Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM

Områdefornyelse BYFORNYELSESPROGRAM Glamsbjerg bymdte FEBRUAR 2005

Forord Glamsbjerg er en statonsby fra ca. 1890-1910, der er opstået hvor jernbanen Oden se-assens krydser landevejen Bogense/Fåborg. Byens handelslv blomstrede og byen udvklede sg langs landevejen med erhvervene og de mere rekreafve funktoner placeret vest og øst for handelsgaden. P grund at samfundets generelle udvklng er byens udvklng gennem de senere år stagneret. Byen fremstår dag unsprerende og nedsldt, og er meget præget af den store mængde trafk, der stadg kører gennem byen. Ud fra ønsket om at være en attraktv bosætnngskommune har kommunalbestyrel sen tere år arbejdet p at ændre byens fysske, funktonelle og vsuelle udtryk. forlængelse heraf søgte Glamsbjerg Kommune vnteren 2003 rhvervs- og Bolg styrelsen (EBST) om reservaton at mdler tl områdefornyelse (OF) Glamsbjerg bymdte, marts 200 meddelte EaST reservaton at byfornyelsesmdler. Forplgtcnde samarbejde forbndelse med udarbejdelse at ansøgnngen foregk et forplgtende samarbejde mellem tre forskellge beboer- & brugergrupper og Glamsbjerg Kommune, hvor bru gernes ønsker og behov blev klarlagt. Efter alle gruppernes Ønsker og gode deer var kommet frem, blev der nedsat et Bypanel med deltagelse at et mndre antal medlemmer fra hver arbejdsgruppe, kom munen og eksterne konsulenter. Bypanelet arbejdede vdere med gruppernes oplæg, og arbejdet resulterede en helhedspan for bymdten og et sktseprojekt for et akt vtetshus. Sden marts 200, hvor EBST meddelte tlsagn, har Bypanelet arbejdet vdere med sktseprojekterne. Der forelgger nu bearbejdede projekter for henholdsvs Torvet, gaden og arealerne uden om det kommende aktvtetshls. Projekterne er gennemar bejdet, der er udarbejdet prsoverslag og man er klar tl udarbejdelse at udbudsma terale. Der er stadg enkelte uklarheder omkrng detaljer den endelge udformnng af Søndergade, men de forventes afklaret va forhandlnger med Fyns Amt prmo 2005. For aktvtetshuset forelgger der plan, snt og facader samt overslag o. anlægs- og drftsudgfter mm. Udover at anvendes byfornyelsesprogrammet skal projektforsla get anvendes tl ansøgnnger om medfnanslerng og sponserng fra dv. natonale og lokale fonde, puljer mm. Sammen med en facadevejlednng, som omhandler byens vægge læs husene og facaderne - vl projekterne medføre et løft at hele Glamsbjerg kommune og by. Glamsbjerg vl herefter være godt rustet tl at ndgå den nye kommune som et kul turelt knudepunkt med attraktve nvesterngsmulgheder et ndbydende og venlgt handelsmljø en veludvklet og moderne (tdlgere) statonsby p Vestfyn. Det vdere arbejde Sekretaratet udgør den overordnede styregruppe med deltagere fra Kommunens ad mnstratve ledelse, eksterne konsulenter samt enkelte repræsentanter fra Bypane let. For hvert gennemførelsesprojekt nedsættes en projektgruppe med repræsentan ter fra Kommunen, Bypanelet og eksterne konsulenter. Teknsk forvaltnng fungerer som formand og sekretær for Styregruppen. Den daglge ledelse at omjdefornyel sessagen foretages at Sekretaratet. Tak tl deltagerne det forplgtende samarbejde løbet af den lange proces. Ankjær Stenskrog Borgmester

Afgrænsnng af område Glamsbjerg by - t p] F - -r jj:ç! l_( (L!_ l. 2

ndhodsfortegnelse 1. Om Glamsbjerg 2. Glamsbjerg bymdte en flerhed af problemstllnger 3. nvesterngsredegørelse. Handlngs- og tdsplan 5. Forplgtende samarbejde og organserng 6. Bygnngsfornyelse nden for området Blag Projekt for Søndergade og Torvet, 1-3 Projekt for arealerne uden om aktvtetshuset, Projekt for aktvtetshuset Vestfyn kulturhus regonens mødested for unge, 5 3

1. Om Glamsbjerg Glamsbjerg Kommune er en mndre landkommune på Vestfyn en afstand af Ca. 25 km tl Odense og 15 km tl Assens. Efter en del år at have haft et stgende befolk nngstal har antallet af ndbyggere sden 1.1.2001 været stagnerende på lge knap 6.000 ndbyggere. Glamsbjerg by er centrum kommunen med langt det største antal ndbyggere, alt Ca. 3.100 personer. Derudover fndes der mndre bysamfund Flemløse (ca. 700 personer) og Ørsted (ca 300 personer). Ca. 1900 personer bor landdstrkterne. Glamsbjerg by har udvklet sg fra en statonsby tl en bosætnngs-, undervsnngs og handelsby med begrænset ndustr. Den centrale belggenhed nær Odense førte peroden 1960-1980 tl udlæg af store parcelhuskvarterer omkrng Glamsbjerg bymdte, og med den gode vækst befolknngstallet skabtes også et godt grundlag for byens økonomske og socale lv. Byen fungerer som uddannelsescenter for hele Vestfyn med gymnasum, voksen uddannelsescenter, sprogskole, kunstskole, 3 efterskoler og en højskole foruden folkeskolerne, og der fndes en del kultur- og frtdstlbud byen. Bla. på grund af de mange uddannelsessøgende (ca 2.500 sdder hver dag på skolebænken), hand lende, beboere og turster har byen behov for at udvkle sn bymdte. Området, der søges støtte tl, afgrænses som vst på vedhæftede kortblag og udgør byens centrale del. Området udgør Ca. 0,7 km2, har ca. 350 bolger og ca. 800 nd byggere. Byen, prmært bymdten, er charmerende men nedsldt. Bygnngerne er for en stor dels vedkommende behandlet med manglende respekt for arktekturen og helheden. Byrndten domneres af amtsvejen, der samtdg udgør hovedgaden. Et rmelgt antal butkker hovedgaden vdner om en tdlgere drftg handelsby. Byens torv ved kryd set mellem jernbanen og landevejen er stadgvæk byens naturlge tyngdepunkt, men fremstår som en p-plads tl hotellet og butkkerne. Byen mangler naturlge mødeste der og samlngshuse hvor beboerne og brugerne kan mødes og samvær af forskel lg karakter kan udfolde sg. Alt alt har byen behov for et løft både fyssk, funktonelt og vsuelt for at møde komme både prvate og erhvervsmæssge ønsker om en smuk og velfungerende by, der kan handtere nutdge krav tl nfrastruktur, handelsmljø, kultur, bosætnng, mm.

forlængelse af hotellet fndes byens bblotek og frtdscenter. Mod syd afgrænses området af en enkelt forretnng, en barber, beboelse 1-3 etager, en tdlgere restau rant og en enkelt erhvervsvrksomhed Beboelsesbygnngerne er typske for en statonsby fra slutnngen at 1800-tallet. Stedets forholdsvs tå beboere er ældre mennesker egen bolg. de omkrnglggen de bolgområder bor et betragtelgt antal personer. På trods heraf er der kun meget ldt bylv på pladsen. Dynamo Glamsbjerg har maj 2002 ndvet en fortovscafé ved hotellet som det første tltag retnng at at sgnalere en opholdsfunkton området. Ud over et par enkelte bler og et par enkelte legende børn er området tømt for socalt lv om aftenen. Torvet og det tlstødende jernbaneterræn Torvet er karakterseret ved et trøstesløst udseende og uden sammenhæng (fyssk og vsuelt) mellem torv, handelsgade og det nærlggende bblotek og frtdscenter. Torvet er nedsldt, og p trods at spæde forsøg på at gøre det mere ndbydende er behovet forny ndretnng og udformnng stort. Området har en udefnerbar karakter og fremstår mere som en lgegyldg parkerngsplads for Grllen, og kke som det ønskede attraktve byrum/bytorv, der kan gve lv og karakter tl området og være en slags øjenåbner tl hele byen for de mange, som daglgt passerer gennem områ det. Traflkbelastet gadenet Fyssk, vsuelt, støjmæssgt og kke mndst skkerhedsmæssgt domneres bymdten at amtsvejen, der gennemskærer byen fra nord tl syd. Der passerer daglgt 6000 7000 bler, nklusv Ca. 10 % busser, gennem gaden. Dertl kommer andbrugsrna skner samt bløde trafkanter af forskellg karakter. Der er skkerhedsproblemer for (sær) de bløde trafkanter samt parkerngsproblemer kombneret med pladsmangel for de handelsdrvende tl at kunne udstlle deres varer uden for butkkerne mm. S tuatonen forværres yderlgere af, at der hovedgaden er busholdepladser, som har uheldge placernger og medvrker tl at forstærke problematkkerne gaden. Tung trafk på Søndergade 6 8ussen drejer ud på Søndergade

Mængden af trafk og trafkkanter forventes kke at ændre sg, hvor-for en ny ndret nng og udformnng af gadér er påkrævet. samarbejde med Fyns Amt bør der ske en trafkregulerng/hastghedsdæmnng på Søndergade den centrale del af Glamsbjerg by- Der bør fokuseres på både vsuelle og funktonelle løsnnger, der sn helhed skal skabe en både mere trafkskker vej og en æstetsk smuk og ndbydende handelsgade. Passager tl og fra den centrale del at hovedgaden bør ndarbejdes løsnngsforslaget. Der bør lgeledes fokuseres på en række strate qsk placerede sekundære pladser, der kan fungere som små oaser på ens vandrng pa tværs af byen. Her er ster og pas sager også vgtge for at underbygge sammenhæng, varerede byoplevelser og kke mndst helhed byblledet. Manglende mulgheder for kulturel udfoldelse På trods af de mange unge mennesker, der daglgt færdes byen, fndes der kke et mødested specelt for denne aldersgruppe, hvor de kan hænge ud og være sammen på egne præmsser og forudsætnnger Netop denne funkton er vgtg Glamsbjerg, hvor kommunalbestyrelsen bevdst arbejder med netop denne aldersgruppe som mål for forskellge aktvteter. Lgeledes mangler kommunens mange forennger lokaler tl teater, kunst, musk o. lgn, arrangementer Aktvteter som andre steder sædvanlgvs afholdes byens for samlngshus, men som Glamsbjerg, mangel af bedre, afholdes på de forskellge skoler og/eller frtdscentret den ekssterende Glamsbjerghallen. Mulghederne og fysske rammer for socalt samvær og fyssk/kunstnersk udfoldelse er mangelfulde og skal styrkes bredeste forstand. Børn, unge, voksne og ældre, for ældre, enlge, alle natonalteter og aldersgrupper, forennger mm. skal have mulg hed og fysske rammer for både nden- og udendørs aktvteter. Mulgheder for at være sammen på egne betngelser med hensyn tl td, sted og nd hold og uden at være under voksen opsyn fndes kke rgtg byen dag, og er et stort ønske fra byens og kommunens unge. Den ekssterende sportshal ndeholder et cafetera, og arealerne omkrng hallen nde holder et svømmebad, men funktonen er mangelfuld forhold tl ønskerne og beho vene blandt nutdens unge og øvrge brugere. Svømmebadet sommeren 200 - mest for små og mellemstore børn Der mangler et ndbydende og dertl ndrettet sted, hvor hele kommunens kulturlv kan have moderne, gode og tlstrækkelge fysske rammer tl udfoldelse af de mange kulturelle aktvteter, som delvs allerede foregår, men som der er bass for og ønske om mere at. 7

Facader, bynventar n.m. Byens fysske udtryk, herunder husenes facader og byens møbler mm. bærer præg af nedsldnng og manglende vedlgeholdelse. Byens fremtræden og byens ansgt er en voksende faktor byernes nterne konkur rence om fremtdge borgere og nvesternger. Vgtgheden af en harmonsk og ndby dende bymdte ndgk derfor dette projekt og konkretseres bla, ved påbegyndel sen og udvklngen af en egentlg desgnrnanual for standsættelse af husenes faca der, hvor og hvad der skal ntegreres af Jysstandere, affaldskurve, blomsterkummer, bænke, belægnn ger mm. Fotos fra Søndergade - 11tTL E 8

3. nvesterngsredegçrelse Vson for området Kommunens overordnede vson er fortsat at udvkle sg som en bosætnngskommune for nye tlflyttere tl området mellem Odense p Fyn og Trekantornrådet Jylland. Kommunen satser sær på børnefamler og senorer va et vareret bolgudbud og gode og velfungerende nsttutoner. Aktvteterne for børn og unge udvkles med henblk p at skabe helhed hverdagen og stmulerrg af alle sanser og ntellgenser, både manuelt, ntellektuelt og kulturelt. Aktvteterne for serorerne opfordrer tt, at de ældre er aktve, og at kommunen skaber nogle nsprerende mljøer. Erhvervsmæssgt arbejder kommunen L at kommunal servce og fleksbltet gr det attraktvt for de ekssterende vrksomheder fortsat at være lokalseret kommunen. Yderlgere arbejder kommunen p at tltrække nye vrksomheder og arbejdskraft va samarbejde med Fyns Erhvervscenter og andre eksterne nteressenter. Kornrnunatdrektøren varetager lgeledes funktonen som erhvensschef og forestår kontakten tl det prvate erhvervslv. Ved en forespørgsel eller flytnng tl kommu nen kan vrksomhederne kontakte erhvervschefen/kommunaldrektøren, som meget hurtgt kan anvse placerngsmulgheder, grundprser og lgnende. Der er kort be handlngstd på evt, ansøgnnger fra erhvervsvrksomheder, og der er salg. erhvervsgrunde tl tl stadghed Vson for Glamsbjerg by Glamsbjerg er behggende grøn by, et af Fyns smukkeste landskaber. Glamsbjerg er en meget som ved gartner Alfred Jacobsens arbejder med grønne anlæg og natursten har en række smukt bearbejdede grønne omr&er, der sammen med et par karakte rstske bygnnger kan danne grundlag for en vdereudvklng af byen. l_ -:- -c - - - -( Eksempler på Alfred Jensens arbejder Udgangspunktet er udvklng af den nord-sydgående hovedgade kombneret med udvklngen af de to øst-vestgende temaakser Torvet og drætshallen Handelsaksen Kulturaksen nord, og Naturaksen ved uddannelsesnsttutonerne v. syd. Glamsbjerg er en by med en del bymæssge aktvteter, som sdst er blevet stadfæs tet forslag forbndelse med regonplanrevsonen har Amtet udarbejdet en analyse af Fyns Amts lokale styrker og potentaler for vækst. tl Analysen hedder Lokale Styrker. Regonpanrevson 2005. PULS-FYN analysen, hvor PULS denne analyse er Glamsbjerg højt rangerende stk for Potentaler, Udfordrïnger og forhold tl mange øvrge bymljøer p Vestfyn. Dette potentale ønsker kommunalbestyrelsen at udnytte

og samtdg medvrke tl at gøre byen mere attraktv for bosætnng og prvat nveste rng bl.a. nden for erhverv og detalhandel. Glamsbjerg har en enestående poston nden for uddannelse. På grund af de mange uddannelsessøgende, de handlende, beboere og turster har byen potentale tl noget mere bymæssgl Dette potentale ønsker kommunalbestyrelsen at udnytte samt 0g med, at der sættes fokus på byens fysske og funktonelle mangler med henblk d pa forbedrng og forskønnelse. sær fokuserer kommunalbestyrelsen på forbedrn ger, som skal understøtte kommunens bestræbelser p fortsat at være et sted med mange og gode tlbud sær tl unge, men også tl voksne og ældre bade nden for ud dannelse, frtd og kultur og handel og dermed medvrke tl at skabe dynamk og lv byen og aktvtetstlbud tl forskellge aldersgrupper. Med formålet at underbygge denttetsfølelsen, skabe rammer tl fælles socale mø desteder for byens og kommunens borgere samt at tltrække yderlgere brugere, tlflyttere, og begvenheder tl byen, er vsonen at skabe et nyt centralt belggende, multfunktonelt aktvtetshus med mulghed for store og små aktvteter og begven heder såvel lokale som regonale og natonale samt at markere sg som et kulturelt tyngdepunkt den nye kommende store kommune. Områdefornyelsen skal ses som led bestræbelserne på at forbedre og synlggøre byens ressourcer og potentale tl også Fremover at være et både handelsmæssgt og kulturelt tyngdepunkt området/regonen. Handelsaksen Et vgtgt element byens udvklng er hanctelslvet og dermed et nøjere afgrænset belggende handelsområde langs den centrale del af Søndergade, Oa Søndergade samtdg er amtsvej, skal udformnngen ar nyt vejprofl og placerng af udstyr, herun der møbler og træer ske samarbejde med Fyns Amt, som er vejmyndghed frem tl 2007. Projektet forny udformnng af Søndergade er vedlagt dette program som blag. projektet er butkkernes belggenhed, tlgængelghed rn.m. behandlet og set sam menhæng med udformnngen af selve gaderummet mht. p-forhold, møblerng, be plantnng mm. Kodeord for ndretnng af hele gaderummet har været: Hastghedsdæmpnng Trafkskkerhed sær for bløde trafkanter Gode forhold for butkkerne, herunder adgangsforhold tl den enkelte butk, p-forhold, udstllngsforhold mm. Gode mulgheder for ophold ror de gående ro-skelge steder gaden En smuk, sammenhængende renoverng af hele gaderummet, d.v.s. kørebac ne, gangarealer, p-pladser, beplantnng og møblerng mm. Gaden er udformet som en traflkgade med 6 m. kørebane, med gangarealer og få (11) p-pladser begge sder af gaden. P-pladserre suppleres med de ekssterende p pladser på butkkernes bagarealer på begge sder af Søndergade. Gaden anlægges nveau med en væg tl væg belægnng med fyssk adskllelse mellem dv. trafkarter enten va pullerter eller en meget lav kantsten. Fodgængerne kan trygt færdes p gangarealerne, Det er mulgt for de gående at opholde sg gaden pa særlge øer der ndrettes sammen med butkkernes udstl lngsarealer. Ved særlge lejlgheder kan gaden også anvendes tl andre formål end trafkafvklng p grund af gadens udstræknng fra væg tl væg, Gaden ndrettes med ny møblerng, belysnng og beplantnng, der tlpasses helheden. 10

Kulturaksen Mange af byens kulturbærende bygnnger lgger Kulturaksen, som løber langs den nu nedlagte jernbanelne forb Torvet krydser hovedgaden, forb hotellet og bblote ket og vdere over tl hallen og det kommende nye Vestfyns Kulturhus. Projektet for ny udformnng al Torvet og opførelse af nyt kulturhus er vedlagt dette program som blag. Torvet ndrettes som et multfunktonelt byrum, der markerer sn funkton og place rng va en ny, flot og funktonel udformnng, som nvterer tl ophold og samvær. Blerne fjernes fra selve torvepladsen og flyttes tl udkanten af Torvet. Torvet anven des stedet tl alle mulge funktoner og formål på alle mulge tdspunkter. Kodeord for ndretnngen har været: Et stramt og klart defneret byrum Et moderne og multfunktonelt bytorv ndretnng efter prncppet om rum rum som lvgvende elementer på plad sen Vand med lv lgeledes som lvgvende element på pladsen Smukke materaler Det kommende aktvtetshus/kulturhus placeres kulturaksen ved der nuværende Glamsbjerghal. Huset placeres mdt Alfred Jacobsens grønne anlæg, der er bygget op omkrng svømmebadet, som øvrgt blev opført 1930 erre som Danmarks første 50 m. bassn. Huset skal va sn arktektur og sn ndretnng være et alternatvt forsamlngshus med plads tl organseret og uorganseret samvær og skabe rum tl formel og uformel aktvtet af mange forskellge slags. ndretnng ar de udendørs arealer supplerer de ndendørs arealer således, at Sam menhængen mellem ude og nde optmerer stedets anvendelse over hele året. Aktv tetsområdet ndrettes med fokus på aktvteter, der kan underbygge det socale enga gement et sted hvor byens borgere vl mødes, også de kolde vntern,åneder. Naturaksen Kommunens arbejde med de grønne områder foregår Naturaksen placeret sydlgt byen. Forbedrng af dsse områder ndgår anden sammenhæng kommunens an lægsbudget. ngen af dsse opgaver ndgår dette program. Kommunen arbejder p.t. med en stplan, der skal forbnde byen med det omkrnglg gende åbne land og samtdg fredelggore tlgængelgheden tl/fra skolerne og de om krnglggende bolgområder henholdsvs nord og syd for bymdten. Mulgheder for prvate nvesternger området Området tl byfornyelse er hovedsagelgt behggende nden for kommuneplanens to rammeområder C.031 og 0.019. nden for område C.031 er der forskellge mulgheder for fortætnng/tlbygnng. Mu lghederne for erhverv og bolgbygger fndes omkrng hovedgaden Nørregade/Søn dergade og Torvet. 11

Tlbygnng tl de ekssterende bygnnger vl sær kunne foregå på den østsden L Snøerd& Umddelbart skønnes der kke mulghed for at opføre et større sammen hængende bygger. stedet er der mulghed for ndpasnng af mndre tlbygnnger! udvdelser og modernsernger af de ekssterende bygnnger bag forhusene/facade bebyggelsen. Da arealerne anvendes tl parkerng for de ekssterende butkker og bolger, skal evt, kommende bygger foregå overensstemmefse med kommunens krav tl p-pladser. Byggeønsker afklares bedst ved en henvendelse tl kommunen allerede før eller projekternes opstartsfase for at klarlægge forudsætnngerne for evt, bygger. På toet er der arealer tl nybygger, som kan anvendes tl detalhan del, erhverv eller bolgformål. Umddelbart skønnes der mulghed for at opføre ca. 1000 n 2. Mulg nvesterngsramme ca. 10 mo. kr. Vest for Torvet og den tdlgere statonsbygnng er der mulghe for at opføre nybyg ger tl blandet anvendelse, herunder erhverv eller offentlge formål. Umddelbart skønnes der mulghed for at opføre op tl 6000/7000 n mulg nvesterrgsramme Ca. 30-0 mo. 1cr. 2 bruttoetageareal med en Umddelbart ytfqcjùryet, på hjørnet af Teglværksvej, er der pt. planer om enten t at opføre en ny daglgvarebutk eller fortsætte en fly restaurant den ekssterende bygnn. Den nuværende bygnng blev tdlgere anvendt tl restaurant, men lukkede for tre ar sden. Der skønnes umddelbart at kunne opføres op tl Ca. 1000 m2. Mulg nvesterngs ramme op tl 10 mo. kr. På den tdlgere savværksgrund nord for Torvet er der mulghed for at opføre nybyg ger form af blandet bolg og erhverv Arealet udgør Ca. 2 ha. Mellem savværks grunden og banen lgger et areal på ca. ha. Kan anvendes tl bolger. Mulg nveste rngsramme Ca. 15 mo. kr. Der er mulghed for opførelse af nybygger omkrng Glamsbjerghallen tl offentlge formål. Denne mulghed forventes udnyttet tl aktvtetshuset/kulturhuset, som opfø res sammenhæng med denne områderornyefsessag. Udover mulgheder for opførelse af nybygger bymdten forventer Glamsbjerg kom- t mune, at der som følge af kommunens engagement forbedrng af det offentlge rum efterfølgende vl ske en fornyelse og forbedrng af de prvatejede bygnnger og For retnnger. Som hjælp tl de prvate bygnngsejere vl Kommunen som en del af områdefornyel sen få udarbejdet en facadevejlednng, der bla. kar gve bygnngsejere god råd og vejlednng tl den for husene korrekte standsættelse. Forbedrng af omrâdets attraktlvtet for prvate nvesternger Den samlede bymdte forbedres væsentlgt både for erhvervslvet, de nærngsdr vende og beboerne og brugerne. Bymdten opdateres både fyssk, vsuelt og runk tonelt, og kommer tl at fremstå anderledes mødekommende, velholdt og nspre rende. Den samlede nvesterng områdefornyelse antager et beløb nærheden al 1,5 mo. kr. ncl, kommunens andel tl aktvtetshuset på Ca. 1,775 mo. kr. ( [ 12

Fyns Amt udfører forbedrnger på den centrale del at vejen belggende nden for OF området for alt Ca. mo. kr. På de tlstødende stræknnger Glamsbjerg by anven des Ca. 2,7 mo. kr. forbndelse med omlægnng af kørebanen amtsvejen etableres der nye lednnger vejen. Der forelægger pt. ngen vurderng at de samlede udgfter hertl, men arbej derne omfatter nye lednnger tl bla, vand, kloak, el, fjernvarme, telefon og naturgas. Tl aktvtetshuset kommer en forventet anlægsudgft på ca. 20,3 mo, kr. ncl, kom munens andel på Ca. 1,775 mo, kt Udgfterne forventes fnanseret va fonde, puljer mm. Lokale- & Anlægsfonden har tlkendegvet en postv nteresse for huset og vlje tl at ndgå fnanserng af samme. Dog forudsættes, at der kan fndes andre fnan serngsklder. En særlg task force er sammensat på tværs at poltske og erhvervs mæssge tlhørsforhold. Gruppen består af ca. fem medlemmer. Gruppen arbejder udelukkende med fondrasng/fnanserng af aktvtetshuset. forbndelse med områdefornyelsen ønsker kommunalbestyrelsen at gennemføre en frarealforbedrng for karréen Søndergade/Teglværksvej tl en samlet udgft på Ca.,8 mo, kt Med de ovenfor nævnte anlægsprojekter er der mulghed for over de kommende år at der kan nvesteres Ca. 0-5 mo. kr. bymdten. Her er kke medregnet udgfterne tl lednngsomlægnng. økonomske støtteordnnger Aktvtetshuset forventes for størstedelens vedkommende fnanseret va fonde, pul jer, prvate donatoner og sponsorater fra lokale vrksomheder, folkeakter mm. Kom munen fnanserer en del at huset va byfornyelsesmdler. Den kommunale organserng og det kommunale engagement Den kommunale organserng gennemførelsesfasen er beskrevet tdlgere dette program, hvor kommunen sammen med repræsentanter for dv. brugere forestår gennemførelsen af de enkelte projekter. Men hensyn tl aktvtetshuset forestås projektet for en stor dels vedkommende af lo kale ldsjæle engageret Dynamo Glamsbjerg. Gruppen har over en årrække været et forum for kke-organseret offentlg-prvat partnerng mellem Glamsbjerg Kommune, erhvervslvet og lokale forennger omkrng udvklng at Glamsbjerg by og kommune. Kommunen bdrager tl Dynamo Glamsbjerg med deltagelse gruppen, mdler tl evt. projekter samt vlje og evne tl at samarbejde med eksterne parter. Kommunens økonomske engagement områdefornyelse beløber sg tl ca. 1,6 mo. kt tl områdefornyelsen ncl, jordopkøb. Kommunens opsparede mdler på 3,1 mo. kr. og statens refuson på 3,3 mo. kr. udgør Ca. 6, mo. kt Sammen med en ekstern fnanserng fra Fyns Amt mfl, på ca. mo. kr har Kommunen Ca. 7, mo. kr., hvor for der skabes et lånebehov på ca. 7,2 mo. kr. Af hensyn tl den kommende strukturreform ønsker Glamsbjerg kommune at arbej derne gennemføres 2005 og 2006 og 2007, hvorfor kommunen forventes at optage lån fordelt på de kommende år. På grund af den store eksterne fnanserng at kulturhuset, må det forventes at der går noget td, nden fnanserngen er tlvejebragt. Gennemførelsen af hele område fornyelsen, herunder opførelse at aktvtetshuset, forventes færdg nden udløb at de fem år, som der er tl færdggørelse anlægsopgaverne og regnskabsafslutnng. 13

-.._t,tt.. landlngs og tdsplan r!e Andart Kommunm. Çtten n.n.a1n Mran.Lo T rrnanna1 7sn (al l nwl T ppnnnfapkaa,1flw... RPdnr_n_fl tma.r HYW), A....... ke,,,no lt T & 2 t. - n$ fl Ynv. nn1. 7. fnr nn, L 1L roejaer meo op L Sf3 re F,nn t alt. fl TV(. - alt ucjuc. rr n_. n t/l td op tl 1/ re g ç&l non.7n Ann 1.775.000 San WA Ofl Ann 2.751.000 A 1fl nan çln nnn co Ann 0.0{1fl on 177 non... can nnn 1 fl M s: ( ( ( ( ( ( ( d1ç (mfl, Al nnfl fwfll2 p w 1/ re t., n non Rpfdtw n /l 67 1W) t pl ntwdn.2ø.fløq 2nn (wn Tnt. -a t flf-aas., g Qon Onfl 3 Ofl ona J9ff000 7ç (Wa 970 floo Z.oaS ndretnng af Søndergade foregl- 2005. ndretnng af Torvet og de rekreatve arealer omkrng det kommende aktvtetshus foregår 2006. Det skønnes, at der kommer tl at gå nogen td med at fnde mdlerne tl aktvtetshuset, hvorfor det er sat på 2007. Da Kommunen ønsker at have færdggjort hovedparten af projekterne nden kommunesammenlægnngerne, er færdggørelse ar arealerne omkrng det kommende aktvtets hus budgetsat nden huset forventes at stå færdgt. Opførelse af huset Skal derfor tage hensyn hertl. 1: c : 1 : :

Gaden Ran tt;* nqe,....!-c dl 9h flflfl 200 2flflS 2006 2007 200R flphrvdfllr pt pçfft Çæwwmpd. 12S 0(1(1 31m Rhlarfrç afs t, kahrr?5 flflfl :.. 576000 Tnrvat R,rln fl 29369 fladpn y Tnrwt Fcran 6 156 Fn.tnçt rna1çat7 nrvt F(wdan 172 lo - 1VflSfl - Fnraap 00 (HYl 1 l 1W R.lv.nno fl OnS lzssd_ O Nos na. ada h no 26ff0ø& 260S00_. st Fasn S.OSS 6 7R1 OOÇ S Çfl (SO UflGTFTFR alt l.7s.fl5 ( (S+ fofl 000 flç 000+ 21N 0(1(0 Ljdofta fnrdet Då år gfl nn, 6 601 OflÇ 5 SSF) (SO 2 (1(15 00(1 FNANÇTflNflqK! flfp Knmm u nn,p d ru, Fvnç Amt Fnrqv*lnfd.LDBflsDa_ S1fl Qfl flflfl t flf-hvfflq.vt*1fr 3 300 000 7 2 -O N,olarfWs..n.n 7.OS1 flç5 De samlede udgfter tl h&e amrådefornyelsessagen udgør alt Ca. 1,5 mo. kr, Prsen ncl, udgf ter tl jordkøb udgør Ca. 1,6 mo. kr. Hertl kommer fnanserng af udgfter tl aktvtetshus og led nn gsom lægnng. Nk udgfterne ncl, jordopkøb fratrækkes Kommunens økonomske mdler og anden ekstern fnan serng, mangler der Ca. 7,2 mo. kr Dsse tænkes tlvejebragt va lnefnanserng. 15

5. Forplgtende samarbejde og organserng Målsætnng Det er Glamsbjerg Kommunes mål at skabe nogle ndbydende, anvendelge og var erende sæt af byrum, der nsprerer tl mere lv byen, øget offentlg og prvat rve sterng og gangsætnng at en postv udvklngsspral. Dynamo Glamsbjerg Bestræbelserne på at omdanne Glamsbjerg tl en tdssvarende og ndbydende by blev ndledt for Ca. fre år sden med etablerng af Dynamo Glamsbjerg, som best& at repræsentanter fra byens erhvervs- og forenngslv og Glamsbjerg Kommune. Gruppen fk - med støtte fra ndenrgsmnsterets Landdstrktspulje - udarbejdet og vedtaget et oplæg tl en strukturplan for Glamsbjerg bymdte bla, med udgangs punkt synspunkter fremkommet ved en workshop oktober 2001 og efterfølgende to borgermøder 2002. Tre arbejdsgrupper forbndelse med udarbejdelse af ansøgnng om reservaton at byfornyelsesmdler blev gangsat en proces med deltagelse at Dynamo Glamsbjerg og repræsentan ter for byens øvrge borgere og brugere. Der blev sær lagt vægt på deltagelse at de unge mennesker. Deltagerne blev organseret tre arbejdsgrupper, De unge Åbent, offentlgt mødested og Trafk og handel. Alle tre grupper udarbejdede op læg/ønsker tl forbedrng at dverse fysske, funktonelle og arktektonske forbedrn ger byen. Bypanel Dsse oplæg blev efterfølgende bearbejdet et Bypanel, hvor repræsentanter fra de tre arbejdsgrupper og Glamsbjerg Kommune deltog. Bypanelet fk udarbejdet oplæg tl en helhedsplan for bymdten samt med støtte at Landdstrktspuljen et sktse projekt tl udformnng af et aktvtetshus. 1jun 200 meddelte Erhvervs- og Byggestyrelsen reservaton at udgftsramme tl områdefornyelse Glamsbjerg. På den baggrund fortsatte Bypanelet med at udvkle sktserne for dverse gennemtørelsesprojekter, der er omfattet at dette program. Bypanelet deltog således både ansøgnngs- og programfasen. Projekterne vedlægges som blag. Udover at anvendes som blag tl nærværende program, skal sær projektforslaget tl Vestfyns Kulturhus bruges tl hjælp ved an søgnnger om ekstern fnanserng fra dverse (onde, puljer m.m. Organsaton Gennemførelsen at omrdefornyelsen og første omgang at byfornyelsesprogrammet er foregået et forplgtende samarbejde mellem sekretarat og lokale ldsjæle orga nseret Bypanelet, som har repræsentanter fra byens erhvervslv, herunder sær fra detalhandlen. Dverse projekter gennemføres med Glamsbjerg Kommune som udfarende kraft. Kommunen har p st budget afsat beløb tl gennemførelse at samtlge projekter omtalt dette program. Programfasen har været organseret som vst nedenstgende oversgt. Samme organserng anvendes gennemførelsesfasen. 16

enomsarea ler ULvtetshus tshus ngenør ngenør ngenr ngenør La ndskahsa,-wtekt Landska bsark:ekt La ndska bsarlctekt La ndskassa rktekt By arr yesesrådg ver Byfomyel sesrdg ver Syfornyesesrdg ver Byfomyels esldg ver G(ansbjecg Glamsbjerg Glamsbjerg G(amsbjerg Kommune Kommune Kommune Kommune Bypane Bypanel Bypan& Bypanel Lednngsejere -eg jre Bestyrelse aktvrtetshus Sekretaratet bygger på et tværsektorelt samarbejde mellem kommunens drekton, borgmester, kommunaldrektør samt forvaltrngschefer og evt. konsulentfrma. Denne gruppe er ansvarlg over for Glamsbjerg Byråd, der er bevlgende myndghed. Bypanelet skal også gennemførelsen skre den kontnutet og handlekraft, som er nødvendg for projektets gennemførelse. Bypanelet sdder repræsentanter fra byens erhvervslv, herunder sær fra detalhandlen. Gruppen refererer tl Sekretaratet, der stk for den daglge ledelse af projektet. Sekretaratet forankres Teknsk Forvalt nng. Ornrådets specfkke nteresser forventes varetaget af dels forenngerne repræsente ret Dynamo Glamsbjerg, dels af Bypanelet og dels dverse arbejdsgrupper samt bb lotek, repræsentanter ror uddannelsesnsttutonerne, kultur, mfl. 17

programfasen har deltagerne Bypanelet været følgende: Deunge: Dynamo Glamsbjerg: Glamsbjerg Kommune: PerSand Thea Ubbe Anette Schmdt Mkkel Rosenvarg Henrk Hansen Elmer Phlpsen John Erk Pedersen Uffe Jensen Martn Schrener Jørgen Nelsen Frank Hveneklde Frank Andersen Poul Schøler Søren F. Henrksen Bente Skytte Kurt Andersen Bent Schmdt, kommunaldrektør Erk Tornøe, afd, leder Teknsk Forvaltnng sbs byfornyelse: Gruppen for By- og landskabsplanlægnng: Susanne Aagaard, arktekt Bo Rs Dunn, arktekt 18

6. Bygnngstornyelse nden for området Fr area forbed rng Der er behov for forbedrng af de umddelbare nære frarealer for flere af udlejnngs bolgerne bymdten. Behovet kommer størst tl udtryk karréen Søndergade/Tegl værksvej, hvor bolgernes frarealer for en dels vedkommende optages af p-pladser og adgangsveje.,-: Ec Eksempler på p-pladser, adgangsveje og opholdsarealer Sondergadekarréen Som supplement tl omrdefornyelsen bymdten udfører Glamsbjerg Kommune en frarealforbedrng Søndergadekarréen, som dels forbedrer frarealerne og dels med vrker tl at skabe bedre adgangs- og p-forhold karréen. Glamsbjerg Kommune har vedtaget en beslutnng for karréen og der er 200 hjemtaget ramme samt etableret fælles vejledende byfornyelsesramme med to andre kommuner. for&-et 200 starter arbejdet op med møder med hhv, ejere og lejere. Der skønnes kke umddelbart at være behov for bygnngsfornyelse bymdten. ly

Blag Projekt for Søndergade og Torvet Projekt for arealerne uden om aktvtetshuset Projekt for aktvtetshuset Vestfyn kulturhus