Williams overgang. fra børnehave til skole. Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole

Relaterede dokumenter
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Antimobbestrategi. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens Værdiregelsæt og Børns Ret.

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Børnenes syn på børnemiljøet i dagtilbud

Undervisningsministeriet har udarbejdet fælles mål for indholdet i børnehaveklassen, beskrivelsen undervisningsministeriets hjemmeside

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang. fra børnehave til skole/sfo. Brønderslev Kommune Version

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Vurdering af pædagogiske læreplaner for NR. LYNDELSE BØRNEHAVE 2014

Fra børnehavebarn til skolebarn

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

DEN GODE OVERGANG. til børnehave

TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN

Børnehaven Skolen Morsø kommune

i skole Dit barn skal snart

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Resultaterne fra den nationale trivselsmåling 2017

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

Den gode overgang I Børkop

Samarbejdsaftale. For Vejle Midtbyskole og børnehaverne: Havnely, Skovhulen (Trip Trap Træsko), Børnehuset Ved Banen, Mælkevejen, Bullerbo & Helgesvej

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Redskab til selvevaluering

Den gode overgang. Venner på vejen. Samarbejdsaftale Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop

Blåvandshuk Skole. Trivsels- og mobbepolitik for børnene på Blåvandshuk Skole, Billum Skole og SFO

Skab lærings - øjeblikke

Velkommen til Rundhøjskolen

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Redskab til selvevaluering

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Principper for trivsel

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Nordvestskolens værdigrundlag

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Børns ret til omsorg, tryghed og trivsel Vinterkonference 2012

Pædagogfaglighed i fritid og skole

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Den gode overgang I Børkop

Gode sammenhænge. Barnets spor SKIVE.DK

Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården

Overgange version 1.0

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

BØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

TIL FORÆLDRE MED BØRN DER SKAL BEGYNDE I SKOLE OG FRITIDSINSTITUTION. En god skolestart

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Spørgsmål til brug for samtaler om forældretilfredshedsundersøgelsen

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

PÅ VEJ I SKOLE KOMMUNER - OM AT SKABE SAMMENHÆNG MELLEM DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG FRITIDSHJEM

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

De pædagogiske praksiskonsulenter

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

VELKOMMEN DET GODE BØRNEFÆLLESSKAB FRI FOR MOBBERI ALICEDARVILLE.DK

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Højmark Børneverden Trivselspolitik & Antimobbestrategi

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

FÆLLES VÆRDIGRUNDLAG FOR SAMARBEJDET MELLEM DAGINSTITUTIONER OG SKOLE

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole

ForårsSFO på Abildgårdskolen

Sammenhængende overgang

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Pædagogisk tilsyn i Spiren efteråret 2017

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Børneunivers Hoptrup Marstrup Vilstrup

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

for børn med behov for en særlig indsats

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Transkript:

Williams overgang fra børnehave til skole Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole

Fælles proces børnehave og skole Filmen og den tværfaglige dialog Målet med processen er at finde centrale opmærksomhedspunkter ved børnenes overgang fra børnehave til skole samt beslutte og planlægge indsatser, der kan understøtte børnenes oplevelse af en god overgang. Processen, som tager ca. 1½ time, gennemløbes af pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere i fællesskab. Blandt deltagerne vælges en mødeleder. Tidsangivelserne kan ændres efter behov. Overgangen fra børnehave til skole er en spændende og udfordrende oplevelse for alle børn, og den har stor betydning for deres videre skolegang og fortsatte trivsel. Dette dialogmateriale tager pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere igennem den fælles proces med at planlægge børnenes overgang mellem børnehave og skole. Forslag til proces 1 Se animationsfilmen Dialogmaterialet suppleres af animationsfilmen om William, hvor vi ser den vigtige overgang med barnets øjne. Filmen sætter tanker i gang om, hvordan det er at være barn og skulle starte i skole. Den lægger op til fælles refleksioner omkring dialogmaterialets temaer. Filmen om Williams overgang kan ses på www.dcum.dk/williams-overgang Dialogmaterialet består af tre dele 2 3 4 Notér dine egne indtryk fra filmen (2-3 minutter) Tal sammen to og to (5-10 minutter) Del jeres refleksioner (10 minutter) I tilrettelæggelsen af aktiviteter og læringsforløb til overgangen mellem børnehave og skole er det vigtigt, at vi etablerer en fælles forståelse af den udviklingsopgave, børnene står over for i overgangen. Vi skal især have fokus på børnenes oplevelse og erfaringsdannelse. Dette dialogmateriale sigter mod en fælles tilrettelæggelse af gode lærings- og udviklingsforløb for børnene. Fælles proces Temaer 1-6 Indsatsplan 5 6 7 Vælg et eller flere temaer. Tag gerne udgangspunkt i de 6 beskrevne temaer Følg processen under temaerne Brug indsatsplanen, som ligger bagerst i materialet 2 3

Tema 1 Forventninger til skolelivet Børn har mange og forskellige forventninger til at starte i skole og SFO. Vi voksne skal derfor være bevidste om, hvordan vi gennem fortællinger om skolelivet påvirker børnenes forestillinger om det at gå i skole 1. Hvad har indflydelse på børnenes forestilling om skolen og SFO? (Mors fortællinger om egen skoleoplevelse, store søskendes fortællinger om en lærer etc.) 2. Hvordan kan vi tale med børnene om deres forestillinger, forventninger, samt bekymringer om skolen? 3. På baggrund af jeres refleksioner udvælg en eller flere indsatser/handlinger, hvormed vi kan give børnene positive forventninger til skolestarten. Husk at bruge indsatsplanen, som ligger bagerst i materialet Tema 2 Oplevelse af at være kompetent Børn har behov for at opleve, at de hører til og er gode nok Det er med til at udvikle barnets selvværd og giver følelsen af at høre til. Det er gode forudsætninger for at kunne mestre eventuelle bump på vejen og forandringer i en ny hverdag. 1. Hvordan skaber vi genkendelighed og sammenhæng, så børnene oplever: en følelse af at høre til og være god nok tryghed gennem etablering af f.eks symboler i det fysiske rum tryghed gennem f.eks lege, sange, emner etc. 2. På baggrund af jeres refleksioner udvælg en eller flere indsatser/ handlinger som kan styrke børnenes oplevelse af at være kompetente Husk at bruge indsatsplanen, som ligger bagerst i materialet 4 5

Tema 3 Afkodning set med barnets øjne Når man starter et nyt sted, kan der være rigtig meget, som forandrer sig. I filmen ser vi flere steder, at William er en anelse uforstående overfor, hvad der sker omkring ham. Det kan nogen gange være overvældende og ressourcekrævende for barnet. v 1. Hvad er indforstået viden hos os, og hvilke institutionelle koder tager vi for givet? (at få ordet, turtagning, legeregler, konflikthåndterings-redskaber, ligge på gulvet og arbejde mv.) 2. Hvilke regler er gode at kende, og skal vi f.eks have fælles regler på hver side af overgangen? 3. Hvorfor er disse regler vigtige hvad understøtter de i barnets overgang? 4. På baggrund af jeres refleksioner udvælg en eller flere indsatser/handlinger til samarbejdet om afkodning Tema 4 Relationer og venskaber At blive accepteret i fællesskabet er noget, der optager både børn og forældre i forbindelse med skolestart er der en god ven til netop mig/barnet om de kan finde ud af de nye lege, man leger i skolen om de kommer til at lave ballade og dermed får skæld ud. 1. Hvilke handlekompetencer er vigtige for børnene at opøve for at få succes med nye relationer og være åbne over for fællesskabet? Husk at bruge indsatsplanen, som ligger bagerst i materialet 2. Hvilken betydning har forældrene? Hvad kan børnene tænke, at forældrene kan hjælpe med? 3. På baggrund af jeres refleksioner udvælg en eller flere indsatser/handlinger til samarbejdet om børnenes relationer og venskaber. Husk at bruge indsatsplanen, som ligger bagerst i materialet 6 7

Tema 6 De betydningsfulde forældre Tema 5 Skolestartere med særlige behov set med barnets øjne Skolestartere med særlige behov er et kontekstafhængigt begreb og rummer en mangfoldighed af børn. Man kan ikke sætte børnene på en formel, men når vi møder dem, er vi ikke i tvivl om, at der er noget på spil i forhold til deres trivsel. De slår ofte ud på mistrivselsindikatorer i børnehaven, og samarbejdet i overgangen bliver derfor afgørende for en god start. 1. Hvordan samarbejder vi allerede (børnehaven/skolen) om børn i en sårbar/udsat position? Forældrene har stor betydning, for at vi sammen kan lykkes med at skabe gode overgange for børnene. Kendskab og relationer til hinanden i forældregruppen, kan have afgørende betydning for hvordan børnefællesskabet trives, hvordan konflikter mellem børnene tackles, hvordan man taler sammen etc. Jo bedre forældre kender hinanden og børnegruppen, desto mindre mobning og færre misforståelser, usikkerheder og frustrationer opstår der. Relationer gør det nemmere og mere legitimt at tage kontakt, hvis der opstår konflikter eller undren. 1. Hvilke gode erfaringer har vi allerede omkring styrkelsen af forældrenetværket? 2. Hvilke emner vil være gode at sætte fælles fokus på i styrkelsen af samarbejdet i og omkring forældrenetværk? 3. Hvordan kan vi på tværs af overgangen være med til at styrke kendskab til hinanden: I forældregruppen, børnegruppen, fællesskabet og det vi er sammen om? 4. På baggrund af jeres refleksioner: udvælg en eller flere indsatser/handlinger til samarbejdet om styrkelsen af forældrenetværket Husk at bruge indsatsplanen, som ligger bagerst i materialet 2. Hvilke erfaringer har vi med at inddrage børnene og deres forældre i samarbejdet? 3. Hvordan får vi sat fokus på børnenes styrker og skabt rum til dem i fællesskabet? 4. På baggrund af jeres refleksioner udvælg en eller flere indsatser/handlinger til samarbejdet om de bedste forudsætninger for en god skolestart for børn med særlige behov og deres familier Husk at bruge indsatsplanen, som ligger bagerst i materialet 8 9

Indsatsplan Indsats: Skriv hvilken indsats I vil samarbejde om For hvert tema skal I lave en indsatsplan. Brug skemaet på siden overfor. Hvem Hvad Hvornår Tovholder Hvilke indsatser vil vi samarbejde om? Hvem gør hvad hvornår? Hvem er tovholder/kontaktperson Det er vigtigt, at jeres aftaler ikke er for omfattende eller kræver langvarig planlægning. Aftal konkrete handlinger, der med kort frist kan omsættes i praksis. Opfølgning og evaluering Hvem Hvordan Hvornår 10 11

Udgivet i samarbejde med Udgivet Januar 2016 Udgiver Dansk Center for Undervisningsmiljø www.dcum.dk Redaktion Christian Rudbeck Kommunikationskonsulent, DCUM Jannie Moon Lindskov Centerleder, DCUM Pernille Damgaard Freund Pædagogisk konsulent, Vejle Kommune Heidi Tobberup Skipper Pædagogisk chefkonsulent, Viborg Kommune Cita Ammitzbøll Konsulent, Viborg Kommune Mette Madelaire Læringskonsulent, Inklusionsteamet, Undervisningsministeriet Illustrationer Michael Eriksen, Vejle Kommune Grafisk design Vokseværk www.vokseverk.dk Tryk GP-TRYK www.gp-tryk.dk 1. oplag: 2000 ISBN nr. 978-87-92007-77-3 dcum.dk