2015 Projektbeskrivelse - akut sygeplejefunktion 1
Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 I Struer Kommune... 3 2. Formål... 4 3. Mål... 4 4. Målgruppe... 4 5. Indsats... 4 5.1 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje... 5 6. Akutteam... 7 6.1 Tilrettelæggelse... 7 6.1.1 Funktion... 7 6.1.2 Opgaver for sygeplejersker i akutfunktion... 7 6.1.3 Organisering... 8 6.2 Ansvar og samarbejde... 8 6.2.1 Samarbejde med den den primære hjemmesygepleje... 8 6.2.2 Samarbejde med praktiserende læger/lægevagt... 9 6.2.3 Samarbejde med sygehuse...10 6.3 Uddannelse og kompetencer...12 6.4 Kvalitetssikring og opfølgning...12 6.5 Udstyr og medicin...12 7. Implementering...13 7.1 Økonomi...13 7.2 Projektgruppe...14 7.3 Formidling af Akutfunktionens tilbud...14 8. Dokumentation...15 8.1 Ydelser...15 8.2 Faglig dokumentation...16 9. Evaluering (er ikke færdigbeskrevet)...16 10. Forankring...18 Bilag 1 Flowchart...19 2
1. Indledning 1.1 Baggrund Baggrunden for implementering af en akut sygeplejefunktion i Struer Kommune er overordnet set, den omstilling, der sker i sundhedsvæsenet i disse år. Kommunerne har løbende, siden kommunalreformen, fået ansvaret for flere og mere komplekse opgaver. Dette indebærer blandt andet, at opgaver, der tidligere blev varetaget af sygehusene, er flyttet til kommunerne og til almen praksis. Endvidere bliver antallet af sygehuse færre og med øget specialisering. Indlæggelserne bliver kortere, og stadig flere borgere lever længere og med kroniske sygdomme. Dette betyder ændringer i kommunal praksis indenfor sundhedsområdet. Bl.a. betyder det at man løbende skal revurdere, hvordan man tænker og praktiserer kommunal sygepleje [Kilde: Kvalitet i Akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, SST, 2014]. Med udgangspunkt i ovenstående, er der i sundhedsaftalen 2015-2018 indgået aftale om at kommunerne skal udbygge deres kommunale akutfunktioner, således at de kan varetage en proaktiv indsats mhp. at forebygge forværring af sygdom, dels at følge op på hospitalets pleje- og behandlingsindsats, når borgerne efter udskrivelsen fortsat har brug for komplekse pleje- og behandlingsbehov [Sundhedsaftale 2015-2018, Region Midtjylland] Som led i den Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient har Sundhedsstyrelsen udarbejdet faglige anbefalinger for kvaliteten i kommunale akutfunktioner på sygeplejeområdet, herunder definere nødvendige sundhedsfaglige kompetencer samt beskrive samarbejdet mellem kommunale medarbejdere og behandlingsansvarlige læger i almen praksis og på sygehus [Kilde: Kvalitet i Akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, SST, 2014]. 1.2 I Struer Kommune I Struer Kommune betragtes Hjemmesygeplejens Akutafsnit, som en delvis akutenhed, rehabiliterende og aflastende foranstaltning for de borgere, som ikke kan klare sig hjemme i en periode eller som har brug for afklaring i forhold til fx. træning, ernæring, brug for pleje eller af andre årsager, har brug for at være under opsyn døgnet rundt. På nuværende tidspunkt har Struer Kommune ikke en klar defineret akutfunktion, som også kan fungere uden for Hjemmesygeplejens akutafsnit. Med en akutfunktion menes der, ifølge KOSU 1 og Sundhedsstyrelsen, et akut beredskab, som kan handle inden for en given tidsramme og forebygge indlæggelser og dermed sikre borgerne i den akutte situation, der måtte opstå. Struer Kommune vil på baggrund af ovenstående gerne udvide og styrke akutfunktionen i hjemmesygeplejen ved at oprette et udekørende akutfunktion. Herved vil man gerne: styrke det tværfaglige samarbejde omkring borgeren bedre og hurtigere udredning og dermed iværksættelse af behandling, forebygge genindlæggelser og dermed sikrer borgeren trygge rammer i hjemmet Nærværende projekt er et udviklingsprojekt, som har til formål at skabe viden og erfaring ud fra afprøvning af ny fremgangsmåde i praksis. Den vidensproduktion som projektet skaber, skal danne grundlag for 1 Kommunal Styregruppe på Sundhedsområdet 3
forankring af en akutfunktion i Struer Kommunes hjemmesygepleje. For at sikre ovenstående skal der løbende i projektperioden laves opfølgninger og evalueres på indsatserne. 2. Formål Formålet med projektet er at udvikle en akutfunktion, der kan bidrage til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser samt sikre at borgerne kan modtage behandling og pleje i nærmiljøet tæt på borgernes hverdagsliv. Akutfunktionen skal yde en kvalificeret og tryghedsskabende sygepleje samt være fleksibel i forhold til at tilpasse sig nye opgaver. 3. Mål Udvikle og implementere en akutfunktion i hjemmesygeplejen, som er tilgængelig døgnet rundt alle dage Bidrage til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Skabe tryghed for borgere i overgange mellem sektorer At sikre et godt samarbejde med praktiserende læger samt hospitaler Understøtte kvalitet og patientsikkerhed 4. Målgruppe Borgere med akut opstået behov for sygepleje eller akut forværring af sygdom, som ikke kan håndteres i den nuværende kommunale sygepleje. Indsatserne under den akutte sygepleje rettes mod følgende undergrupper: Borgere der i forvejen er kendt i kommunen, hvor akut opstået sygdom eller forværring af eksisterende sygdom kræver en øget indsats Borgere der henvises til via praktiserende læge eller vagtlæge pga. akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau Borgere der efter udskrivelse fra sygehus har komplekse pleje- og behandlingsbehov, og hvor medicinhåndtering kræver særlige kompetencer hos hjemmesygeplejen 5. Indsats Med oprettelse af akutfunktionen i hjemmesygeplejen ønsker man, at styrke indsatsen for borgere i den akutte fase, hvor en fokuseret indsats i hjemmet kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser samt undgå genindlæggelse efter endt sygehusindlæggelse. Det kræver en intensiveret hjemmesygepleje i hjemmet, der har fokus på udvalgte lidelser i et tæt samarbejde med almen praksis og sygehusets akutfunktioner. At organisere en del af hjemmesygeplejen i et akutteam, vil give mulighed for en specialiseret faglig kompetence, der kan løfte opgaven. Indsatsen vil have to overordnet spor. 1. En målrettet og systematisk indsats i relation til forebyggelse af genindlæggelser, bestående af opfølgning efter indlæggelse, hvor eksisterende aktører i primærsektoren inddrages i en langt mere systematisk og koordineret opfølgning (herunder specielt hjemmesygeplejen og almen praksis). 4
2. En målrettet og systematisk indsats i relation til forebyggelse af indlæggelser. Overordnet set er der tale om to led: a) Tidlig opsporing via den eksisterende hjemmepleje b) handling på basis af opsporingen, der virker som forebyggelse af indlæggelse, hvor de eksisterende aktører inddrages (fx hjemmesygepleje, almen praksis, relevante hospitalsfunktioner samt andre kommunale aktører såsom terapeuter, diætister, forebyggende hjemmebesøg og hjemmehjælpere i de tilfælde, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt). For mange ældre er genindlæggelse og indlæggelse to sider af samme sag. Men det er væsentligt at skelne, for der er behov for forskellige typer af interventioner, som involverer forskellige typer af aktører. Hvor forebyggelse af genindlæggelse involverer systematiskopfølgning og implementering af fx ny medicinering, nye hjælpemidler, ny hjælp i hjemmet, træning mv., så involverer forebyggelse af indlæggelser en systematisk opsporingsindsats løbende og i hverdagen. De to elementer supplerer hinanden de er ikke modstridende. I udviklingen og implementeringen af Struer Kommunes akutteam vil man tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens udgivelse Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje, hvor der gives en række anbefalinger til hvordan akutfunktioner kan organiseres. Dertil søges der inspiration og erfaringsudveksling med kommuner, som er længere i implementeringen af lignende akutteam. Indsatsens tilrettelæggelse er præsenteret i afsnit 6. Herunder præsenteres en sammenfatning af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. 5.1 Kvalitet i akutfunktioner i den kommunale hjemmesygepleje Tilrettelæggelse At en akutfunktion i hjemmesygeplejen er tilgængelig, med fornødne kompetencer, døgnet rundt alle dage Ansvar og samarbejde At rammerne for samarbejdet mellem akutfunktionen i hjemmesygeplejen og de regionale behandlingstilbud fastlægges i en samarbejdsaftale, som udarbejdes i regi af sundhedsaftalen At behandlingsansvaret for patienter i hjemmesygeplejens akutfunktion som udgangspunkt ligger hos de praktiserende læger At læger på sygehuse, i almen praksis og i speciallægepraksis sikrer de fornødne aftaler, så det er entydigt for personalet i akutfunktionen, hvem de skal kontakte ved spørgsmål omkring patientens behandling At der er tilknyttet en læge til akutfunktionen (fx en praksiskonsulent), som blandt andet kan bistå med udarbejdelse af generiske rammedelegationer til personalet 5
At intravenøs medicinsk behandling som hovedregel påbegyndes i sygehusregi, og at der fra sygehuset lægges en plan for behandlingen, samt at det overordnede ansvar for den intravenøse behandling som udgangspunkt bliver hos sygehuslægen, også efter udskrivelse fra sygehus til en akutfunktion Uddannelse og kompetencer At varetagelse af lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion i hjemmesygeplejen udføres af autoriserede sundhedspersoner At lægeordinerede behandlingsopgaver i en akutfunktion primært varetages af sygeplejersker med de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer og kliniske erfaringer opnået efter afsluttet sygeplejerskeuddannelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum 2 ars relevant erhvervserfaring hos sygeplejersken inden ansættelse i akutfunktioner i hjemmesygeplejen At visse specifikke opgaver og arbejdsområder kan varetages af erfarne social- og sundhedsassistenter, der har relevante opgaverelaterede kompetencer opnået efter afsluttet social- og sundhedsassistentuddannelse At personale i en akutfunktion: o overvejende er beskæftiget med patienter omfattet af ydelserne under den kommunale akutfunktion o har mulighed for at opnå og vedligeholde kompetencer i behandlingsopgaver i den kommunale akutfunktion Kvalitetssikring og opfølgning At der sker en løbende, systematisk opfølgning på kvaliteten i den kommunale akutfunktion At udvalgte, relevante indikatorer registreres og følges op Udstyr og medicin At akutfunktionen som minimum har udstyr til rådighed til måling af puls, blodtryk, temperatur, respirationsfrekvens og eventuelt til saturation og blodsukker, samt urinstix og adgang til forstøverapparat 6
6. Akutteam Følgende afsnit tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tilrettelæggelse af en akutfunktion i kommunal hjemmesygepleje jf. afsnit 5.1. Således er afsnittet opbygget således, at der tages stilling til samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger i tilrettelæggelsen af Struer Kommunes akutfunktion. 6.1 Tilrettelæggelse 6.1.1 Funktion Sygeplejersker i akutfunktionen skal, i tæt samarbejde med kolleger i alle afdelinger, planlægge og koordinere opgaver hos borgere i Struer Kommune. Planlægningen foretages så der sikres høj faglighed og kontinuitet i pleje og behandling hos: Borgere der i forvejen er kendt i kommunen, hvor akut opstået sygdom eller forværring af eksisterende sygdom kræver en øget indsats Borgere der henvises til via praktiserende læge eller vagtlæge pga. akut forværring af helbredstilstand eller funktionsniveau Borgere der efter udskrivelse fra sygehus har komplekse pleje- og behandlingsbehov, og hvor medicinhåndtering kræver særlige kompetencer hos sygeplejersken Sygeplejerske i akutfunktion skal medvirke til, at borgerne oplever kvalitet og sammenhæng i overgange samt til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Desuden skal sygeplejersken i akutfunktionen, sammen med det øvrige personale, være medansvarlig for at skabe en kultur med tværfagligt samarbejde, god kommunikation og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 6.1.2 Opgaver for sygeplejersker i akutfunktion Sygeplejefaglig udredning i forhold til akutte opgaver Iværksætte tiltag for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser Koordinere fælles indsats for akut syge borgere Overdragelse af forløb til primær sygeplejerske Førstebesøg på komplekse udskrivelser Nye instrumentelle opgaver Sparring/second opinion for øvrige sygeplejersker Undervisning/vejledning/bed-side 7
Henvise til indlæggelse på akutte pladser (Akutafsnit) 6.1.3 Organisering Akutteamet skal dække vagter fra 13-23. Den almindelige hjemmesygepleje vil dække resterende tid i døgnet. Der ansættes 3 akutsygeplejerske på 30-32 timer. Derudover ansættes der 1 fast afløser, som skal være med til at dække weekendvagter, ferie og sygdom. Den faste afløser ansættes i en delt stilling, således at ansættelsen disponeres med 16 timer ugentlig i Akutafsnittet og 16 timer ugentlig i Hjemmesygeplejen. Den faste afløser skal supplere som afløser i hjemmesygeplejen og akutafsnit. Første prioritet er afløsning i akutteamet. De tre faste akutsygeplejersker ansættes i hjemmesygeplejen. Mødested er ved Hjemmesygeplejen, men akutsygeplejerskerne kan have arbejdsplads både ved hjemmesygeplejen og ved akutafsnittet. Akutsygeplejerskerne refererer ledelsesmæssigt til lederen for hjemmesygeplejen og vil derfor organisatorisk høre til der og deltage i afdelingens personalemøder osv. Det er dog vigtigt at der er fokus på, at akutsygeplejerskerne også får et kollegialt forhold til medarbejderne på akutafsnittet. Akutsygeplejerskerne kan indkaldes ad hoc til f.eks. personalemøder på Akutafsnittet, hvis der findes et behov herfor. Indgangen til akutsygeplejerskerne bliver via et hjemmesygeplejens akutnummer. Hjemmesygeplejens koordinator har ansvaret for akutnummeret og vil koordinere, hvilke opkald der skal videre til akutsygeplejerskerne og hvilke der skal gå til de primære sygeplejersker. De praktiserende læger vil få et direkte nummer til akutsygeplejerskerne. Indgangen til akutsygeplejerskerne illustreres i bilag 1. Akutsygeplejerskerne ansættes fra 1. maj 2015. De første 3 uger af ansættelsen vil blive brugt til introduktion til de kommende opgaver samt til kommunens forskellige afdelinger indenfor sundheds- og ældreområdet. Akutsygeplejerskerne starter op med den udekørende funktion fra d. 26. maj 2015. 6.2 Ansvar og samarbejde 6.2.1 Samarbejde med den den primære hjemmesygepleje Det er en væsentlig faktor i forhold til succes, at sygeplejerskerne i akutfunktionen og sygeplejerskerne i den øvrige sygepleje får et tæt og effektivt samarbejde. Sygeplejerskerne i akutfunktionen skal varetage de akutte opgaver. Det vil sige at de skal varetage tidsbegrænsede opgaver indtil borgerens tilstand er stabil. Herefter skal der sikres en overlevering til den modtagende afdeling/sygeplejersker. Det vil blive nødvendigt både i opstarten og løbende, at drøfte og indgå aftaler omkring opgavefordelingen. Drøftelserne og aftalerne bør laves på baggrund af den opgavedefinition, der er opstillet for akutsygeplejerskerne. Det vil være nødvendigt at lave aftaler både for hjemmesygeplejen og akutsygeplejerskerne samt for akutsygeplejerskerne og akutafsnittet. Der skal afholdes et indledende møde, hvor opgavedelingen drøftes og hvor der kan indgås aftaler. Mødet skal 8
foregå inden akutsygeplejerskerne starter i den nye akutfunktion (1. juni 2015) og bør omfatte medarbejdere, funktionsledere og akutsygeplejersker. Det er vigtigt at både primære sygeplejersker og akutsygeplejersker bliver inddraget i at definere opgavefordelingen og snitflader. Eventuelle aftaler om opgavefordeling, samarbejde og snitflader bør laves skriftligt, således at aftalerne er klare og synlige for alle. Herefter skal der løbende afholdes samarbejdsmøder, hvor aftalerne omkring opgavefordeling og samarbejdet generelt kan evalueres. Det er funktionsledernes opgave at indkalde til disse samarbejdsmøder. Desuden vil det være vigtigt, at der bliver afholdt møder mellem funktionslederne fra hjemmesygeplejen og akutafsnittet (evt. afdelingsledere) og akutsygeplejerskerne for at sikre at samarbejdet på tværs fungerer hensigtsmæssigt. Funktionsledere fra plejecentre kan indkaldes ad hoc, hvis der bliver behov herfor. 6.2.2 Samarbejde med praktiserende læger/lægevagt Akutfunktionen er afhængig af et tæt samarbejde med læger, særligt praktiserende læger. De praktiserende læger i Struer Kommune har været informeret om oprettelse af akutfunktionen i Struer Kommune på lokale KLU møder. Kommunens praksiskonsulent har deltaget i to møder vedrørende projektet. De praktiserende læger i Struer Kommune giver udtryk for, at de ser akutfunktionen som en væsentlig samarbejdspartner i forhold til nyudskrevne patienter, der har været igennem et hurtigt forløb på sygehuset. Samarbejde om procedurer ved undersøgelse og behandling Hjemmesygeplejen, herunder også akutfunktionen, varetager en række procedurer og undersøgelser, som er lægeforbeholdte. Akutfunktionen i Struer kommune er i stand til at varetage alle gængse lægeordinerede opgaver, som også varetages i Hjemmesygeplejen. Af disse opgaver kan nævnes Anlæggelse af sonder og katetre Anlæggelse af perifert venekateter Måling af vitale værdier, herunder blodsukkermåling Pleje af særlige katetre og sonder fx PICC-line kateter Udover disse opgaver råder Akutfunktionen over udstyr til: Blæreskanning Måling af iltindhold i blodet. Indenfor blodprøvetagning rådes over følgende muligheder: Måling af INR 9
Måling af CRP Måling af Hæmoglobin koncentration Alle overnævnte opgaver er som udgangspunkt lægedelegeret. Det vil sige, at der forud for måling skal tages kontakt til en praktiserende læge for at personalet må udføre denne opgave. Hvis personalet i akutfunktionen skal kunne varetage disse generiske lægeforbeholdte procedurer, samt opgaver i undersøgelsesøjemed, uden forudgående lægekontakt, skal der udarbejdes en rammedelegation for de konkrete procedurer. Herved kan personalet fx måle et blodsukker uden forudgående lægekontakt, og kan ved den efterfølgende telefoniske kontakt til patientens praktiserende læge oplyse blodsukkerkoncentration til lægen. Rammedelegationer for de generiske lægeforbeholdte opgaver kan fx udarbejdes af den kommunale praksiskonsulent eller af en læge tilknyttet akutfunktionen. Efter drøftelse af ovenstående med Struer Kommunes praksiskonsulent er der fra lægelig side ikke et ønske om umiddelbart at udarbejde rammedelegation på nogen af ovenstående opgaver. Der enes om at afvente udarbejdelse af disse rammedelegation og der vil der søges et samarbejde omkring udarbejdelse af disse, sammen med de øvrige kommuner i Vest klyngen, evt. Varde Kommune som er godt på vej med implementering af rammedelegation. De praktiserende læger kan henvise til akutsygeplejerskerne til lægeordinerede opgaver. Eventuel konkretisering eller afgrænsning af opgaver vil løbende blive drøftet med kommunens praksiskonsulent samt på kommunal lægelige udvalg (KLU) De praktiserende læger kan henvise til akutsygeplejerskerne via telefon på et direkte nummer eller via mail. Det er dog vigtigt, at hvis opgaven er af hastende karakter, skal en evt. mail suppleres af et telefonopkald. 6.2.3 Samarbejde med sygehuse Intravenøs behandling med væske og antibiotika Der er mellem Vest klynge-kommunerne og Hospitalsenheden Vest indgået et samarbejde om opgaveoverdragelse af udvalgte antibiotikapræparater til intravenøs indgift. Aftalen om disse præparater er nærmere beskrevet i aftale om IV-opgaveoverdragelse. Herunder er de konkrete aftaler beskrevet. MTV for opgaveoverdragelse kan findes i SBSYS under sagsnr. 29.18.00-P20-1-15 Hospitalslægen Har ansvaret for ordination og behandling Foretager en lægefaglig vurdering af, om patienten kan behandles i hjemmet på en akut/midlertidig plads, sygeplejeklinik eller på plejehjem Sikrer udarbejdelse af epikrise i forbindelse med udskrivelse af patienten 10
Udarbejder plan for behandlingen, hvor det fremgår, hvornår behandlingen ophører eller ændres til anden administrationsform Har det faglige ansvar så længe, der er tale om væske eller intravenøs antibiotikabehandling, der er ordineret fra hospitalet og endnu ikke afsluttet ifølge den plan, der er lagt. Herefter overgår ansvaret til praktiserende læge Hjemmesygeplejen Giver en tilbagemelding om patienten kan modtages til færdiggørelse af hospitalsbehandlingen i hjemmet på en akut/midlertidig plads eller på plejehjem Hjemmesygeplejersken administrerer i så fald den uddelegerede opgave Hjemmeplejen kontakter det sengeafsnit patienten er udskrevet fra ved behov for justering af behandlingen eller komplikationer Praktiserende læge/vagtlæge Ved nyopstået sygdom under behandlingsperioden har patientens praktiserende læge/vagtlægen behandlingsansvaret Hospitalssygeplejersken: Sikrer, at patienten sendes hjem med ny anlagt velfungerende venflon (under et døgn) Information til borger/patient Skal informeres om behandlingen mundtligt og skriftligt inden behandling i eget hjem, på akut/midlertidig plads eller sygeplejeklinik. Informationspligten ligger hos den instans, der ordinerer behandlingen Åben indlæggelse Patienten har åben indlæggelse så længe, der foregår ordineret hospitalsbehandling Det er besluttet at de lægemidler der administreres under denne ordning er: Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill.i.e.) Cefuroxim 750 mg og 1500 mg Piperacillin/Tazobactam (Tazocin) 4 g/0,5 g. Visitationen på sygehuset skal være informeret om kommunens tilbud, således at de har mulighed for at videreinformere udefra kommende vagtlæger om ordningen. Det vil betyde at vagtlæger, som ofte ikke kender borgerne og som skal agere på baggrund af få oplysninger, vil få mulighed for at kontakte en akutsygeplejerske, som muligvis kender borgeren eller har mulighed for at aflægge et besøg. 11
6.3 Uddannelse og kompetencer I forbindelse med nærværende projekt er der er afsat 80.000 kr. i budgettet til uddannelse i 2015 og 2016. Der skal i projektperioden tages stilling til, hvorvidt der er behov for kompetenceudvikling både af akutsygeplejerskerne og de primære sygeplejersker. De sygeplejersker, der er ansat i akutfunktionen er ansat med baggrund i de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen har angivet for sygeplejersker ansat i en akutfunktion jf. punkt 5.1. Desuden er der blevet lagt vægt på følgende i ansættelsesprocessen: Bred faglig viden. Min. to års erfaring Gode samarbejds- og kommunikationsevner, samt høj grad af selvstændighed og imødekommenhed Evne til at skabe ro og overblik i stressede situationer Evne til at skille væsentlig fra uvæsentlig og handle i samme rækkefølge Parathed til at imødekomme det uforudsigelige Evne til at strukturere en arbejdsdag under hensyntagen til opgaver og tyngde Evne og flair for koordinering 6.4 Kvalitetssikring og opfølgning Er nærmere beskrevet i afsnit 7.2 og 9. 6.5 Udstyr og medicin Det er ikke muligt at indkøbe og opbevare medicin i kommunens hjemmesygepleje pga. skærpede regler for medicinopbevaring. Der er indkøbt følgende udstyr, som kun må benyttes med forudgående aftale med en læge. 2 akuttasker 1 blærescanner 1 måler CRP 1 måler INR 1 måler HGB 12
7. Implementering 7.1 Økonomi Styrkelse af sygeplejedækning med 12 timer i døgnet - 12 timer = 1.278.000 kr. årligt - Med dækning i 12 timer, vil man kunne lave en målsætning, hvor alle udskrevne borgere over ex 75 år fik et opfølgende besøg, senest 24 timer efter udskrivelse. I dag er målsætningen inden for 1 uge (opfølgende hjemmebesøg) Uddannelse af 20 sygeplejersker - 160.000 kr. Indkøb af IPAD og mobil telefon - 8.000 kr. Årlig drift 5.000 kr. Indkøb af blærescanner - 70.000 kr. Indkøb af apparat til måling af INR (borgere i blodfortyndende behandling) - 9914 kr. Indkøb af apparat til måling af CRP (Infektionsniveau) - 6.000 kr. Indkøb apparat til måling af HGB (blodprocent) - 3300 kr. Indkøb af Akuttasker 20 stk (alle plejecentre, hjemmesygeplejen og akutafsnittet) - 40.000 kr. Årlig drift og køb af teststrimler - 10.000 kr. Rammeordination til akut behandling ifølge aftale med vagthavende læge: - Væsketerapi, smertelindrende behandling anslået 60.000 kr. i årlig drift (1 akutkasse koster 600 kr. + sprøjter/kanyler osv.) Omkostninger År 1-2015 År 2-2016 Indkøb af udstyr 138.214 - Uddannelse 80.000 80.000 Implementering, 40.000 40.000 Projektledelse og evaluering Lønninger(model 2=12 1.278.000 1.278.000 13
timer) Driftsudgifter-udstyr og rammeordination Omkostninger i alt Model 2 75.000 75.000 1.611.214 1.473.000 7.2 Projektgruppe Projektgruppen har til formål, at udvikle og sikre implementering af akutfunktion i kommunens sygepleje herunder at: Udarbejde projektbeskrivelse Ansættelse af sygeplejersker i akutfunktionen Udarbejde budget samt budgetstyring Sikre projektets fremdrift Løbende opfølgning på projektet Evaluering af projektet Forankring af projektet Projektgruppen har løbende holdt møder, hvor projektets design er udviklet, herunder budgetudarbejdelse samt ansættelse af akutsygeplejesker. Den løbende opfølgning på projektet vil ligeledes ske i projektgruppen, hvor der vil blive holdt møder en gang i kvartalet. Medlemmer af arbejdsgruppen: Mariann Mikkelsen (formand) Grethe Riksted Lene Kjær Eva Horsebøg Aniette Weibrecht Helle Videbæk 7.3 Formidling af Akutfunktionens tilbud Der skal udarbejdes en pjece som kan udleveres til både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Pjecens skal indeholde følgende information: Formål med akutfunktionen Målgruppe 14
Funktion Henvisning Samarbejde Kontaktoplysninger Pjecen skal distribueres til følgende eksterne samarbejdspartner: Praktiserende læger Vagtlæger Visitation på sygehuse HOPS Desuden kan pjecen bruges til at informere medarbejdere og ledere i Sundheds- og Ældreområdet. Foruden medarbejdere i sygeplejen og hjemmeplejen, kan pjecen bruges til at informere medarbejdere i f.eks. plejeboligområdet, træningsområdet og myndighed. Foruden pjecen er det planlagt at funktionslederne for Sygeplejen og Akutafsnittet, skal præsentere den nye funktion på et fælles møde, hvor alle funktionsledere i Sundheds- og Ældreområdet deltager. Det vil være de enkelte funktionslederes opgave at informere egne medarbejdere. Pjecen kan også udleveres til borgere, som kan have gavn af den nye akutfunktion. Desuden skal akutfunktionens tilbud kommunikeres via Sundhed.dk, Struer.dk og intranettet. Der skal laves en grundig introduktion til medarbejdere i hjemmesygeplejen, hjemmeplejen, akutafsnit og på plejecentre, således at det bliver klart for dem, hvordan de kan bruge sygeplejerskerne i akutfunktionen. Det er den enkelte funktionsleders opgave, at introducere egne medarbejdere. Pjecen kan ses i SBSYS under sagsnr. 29.18.00-P20-1-15. 8. Dokumentation 8.1 Ydelser Akutsygeplejerskerne skal, ligesom de primære sygeplejersker, dokumentere ydelser ud fra kommunernes fælles indsatskatalog. Dokumentation ud fra indsatskataloget skal sikre, at der i kommunen er fælles overordnede rammer for dokumentation af sygeplejeindsatser, så der kan trækkes systematisk data på både nationalt og lokalt niveau. Desuden skal indsatskataloget synliggøre, hvilke sygeplejeindsatser der leveres til patienterne i kommunerne, samt udviklingen i indsatserne. Indsatskataloget er udarbejdet, så det kan anvendes til alle patienter, der henvises til sygeplejeindsatser. Akutsygeplejerskerne vil ikke have mulighed for at planlægge deres opgaver, da størstedelen af opgaver vil bære præg af uforudsigelige opgaver. Det betyder at deres ydelser ikke kan forudvisiteres på samme måde som til de almene sygeplejersker. I stedet vil akutsygeplejerskernes ydelser blive visiteret efter at opgaven er udført. Det gøres rent praktisk ved at udfylde et skema med nødvendige oplysninger, hvorefter sygeplejens koordinator visiterer ydelserne i Avaleo. 15
8.2 Faglig dokumentation Akutsygeplejerskens dokumentation skal foretages i henhold til Stuer Kommunes "Instruks for sygeplejefaglige optegnelser". Instruksen er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens "Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser" og "Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.)". I Avaleo omsorg anvendes "overblik", som er særlige "visninger" i journalen, der er tilrettet til de forskellige enheders behov for at skabe overblik over deres dokumentation. Der er således tale om plejecenteroverblik", "akutafsnit-overblik", "sygeplejeoverblik" osv. Akutsygeplejerskerne anvender således det "overblik" der til daglig anvendes, af den enhed hvor de foretager pleje af en borger. Dvs. at når de har en opgave på plejecentrene, så er det plejecentrenes overblik de bruger. På denne måde sikres, at akutsygeplejerskerne ser borgerens dokumentation på samme måde som det personale der vanligt er tilknyttet borgeren. Er borgeren ukendt i kommunen vil akutsygeplejerskerne anvende "sygeplejeoverblik". For at få et samlet overblik over akutsygeplejens dokumentation, skal alle akutsygeplejens notater og dokumentation "tagges" med søgeordet "Akutsygeplejen". På denne måde kan akutsygeplejens dokumentation samles i en fællesjournal. Dette giver akutsygeplejerskerne mulighed for at foretage egenkontrol af dokumentationen. Samtidig kan det skabe kontinuitet mellem vagter, da det giver mulighed for at lave en "fælles borgerjournal" for akutsygeplejen. Ved kvalitetssikring, evaluering og audit giver anvendelsen af "tags" en smidig arbejdsgang i forhold til udsøgning af dokumentation og borgere. 9. Evaluering Evalueringen af projektet har to spor. Der vil være en evaluering af projektet, hvor der evalueres på projektets leverancer med henblik på, at finde ud af om projektet skal overgå til en driftsopgave. Denne evaluering vil indeholde både en effektevaluering og en procesevaluering. Evalueringen skal foreligge ultimo april 2016, således at resultaterne af evalueringen kan indgå i beslutningen om, hvorvidt akutprojektet skal overgå til drift. Desuden skal der laves løbende procesevalueringer i form af kvalitetssikring og opfølgning, således at projektet udvikles i den rigtige retning og at slutresultatet bliver et færdigt og succesfuldt produkt. I denne evaluering vil der være fokus på processer i akutfunktioner, herunder bl.a. Hvilke borger tilknyttes tilbuddet Henvendelsesårsag Antal af henviste Henvisningssted 16
Opgavesammensætning Forløbsvarighed Tilgængelighed Samarbejdsrelationer Borgerperspektiver Ledelsesperspektiver Medarbejderperspektiver Ovenstående vil blive evalueret ud fra kvalitative metoder med bl.a. audits på borgerforløb, interview/samtaler med interessenter og udtræk fra omsorgssystemet. Der skal udarbejdes en konkret plan for ovenstående i løbet af august/september 2015. Effektevalueringen skal dokumentere, hvorvidt de opstillede mål er nået samt hvilke eventuelle andre gevinster der er opnået. Herunder ses hvilke mål, der er opstillet for projektet og hvorledes det er påtænkt at de skal evalueres. 1. Udvikle og implementere en akutfunktion i hjemmesygeplejen, som er tilgængelig døgnet rundt alle dage. Skal evalueres kvalitativt med baggrund i den løbende evaluering procesevaluering som laves undervejs i projektet. Desuden kan der inddrages perspektiver fra samarbejdspartnere og borgere i forhold til oplevelsen af tilgængelighed. 2. Bidrage til at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser. Evalueres med baggrund i kvartalsrapporter, hvori antallet af forebyggelige indlæggelsen og genindlæggelser fremgår. Det kan desuden være en mulighed, at trække indlæggelsesdata på en gruppe af borger, som har været i kontakt med akutfunktionen. Endvidere skal en subjektiv vurdering fra akutsygeplejerskerne indgå i evalueringen. Denne subjektive vurdering skal tage udgangspunkt i deres vurdering af, hvorvidt de har forebygget en indlæggelse eller genindlæggelse. 3. Skabe tryghed for borgere i overgange mellem sektorer. Evalueres ud fra borgernes vurdering. Eventuelt ud fra en mindre spørgeskemaundersøgelse suppleret med enkelte interviews, der kan udbygge spørgeskemaundersøgelsen. 4. Sikre et godt samarbejde med praktiserende læger samt hospitaler. Evalueres kvalitativt med udgangspunkt i parternes perspektiver. 5. Understøtte kvalitet og patientsikkerhed. Evalueres kvalitativt med udgangspunkt i bl.a. data fra DPSD (dansk patient sikkerhedsdatabase). Der skal udarbejdes en konkret plan for ovenstående i løbet af januar 2016. 17
10. Forankring Forankring af nærværende projekt tænkes ind allerede i projektets planlægningsfase. Formålet med dette udviklingsprojekt er, at der i løbet af projektets to-årige forløb, skal udvikles og afprøves en model for en udekørende akutfunktion i hjemmesygeplejen, som kan implementeres i drift når projektperioden er afsluttet. Der vil i igennem hele projektperioden være fokus på processen fra projekt til drift, således at denne overgang bliver let håndterbar. Projektets evaluering skal danne grundlag for, hvorvidt det kan betale sig at videreføre og forankre projektet i drift. Evaluering skal dokumentere, hvordan projektet virker og hvilke elementer, som kan være hensigtsmæssige at forankre. Der vil under projektet løbende blive lavet evalueringer, således at projektet tilpasses undervejs og at man ved afslutning af projektet er klar til, at implementere en færdig og afprøvet model. Desuden skal de løbende evalueringer bidrage til den bestemmelsesproces der skal afgøre, hvorvidt projektet går i drift. Der er for nuværende udelukkende afsat midler til at to-årig projektperiode, og dermed skal der søges finansiering til at forankre projektet i drift, hvis evalueringerne understøtte dette. Udover at sikre det økonomiske grundlag for forankring, skal der også være fokus på forankring hos ledere og medarbejdere. Der bør overvejes om det kan være hensigtsmæssigt at lave en forankringsplan, således at man i god tid overvejer, hvordan og hvornår man skal tænke på f.eks. det økonomiske grundlag for forankring samt hvorledes der sikres forankring hos medarbejdere og ledere. 18
Bilag 1 Flowchart Hjemmeplejen Akutafsnit Overdragelse til øvrige afdelinger/sygehus Plejecentre Akutsygeplejerske via telefonnummer? Akut indsats Opfølgning Borger Afslutning Praktiserende læger Sygehus 19