n lokale variationer og strukturer, der ellers er vanskeligt kvantificerbare. n Landsdækkende analyser n overordnede landsdækkende strukturer og tendenser,

Fællestræk n Fælles for metoderne er n at de viser - et eller andet - indenfor et temporært område med en fastlagt størrelse og form. n De viser f.eks. summen, gennemsnittet, minimum og maksimum eller variation indenfor området n Resultatet er på rasterform

Søgeområde Punkter Flader

Fur ejendomme med dyrehold

Dyreenheder DE/ha vurderet areal Konverteret til raster 100 m celler (1 ha.) Aggregeret til 1 km celler Sum DE pr. km 2

Dyreenheder pr. ha De pr. ha. fordelt på ejendomme DE pr. ha. fordelt på markblokke

Sum af DE indenfor 1 km 2 Udfra oplysninger på ejendomsniveau Udfra oplysninger på blokniveau

Dyrket Areal Dyrket areal andel af blokareal Sum af dyrket areal for 1 km 2

De pr. ha dyrket areal Udfra oplysninger på ejendomsniveau Udfra oplysninger på blokniveau

De pr. ha dyrket areal Viborg Amt Udfra oplysninger på blokniveau

Bevægeligt vindue - naboværdier Gennemsnit 3*3 vindue

Bevægeligt vindue - naboværdier DE/ha vurderet areal Konverteret til raster 100 m celler (1 ha.) Sum af DE indenfor en radius på 1 km 100 m celler

Sum af DE indenfor 2 km 2 Udfra ejendomme Aggregeret til 1 km grid 100 m grid med søgeradius på 1 km

Markblokkens størrelse Udgangspunkt Gennemsnit søgeradius 1 km

Markblokstørrelse - Viborg amt Gennemsnit søgeradius 1 km

Gennemsnitlig markstørrelse Udgangspunkt Gennemsnit søgeradius 1 km

Markstørrelse - Viborg amt Gennemsnit søgeradius 1 km

Majoritet tre aldersklasser Ejendomskort Dominerende aldersklasse søgeradius 700 m

Antal forskellige ejendomme Indenfor en firkant på 700*700 m

Antal forskellige ejendomme Indenfor en firkant på 250*250 m Resultaterne er udglattet med gennemsnittet Indenfor en firkant på 1.25*1.25 km

Aggregering til kvadratnet DE i alt pr. ejendom ejendomme Sum af DE 2 km kvadratnet

Aggregering 2 DE i alt pr. ejendom ejendomme 200 m grid sum af DE søgeradius 3 km

Dyreenheder i alt målt i forhold til: A - arealet af landjorden B - landbrugsarealet C - det dyrkede areal E - det dyrkede areal, der ikke er braklagt

To forskellige slags landbrugsarealer Markblokareal Dyrket ej braklagt areal Ha. pr. km2 landareal

Udyrket areal Udyrket areal i markblokke Ha. pr. km2 landareal Udyrket areal i markblokke procent af markblokarealet

Vår- og vinterafgrøder Vinter afgrøder Ha. pr. km2 landareal Vår afgrøder Ha. pr. km2 landareal

Dyreenheder DE svin Ha. pr. km2 landareal DE kvæg Ha. pr. km2 landareal

Arealanvendelse Dyrket areal Grovfoder Hektar pr. km 2

Ejeres alder og ejendomsstørrelse Ejernes gennemsnitsalder Gennemsnitlig ejendomsstørrelse År Hektar

af resultater - analyser n Planlægning n Regionalisering n Korrelationer - sammenhænge n Ændringer

Planlægning - grundvandsbeskyttelse Drikkevandsområder Variationskoefficient Gennemsnitligt antal DE pr. ha.

Regionalisering

Kvæg og grovfoderafgrøder n En analyse af sammenhængen kan traditionelt foretages på n bedriftsniveau n Kvægbedrifter har store arealer med grovfoder n aggregeret til kommuneniveau n Arealet med grovfoder er stort i kommuner med stort kvæghold n Men ikke områdevist n I områder med stort kvæghold er der store arealer med grovfoder

Sammenhæng - korrelation Antal ejendomme pr. km2 Ejerens alder Ejendomsstørrelse Grovfoder Kvæg DE DE i alt 0.44-0.50-0.06 0.50 0.80 Kvæg DE 0.22-0.56 0.01 0.71 Grovfoder -0.02-0.49 0.02 Ejendomsstørrelse -0.30-0.02 Ejerens alder -0.01

Sammenhæng - korrelation Korrelation Faktor Emne 1 Emne 2 Positiv 0.80 DE i alt Kvæg DE 0.71 Kvæg DE Grovfoder 0.50 DE i alt Grovfoder 0.44 DE i alt Antal ejendomme pr. km2 Gennemsnitsalder Ingen 0.22 Kvæg DE Antal ejendomme pr. km2 0.02 Grovfoder Ejendomsstørrelse 0.01 Kvæg DE Ejendomsstørrelse -0.01 Ejerens alder Antal ejendomme pr. km2-0.02 Ejendomsstørrelse Ejerens alder DE Kvæg -0.02 Grovfoder Antal ejendomme pr. km2-0.06 DE i alt Ejendomsstørrelse Negativ -0.30 Ejendomsstørrelse Antal ejendomme pr. km2-0.49 Grovfoder Ejerens alder -0.50 DE i alt Ejerens alder -0.56 Kvæg DE Ejerens alder

Antal ejendomsændringer Antal ejendomsændringer i pct. Af det samlede antal ejendomme

Afslutning n n n n Resultater n n n Kortene er mere detaljerede Metoden åbner for en lang række af analyser Kan anvendes på andet end landbrugsdata. Fremtid n Udvide analyserne med data for flere år. Udviklingstendenser Metoderapport n I løbet af efteråret Landsplanredegørelsen n Tal for 2001