Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG FØDEVAREPOLITISK CHEF LOTTE ENGBÆK LARSEN, CAND.POLIT, HD(O) RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011, men blev afskaffet igen med udgangen af 2012 pga. stor kritik på grund af store administrative byrder, konkurrenceforvridning og manglende sundhedseffekt. Afgiften skulle give et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Dette Perspektiv klarlægger, hvorfor fedtafgiften var en dårlig afgift og byrdefuld for erhvervslivet, og præsenterer beregninger fra Dansk Erhverv, der viser, at alene detail- og engrosleddet blev pålagt administrative omkostninger på ca. 200 mio. kr. for at kunne håndtere og beregne fedtafgiften. Provenuet stod slet ikke mål med de omkostninger, erhvervslivet blev pålagt. Fedtafgiften står som et skrækeksempel på konsekvenserne af en erhvervsskadelig afgift, og det bør mane til eftertanke for fremtiden. Vanskelig at beregne, umulig at håndhæve Fedtafgiften forekom urimelig og arbitrær. Eksempelvis er mættet fedt fra korn, æg og nødder fritaget afgift, mens mættet fedt fra bl.a. olier, kød, mejeriprodukter er afgiftspligtige. Det betyder fx at jalapenõs, der ligger i en lage af olie pålagdes en fedtafgift, hvor en container med 6.000 dåser jalapenõs pålægges en fedtafgift på i alt blot 4,61 kr. Dermed oversteg indhentning af oplysninger og dokumentation af afgiften langt afgiftens værdi. En vare som kokosmælk blev derimod ikke pålagt afgiften, selvom 15,6 pct. af varens vægt var mættet fedt, som det fremgår af nedenstående tabel. Fedtafgiften skulle give et statsligt provenu på 1,5 mia. kr. årligt men det står ikke mål med de meget store omkostninger i administration, som afgiften påførte erhvervslivet Fedtafgiften opfattes som arbitrær, ulogisk, urimelig og først og fremmest enormt byrdefuld at administrere for erhvervslivet Figur 1 Eksempler på fedtafgift Jalapenõs med krydderblanding Krydderblandingens indhold af olie Indhold af mættet fedt (for 6.000 dåser) Fedtafgift (for 6.000 dåser) Kokosmælk Kokosmælkens indhold af mættet fedt Indhold af mættet fedt (for 6000 dåser) Fedtafgift, (for 6.000 dåser) Kilde: Dansk Erhvervs beregninger 2 pct. 0,3 kg. 4,61 kr. 15,6 pct. 2802,6 kg. Fedtafgiften var særlig vanskelig at beregne for sammensatte, importerede varer, hvor ét produkt indeholder forskellige ingredienser med forskelligt fedtindhold og forskellige typer af mættet fedt. En teknisk analyse kan således ikke afgøre afgiftsgrundlaget. De udenlandske producenter har som udgangspunkt ikke alle de 0 kr. En teknisk analyse af et sammensat produkt kan ikke afgøre afgiftsgrundlaget Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 23

krævede informationer, da ingen andre myndigheder stiller krav til disse. Ydermere skal afgiftens størrelse beregnes af, hvad der er medgået til produktionen, dvs. inkl. produktionsspild, hvilket vanskeliggør indhentning af informationerne yderligere, da det ofte vil være forretningshemmeligheder, som udenlandske producenter ikke ønsker at udlevere. Endvidere tog afgiften ikke højde for at fødevaremarkedet og fødevareproduktionen er meget dynamisk med mange nye produkter, konstant udvikling af nye produktvarianter og justeringer af eksisterende produkter, som krævede nye, justerede beregninger løbende 1. En så kompleks afgift, der indebærer så store administrative udfordringer for hver eneste vare i sortimentet er umådelig omkostningsfyldt for erhvervslivet. Desuden har afgiften vist sig umulig at håndhæve for skattemyndighederne. Det er i sig selv dybt betænkeligt. Afgiften overså at fødevaremarkedet er meget dynamisk Umulig at håndhæve Administrationsomkostninger for 200 mio. kr. til detail- og engrossektoren En medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv har fastslået de administrative omkostninger, som virksomhederne er blevet pålagt i forbindelse med fedtafgiften. Det er fx omkostninger til nye it-systemer, indhentning af oplysninger fra udenlandske leverandører, beregning af nye priser, indberetning af oplysninger til offentlige myndigheder og mv. Virksomhederne i undersøgelsen har svaret på Hvor stort et beløb, i kroner, vil du anslå, at din virksomhed har brugt på at håndtere fedtafgiften (fx til at ændre i faktura, nye it systemer, sætte sig ind i reglerne, udregne nye salgspriser)? Du bedes inkludere lønomkostninger til arbejdstimer. Af besvarelserne kan den gennemsnitlige omkostning beregnes til 1.636 kr. per ansat i. Det svarer til en samlet omkostning på ca. 200 mio. kr. ii. Med andre ord har fedtafgiften kostet erhvervslivet ca. 200 mio. kr., når man ser isoleret på detail- og engrossektorens udgifter til administration (dvs. ud over selve det beløb, som indkræves direkte i afgiften). Fedtafgiften har kostet 200 mio. kr. i administration i detail- og engrosleddet 99 virksomheder i detail- og engroserhvervene med tilsammen 3.346 ansatte har deltaget i undersøgelsen. Fedtafgiften trækker energi ud af virksomhederne Fedtafgiften har været et administrativt mareridt for det danske erhvervsliv. Omkostningerne til at beregne og indhente oplysninger om produktionsindholdet af 1 Dvs. en italiensk producent, som indkøber olie på verdensmarkedet til sin produktion vil have varierende mængde af mættet fedt i olien i sin produktion, og det kræver en ny dokumentation til den danske importør. DANSK ERHVERV 2

mættet fedt i næsten alle fødevarer stod ikke mål med de begrænsede sundhedseffekter. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at godt hver tredje virksomhed, der har været berørt af fedtafgiften, har oplevet at have færre kræfter og ressourcer til at prioritere innovation og forretningsudvikling, fordi de har skullet bruge tid på at håndtere fedtafgiften, jf. figuren nedenfor. Figur 2 Vi har brugt så mange ressourcer på at håndtere fedtafgiften, at vi ikke har kunnet bruge så mange kræfter på innovation og forretningsudvikling, som vi ellers havde tænkt os. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke 3% 6% 17% 16% 19% 39% Fedtafgiften har været så krævende, at det er gået ud over erhvervslivets innovation og forretningsudvikling Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, september 2012. n=99 En afgift med problemer i forhold EU Afgiften er ligeledes problematisk i forhold EU's regler om statsstøtte, og EU- Kommissionen rettede henvendelse til den danske regering for at få afklaret om afgiften er uforenelig med EU-reglerne om statsstøtte. Problemerne udspringer af, at nogle typer af mættet fedt er undtaget afgiften, fx korn, æg og fisk, hvilket der ikke er sundhedsmæssige belæg for, men hvilket til gengæld giver fordele for nogle produkter og virksomheder. Endvidere fremstår afgiften i praksis som en teknisk handelshindring, og afgiften forskelsbehandler forskellige virksomheder i forhold til afgiftsgrundlaget og tidspunktet for afgiftsbetaling. EU-Kommissionen har rettet henvendelse til Danmark om problemer med fedtafgiften 1.300 færre jobs på grund af fedtafgiften Beregninger foretaget i den makroøkonomiske model ADAM af Dansk Erhverv i samarbejde med Landbrug & Fødevarer viste, at afgiften på mættet fedt ville betyde, at forbrugerpriserne på fødevarer ville stige med omkring 1,4 pct. Efter afskaffelsen af fedtafgiften har Dansk Erhverv beregnet, at fedtafgiften alene hævede den generelle inflation med 0,16 pct.point, og at fødevareinflationen steg fra 3,38 til 4,66 pct. i den periode, hvor fedtafgiften var indført. 0,16 pct.point i øget samlet inflation pga. fedtafgiften DANSK ERHVERV 3

De højere forbrugerpriser på fødevarer rammer i første omgang privatforbruget, som falder. Det mindre privatforbrug forplanter sig imidlertid hurtigt til de øvrige dele af økonomien, f.eks. investeringer. Analysen viser, at fedtafgiften ville betyde et fald i beskæftigelsen på 1.300 personer, og med den langt største nedgang inden for detailhandlen. Grænsehandlen vokset med 10 pct. det seneste år Fedtafgiften afgiftsbelagde en række helt nye sunde som usunde produkter. Mens det traditionelt har været sodavand, øl og slik, danskerne foretrækker at fylde i indkøbsvognene på jævnlige grænsehandelsture til Tyskland, blev en række fedtholdige produkter, såsom kødvarer og mejerivarer, også potentielle grænsehandelsvarer. 1.300 tabte arbejdspladser, hovedsageligt i detailhandlen Fedtafgiften skabte nye, potentielle grænsehandelsvarer Befolkningsundersøgelser gennemført af Dansk Erhverv dokumenterer klart denne tendens, som vist i figuren nedenfor. Mens 10 pct. af de grænsehandlende danskere i juni 2011 købet mejeriprodukter i Sverige eller Tyskland, var andelen steget til 26 pct. i juni 2012. Tilsvarende steg andelen, der i 2011 svarede, at de havde købt kødprodukter fra 23 pct. i 2011 til 33 pct. i 2012. Figur 3 Varekøb ved sidste indkøb i Sverige eller Tyskland Øl, vin spiritus Sodavand Slik, chokolade, chips eller lignende 84% 86% 83% 84% 81% 77% Kød, pålæg, kylling eller lignende 33% 23% 2012 Ost, smør, fløde eller lignende 10% 26% 2011 Grøntsagter og frugt 8% 5% Andet 21% 35% Ved ikke 0% 1% Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv, juni 2011, n=774 og juni 2012. n=708 Note: Spørgsmål kun stillet til personer, der køber mad eller drikkevarer i Tyskland eller Sverige mindst en gang om året. Det har været muligt at angive flere svar DANSK ERHVERV 4

Skatteministeriets grænsehandelsrapport fra oktober 2012 viser en stigning i grænsehandlen på over 10 pct. det seneste år, hvilket bekræfter den stigende grænsehandel, som skyldes de markante afgiftsstigninger på de klassiske grænsehandelsvarer pr. 1. januar 2012, suppleret med at fedtafgiften skabte en række nye attraktive grænsehandelsprodukter. Manglende sundhedseffekt De mange ressourcer, som fedtafgiften har kostet virksomhederne i administration af den besværlige og komplekse afgift, står ikke mål med resultatet. Den politiske hensigt med fedtafgiften var, at påvirke danskerne til at træffe sundere valg. Men når man spørger erhvervslivet, om de i deres salg kan se tegn på, at sundere produkter er blevet mere populære efter indførelsen af fedtafgiften, kan kun 12 pct. af detail- og engrosvirksomhederne svare bekræftende på dette spørgsmål. Omkring tre ud af fire virksomheder oplever ikke, at danskerne vælger sundere produkter. Det fremgår af nedenstående figur. Grænsehandelsrapport viser 10 pct. stigning i grænsehandlen det seneste år 78 pct. af virksomhederne kan ikke se tegn på sundere valg Figur 4 Når I ser på jeres samlede salg, kan I så se tegn på, at indførslen af fedtafgiften har fået forbrugerne til at vælge sundere produkter? 78% 12% 11% ja nej kan ikke vurdere Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, september 2012. n=99 Byrdefuld afgift med manglende logik og effekt Nedenfor er en række eksempler, som illustrerer, hvor administrativt omstændelig og byrdefuld fedtafgiften har været for erhvervslivet: Eksempel 1: Et produkt indeholder intet mættet fedt, men mellem produktet og emballagen er der smurt solsikkeolie, for at emballagen ikke hænger fast i produktet. Indhentninger af oplysninger og beregninger viser, at produktet skal belægges med en afgift på kr. 0,00001 ekskl. moms. Og der er ingen bagatelgrænse. Eksempel 2: Oste varierer naturligt med sæson, afhængigt af hvor meget næring, der er i græsset på markerne mv., derfor vil der være en naturlig variation i ostes fedtindhold. Oste i andre DANSK ERHVERV 5

lande produceres uden forsøg på at standardisere dem til eksplicit fedtindhold. Resultatet er færre oste fra udlandet, samt væsentlige hindringer for mindre dansk gårdmejerier. Eksempel 3: En kødimportør importerer kød fra oversøiske lande og betaler EU-told, 2/3-dele går i EU's kasse og 1/3-del i Danmarks kasse. Kødet kan ligge på lageret i flere måneder. Da han skal betale fedtafgift, når kødet kommer ind over Danmarks grænser vil han nu oprette lager i Tyskland, således at han først skal betale afgiften, når han har solgt varen til sin danske kunde. Endvidere slipper han for at skulle forholde sig til fedtafgiften på det kød, som han sælger videre til andre virksomheder i EU. Men den danske del af toldindtægten tilfalder nu den tyske statskasse, og lagerarbejdspladser flytter ud af landet. Eksempel 4: Gelatine indgår i små mængder i mange produkter med et meget lille indhold af mættet fedt. Men til produktionen af gelatine indgår store mængder af kød, hud og knogler. En importør af en vingummi skal derfor have fat i sin udenlandske producent af vingummier, som skal kunne dokumentere hvad hans underleverandør har brugt af medgået mængder af kød, hud og knogler til produktionen af gelatine. Eksempel 5: En importør af en lasagne færdigret skal kontakte sin udenlandske producent og udbede sig information om, hvad der er medgået i produktionen af visse former for mættet fedt. Blot at forklare og anskueliggøre, hvad fedtafgiften går ud på, er en større pædagogisk øvelse. Dernæst skal den danske importør opmuntre sin udenlandske producent til at rette henvendelse til sine underleverandører af f.eks. vegetabilsk olie, margarine, kød mv., og få underleverandørerne til at opgive informationer om indholdet af mættet fedt i disse varer. Dernæst skal den udenlandske producent angive mængderne som er gået til produktionen. Ved kødet skal der anvendes standardsatser, men de andre ingredienser skal afgiftsbelægges med 16 kr. pr. kg. mættet fedt. Den danske importør skal så få den udenlandske producent til at underskrive en leverandørerklæring på at informationer er korrekte. Den danske importør skal dernæst beregne selve afgiften, der skal opbevares som dokumentation over for SKAT ved kontrol. Erfaringen er, at det kræver 3-4 kontakter til hver udenlandsk samhandelspartner før opgaven er løst. Derudover kræver det tilretning af virksomhedernes IT-systemer at kunne håndtere denne afgift. Det giver sig selv, at en afgift der indebærer så store administrative udfordringer for hver eneste vare i sortimentet er umådeligt omkostningsfyldt for erhvervslivet. Desuden er det, som følge af disse vanskeligheder, erfaringen, at SKAT reelt ikke kan kontrollere fedtafgiftens håndhævelse. Det er naturligvis dybt betænkeligt. Erfaringen er, at SKAT reelt ikke kan håndhæve fedtafgiften DANSK ERHVERV 6

OM DENNE UDGAVE Fedtafgiften: en dyr fornøjelse er 23. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet i december 2012, dog opdateret d. 29. januar 2013. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, MA, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen på lel@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 61 21. NOTER De viste befolkningsundersøgelser er alle gennemført af Interresearch A/S for Dansk Erhverv. Data er baseret på et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning i alderen 18 år+. For at sikre repræsentativitet er data vægtet på køn, alder, uddannelsesniveau og hvad man stemte ved seneste folketingsvalg. Medlemsundersøgelsen er gennemført via internettet som led i en større survey til et repræsentativt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder. De virksomheder, der er berørt af fedtafgiften, har supplerende fået stillet de ovenfor viste spørgsmål. Svarprocenten på den samlede undersøgelse var 11. i Der er i denne beregning set bort fra svarene fra enkelte virksomheder, der svarer ved ikke til ovenstående spørgsmål om, hvor stort et beløb fedtafgiften har kostet i administration. Dvs. at de virksomheder, som ikke har et samlet overblik over omkostningerne, ikke påvirker beregningen af de gennemsnitlige omkostninger ii I den danske detail- og engroshandel er der i alt 122.873 ansatte, som arbejder i erhverv, der berøres af fedtafgiften. Følgende kategorier i Danmarks Statistik, 2011 tal: supermarkeder og varehuse mv., specialbutikker med fødevarer, engroshandel med fødevarer, drikkevarer og tobaksvarer). DANSK ERHVERV 7