Indholdsplan for Vordingborgskolen

Relaterede dokumenter
Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Indholdsplan for Vordingborgskolen

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

KARISE EFTERSKOLE. Vi skaber rammerne for den tryghed og det nærvær, som vi mener, er en forudsætning for et rigt og spændende ungdomsliv.

ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Refsnæs

Et år på fri fagskole for dig på STU

HVEM ER DU? Du har lyst til et anderledes skoleår med mulighed for at udfolde dig inden for de fag, som interesserer

ELEVER OG FORÆLDRE Efterskolen på Synscenter Refsnæs

EMMERSKE EFTERSKOLE.

FleXklassen - indhold

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Identitet og venskaber:

Hornbæk Skole Randers Kommune

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

ung til voksen sansestormerne.dk Vil du arbejde med mennesker Vil du arbejde med mad Skal du lære at stå på egne ben og klare din egen hverdag

EMMERSKE EFTERSKOLE.

HARRESØ STU. Særlig tilrettelagt uddannelsesforløb til unge under 25 år. Livet skal leves hele livet

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

10. klasse er et valgfrit skoleår

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Velkommen til Ulstrup Efterskole

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Handleplaner for 2. årgang.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

10 erenringkøbing-skjern

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

S T U S ø h ø j l a n d e t

Nordvestskolens værdigrundlag

10. klasse FJORDSKOLEN

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

SKAL DU MED? BALLERUP 10. KLASSE CENTER SKOLEÅRET

Køreplan for skoleåret 2011 / 2012

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

For dig der vil tænke VÆLG 10. KLASSE PÅ HERNINGSHOLM

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Beskrivelse af Eud 10 på Tingagerskolen i samarbejde med Svendborg Erhversskole

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

14. jan U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Formål for børnehaveklassen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV

STU Greve Målgrupper og takster 2015

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Fremtidens skole i Gug

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Undervisningstilbud for unge og voksne med særlige behov

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Nedenfor finder du beskrivelse af en række af de vigtigste elementer i 10. klasse i skoleåret 2019/20

En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

OM LEVUK STU IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE FACILITETER LEVUK STU

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

EUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Pædagogisk læreplan Rollingen

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

9 skoler 9 løsninger

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

STU. Linie. estegnen. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Unge med fysiske, sansemæssige og kognitive hjælpebehov JOB & AKTIVITETSCENTER

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Transkript:

splan for Vordingborgskolen 2015-2016 Om skolen... 3 Værdi/formål... 3 Godkendelser Årsplan... 5 Evaluering... 6 Undervisning... 6 Linjen PTE... 6 Linjen 10. klasse... 7 Linjen Ung og på vej... 8 Linjen STU... 10 Emneuger... 11 Emneuger/introuge/studieture/kanotur/ekskursioner... 11 Fagene... 12 Mad... 12

Boligfag og Samfund... 13 Skolefag... 14 Kreativt... 15 Musik & drama... 16 Krop... 17 IT... 19 Kostskoleliv... 20 Det praktiske... 20 Det sociale... 21 Leveregler... 22 Kernelærer... 23 Elevråd... 24 Vejledning... 24 Mentor... 25 EGU... 26 Inklusion... 26 Specialundervisning... 27 STU... 28

Om skolen Historie Vordingborgskolen startede i 1904 som den private "Husmoderskolen" i en villa på Skovvej. I 1907 blev skolen på Violvej 3a bygget og siden har den fulgt tiden gennem om- og tilbygninger og navneskift flere gange. Fysiske rammer Til undervisningsbrug har vi en stor håndarbejdsafdeling, 2 undervisningskøkkener, et stort faglokale til boligfag og kreative fag, alm. Klasselokaler og en lille sal. Desuden benytter vi Iselinge sports- og svømmehal samt naturen omkring os. Vi har plads til 32 elever i "Nybygningens" dobbeltværelser, hvor 4 elever deler bad og toilet. Desuden har vi 23 elevpladser i hovedbygnings gamle elevværelser, 8 elevpladser i Skovsbo, 8 pladser i værelser, lejet af Vordingborg kommune i umiddelbar nærhed af skolen. Traditioner Vordingborgskolen er en gammel skole, der følger med tiden. Vi holder gamle traditioner, som fastelavn og emneuger til jul og påske ved lige, men indfører også nye, f.eks. Halloween og Poolparty. I kostfag underviser vi i traditionel dansk mad og i alt det nye, der hele tiden strømmer ind over os. I de kreative håndarbejdsfag læres grundlæggende teknikker og sjove nye trends. Vi har bl.a. valgfag som: - "Familieliv - liv i familie", hvor eleverne arbejder med danskernes traditionelle familiemønstre og nye måder at få hverdagen til at hænge sammen på. eller: - "Ung i verden", hvor man kigger langt ud over, hvad vi plejer her i landet og arbejder med andres skikke og traditioner. Vi vægter traditioner vedrørende samvær højt: Alle skal møde til rette tid, overholde aftaler, deltage i måltider og tale ordentligt. Der undervises i etik omkring nye samværsskikke som følger med mobiltelefon og internet. Værdi/formål Skolens formål er: At udvikle elevens personlige og faglige kompetencer. At skabe et fællesskab og en undervisning, hvor den enkelte er ansvarlig og har mulighed for fordybelse. At eleven ved at tilberede mad får fortrolighed med sund levevis og oplever glæden ved at fremstille sunde og æstetiske måltider. At den enkelte elev formgiver og fremstiller kreative produkter.

At motivere eleven til bevægelse og sport. At eleven udvikler en alsidig dagligdag med positiv udnyttelse af fritiden. At den enkelte elev gennem samvær, dialog og undervisning får forståelse og respekt for samfundets grundregler og forberedes til et positivt arbejdsliv. At eleven får kendskab til andre kulturer og samfundsforhold gennem internationale relationer.

Godkendelser Årsplan

Evaluering Vordingborgskolen foretager løbende igennem skoleåret de lovpligtige evalueringer. Bl.a. foretages der undervisningsmiljøundersøgelse, hvor den seneste har taget udgangspunkt i termometeret, Selvevaluering, hvor integreret og differentieret vejledning har været temaet for den seneste. Undervisningsevaluering med temaet 10. klasse. Evaluering for 2015-2016 er endnu ikke foretaget men bliver med temaet splan for Vordingborgskolen 2015-2016. Linjen PTE Undervisning Mål Målet med Pte er, at eleverne efter endt skoleforløb på Vordingborgskolen, kan tage en erhvervsfaglig grunduddannelse. et med Pte er; at eleven afklares med valg af uddannelse. kender til den valgte erhvervsuddannelses forløb. at eleven forberedes på personlige og faglige krav, der forventes i en erhvervsuddannelse. at eleven udvikler erhvervsrettede og håndværksmæssige kompetencer. at eleven stifter bekendtskab med erhvervsrelevant litteratur og fagbegreber. at eleven er målrettet og motiveret i forhold til uddannelse og arbejdsliv. Undervisningen tager udgangspunkt i den erhvervsuddannelse, eleven sigter mod. Eleven stifter bekendtskab med praktiske og boglige fag samt andre relevante fag for uddannelsen. Eleven vil undervejs gennemgå afklarende erhvervspraktik af en eller flere omgange. Eleverne skal efter en introduktionsperiode mellem følgende tre linjer; Mad til mennesker: på denne linje er der fokus på fødevarer, sundhed, tilberedningsmetodik, råvarekendskab, anretning, sensorik og æstetik. Undervisningen er målrettet mod grundforløbet Mad til mennesker, der giver mulighed for uddannelse som f.eks. bager, konditor, ernæringsassistent og kok.

Merkantil: på denne linje er der fokus på samfund, handel og butik, forretningsforståelse, økonomiske sammenhænge, forbrugerkultur, kundeservice og personlig fremtræden. Undervisningen er målrettet grunduddannelsen på indgangen Merkantil også kaldet HG (Handelsskolernes Grunduddannelse). Mennesker (sundhed, omsorg og pædagogik): på denne linje er der fokus på bevægelse, motorik, konflikthåndtering, kommunikation, livsværdier, sundhedsoplysning og pleje samt pædagogiske og psykologiske teorier og begreber. Undervisningen er målrettet grundforløbet Sundhed, omsorg og pædagogik som giver mulighed for uddannelse som f.eks. SOSU og Pædagogisk assistent uddannelse. Undervisningen er opbygget omkring gøremålspædagogik, hvor eleven via en praktisk tilgang lærer konkrete håndværksmæssige færdigheder. Eleven øger også sin viden i boglige fag via en mere praktisk tilgang hvor undervisningen varieres på en anderledes og mere inspirerende måde, end blot almindelig tavleundervisning. De praktiske gøremål sker i et fællesskab og er altid målrettet uddannelse, arbejde og liv. Perspektiv Parat til erhvervsuddannelse giver eleven forudsætninger for at opnå boglige, faglige og livspraktiske færdigheder, som er nødvendige for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Eleven undervises i sund livsstil gennem praktiske gøremål. Herved hjælpes eleven til at lære hvordan man skaber en god balance i hverdagen, som er en vigtig forudsætning for at kunne færdiggøre en uddannelse. Evaluering Undervisningen evalueres løbende samt ved forskellige prøveformer herunder f.eks. kostfagsprøve, hygiejneprøve og Pte-projekt på tværs af linjerne. Linjen 10. klasse et med 10. klasse på Vordingborgskolen er, dels at de unge opnår en yderligere afklaring med hensyn til valg af videre uddannelsesønsker, og dels at de unge opnår en yderligere faglig kvalificering til den ønskede ungdomsuddannelse. Ligeledes er formålet, at de unge gennemgår en personlig og social udvikling, hvor de gør sig erfaringer og kan agere i fællesskaber, således at de opnår ansvarlighed i forhold til et sundt og aktivt liv. Mål Undervisningen gennemføres på 10.-klasseniveau og sigter mod, at de unge aflægger prøver på FS10-niveau i fagene dansk, matematik og engelsk.

Målet er også, at eleverne gøres studieparate og kan få en hverdag til at fungere. Det indebære eksempelvis, at de kan komme op om morgenen, møde rettidigt, være forberedte, planlægge et fornuftigt fritidsliv, holde orden på værelset, vasketøj, indkøb, økonomi ect. Ud over den almindelige undervisning vil der være forskellige særlige aktiviteter i løbet af skoleåret; det er fx skolerejser, introtur til Avnø, praktik, brobygning til ungdomsuddannelserne, fællestimer, gæstelærere, weekend- og aftenarrangementer, virksomhedsbesøg, matematiklakridser, terminsprøver, håndboldstævne, OSO, musik, madlavning, gallafest, drama, juleuge, virksomhedsuge, andre ud-af-huset-aktiviteter, mv. Undervisningen vil veksle mellem teoretisk undervisning og en mere praktisk tilgang til fagene. Teorien og den praktiske tilgang kobles i videst muligt omfang i undervisningen, således at det teoretiske fundament er på plads med henblik på videre uddannelse. Den praktiske tilgang gør, at det bliver vedkommende og meningsfuldt og kan bruges i en dagligdagssammenhæng. Perspektiv I et samfundsmæssigt perspektiv sigtes der mod, at de unge rustes til at kunne tage en ungdomsuddannelse enten indenfor den gymnasiale eller den erhvervsfaglige retning, og at de unge bliver demokratiske borgere, der er i stand til at engagere sig i eget liv. Evaluering Som undervisere er vi klare og tydelige i vores forventninger omkring elevernes arbejde og præstationer. Evalueringen bliver en integreret del af undervisningen og vil ikke kun være afsluttende for hvert delemne. Den vil veksle mellem mundtlig og skriftlig, men altid i en dialog mellem deunge og underviserne. Evalueringen vil være afstemt i forhold til de mål, som sættes for 10. klasse, samt de mål, som skolen og eleverne sætter i forhold til de sociale og personlige kompetencer. Linjen Ung og på vej At skabe et inkluderende og trygt ungdomsmiljø, hvor der er plads til den enkelte elev, der kommer med hver deres forudsætninger og hvor der lægges vægt på samvær, mad og sport. At eleven tilegner sig elementær viden, praktiske færdigheder og personlige redskaber til almindelig dagligdags levevis. At udvikle forpligtende fællesskaber med jævnaldrende unge og etablere sociale netværk. At eleverne opnår indsigt i en række almen dannende områder og derved får et øget selvværd samt øget forståelse for egne handlemuligheder.

Mål At eleven opnår en afklaring i forhold fremtidig uddannelse og/eller arbejdsliv. At eleven opnår kundskaber svarende til niveauet i folkeskolens afgangsprøve i madkundskab. At eleven opnår at tage et hygiejnebevis som er meritgivende. At de unge opnår bedst mulige kundskaber inden for de fag de undervises i. At de unge bliver selvstændige således at de udvikler ansvarlighed i forhold til samfundet, sociale relationer og eget liv. Gennem året undervises i: Liv og samfundsfag Boligfag ( herunder områderengøring ) Dansk Kost og sundhed Ernæring og hygiejne IT og sociale medier Boligliv og fremtiden Hverdagsøkonomi Linjefag ( herunder pædagogik og omsorg - mad butik ) Idræt Valgtilbud inden for emnerne kostfag, håndarbejde og idræt Mixtimer Kernelærertimer Herudover indeholder skoleåret temauger studieture studievejledning og erhvervspraktik. Undervisningen på holdet tager så vidt muligt udgangspunkt i praksisnær gøremålsundervisning således, at de unge får lyst til at lære og i samarbejde med andre opnår kompetencer til at begå sig i samfundet via handling i praksis, således at der sker en kobling mellem boglig viden og praktisk kunnen. Perspektiv Vi arbejder med de bløde værdier herunder menneskesyn og ansvar for andre. Derudover indrages livsoplysning, demokratisk dannelse og folkelig oplysning således, at eleverne opnår højest mulige livsduelighed. Evaluering

Vi evaluerer løbende individuelt gennem samtaler med eleven, samt ved udfyldelse af elevplan i samarbejde med eleven. Herudover inddrages vejleder samt øvrige parter omkring eleven med hensyn til, om eleven bliver klar til at tage et valg vedr. egen fremtid. Herudover evalueres der to gange om året gennem udarbejdelse af en statusrapport på eleven. Overordnet evalueres holdet med hensyn til samspil, sociale relationer og udbyttet af undervisningen både skriftligt og mundtligt via samtaler og dialog. Linjen STU et er at eleverne bliver afklaret i forhold til hvad det kræver at være medborger i det danske samfund/ blive herre i eget hus Mål målet med botræningshuset Skovsbo er, at give eleverne mulighed for at udvikle deres personlige, sociale og faglige kompetencer I botræningshuset Skovsbo undervises eleverne i sammensætning og tilberedning af måltider, rengøring, hygiejne, tøjvask samt øver sig i, at få et socialt fællesskab til at fungere. Herudover undervises der i aktivt medborgerskab I Skovsbo laver eleverne morgenmad og aftensmad i mindre grupper uden lærerstøtte. De øver sig i at stå op til tiden om morgenen, være ansvarlige for indkøb af råvarer, samarbejde omkring det at få morgenmaden/aftensmaden på bordet, og at de efterfølgende får ryddet op, fordeling af arbejdsopgaver samt at hjælpe til hvor der er brug for det kan være at håndtere et konkret indkøb til tre personers aftensmad eller morgenmad til 9 pers i en uge. Under dette øves læsning af opskrifter og varedelerationer, skrivning af indkøbslister, regning- hvad har vi af penge og hvad koster varerne, aflæggelse af regnskab. Samarbejde hvem skal bære varerne og sætte dem på plads. Demokrati hvem bestemmer hvad vi skal spise og skal det være økologisk, og ansvarsfølelse Hvis vi ikke får købt ind får ingen i huset mad. kan også være dilemmaøvelser omkring den enkeltes rettigheder og muligheder for at træffe valg, deltage i uddannelse, arbejde og i fritids- og kulturlivet. Perspektiv Eleverne bliver afklaret om og får et realistisk billede af deres muligheder for videre uddannelse, arbejde og boligform.

Evaluering Opgaverne i huset evalueres sammen med eleverne hver anden uge og justeres herefter, så alle udfordres bedst muligt Emneuger Emneuger/introuge/studieture/kanotur/ekskursioner At eleverne oplever undervisning på tværs af deres normale hold samt får brudt de daglige rutiner. At eleverne får kendskab til nye emner, udeliv, andre lande, kultur- og samfundsforhold ude som hjemme. At eleverne skaber relationer til andre lærere end dem de normalt bliver undervist af og andre elever på skolen. At eleverne i samarbejdet omkring aktiviteterne inddrager og udvikler egne kompetencer, samt at eleverne får rykket grænser. At kunne fastholde deres interesse og motivation samt udvikle vedholdenhed i alternative uger. Mål At elever og lærere samarbejder på tværs og udvikler deres samarbejdsevner. At de unge oplever at de udvikler sig både socialt, personligt og fagligt. At de unge bliver udfordret og får afprøvet grænser i en uge som for dem kan virke ustruktureret. At eleverne lærer at være vedholdende og stabile i løbet af ugen hvor alle er afhængige af hinanden. et er: Introuge Introtur Studieture Emneuger(fx: julestue, drama, påske, grundlov, gourmet) Emnedage Kanotur sundervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger. Fra de små praktiske opgaver flyttes elevernes perspektiv til større samfundsmæssige sammenhænge. Ved emneuger er hovedsigtet det praktiske, hvortil der kobles teori. Eleverne bruger deres hænder, bygger, syr, pynter op, rører i gryder, måler og vejer.

Når undervisningen bygges op omkring studieture, handler det om at klæde eleverne på til at kunne begå sig i uvante sammenhænge. Det kan være at bestille mad i et fremmed land, at kommunikere på et fremmed sprog, at sammenligne priser, at handle m. m. Derfor skal eleverne også bibringes en forhåndsviden om det pågældende land. Det kan også være at deltage i en tur med fysiske udfordringer. Perspektiv Eleverne udvikler sig socialt, personligt og fagligt. Eleverne opnår kendskab til andre kulturer, historie, samfundsmæssige forhold. Eleverne opnår livsduelighed i forhold til uddannelse, arbejde og et aktivt liv ude og hjemme. Vi lever i en kompleks verden med mange muligheder og krav, som står i kontrast til skolens trygge rammer. Vi mener, at ovenstående forskellige aktiviteter ruster eleverne til bedre, at kunne klare overgangen mellem skole og det fremtidige liv. Evaluering Vi evaluerer skriftligt samt mundtligt. Mad Fagene Eleverne skal opnå kompetencer inden for madlavning, planlægning af indkøb, arbejdsgange og arbejdsfordeling, brug og vedligeholdelse af redskaber og udstyr, grundlæggende principper for opbevaring, konservering, hygiejne og vedligeholdelse. Mål Det er vores mål at eleverne selvstændigt kan planlægge og fremstille et måltid, hvor der er taget hensyn til årstidens råvarer, sundhed, ernæring, økonomi, kvalitet og æstetisk. Praktisk madlavning, både traditionelt og moderne kogekunst Ernæring Levnedsmiddellære Levnedsmiddelhygiejne Tilberedningsmetoder Årstidens sunde hverdagsmad Mad og gæster, også til højtiderne Mad og traditioner, både nationalt og internationalt Indkøb og prissammenligninger

Hovedvægten af undervisningen er lagt på det praktiske arbejde i tilberedningen af retterne, det være sig både til den private husholdning samt til storkøkkendrift. Herved lærer eleverne at anvende både almindelige køkkenmaskiner til private husholdninger samt storkøkkenmaskiner, hvor der kan laves mad til mange mennesker ad gangen. Eleverne stifter også bekendtskab med det at planlægge, fremstille og servere mad til større arrangementer, både i og uden for skolens regi. Langt den overvejene del af undervisningen er praktisk orienteret og den teori, der undervises i, anvendes i det efterfølgende praktiske arbejde. Perspektiv Gennem året lægges vægt på forskellige perspektiver, såsom historie, samfund, kultur, æstetik, og naturvidenskab. Evaluering Hver enkelt undervisningsgang evalueres når måltidet indtages. Ved årets afslutning evalueres elevernes viden gennem en lille prøve, hvor de viser deres praktiske egenskaber og teoretiske kunnen. De har desuden mulighed for at aflægge prøve i madkundskab. Samt tage et hygiejnebevis, der giver merit på erhvervsuddannelsen, Mad til mennesker. Boligfag og Samfund Lokale, nationale samt internationale begivenheder og forhold diskuteres, behandles og besøges med udgangspunkt i de unges egen verden, og der skabes derigennem synergi mellem de unge, og verdenen omkring dem. At de unge får redskaber der gør dem i stand til at håndtere egen boligsituation i fremtiden. Mål Målet er at de unge bliver oplyste og ansvarlige borgere i samfundet med en evne til at tage stilling og handle derefter. At de unge bliver parate til at stå på egne ben og klare sig selv. Boligdel: Egnede rengøringsteknikker og stillinger Miljø affaldssortering og valg af rengøringsprodukter Boligmiljø og indeklima - eget værelse og fælles omr. Tøjvask. Boligindretning. Boligøkonomi forsikringer mm.

Samfunds del: Leve og samværs regler Ansvar og samarbejde. Ret og pligt Demokrati Forståelse af det omgivende samfund Værdier og holdninger Forskellige kulturer i samme samfund Ungdomsliv og identitet Undervisningen tager udgangspunkt i praksisnær gøremålsundervisning således, at de unge får lyst til at lære, og i samarbejde med andre opnår kompetencer til at deltage aktivt i det omgivende samfund. At de ligeledes gennem praktisk undervisning bliver i stand til at klare sig selv i egen bolig. Dette gøres i høj grad ved besøg i lokalområdet og andre relevante steder F.eks.: Besøg hos gamle elever Kulturcentre Banker Kommunen Biblioteker jobcenter kulturhistoriske steder. Perspektivering Igennem praksis gives mulighed for at den enkelte kan tilegne sig livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Evaluering Gennem samtale og dialog evalueres emnerne løbende Skolefag et med undervisning i skolefag, herunder dansk, matematik og engelsk, er i forlængelse af skolens hovedsigte at styrke og forbedre de unges forudsætninger for videre uddannelse og arbejdsliv. Mål

Målet er at videreudvikle de unges kundskaber med udgangspunkt i den enkeltes faglige niveau, samt at skabe grobund for, at de unge får lyst til at lære og være en del af et fællesskab, hvor tilegnelse af viden og nysgerrighed er i fokus. Skolefag tilbydes på flere niveauer og indholdet kan være mangeartet. Der er mulighed for at aflægge Folkeskolens 10. klasse-prøve i dansk, matematik og engelsk, såfremt den unge har fulgt undervisningen på 10. klasse niveau. Der er ligeledes mulighed for at have skolefag uden prøver. Undervisningen er individuelt tilpasset og der fokuseres på faglig og personlig udvikling. Skolefagene er kendetegnet ved at være udpræget praksisnær gøremålsundervisning, hvor vi kombinerer og veksler mellem teori og praksis. Vi trækker eksempelvis den traditionelt boglige undervisning udenfor, i køkkenet, i håndarbejdslokalet eller ind i andre fag. Det giver god mening for de unge, at gøre de ting vi taler om, og at de derigennem oplever læring gennem handling i praksis. Perspektiv Ved at styrke de unges faglige kompetencer, søger skolen at understøtte de unges muligheder for at indgå i et aktivt studie/arbejdsliv samt at gøre dem til engagerede og deltagende samfundsborgere. Evaluering Evalueringen bliver en integreret del af undervisningen og vil ikke kun være afsluttende for hvert delemne. Den vil veksle mellem mundtlig og skriftlig, men altid i en dialog mellem de unge og underviserne. Evalueringen vil være afstemt i forhold til de mål, som sættes for holdet, samt den enkeltes personlige mål. Kreativt At eleverne får forståelse for samspillet mellem ide, planlægning og udførelse samt udvikler færdigheder i at fremstille produkter som er æstetiske og brugbare. At eleverne igennem arbejdsprocesserne får glæden ved selv at have fremstillet et produkt. Der lægges endvidere vægt på, at eleverne lærer at give og modtage feedback og bliver motiverede til at tænke i kreative retninger. At eleverne lærer forbindelsen mellem hånd og ånd. Mål At de unge får sunde interesser som de fremadrettet kan udnytte evt. i en jobfunktion eller som indhold i deres fritidsliv.

At de unge kan følge en arbejdsbeskrivelse og evt. udvikle deres evner med hensyn til at udforske og experimentere og selv komponere med farver og materialer. At de unge udvikler deres finmotoriske evner. At de unge får kendskab til hvordan produkterne fremadrettet skal vedligeholdes. At de unge opnår forståelse for, at grundighed og en flot finish er vigtigere end at blive hurtig færdig med arbejdet. At de unge udvikler deres evner til at finde ro ved fordybelse. et kan være: Sy Smykker Læder Fra gammelt til nyt Billedkunst Installation Vi starter med lidt teori men med stor vægt på det praktiske og individuel undervisning. Undervisningen begynder med at eleverne bliver præsenteret for færdige modeller, materialer, idékataloger (blade m.m.) samt tips og ideer til at give inspiration til elevens eget valg af opgave. I de kreative fag indgår tværfaglighed, f.eks. når eleverne tager mål, læser instrukser og vejledninger samt når de tæller op m.v.. De lærer ligeledes om nye trend i samfundet og om andre samfundsrelaterede aspekter. Vi besøger relevante butikker herunder genbrugsbutikker og tager evt. på udstillinger. Vi inddrager computeren når det er aktuelt. Perspektiv At den enkelte elev får kendskab til det æstetiske islæt, økonomi, kultur, historie samt kreativitet. Evaluering Individuel feedback og rettelser fra underviseren samt løbende dialog om ændringer i processen. Musik & drama et er, at eleven udfordrer sin kreativitet og forskellige udtryksformer gennem drama, musik/rytmer og bevægelse.

Mål Målet er at eleverne udvikler personlige færdigheder på et instrument og stemme, og bliver i stand til at indgå i et musikalsk fællesskab. Hvor alle instrumenter/stemme er ligeværdige. Ligeledes skal eleverne udvikle dramamæssige færdigheder, så de er i stand til at bruge kroppen som udtryksmiddel. I musik såvel som drama er det vigtigt, at eleverne arbejder hen mod et fælles projekt, hvor alle føler ansvar og oplever sin egen rolle og andres roller som ligeværdige. Musikundervisningen indeholder grundlæggende øvelser i rytmer og grundpuls. Individuel instrumentalundervisning og samspil. Udgangspunktet er pop/rock genren, men eleven får også indblik i andre nyere og ældre musikgenrer. Dramaundervisningen indeholder øvelser i bevægelse og kropsudtryk. Bevidstgørelse af elevens kropsudtryk som kommunikations-, udtryks og erkendelsesform gennem dramalege, mime, ekspressive lege og improvisation. I samspillet mellem følelse, hjerne og krop opstår udtrykket. Dette er et fælles DNA for Musik- og dramaundervisningen. Perspektiv I dramaets og musikkens særlige rum og udtryk, involveres krop, sanser, følelser og logisk tænkning som bidrager til det hele menneske. De kan som borger, deltage aktivt i musisk/kreative fritidstilbud med deres færdigheder og benytte sig af kulturelle tilbud. Evaluering Evalueringen er en løbende proces i samspil mellem lærer og elev. Proces og produkt er hinandens forudsætning, som afhængig af situationen vægtes forskelligt. Krop Mål Målet med fagene inden for det kropslige område er, at eleverne finder glæden ved bevægelse og idræt, og der igennem vælger et sundt og aktivt liv. et med undervisningen er, at eleverne gennem sjove og alsidige oplevelser får kompetencer der giver mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at dyrke idræt og bevægelse. Undervisning i leg og idræt skal give eleverne mulighed for at udvikle identitet, fremme sociale fællesskaber samt give eleverne forståelse for sociale rammer. Eleverne skal lære at beherske fysiske og tekniske færdigheder inden for udvalgte idrætter.

Eleverne skal i løbet af skoleåret præsenteres for forskellige idrætsaktiviteter, hvor der er mulighed for at indgå sammen med andre idrætsudøvere, der ikke har noget med skolen at gøre. Det kan være motionsløb, fodboldturneringer og lign. Det er formålet at eleven forstår betydningen af livslang fysisk aktivitet i samspil med krop, kultur, natur og det samfund de er en del af. Undervisningen indeholder grundlæggende: Grundtræning Bold- og bevægelsesbasis Musik og bevægelse Drama Friluftsaktiviteter Undervisningen kan desuden indeholde: Badminton Fodbold Håndbold Svømning Løb Yoga Tennis Aerobic Dans På studieture opfordres eleverne til at rykke egne grænser gennem afprøvning af rafting, klatring, mountainbike m.m. Faget er ikke knyttet op på en undervisningsform, som foregår i et bestemt fysisk lokale. I idrætstimerne kan man benytte alt lige fra skolens idrætshal, klasselokalet, fitnessrummet, skoven, faciliteterne i nærområdet etc. Undervisningen lærer eleverne at forbinde teori og praksis og vægter elevernes aktive deltagelse og handling. Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger kombineret med de kundskaber, færdigheder og sociale kompetencer der kræves for den enkelte aktivitet.

sundervisning flytter elevernes perspektiv fra små praktiske aktiviteter til større samfundsmæssige sammenhænge - så som vigtigheden af at leve et sundt og aktivt liv hele livet. Perspektiv Krop og idræt udgør et dannende læringsrum som fremmer sundhedsmæssige, almene, personlige, sociale og kulturelle kompetencer hos den enkelte. Evaluering Overordnet evalueres der efter hver periode. Den enkelte elev evalueres løbende afhængig af aktivitet. Fx kan der evalueres på tid, distance, socialt samspil, tekniske færdigheder, koordination, udholdenhed og styrke. IT et med IT er, at eleven opnår kendskab til IT og sociale medier og rustes til at kunne navigere i den komplekse og foranderlige digitale verden. Mål Målet med IT er: At eleven lærer basale IT færdigheder, i forhold til undervisning og uddannelse, som f.eks. Officepakken, navigere på EMU og den generelle elektroniske undervisningsverden, søge og kritisk at kunne udvælge og benytte viden fra nettet At eleven lærer at benytte de offentlige myndigheders digitale services, som f.eks. NemID, Borger.dk, forsikring, SKAT, sygehuse og forskudsopgørelser. At eleven lærer at begå sig på de sociale medier, som f.eks. Facebook, Youtube og Instagram. Eleverne skal arbejde i grupper og individuelt. Gennem arbejdet i grupper vil eleverne blive inspireret af hinanden og underviseren. Eleverne får mulighed for, at sætte deres personlige præg på de opgaver de får og de produkter de skal fremstille. Undervisningen vil være differentieret med forskellige inspirerende oplæg fra underviseren, spændende sociale platforme og undervisningsmaterialer fra f.eks. nettet/emu/det digitale spejl, mm. samt besøg ude i byen fx lokale nyhedsmedier. Undervisningen er opbygget omkring gøremålspædagogik, hvor eleven øger sin viden gennem arbejdet med IT og sociale medier. Undervisningen varieres på en anderledes og mere inspirerende måde gennem fx den elektroniske undervisningsverden der er til rådighed på nettet. De praktiske gøremål sker i et fællesskab og er altid målrettet uddannelse, arbejde og liv.

Perspektiv De traditionelle informationskanaler som f.eks. offentlige myndigheder, blade, aviser og bøger flyttes i stigende grad over i den digitale verden, ligesom de sociale medier hele tiden udvider omfanget af vores daglige digitale forbrug og interaktion med hinanden. Evaluering Eleverne præsenterer løbende deres produkter for de andre på skolen gennem f.eks. fremlæggelser og præsentationer på de sociale medier. Der evalueres løbende, mundtligt. Det praktiske Kostskoleliv At give eleverne mulighed for at udvikle deres personlige sociale og faglige kompetencer inden for for følgende områder: rengøring af fællesarealer og eget værelse, organisering og afvikling af fællesopvask, at begå sig ved store fællesmåltider, og stå for forberedelse, indkøb og afvikling af måltider i mindre boenheder Mål At tage ansvar for egne handlinger og bidrage til fællesskabet Eleverne gør rent på skolens fællesarealer og eget værelse Køkkenturnus i storkøkkenet,hvor der indgår anretning af mad, afrydning og opvask Lære at udvise respekt for maden og hinanden almindelig pli og bordskik- når 80 elever spiser sammen I de enkelte boenheder øver eleverne sig i at være ansvarlige for indkøb af råvarer, samarbejde omkring det at få morgenmaden/aftensmaden på bordet, og at de efterfølgende får ryddet op, fordeling af arbejdsopgaver samt at hjælpe til hvor der er brug for det På fællesarealerne vil der altid være en lærer til støtte og vejledning ved ovennævnte praktiske gøremål I boenhederne er eleverne tidligere blevet undervist, hvorfor arbejdet sker på egen hånd, med mulighed for støtte. Perspektiv At eleverne oplever, at for at være en del af fællesskabet, skal man også tage en del af det fælles ansvar

Evaluering Opgaven evalueres løbende mens det udføres Det sociale et med de sociale aktiviteter er at skabe et aktivt fællesskab for skolens elever, hvor eleverne kan øve sociale kompetencer og skabe sociale relationer. Ydermere at styrke den almene dannelse samt skabe grobund for et aktivt liv. Mål At de unge opbygger sociale kompetencer, skaber relationer og kan agere i større og mindre sociale fællesskaber. De sociale aktiviteter tager udgangspunkt i skolens lokalområde, for at styrke eleverne kendskab til verden omkring dem. Aktiviteterne bygger på i høj grad på at træne samarbejde, at de unge skal løse opgaver i fællesskab. I aktiviteterne skal eleverne ofte være fysik aktive. Skolens elever deltager i begivenheder i lokalområdet. Begivenhederne kan være Farø-løbet, Kulturnat, Post Danmark Rundt eller arrangementer omkring Team Rynkeby. Deltagelsen kan være selv at deltage, at servicere deltagerne eller at uddele materiale omkring det. Aktiviteten kan også være et spil rundbold, at tage en tur på stranden eller at se lokale teaterforestillinger. Eleverne tilbydes fritidstilbud på skolen og opfordres til at deltage i lokale fritidstilbud, f.eks. i bowling- eller fodboldklubben. Andre sociale aktiviteter er fællesmøder, morgensang og morgenløb (én dag om ugen). Aktiviteterne tilrettelægges, så der altid er udfordringer for både hoved og hånd. I en gruppe vil der ofte være forskellige kompetencer repræsenteret og derfor får mange mulighed for at byde ind, når udfordringerne er forskelligartede. Perspektiv Det er væsentligt at skolen i undervisning og samvær skelner mellem det individuelle og det almene og lærer de unge at anskue tingene fra mange vinkler. Gennem kostskole-aktiviteter får eleverne nye erfaringer, der påvirker eleverne og skaber en mulighed for ny dannelse.

Leveregler Du bliver modtaget på skolen med en positiv indstilling. Vi forventer, at du kommer med en positiv indstilling til dit ophold, og at du er en god og hensynsfuld kammerat. Ligeledes forventer vi, at du i mødet med såvel dine kammerater som skolens medarbejdere er opmærksom og høflig samt udviser ansvarlighed. Det er en selvfølge, at du deltager aktivt i undervisningen og de praktiske opgaver i fællesskab med de øvrige elever. Ligeledes er det en selvfølge, at du optræder hensynsfuld såvel på skolen som i byen. Husorden: Deltagelse i morgen, middags og aftensmåltider er obligatoriske. Man har mulighed for Spis-udeaften hver anden uge. Sygemelding skal ske ved henvendelse til en af morgenvagterne. Der må ikke ryges på skolens matrikel. På studieture må der kun ryges på aftalte tidspunkter og steder. Du skal alle dage være på skolen senest kl. 22.00. Der skal være ro på gangene og i husene kl.22.00. Du skal være på eget værelse kl. 22.30. I nedenstående tidsrum er gæster velkomne. Du skal præsentere din gæst for vagtlæreren. Mandag til torsdag kl. 19.00 til 22.00 fredag kl. 16.00 til 22.00 lørdag og søndag kl. 14.00 til 22.00 Weekendbesøg med overnatning kan kun være en enkelt nat. Det koster 75 kr. Du skal aftale dette med weekendens vagtlærer senest tirsdag. Der er ikke mulighed for overnatning ved julestue og drama. Brug af euforiserende stoffer medfører bortvisning fra skolen. Alkohol må nydes efter anvisning og iflg. aftale med forældre. Weekendbog: Senest tirsdag skal du tage stilling til, om du er her på skolen i den kommende weekend, eller om du tager hjem. Du skal også tage stilling til, om du er tilbage søndag til aftensmad. Er krydset for den kommende weekend ikke sat tirsdag, kan eleven kun blive på skolen efter særlig aftale. Hvis du bliver i weekenden, skal du deltage i arrangementerne, der måtte være. Værelset: Dit værelse holder du selv hyggeligt, ryddet og rent. Du skal bruge klæbegummi til plakater og lign. udleveres på kontoret. Sengene må ikke flyttes om.

Vis hensyn, når du har åbent vindue. (spar varme, undgå støj m.v.) Sluk lyset, når du forlader et tomt lokale. I kælderen kan du vaske og tørre dit tøj. Kernelærer et med en kernelærer på Vordingborgskolen er, at den enkelte elev har tilknytning til et personale, som har indgående kendskab til den unge. Den primære opgave for kernelæreren er at skabe trivsel omkring den unge, samt at være bindeled mellem skole, hjem og sekundære personer. Mål Kontakten mellem kernelærer og den unge baseres på nærvær og tillid, således at den unge oplever sammenhæng i hverdagen samt sammenhæng mellem uddannelse og liv. Skolen og kernelærerens opgave er, i et samarbejde med hjemmet og sekundære personer, at skabe en positiv atmosfære omkring den unge og søge at støtte og vejlede den unge, så han/hun bliver i stand til at engagere sig i eget liv og tage et samfundsmæssigt ansvar. Kernelæreren har ansvar for at skabe en nærværende og anerkendende relation, hvor der er plads til dialog. Kernelæreren følger op på eleven dagligt og tager kontakt til eksempelvis hjemmet, sagsbehandler, uu-vejleder m.fl. Ligeledes er det kernelærerens opgave at videreformidle info til skolens øvrige personale. Kernelæreren kan med sine erfaringer bidrage med perspektiver i samtaler, som kan danne baggrund for refleksion og udvikling. I fællesskab opsætter kernelærer og den unge mål og hertil strategier for at opnå målene, deltager i møder og bistår med praktisk hjælp og vejledning ved forskellige gøremål. Ved samtaler evaluerer kernelærer og den unge forandringsprocesserne. Perspektiv I forlængelse af skolens overordnede formål, sigtes der mod, at de unge rustes til at blive kritiske demokratiske borgere, der er i stand til at engagere sig i eget liv, hvori trivsel, initiativ samt en ansvarsfuld tilgang til livet og samfundet er fundamentet. Evaluering Der evalueres løbende ved samtaler med den unge, ved kompetencesamtalerne samt ved de årlige statusmøder. Derudover er der løbende kontakt til hjemmet og vejledere.

Elevråd Skolen opretter et elevråd for hvert skoleår. Elevrådet består af 1 elevrepræsentant fra hvert af vores hold og der afholdes elevrådsmøder 1 gang om måneden. Vejledning Studie- og erhvervsvejledning på Vordingborgskolen Vejledningen skal bidrage til at den unge får størst mulig grundlag for valg af uddannelse og erhverv. Der tages udgangspunkt i den enkelte unges behov for vejledning, med udgangspunkt i faglige og personlige kompetencer samt andre forudsætninger og interesser. Hvor og hvordan møder den unge vejlederen: Klasseundervisning Uddannelsesplanlægning, personlige styrker og svagheder i forhold til uddannelse / erhverv. Egne mål og ønsker i forhold til optagelse og krav fra uddannelse / erhverv. Praktik forberedelse og praktikevaluering Finde et egnet praktiksted, lave aftale om mødetider o.l. Udarbejde port folio, for derved at arbejde med egne ressourcer. Efter praktik evalueres omkring ugens faktiske forløb og i forhold til fremtidigt uddannelses / erhvervsønske. Praktik 30 37 timer Eleven er i praktik en arbejdsuge for derigennem at opleve arbejdspladsens fysiske og psykiske miljø. Brobygning i 2 ugereleven har valg til mindst 2 forskellige uddannelsesretninger i det regionale område fra Vordingborg til Næstved mod Nord og Nykøbing mod syd. VejlederkontorStudievejlederne har kontor, hvor der kan aftales tid, eller blot komme ind og få snakket om aktuelle spørgsmål. Kontoret har et mindre bibliotek med forskelligt materiale til elevernes brug. Der er EDB lokale med mulighed for søgning på Vejledningsportalen, Studie erhverv, og lignende på nettet. Åbent Hus arrangement på VordingborgskolenSkolen har hvert år Åbent Hus, i september. I november og december afholdes introdage i samarbejde med UU Center Syd Skolens elever er en meget aktiv del af disse arrangementer.

Uddannelsesmesser Vordingborgskolen deltager sammen med andre uddannelsesinstitutioner i 2 4 uddannelsesmesser i henholdsvis København og andre større byer i Region Sjælland. Dette kan være en kommende elevs første møde med skolen. Andre aktiviteter Skolens elever besøger andre uddannelsesinstitutioner af speciel interesse, ligesom der arrangeres besøg hos større og mindre virksomheder. Undervisningen tilrettelægges i høj grad sammen med eleverne, for derved at tilgodese såvel de individuelle som mere fælles behov. Studievejlederen er aktiv part i undervisningen i forhold til OSO for 10. klasse eleverne. Skolens studievejledere deltager gerne i møder sammen med elev, kærnelærer, sagsbehandler, UU samt forældre og andre af væsentlig betydning for den unges fremtid. Studievejlederne giver relevant viden indenfor fagområdet videre til kærnelærere og kollegaer, for derved at sikre størst mulig fælles viden til brug i det daglige arbejde. Mentor Mentorordningen er blevet permanent pr. 1. januar 2010. Ordningen er udvidet og omfatter husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Der er indført en ny udvidet tillægstakst for unge uden kompetencegivende ungdomsuddannelse, som har særligt behov for støtte. Målgruppen er unge uden ungdomsuddannelse mellem 17½ - 25 år, der er i risiko for aldrig ar kunne gemmemfære en ungdomsuddannelse. (STU og EGU elever er ikke omfattet af denne ordning) Den nye tillægstakst: UVM omlægning af tillægstakster mentor Krav til uddannelsesplan UU-vejlederen skal i samarbejde med den unge udfærdige en uddannelsesplan. I uddannelsesplanen skal højskoleopholdet indgå og det skal tillige fremgå af uddannelsesplanen at: Eleven er uden afsluttet ungdomsuddannelse, Eleven har brug for mentorstøtte. Planen skal underskrives af elev (evt. forældre) og UUvejlederen. Derefter kontaktes den valgte skole, og der indgås en aftale med denne om varighed, elevens egenbetaling (se siden om kom.tilskud vedr. skolens mulighed for at nedsætte egenbetalingen), særlige behov m.mkrav til skolens mentorordning:

Skolen skal beskrive, både hvordan man vil varetage sin mentorstøtte og mentorordningen, herunder hvordan kompetencen er til stede på skolen. Beskrivelsen skal fremgå på skolens hjemmeside og desuden indgå i indholdsplanen for det pågældende kursus. Krav til mentorerne Den unge skal have tilknyttet en mentor, der støtter og vejleder den unge med at opnå de mål, der er sat i uddannelsesplanen. Det anbefales, at mentoren ikke har flere end 4 elever tilknyttet. De enkelte mentorer skal, som forudsætning for at varetage mentorfunktionen, have gennemført et særligt kursus. Skriftlig aftale Når eleven er optaget på skolen, skal mentor og elev i fællesskab udarbejde en skriftlig aftale for elevens forløb på skolen. Aftalen skal indeholde den unges forløb på skolen, samt hvordan den følges op. Ved behov tages der kontakt til uu- vejleder med henblik på at revidere i uddannelsesplanen. Inspiration til skriftlig aftale kan findes. Egenbetaling ved ophold på fri kostskole. EGU Undervisningsministeriet har med virkning fra 1. januar 2010 ændret i retningslinjerne for refusion af kommunens udgifter ved betaling af egu elevens egenbetaling ved ophold på en højskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole eller efterskole. En erhvervsgrunduddannelse består af perioder på skole og perioder i praktik. Uddannelsen varer normalt to år, men den kan i særlige tilfælde forlænges med et ekstra års praktik, så den i alt varer tre år. Hvis du er fyldt 19 år og har haft mindst 1/2 års erhvervsarbejde på fuld tid, kan du tage uddannelsen på halvandet år. En uddannelsesplan er første skridt. Før du kan begynde, skal du have lavet en uddannelsesplan, hvori der står, hvor uddannelsen skal foregå, og hvad den skal indeholde. Uddannelsesplanen er samtidig en aftale mellem dig og den kommune, du bor i eller den skole, der tilrettelægger din uddannelse. Inklusion Som medlem af "Skolesammenslutningen Ligeværd" og "Plads til Alle" indgår inklusion helt overordnet som en del af Vordingborgskolens pædagogiske praksis i forhold til livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse.

Inklusion tager udgangspunkt i fællesskaber, såvel læringsfællesskaber som de sociale fællesskaber. et er den enkelte elevs oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Med udgangspunkt i Vordingborgskolens værdigrundlag - at den grundlæggende værdi er ansvarlighed i forhold til et sundt og aktivt liv i fællesskab med og i respekt for mennesker med forskellig baggrund og med forskellige kulturer - er vores målsætning: En stærk almenundervisning, der veksler mellem teoretisk og praktisk tilgang Differentiering Fokus på de enkelte elevers læringsforudsætninger Mangfoldighed i fællesskabet Inklusion omhandler at værdsætte hinanden for den vi er og det vi kan på grund af og ikke på trods af, den vi er. Vordingborgskolen arbejder med et todelt perspektiv, hvor vi arbejder med støtte og udvikle de unges evne til at indgå i fællesskab og udvikle fællesskabets mulighed for at inkludere alle. Specialundervisning Som medlem af "Skolesammenslutningen Ligeværd" og "Plads til Alle" indgår specialundervisning helt overordnet som en del af Vordingborgskolens pædagogiske praksis i forhold til livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse for vores elever med særlige læringsforudsætninger. Vordingborgskolen har følgende muligheder for specifik specialpædagogisk indsats: Undervisningen foregår på mindre hold (10-12 elever) med 2 eller flere lærere. Der er ansat særlige støttepersoner til elever, der har brug for kompenserende specialundervisning, fagligt såvel som socialt og praktisk. Skolen inddrager individuelt tilpassede faglige prøver i dansk og matematik på holdende for 10. klasse og PTE, har mulighed for at lave støtte og mindre analyser efter PAS modellen samt at foretage individuelle læse- stave- og matematikprøver. Vordingborgskolen har licensaftale med MV-Nordic om download af oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer til elevernes personlige computere via Tjek Tasken. Disse programmer ligger ligeledes på alle skolens elevcomputere. For yderligere rådgivning og vejledning samarbejder Vordingborgskolen med specialiserede rådgivningscentre som VISO, VISP, Synscentralen og Center for Hjerneskade. En stor del af lærerne har taget en del af en PD uddannelse i København på Center for Autisme. Der er mulighed for individuel specialundervisning af enkelte elever. Det kan være undervisning i læsning og stavning, vejledning i at anvende IT hjælpemidler samt støtte i forbindelse med faglige prøver.

, mål og indhold baseres på elevens individuelle behov, kompetencer og potentialer afdækket ved forskellige prøver og test, der senere danner baggrund for evalueringen af undervisningen. STU STU er en særlig tilrettelagt 3- årig ungdomsuddannelse, der af kommunen bevilliges til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning indstiller i samarbejde med den unge og dennes forældre til STU. STU kan bevilliges på en Frie Fagskole og på Vordingborgskolen kan alle vores hold være en del af STU en med undtagelse af 10. klasse. Uddannelsen bevilliges for 3 år, men den kan sættes på pause i tilfælde af fx sygdom eller andet. Imidlertid skal den afsluttes senest 5 år efter dens påbegyndelse. Den tilbydes til unge indtil deres fyldte 25. år. STU en skal ikke nødvendigvis tages samme sted alle 3 år. STU en indledes med at afklaringsforløb på 12 uger, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning i samråd med den unge og dennes forældre udarbejder en individuel uddannelsesplan for alle 3 år. Den skal afdække den unges ønsker og muligheder i forhold til fremtiden. Den unges UU Vejleder er ansvarlig for at justere uddannelsesplanen efter behov og mindst 1 gang om året. På Vordingborgskolen indkalder den unges kernelærer UU Vejleder og forældre til 12 ugers afklaringsmøde, hvor den unges uddannelsesplan skal justeres. Link til bekendtgørelse af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=158171. Som STU elev på Vordingborgskolen er følgende en del af opholdet; De undervises i aktivt medborgerskab, som forbereder dig til dit arbejdsliv, fritidsliv og det at bo i egen bolig. Du undervises i sammen sætning og tilberedning af måltider, rengøring, hygiejne, tøjvask samt øver dig i at få et socialt fællesskab til at fungere. Du øver dig i at stå op til tiden om morgenen og laver selv morgenmad og aftensmad i mindre grupper uden lærerstøtte. Du lærer at være ansvarlig for indkøb af råvarer, at samarbejde med de andre i huset omkring det at få morgenmad/aftensmaden på bordet og at der efterfølgende bliver ryddet op. Du undervises i dansk, matematik, samfundsfag, valgfag indenfor kreative fag, idræt,hverdagsøkonomi, boligfag osv.

Du har mulighed for at vælge imellem linjefagene køkken, pædagogik, butik og servicearbejder på grønne områder. Du er en del af det store fællesskab med alle de andre elever på Vordingborgskolen i både undervisning og fritid, og i rejser på studieture sammen.