Dato 26. oktober 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/09945-18 Side 1/7 Afslag på nedlæggelse af privat fællesvej på matr. nr. 5e Ølsted By, Ølsted Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 27. juli 2016 over Aarhus Kommunes afslag af 30. juni 2016 på at nedlægge den private fællesvej på jeres ejendom, matr. nr. 5e Ølsted By, Ølsted (Hvidbjergvej 11B). I skriver blandt andet, at: Nedlæggelsen af vejen på jeres ejendom kun skal tage udgangspunkt i en deklaration fra 1882, der blev indgået mellem ejerne af matr. nr. 4a og 5a. Begge ejendomme har i dag samme ejer, matr. nr. 5a. Ejeren af matr. nr. 5a har forpagtet jorden til ejeren af matr. nr. 17a. I ønsker at udnytte jeres ejendom bedre. Ejeren af matr. nr. 17a har flere adgange til markerne på matr. nr. 5a. Matr. nr. 17a har ikke vejret til vejen. Den private fællesvej på jeres ejendom er ikke af vigtighed for de vejberettigede, da vejen kun bruges til privatkørsel til den udlejede ejendom. Endvidere er vejen ikke en naturlig adgangsvej til den vejberettigedes gård. Adgang til den vejberettigedes ejendom kan ske ved en mindre omvej. Der er i kommunens afgørelse kun taget hensyn til de vejberettigedes hensyn. Kommunen kan ikke inddrage hensyn til andre end de vejberettigede. Kommunen har inddraget for mange i sin høring. Vi har den 30. september 2016 sendt udkast til afgørelse i sagen. I har ved mail af 24. oktober 2016 sendt jeres bemærkninger til udkastet. Ud over at I fastholder ovennævnte bemærkninger, skriver I endvidere blandet andet, at kommunens afvejninger ikke er korrekte, at der ikke har været afholdt vejsyn, og at I ikke har fået svar på, om den private fællesvej kan benyttes af andre end personer med vejret, og hvem der skal bidrage til vedligeholdelsen af den private fællesvej. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Baggrund Den private fællesvej, der ligger på matr. nr. 5e, ligger i landzone, og bliver administreret i henhold til privatvejslovens 1 afsnit I, II og IV. Det vil sige som en privat fællesvej på landet, jf. privatvejslovens 4. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse af 30. juni 2016 er lovlig. Privatvejslovens bestemmelser om nedlæggelse af en privat fællesvej på landet Private fællesveje på landet, der er taget i brug som private fællesveje, må ikke nedlægges uden kommunalbestyrelsens godkendelse jf. privatvejslovens 72-78. Det fremgår af lovens 12. Vejen skal helt eller delvist skal opretholdes som privat fællesvej: 1. hvis den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidig etableres anden vejadgang til ejendommen, eller 2. hvis den efter kommunalbestyrelsens opfattelse i øvrigt er af vigtighed for en ejendom med vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 72, stk. 2. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunen afveje vejejerens interesse i, at vejen nedlægges over for den eller de vejberettigedes interesse(r) i, at den bliver opretholdt. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, her privatvejsloven, forvaltningsloven 2 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Og vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til fortolkningen af privatretlige aftaler som f.eks. deklarationer. Vores vurdering Om vejret En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 5. Ejeren kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en overkørsel til vejen. 1 Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men den kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen eller ved ekspropriation. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. Om sådanne servitutrettigheder eksisterer, og hvilket omfang vejretten har, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. I almindelighed må det antages, at andre med lovligt ærinde, herunder en lejer eller forpagter, til den vejberettigedes ejendom, kan udnytte ejerens vejret, til at bruge vejen som adgang til ejerens (udlejerens) ejendom. Om der er noget i vejretsaftalen for Hvidbjergvej, der er til hinder for, at man som lejer eller forpagter kan benytte vejen for at køre til og fra den lejede ejendom, er et privatretligt spørgsmål som Vejdirektoratet ikke kan tage stilling til. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til spørgsmålet om vejret. I tilfælde af uenighed mellem sagens parter må sagen afgøres ved domstolene. Kredsen af partshørte Kommunen må ikke træffe afgørelse, før den har gjort parten eller parterne, der vil blive berørt af denne, bekendt med det faktiske oplysningsgrundlag i sagen og har givet parten (parterne) lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske omstændigheder. Det er endvidere en betingelse, at disse oplysninger skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for den pågældende part. Dette fremgår af forvaltningslovens 19, stk. 1. De særlige partshøringsbestemmelser i forbindelse med en påtænkt nedlæggelse af en privat fællesvej fremgår af privatvejslovens 73 og 74. Ifølge disse regler skal beslutningen meddeles til 1) ejere af ejendomme, der grænser til vejen, 2) ejere af ejendomme, hvis adkomst eller rettigheder til vejen er tinglyst, og 3) ejere af ejendomme, som må antages at have vejret til vejen. Det fremgår af sagen, at kommunen den 7. marts 2016 partshørte ejerne af matr. nr. 4a og 5a, lejerne af huset på matr. nr. 4a, ejeren af matr. nr. 17a samt ejerne af ejendomme, der grænser til vejen, Hvidbjergvej 13, 15 og 17 samt Husumgårdvej 7 og 8. Vi har ikke grundlag for at kritisere kommunens partshøring i forbindelse med sagens oplysning. Vi forstår kommunen således, at den i forbindelse med interesseafvejningen alene har lagt vægt på de vejberettigedes interesser, jf. vores vurdering nedenfor. 3
Interesseafvejningen og begrundelsen for afslaget Afvejningen af modstridende interesser I sager om nedlæggelse af private fællesveje på landet fremgår det af privatvejslovens 12, stk. 1, jf. 72, stk. 2, i hvilke ganske bestemte situationer vejen ikke kan nedlægges. Det fremgår imidlertid ikke af loven, hvilke hensyn, der skal tillægges vægt i vurderingen af, om vejen skal nedlægges eller opretholdes, hvis de i loven beskrevne situationer ikke foreligger. Skønnet er derfor i den situation frit og overladt til kommunen som vejmyndighed. Skønnet skal dog være foretaget på grundlag af saglige hensyn. Et sagligt hensyn for så vidt angår private fællesveje på landet er at afveje parternes modstående interesser i sagens udfald, idet private fællesveje på landet efter privatvejsloven alene skal betjene de vejberettigede. Privatvejsloven indeholder ikke en forudsætning om, at vejejerens interesser i at kunne udnytte vejarealet på sin ejendom til andre formål skulle veje tungere end de vejberettigedes interesse i at fastholde deres vejadgange eller muligheder for vejadgange. Kommunen kan ikke (som i byer) tage hensyn til almenhedens interesser i forhold til nedlæggelse af en privat fællesvej på landet. Og heller ikke til, at der skal være adgang for offentligheden efter naturbeskyttelseslovens regler. Den konkrete interesseafvejning Det fremgår af jeres ansøgning af 2. februar 2016, at I ønsker at nedlægge den private fællesvej med henblik på at kunne overholde bygningsreglementets afstandsregler i forbindelse med opførelse af et nyt hus. I har i forbindelse med jeres ansøgning om nedlæggelse og denne klagesag fremsendt fotografier, som dokumentation for, at vejen ikke bliver benyttet særlig ofte. Kommunen har i sin afgørelse af 30. juni 2016 afvejet de vejberettigedes bemærkninger, der taler for en opretholdelse af den private fællesvej i forhold jeres ønske om at nedlægge vejen på jeres ejendom. Det fremgår af afgørelsen, at kommunen skønner, at fordelene for jer ved at nedlægge vejen ikke overstiger de ulemper, dette måtte medføre for de vejberettigede, særligt for lejerne af matr. nr. 4a. Endvidere har kommunen vurderet, at vejen har driftsmæssig betydning for forpagteren af markerne. Kommunens interesseafvejning og skøn I skriver i jeres bemærkninger af 24. oktober 2016, at ejeren af matr. nr. 17a ikke er vejberettiget og dermed ikke har ret til at benytte vejen og heller ikke gør det. Alligevel har kommunen inddraget dennes bemærkninger. Kommunen har i forbindelse med sin vurdering vejet hensynet til ejeren af matr. nr. 5a (herunder dennes lejere/forpagter ejeren af matr. nr. 17a) op mod jeres ønske om at nedlægge vejen. Kommunen mener endvidere, at hensigten med vejen over jeres ejendom er at skabe vejadgang fra bygningerne på matr. nr. 5a til dele af markerne på ejendommen. En nedlæggelse af vejen vil 4
betyde en forringelse af dyrkningsmulighederne, hvis en del af dyrkningsarealerne skal benyttes til køreareal. Det fremgår af sagen, at der ikke er sket en samnotering af matr. nr. 4a og 5a, selvom disse ejendomme har samme ejer. Kommunen har lagt til grund, at hvis vejen bliver nedlagt, skal færdsel til markerne ske over dyrkningsarealer. Uanset at matr. nr. 4a og 5a i dag har samme ejer, vil en nedlæggelse af vejen betyde, at den selvstændige ejendom matr. nr. 4a ikke vil have vejadgang til offentlig vej, evt. ad en privat fællesvej, hvis der senere sker et frasalg af ejendommen. Kommunens afvejning af interesserne er sket på baggrund af konkrete oplysninger. Det er som nævnt ikke beskrevet i privatvejsloven, at vejejers interesser i forbindelse med afvejningen skal vægte tungere end de vejberettigedes interesser. En nedlæggelse af vejen vil betyde, at lejeren af ejendommen på matr. nr. 4a (eller en fremtidig ejer af matriklen) enten 1) skulle køre ad den private fællesvej Husumgårdvej eller 2) køre ad en markvej der gennemskærer markerne på matr. nr. 5a. For så vidt angår kørsel af den private fællesvej Husumgårdvej mod vest, fremgår det af sagen, at der ikke en vejretsaftale, der giver ejeren af matr. nr. 4a en ret til kørende færdsel. Om dette kan opnås er usikkert. Vi forstår kommunen således, at denne vej derfor ikke er en alternativ vejadgang. Med hensyn til at benytte markvejen mod øst, vil dette ifølge kommunen skabe en unødig omvejskørsel, som ikke er rimelig, og som ikke står mål med en nedlæggelse af den private fællesvej på jeres ejendom. Resultatet af kommunens interesseafvejning er, at vejen skal opretholdes, fordi kommunen har vurderet, at ejeren af matr. nr. 5a s (og dennes forpagter samt lejere på matr. nr. 4a) behov for vejen som adgangsvej til sin ejendom vejer tungere end de fordele, der opnås ved en nedlæggelse. Hertil kommer at ved et eventuelt frasalg af matr. nr. 4a, vil en fremtidig ejer være afskåret fra en lovlig vejadgang, hvis den private fællesvej over jeres ejendom bliver nedlagt. Kommunen har samlet set ladet resultatet afhænge af en afvejning af flere modstående interesser i sagen. Vi har, som klageinstans, ikke grundlag for at foretage en vurdering af om kommunens afvejning er rimelig, men vi mener ikke, at kommunen har truffet sin afgørelse på baggrund af usaglige hensyn. Samlet vurdering Kommunens afslag på at nedlægge den private fællesvej på jeres ejendom har hjemmel i privatvejslovens 12, stk. 1. 5
Konklusion Kommunens afgørelse af 30. juni 2016 er lovlig. Vi foretager os ikke mere i sagen. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88a. For så vidt angår jeres yderligere spørgsmål, der fremgår af jeres mail af 24. oktober 2016, kan vi oplyse følgende: Vedrørende spørgsmål om vedligeholdelse af private fællesveje på landet Det er de vejberettigede, der er ansvarlige for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovens 13. Hvis en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til, om der skal fastsættes bestemmelser om vedligeholdelsen af vejen. Det fremgår af privatvejlovens 14, stk. 1. Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej skal vedligeholdes, så den er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, Kommunen kan samtidig træffe afgørelse om den fremtidige vedligeholdelse af vejen. Det følger af privatvejslovens 15, stk. 1. Kommunen fordeler arbejder og udgifterne til de arbejder, som kommunen efter stk. 1 og 2 kræver udført, i forhold til de vejberettigedes brug af vejen. Kommunalbestyrelsen afholder dog udgifterne til de arbejder, der kræves udført med henblik på at sikre offentligheden adgang til vejen efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Det fremgår af privatvejslovens 15, stk. 4. Har andre (offentligheden) ret til at benytte vejen? Da der er tale om en privat fællesvej på landet, er det som ovenfor nævnt de vejberettigede, der lovligt kan benytte vejen. Andre end de vejberettigede (offentligheden) må således, som udgangspunkt, ikke benytte vejen som færdselsareal. I kan ved privat skiltning eller lignende forbyde færdsel på vejen. Overtrædelse af en eventuel privat skiltning kan straffes med bøde efter 17 i mark- og vejfredsloven 3. Om vejen eventuelt skal opretholdes som privat vej af hensyn til offentligheden kan vurderes i henhold til naturbeskyttelseslovens 4 bestemmelser. Dette kan Vejdirektoratet ikke udtale sig om. 3 Lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 1847 af 14. december 2015. Loven administreres af Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen. 4 Lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1578 af 8. december 2015. Loven administreres af Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen. 6
7