1 Furesø kommune individuelle pædagogiske læreplaner Børns trivsel og udvikling Det pædagogiske personale har i samarbejde med barnets forældre til opgave at skabe rammer for et godt barndomsliv og et læringsmiljø, hvor alle børn kan trives og udvikle sig, også de børn, der permanent, periodisk eller akut har særlige behov. Dagpasningstilbudene kan ikke skabe gode læringsmiljøer uden forældrene. Det er således ligeledes en vigtig del af det pædagogiske personales opgave at bidrage til, at arbejdet med børns læreprocesser også bygger på dialog mellem pædagogisk personale og forældre. Mange børn vil i løbet af 0 til 6 års alderen i en eller flere perioder have behov for en særlig opmærksomhed, støtte, omsorg eller indsats også fra det pædagogiske personales side. Det er en overordnet vinkel i forhold til børn med særlige behov, at det pædagogiske personale i dagtilbud arbejder inkluderende, hvilket betyder, at disse børn skal mødes med forståelse, indlevelse, bekræftelse og selvrefleksion. Formålet er at undgå tendensen til at marginalisere og udgrænse disse børn yderligere, men tværtimod bidrage positivt til deres trivsel og udvikling, som en del af et kvalificeret læringsmiljø. Når et barn ikke trives og/eller fungerer i (dele af) dets hverdagsliv, er det et svar på at barnets udviklingsbetingelser er utilstrækkelige for at barnet kan håndtere eller mestre sit liv, og derfor et udtryk for at barnet har behov for, at der er dele af dets udviklingsgrundlag eller betingelser der forbedres i forhold til barnets behov. Det er derfor ikke det enkelte barn, der har problemer i sig selv, men vanskelighederne eksisterer i de handlesammenhænge og relationer som barnet indgår i og har til rådighed. En central del af det pædagogiske personales arbejde er løbende at afsøge og identificere de børn, der har det svært, det vil sige de børn, der aktuelt har særlige behov. I arbejdet med denne identifikation indføres der som arbejdsredskab en opdeling af børnene i 2 grupper: De børn, der trives og fungerer i hverdagen i alle tre læringsrum: Børnekulturen, rutinerne og aktiviteterne. De børn, der ikke trives og/eller fungerer hensigtsmæssigt i et eller flere af de 3 læringsrum i hverdagen, og som derfor aktuelt må siges at udgøre gruppen af børn med særlige behov.. I praksis findes der ofte en gruppe af børn personalet umiddelbart har svært ved at placere i de to hovedkategorier. Børn personalet enten er usikre på eller ikke er helt enige om, hvorvidt trives og
2 fungerer i hverdagen. Disse børn skal imidlertid også placeres i den ene eller anden kategori idet personalet hurtigst muligt indleder et undersøgelsesarbejde med henblik på afdækning og afklaring ag barnets trivsel og funktion. Indplaceringen af børnene skal jævnligt tages op til fornyet overvejelse, eksempelvis efter sommerferien, i forbindelse med årsskiftet og i løbet af foråret da børns trivsel og funktion ikke er statiske størrelser, men kan ændre sig over tid. Vi anbefaler at det skriftlige materiale omkring børnene indsættes i 3 mapper for hhv. de børn, der aktuelt trives og fungerer, de børn, der aktuelt ikke trives og/eller fungerer, samt de børn, personalet aktuelt er usikre på trivselen og funktionen hos. Eventuelle ændringer i børnenes trivsel og funktion undervejs, vil derfor medføre ændrede indplaceringer i mapperne, som anføres som en del af det skriftlige materiale om det enkelte barn, herunder med datoanføringer. Ved indplaceringen af børnene i en af de tre mapper anføres det hvilke af de tre læringsrum: Børnekulturen, rutinerne henholdsvis aktiviteterne trives og fungerer henholdsvis ikke trives eller fungerer i, eller hvilke af de tre læringsrum personalets usikkerhed er knyttet til.
3 Individuelle pædagogiske læreplaner for børn med behov for en særlig indsats. For de børn, der aktuelt identificeres som børn med behov for en særlig indsats, skal der udarbejdes en individuel pædagogisk læreplan i samarbejde med forældrene. Hvornår og hvordan forældrene skal inddrages vil afhænge af en konkret vurdering af situationen for det enkelte barn. Under alle omstændigheder skal forældrene inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af handleplanen som typisk både vil indeholde opgaver og opmærksomheder for det pædagogiske personale samt forældrene selv. Udarbejdelsen af den individuelle pædagogiske læreplan forløber i fire faser. Efterfølgende følger henholdsvis interventions- og evalueringsfasen sted. 1. Undersøgelsesfase: Personalet formulerer deres oplevelser og forestillinger om barnet og dets trivsel og udvikling og vanskeligheder i nogle hypoteser og, der efterfølgende formuleres til undersøgesspørgsmål med henblik på nærmere undersøgelse, dvs. (delvis) af- eller bekræftelse af disse ved hjælp af eksempelvis nedskrevne observationer eller fortællinger. En hypotese er en påstand eller en antagelse omkring barnet som personalet kan gøre til genstand for nærmere undersøgelse. Eksempler på oplevelser og antagelser, det vil sige hypoteser omkring børnene kunne være: Tobias zapper rundt i relationer og aktiviteter, og som har meget svært ved at koncentrere og fordybe sig. Anton bider meget ofte de andre børn. Emil bliver ofte pludselig meget vred på de voksne. Matilde leger oftest med de meget yngre børn. Asta får sjældent spist sin mad, hun er oftest tavs og falder i staver. Sine bruger sjældent sit verbale sprog når hun leger. Sofie siger ikke fra når hun leger med sine veninder. Efter ekspliciteringer af hypoteser omkring børnene som ovenstående er eksempler på, omformuleres disse til undersøgelsesspørgsmål. Et undersøgelsesspørgsmål er en formulering af en hypotese som et eller flere spørgsmål, der kan gøres til genstand for undersøgelse ved hjælp af indsamling og analyse af data, det vil sige hypotesetestning. Eksempler på undersøgelsesspørgsmål til ovenstående hypoteser kunne være: Hvor ofte, herunder hvornår og i hvilke situationer bider Anton de andre børn, henholdsvis bider han ikke de andre børn? Hvor ofte, herunder hvornår bliver Emil vred på de voksne, henholdsvis bliver ikke vred på de voksne? Hvem leger Matilde med hvornår? Hvor meget/lidt spiser Matilde, og hvad hæmmer/fremmer hendes spisning? Hvor meget/lidt bruger Sine sit sprog når hun leger med de andre børn, og i hvilke situationer gør hun det, gør hun det henholdsvis ikke? Hvordan regerer og
4 agerer Sofie når der opstår interessemodsætninger og (potentielle) konflikter når hun leger med de andre børn? Formålet med undersøgelsesfasen er at indkredse og afdække mønstre og dynamikker i barnets adfærd og handlinger i dets relationer til de andre børn og voksne i institutionen. Der arbejdes her med at skabe en større opmærksomhed, bevidsthed og refleksion omkring de forestillinger og hypoteser vi uvægerligt kontinuerligt danner i samværet med andre mennesker med henblik på at gøre disse til genstand for en mere systematisk og målrettet undersøgelse som forarbejde til en egentlig problembestemmelse omkring barnet: Hvori består barnets vanskeligheder, i hvilke sammenhænge og hvordan optræder de, hvad går typisk forud og hvilke betydninger spiller de relationer barnet indgår i, de andre børn henholdsvis voksne, de fysiske rammer, organiseringen af dagligdagen samt institutionens regler og værdier i produktionen af barnets adfærd og handlinger? Med henblik på en udredning af, er der nogle af disse forhold, det vil sige barnets livsbetingelser i institutionen, der skal ændres? Allerede her kan det pædagogiske personale vælge at inddrage forældrene i identifikations- og afdækningsarbejdet omkring barnet. Forældrene kan iagttage og reflektere over deres barns trivsel og adfærd i hjemmemiljøet med henblik på at belyse forhold i barnets hjemmeliv, der kan have betydning for barnets trivsel og adfærd også i institutionen. I den udstrækning det er muligt at udvikle et sådant parallelt og gensidigt undersøgelsesarbejde i henholdsvis daginstitution og familie, kan dette arbejde potentielt berige hinanden, og dermed styrke mulighederne for at hjælpe barnet bedst muligt. Undersøgelsesfasen vil tilvejebringe materiale omkring mønstre og dynamikker i og omkring barnet som kan indgå som materiale i den næste fase. 2. Problem- og behovsbestemmelsesfase: Når vi formulerer eller bestemmer et barns vanskeligheder eller særlige behov, anvendes det materiale, der er tilvejebragt omkring mønstre og dynamikker i og omkring barnet i undersøgelsesfasen. En problembestemmelse er en formulering af de hovedvanskeligheder personalet og/eller forældrene mener barnet har i sit liv, og en behovsbestemmelse er en formulering af de særlige behov barnet har som følge heraf. Og problem- henholdsvis behovsbestemmelsen hænger derfor uvægerligt sammen. Et eksempel på en problembestemmelse kunne være Line har en meget perifer position i børnekulturen, og behovsbestemmelse kunne derfor eksempelvis lyde Line har behov for hjælp til at få en mere integreret position i børnekulturen.
5 Et andet eksempel på en problembestemmelse kunne være: Arthur har et meget svagt udviklet begrebsapparat, og behovsbestemmelsen kunne derfor lyde: Arthur har behov for støtte til at udvikle et større begrebsapparat. 3. Målbestemmelsefase: Målbestemmelse er en formulering af: Hvor er det vi skal hen? Hvad er det vi skal arbejde henimod, hvad er det vi gerne vil have barnet opnår? Vi kan her formulere mål på forskellige niveauer. Hvis vi eksempelvis formulerer mål omkring Line, er en mere abstrakt og almen målbestemmelse: At Line får en mere central position i børnekulturen og en mere konkret målbestemmelse: At Line får en veninde og et par kammerater i børnehaven, da det at ha en veninde og nogle kammerater en central udviklingsopgave for en 5 årig pige i dag, både for at kunne trives og have det godt i et institutionaliseret hverdagsliv og for at kunne udvikle de kompetencer børnene har brug for at udvikle i dag. Målbestemmelsen skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og hænge sammen med resultaterne fra undersøgelsesarbejdet samt problem- og behovsbestemmelsen. Efter formuleringen af målbestemmelsen formuleres nu succeskriterie(r) i relation til målet eller målene: Hvordan kan vi konkret se og afgøre hvorvidt målet er nået, eller vi arbejder i den rigtige retning? Man kan her anvende sætningen Den dag, hvor., og bruge sætningsfuldendelse som redskab eller metode. Når man formulerer succeskriterier skal man overveje tidsrammen og realiserbarheden indenfor en ca. 3 måneders tidsramme, på den måde at den ene faldgrube er at formulere et succeskriterie på for højt niveau, og den anden faldgrube er et succeskriterie, der ligger på et for lavt niveau i forhold til barnet og omstændighederne. Et for højt niveau betyder en (for) lang tidsramme, et for lavt niveau betyder en (for) kort tidsramme, eksempelvis et resultat vi vil kunne nå i morgen. Hvis vi kigger på Line som eksempel, kunne et hensigtsmæssigt succeskriterie måske være: Den dag hvor Line deltager i en leg i en ikke-perifer rolle, f.eks. som den ufødte baby eller faren, der var på arbejde, men i en af de typiske centrale roller som f.eks. prinsesse, mor, storesøster osv. Eller alternativt: Den dag, hvor Line bliver inviteret hjem af et af de andre til at lege. Hvorimod nogle uhensigtsmæssige i betydningen af for høje eller for lave eksempelvis kunne lyde: Den dag, hvor Line blev en af de meget populære piger i pigegruppen i børnehaven eller Den dag, hvor Line har været med i en leg i 5 minutter. Succeskriteriet tænkes formuleret individuelt: Hvor langt tror vi vi kan nå med denne pige eller denne dreng indenfor en ca. 3 måneders periode? Når mål og succeskriterie(r) er formuleret udarbejdes der en handleplan. 4. Handleplansudarbejdelsesfasen: En handleplan indeholder en beskrivelse af hvilke tiltag, indsatser og aktiviteter, der skal iværksættes for at nå de(t) opstillede mål.
6 Hvis forældrene ikke allerede tidligere er blevet inddraget i processen eller arbejdet, er det nu af afgørende betydning, at de bliver det. Dels gennem information omkring personalets oplevelser, undersøgelser og bestemmelser, dels gennem personalets bestræbelser på at skabe en gensidig dialog, der giver forældrene gode muligheder for at bidrage med deres oplevelser, erfaringer og perspektiver og forslag, det vil sige som aktører. Handleplanen er konkret og indeholder beskrivelser af og anvisninger på, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan, det vil sige de forskellige parters opgaver, både i daginstitutionen eller dagplejen og i familien. En god handleplan består både af indsatser, eksempelvis udvikling af anerkendende relationer og kommunikation til barnet og aktiviteter, eksempelvis rytmik eller svømning. Ved valg af hvilke pædagogiske aktiviteter, der eventuelt skal indgå i handleplanen, er det centralt at medtænke barnets potentialer, ressourcer og interesser, med andre ord at personalet stiller sig spørgsmålene: hvad er barnet god til, og hvad kan det lide at foretage sig? En del af handleplansarbejdet består endvidere af at overveje og tage stilling til om der eventuelt skal inddrages eksterne samarbejdspartnere i arbejdet, og i givet fald hvilke. En del af at udarbejde en handleplan er sluttelig at overveje og fastsætte en tidsramme og udarbejde en tidsplan for intervention og evaluering, de to næste faser: Hvor længe skal interventionen foregå, og hvornår skal læreplanen evalueres. 5. Interventionsfasen Handleplanen er nu udarbejdet, og interventionen iværksættes ved at handleplanens forskellige dele føres ud i livet indenfor den aftalte opgave- og tidsramme. 6. Evalueringsfasen Efter interventionerne er gennemført evalueres den individuelle pædagogiske læreplan som aftalt. Udgangspunktet for evalueringen er målbestemmelsen henholdsvis succeskriteriet(erne) og daginstitutionens eler dagplejens læringsforståelse for børn med særlige behov. Hvor langt er vi nået, og hvordan ser det ud nu? Indhentning af nye data vil ofte være en fordel her med henblik på at kunne vurdere resultaterne og konsekvenserne af interventionen. Evalueringen er således todelt. Ovenstående evaluering følges op af en evaluering i samarbejde med forældrene, hvor forældrene igen inddrages som aktive parter. I de tilfælde hvor der er inddraget eksterne samarbejdspartnere skal der endvidere foretages en evaluering sammen med dem.
7 Det er vigtigt, at der udpeges en tovholder i personalegruppen som er særligt ansvarlig i forhold til at sørge for, at arbejdet med den pågældende individuelle pædagogiske læreplan fastholdes, gennemføres og evalueres.
8 Manual for individuel læreplan Barnets navn, fødselsdato og stue: Tovholder: Dato: Udgave nr.: De 3 læringsrum Aktiviteter: Rutiner: Børnekulturen: Hypoteser: Undersøgelsesspørgsmål: Problem- og behovsbestemmelse: Målbestemmelse: Succeskriterie(r): Handleplan: Opgaver (tiltag, indsatser og aktiviteter) for personalet Opgaver for forældrene Eventuelle øvrige samarbejdspartnere Tidsplan
9 Bilag: Data og analyser Praksisplan 2009 Praksisplanen udarbejdes hvert år til den 1.6 i 2009 dog 1/7. Indhold 2009 1) to hverdagslivstemaer 2) afsnit om overgange 3) kort redegørelse for principper og praksis med individuelle handleplaner