Håndtering af holddrift i Produktionsplan

Relaterede dokumenter
Kom godt i gang med DLBR Produktionsplan

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

SAGRO Svin. Økonomikonference 2018

SAGRO Svin. Økonomikonference 2019

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

Vejledning til korrektioner og tilføjelser i medarbejder- og deltagerregister

Vejledning til korrektioner i medarbejderog deltagerregister

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Effektivitsrapport for avlsdyr

Brugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Find retningen for din bedrift

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

RESULTATOPFØLGNING OG FORVENTET RESULTAT

IDAP manual Analog modul

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

BRUGERMANUAL FLEXSCREEN

Online Konsulent Kartotekssæt. Online Konsulent Kartotekssæt og kartoteker

DANBIO vejledning for nye brugere

Indberetning af årselever på fuldtidsuddannelse

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter. Leverandører / kunder

Kom godt i gang Årsafslutning Unik System Design A/S

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012

Kladde Plus Ekstra Felter i Kladde Plus Gentag modkonto Konteringsvejledning Konto Tekst Privat...

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd Indhold

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

Slagtesvineproducenterne

Vejledning Aktiviteter. Opdateret 20. februar 2012

Karakterer og fritagelse /version 1.0/Steen Eske Christensen

ABC i svineproduktionen

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Evaluering af budgetter udarbejdet i Ø90-budget efter den 26/ :

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2011 Indhold

Kap.3 Foderplan 1 FODERPLAN OPRET/RET FODERPLAN/RECEPTER... 4

Konceptbeskrivelse AI/AU

Forventede resultater for v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Den nye personaleomsætningsstatistik

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

DLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Guide til Danpot C5 produktionsplan

Status- og efterposteringer

Vejledning til Planmodul i FLEX

Vejledning i brugen af økonomiportalen 2010 Indhold

Klima, zink og kobber. Sektordirektør Christian Fink Hansen, SEGES Svineproduktion

Eksamensbeviser og karakterer til Eksamensdatabasen Sidst opdateret /version 1.1/Steen Eske Christensen

Lagerstyring af handelsvarer. Generelt. Princip i lagerstyring. Lagerstyring på flere bedrifter

Hvordan taster jeg private andele i virksomhed

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

CleanIT Care. Brugervejledning. Hvad hvis. Version

Rentabilitet i svineproduktion

1. Web-løsningen for arbejdsgivere

Ansøgere specielt SOSU Sidst opdateret / af UNI C/ version 1.1/Revideret af Pia Mejneche og Mette Fogh Kolmos

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017

Å R S A F S L U T N I N G I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin for Året 2011 kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt

Årsafslutning Indhold. 26. oktober Indhold. Årsafslutning Nyheder og vejledning

T Brugervejledning BATberegning

Eksempel på inddatering i Dæk.

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

VEJLEDNING Til anvendelse af det midlertidige skema til registrering af medarbejdere på social- og regionalfondsprojekter.

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

for smågriseproducenterne

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Transkript:

Håndtering af holddrift i Produktionsplan Produktionsplan er som udgangspunkt udviklet til at kunne håndtere ugedrift, hvilket betyder at produktionsplan uden problemer kan håndtere de tilfælde af holddrift, hvor der er et fast interval mellem soholdene. Holddriftssystemer hvor der ikke er et fast interval mellem holdene kan også håndteres, dog er det nødvendigt at gruppere soholdene ved hjælp af produktionslinier. Princippet for håndtering af holddriftssystemer i Produktionsplan er, at holddriftssystemet opdeles i nogle delsystemer med fast interval (ugedrift) mellem soholdene. Til dette formål er produktionslinierne velegnede, idet de netop anvendes til planlægning af parallelle produktioner, der ønskes ét samlet resultat for. De enkelte produktionslinier kan fortsat kun håndtere faste intervaller (ugedrift), men ved at forskyde starttidspunktet af de enkelte produktionslinier og herefter betragte produktionslinierne som én produktion, kan den ønskede holddriftssekvens opnås. Der er specielt 2 centrale begreber det er nødvendigt at fastholde i arbejdet og forståelsen af holddriftssystemer i Produktionsplan. Produktionscyklus er den tid det tager for en so at gennemløbe en cyklus f.eks. fra faring til faring. Produktionscyklus er bestemt af drægtighedsperiodens længde, goldperiodens længde og diegivningsperioden længde. Typisk vil produktionscyklus ved 4 ugers fravænning være 21 uger (147 dage) og ved 5 ugers fravænning være 22 uger (154 dage). Holddriftssekvensen angiver antallet af uger mellem de enkelte sohold. Hvis man summerer holddriftssekvensen skal dette give produktionscyklus (8 hold, 3+3+2+3+3+2+3+2 = 21), og antallet af elementer i sekvensen (3-3-2-3-3-2-3-2 = 8 elementer = 8 hold) skal være lig antallet af hold. Ugedrift - som Produktionsplan er udviklet til at håndtere - er også en form for holddrift, blot er produktionscyklus deleligt med antallet af sohold et helt antal gange, f.eks. 21, 11 eller 7 sohold, der ved 21 ugers produktionscyklus (4 ugers fravænning) giver ugedrift med faste intervaller på henholdsvis 1, 2 og 3 uger. Disse special -tilfælde af holddrift kan uden problemer håndteres af Produktionsplan. I figur 1 er princippet for anvendelse af produktionslinier til planlægning af holddriftssystemer illustreret grafisk for 9-holds drift. Krydsene i hver produktionslinie angiver et hold, og ved at samle de tre produktionslinier opnås den ønskede sekvens i holddriften. Ved brug af flere produktionslinier gælder oplysningerne i konsekvensfelterne nederst i kalkulebilledet kun for den aktive produktionslinie og ikke for hele alternativet. Det kan derfor ikke umiddelbart lade sig gøre at anvende konsekvensfelterne nederst til f.eks. at kontrollere om det ønskede produktionsomfang nås med de indtastede forudsætninger. Når der således skal bestemmes Antal faringer pr. hold sker dette lettest ved at dividere ønsket antal årssøer med antallet af hold. Herved fås antal faringer pr. hold og dette indtastes for alle produktionslinier. Det skal endvidere bemærkes, at udskrifterne Kalkule og DB-kalkule dannes pr. produktionsgren og således ikke gælder for det samlede sohold. De øvrige udskrifter giver ikke anledning til problemer såfremt alle produktionslinier og grene er tilvalgt (standard), da alle produktionslinierne automatisk samles.

Figur 1. Grafisk fremstilling af principperne for anvendelse af flere produktionslinier til planlægning af 9-holds drift i produktionsplan. Holddriftssekvensen 2-2-3 giver anledning til 3 produktionslinier med 7 ugers drift. Ved forskydning af startdatoen for de enkelte produktionslinier opnås samlet - for de tre produktionslinier - den ønskede holddriftssekvens. Når der ønskes overført grise fra soholdet til smågrise og/eller slagtesvin kan dette ske ved, i hver produktionslinie at oprette smågrise og slagtesvin som produktionsgrene og i Fordel grise angive, hvortil og hvor mange grise der skal overføres. Alternativt kan der laves et helt nyt alternativ kun med smågrise og slagtesvin, hvortil der indkøbes grise i overensstemmelse med soholdet. Hvis der overføres grise fra soholdet kan antallet af smågrise, slagtesvin eller FRATS hold justeres alene ved at regulere opholdstiden. Holddriftssystemer I det følgende gives en detaljeret beskrivelse af hvorledes flere af de enkelte holddriftssystemer håndteres i produktionsplan. I tabellen på side X gives et samlet overblik over håndteringen af de omtalte holddriftssystemer. 22/21 hold Holddriftssystemer med 22 eller 21 hold anvendes med henholdsvis 5 og 4 ugers fravænning og giver således anledning til produktionscyklus med henholdsvis 22 og 21 uger. Dvs. at antallet af hold er identisk med produktionscyklus og at der således er tale om 1 uges drift. 12 hold Holddriftssystemet med 12 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen 2-2-1-2-2-2-1-2-2-2-1-2. Det ses at sekvensen kan opdeles i 3 del-sekvenser 2-2-1-2. Den længste delsekvens består af 4 elementer og summerer til 7 (2+2+1+2 = 7). Dette betyder at der i produktionsplan skal være 4 produktionslinier med 7 ugers holdinterval. 7 ugers holdinterval kan fordeles ligeligt på 21 uger, således at hver produktionslinie består af 3 hold, dvs. 4 produktionslinier á 3 hold = 12 hold i alt. Ved fastlæggelse af starttidspunktet for de enkelte produktionslinier tages igen udgangspunkt i del-sekvensen 2-2-1-2.

Produktionslinie 2 forskydes med 14 dage (2 uger, 1. element i delsekvensen) i forhold til produktionslinie 1. Produktionslinie 3 forskydes med 28 dage (2+2 uger, 1. og 2. element i delsekvensen) i forhold til produktionslinie 1. Produktionslinie 4 forskydes med 35 dage (2+2+1 uger, 1., 2. og 3. led i delsekvensen) i forhold til produktionslinie 1. Sidste led i delsekvensen angiver forskydningen fra første hold i sidste produktionslinie til andet hold i første produktionslinie (se figur 1). Ved specificering af antal faringer pr. hold i Produktionsplan 11 hold Holddriftssystemet med 11 hold anvendes med 5 ugers fravænning og giver således anledning til 22 ugers produktionscyklus og regulær 2 ugers drift. 9 hold Holddriftssystemet med 9 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen 3-2-2-3-2-2-3-2-2. Holddriftssekvensen består af 3 del-sekvenser. Den længste del-sekvens indeholder 3 elementer og summerer til 7, hvilket giver anledning til 3 produktionslinier med holdinterval på 7 uger. 7 ugers holdinterval kan fordeles ligeligt på 21 uger, således at hver produktionslinie består af 3 hold. Starttidspunktet for produktionslinie 2 og 3 forskydes med henholdsvis 21 og 35 dage i forhold til starttidspunktet for produktionslinie 1. 8 hold Holddriftssystemet med 8 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen 3-3-2-3-3-2-3-2. Holddriftssekvensen består af 3 del-sekvenser. Den længste del-sekvens indeholder 3 elementer og summerer til 8, hvilket giver anledning til 3 produktionslinier med holdinterval på 8 uger. 8 ugers holdinterval kan implementeres med enten to eller 3 hold pr. produktionslinie, og da der skal være i alt 8 hold skal én produktionslinie have 2 hold, mens de øvrige skal have 3 hold hver. Starttidspunktet for produktionslinie 2 og 3 forskydes med henholdsvis 21 og 42 dage i forhold til starttidspunktet for produktionslinie 1. Den alternative sekvens 1-4-1-4-1-4-1-5 kan håndteres med 2 produktionslinier og 5 ugers holdinterval, jf. tabel 1. 7 hold Holddriftssystemet med 7 hold anvendes med 4 ugers fravænning og giver således anledning til 21 ugers produktionscyklus og regulær 3 ugers drift. Kan umiddelbart anvendes med 5 ugers fravænning, jf. tabel 1. 5 hold Holddriftssystemet med 5 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen 4-4-4-4-5.

Dette holddriftssystem kan uden videre håndteres i Produktionsplan med 4 ugers holdinterval og 5 hold. 4 hold Holddriftssystemet med 4 hold og 4 ugers fravænning giver anledning til 21 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen 5-5-5-6. Dette holddriftssystem kan uden videre håndteres i Produktionsplan med 5 ugers holdinterval og 4 hold. Hvis der imidlertid anvendes 5 ugers fravænning fås 22 ugers produktionscyklus og holddriftssekvensen 5-6-5-6. Holddriftssekvensen består af 2 del-sekvenser. Den længste del-sekvens indeholder 2 elementer og summerer til 11, hvilket giver anledning til 2 produktionslinier med holdinterval på 11 uger. 11 ugers holdinterval kan fordeles ligeligt på 22 uger, således at hver produktionslinie består af 2 hold. Starttidspunktet for produktionslinie 2 forskydes med 35 dage i forhold til starttidspunktet for produktionslinie 1. I tabel 1 nedenfor er de enkelte holddriftssystemer opsummeret mht. håndtering i Produktionsplan. Tabel 1. Håndtering af de omtalte holddriftssystemer i Produktionsplan. Det fremgår af tabellen hvor mange produktionslinier, der skal anvendes, holdintervallet i produktionslinierne samt hvorledes startdatoen for de enkelte produktionslinier skal forskydes. 0 i kolonnen Forskydning indikerer at startdatoen i første produktionslinie er nulpunkt. Antal hold Frav. alder (uger) Sekvens (uger) Antal prod.linier Holdinterval Antal hold pr. prod.linie Forskydning, prod.linier (dage) 22 5 1 uges drift 1 1 uge 22-21 4 1 uges drift 1 1 uge 21-12 4 2-2-1-2-2-2-1-2-2-2-1-2 4 7 uger 3/3/3/3 0/14/28/35 11 5 2 ugers drift 1 2 uger 11-9 4 3-2-2-3-2-2-3-2-2 3 7 uger 3/3/3 0/21/35 8 7 4 3-3-2-3-3-2-3-2 3 8 uger 3/3/2 0/21/42 4 1-4-1-4-1-4-1-5 2 5 uger 4/4 0/7 4 3 ugers drift 1 3 uger 7-5 3-3-3-3-3-3-4 1 3 uger 7-5 4 4-4-4-4-5 1 4 uger 5-4 Fremgangsmåde 4 5-5-5-6 1 5 uger 4-5 5-6-5-6 2 11 uger 2 0/35 I arbejdet med planlægning af holddriftssystemer i Produktionsplan vil der typisk være tale om at den samme produktionslinie skal udarbejdes flere gange. For at lette planlægningssituationen er der foretaget ændringer, der sikrer at kopiering af produktionslinier

kan ske uden at der mistes oplysninger. Herved skulle arbejdet lettes betydeligt, idet den første produktionslinie efter færdiggørelse blot kopieres til de øvrige produktionslinier med forskudt startdato. Endvidere er der oprettet mulighed for at opdele et alternativs periode i flere prisperioder, således at indberetning af priser kan ske for hele alternativet på tværs af kalkuler og produktionsgrene. Herved lettes indberetningen af priser betydeligt, da det ikke længere er nødvendigt at opdele en periode pga. ændrede prisforudsætninger. Kun produktionsændringer vil kræve en opdeling af perioden.